Hævnen er sød (Konstruktiv kritik :D) {{forumTopicSubject}}
Hævnen er sød
Gruset knasede under hans fødder og gederne brægede da han gik op ad indkørslen. Klokken var 23.57, og klokken 24.00 var han klar til at slå til, som altid. ”Han” hed Axel Jensen, og havde sit eget låsesmeds-firma som hed Låsesmeden Axel & Co. Men han var ikke bare den venlige låsesmed Axel. Nej, han var en helt anden når klokken slog 24.00
Han gik hen til døren, kiggede ind af ruden i døren og trak ned i håndtaget. Låst. Godt man var uddannet låsesmed. Klik. Så var den lås ordnet. Han trak igen ned i håndtaget og trådte ind. Trægulvet han trådte på knirkede en smule, men det lod ikke til at vække nogen af husets beboere. Han havde observeret huset i flere uger. Det lod til at der boede en mor omkring de 35, og en teenager på ca. 14-15 år. Huset var dog også forholdsvis lille.
Han havde før været på besøg i huset for at få en kop kaffe med moren i huset, Han havde snakket med hende et par gange på gaden imens han havde ”observeret”, så han vidste godt hvad der var i rummene. Han gik ned af den korte, smalle gang i huset og åbnede langsomt døren til højre. Teenage-værelset. Døren åbnede med et langtrukkent, lavt knirk. Han trådte ind på det grå-agtige gulvtæppe. I det lille rum med det limegrønne tapet stod en seng for enden af rummet. I sengen lå en pige. Teenageren på de omkring 14-15 år. Nu begyndte det.
Axel, en helt almindelig låsesmed til hverdag, og en hidtil ustraffet morder om natten. Politiet havde aldrig kunne opklare de mange sager Axel stod bag.. Først et mord på en lille dreng på omkring 4-5 år, så et mord på en voksen kvinde på omkring de 40, et mord på et spædbarn, og et mord på en voksen mand på ca. 30 år. Og nu skulle teenage-datteren, den uskyldige teenager som lå der i sin seng og drømte om alverdens ting, men hun drømte egentlig ikke. Hun så, i sin drømmeverden Axel komme ind af hoveddøren, sådan som han havde gjort for få minutter siden. Hun vågnede ikke op. Hun skreg i sin drøm. Hvordan kunne denne teenage-datter vide at hun om få minutter ikke ville være på denne klode mere. Ikke ville se sin mor nogensinde, sine kammerater eller nogen andre. Hvordan kunne hun vide, at et skrig som hun skreg i sin drøm, ville hun lige om lidt skrige igen. Bare i virkeligheden denne gang.
Nu så hun i sin drøm Axel komme ind af døren til hendes værelse, og hun skreg i sin drøm igen. Denne stakkels uskyldige teenager skulle aldrig mere se noget igen. Aldrig nogensinde. Aldrig.
Axel tog sin nypudsede, nyslebne kniv op af lommen. Han løftede den, langsomt. Han holdte den stramt i sin hånd. Hans knoer blev hvidere og hvidere, jo mere han strammede grebet om kniven. Et stramt greb han snart skulle gengive på teenagerens hals. Han løsnede grebet en smule om kniven,
men holdt den stadig fast i hånden. Han tog sin ledige hånd og lagde ovenpå teenagerens hals. Hun hed egentligt Emma. Det stod på et skilt på hendes dør.
Axel strammede forsigtig grebet om hendes hals, så han ikke vækkede hende, men meget pludseligt strammede han det hurtigt, så Emma vågnede. Emma nåede ikke og se specielt meget, kun et lille glimt af Axel som stod lænet over hende med en hånd omkring hendes hals og med en kniv i den anden hånd. Dette glimt ville Emma nok huske selv det sted hvor hun skulle hen efter døden. Måske starte forfra med et nyt liv, altså blive genfødt. Måske kom hun i himlen eller måske blev alt bare sort, og så så man ikke mere.
Nu strammede Axel grebet om hendes hals. Hun skreg et højt og skingert skrig. Alt blev sort for hendes øjne, nu var hun død. Axel ruskede i hende. Hun reagerede ikke, hun var død. For at han kunne være sikker, stak han hende med kniven flere gange i hjertet, brystet og i halsen. Det skingre skrig havde vækket Emmas mor. Han kunne i hvert fald høre hendes skridt. Nu stod Emmas mor i døråbningen og skreg, højere end Emma gjorde før. Der var blod over alt. Det var sprøjtet ud med blod da Axel hade stukket hende.
Da Axel så Emmas mor i døråbning kastede Axel kniven efter hende, men ramte ikke. Han løb lige ind i Emmas mor som tog tilløb til et nyt skrig. Axel løb ud af rummet, og ud af huset. Han sprang ind i den lille skov der lå lige ved siden af huset. Kort efter hørte han politibiler med udrykning på. Han hørte også en ambulance. Emmas mor måtte have ringet til politiet. Lidt senere kom Emmas mor ud af huset. Hun havde en kniv i hånden. Det var den kniv Axel havde haft før. Emmas mor kastede den efter Axel og ramte. Axel faldt om. Alt blev sløret. Han så nogen komme løbende, ambulancefolk gættede han på. Lidt senere blev han lagt på en båre, og kom ind i ambulancen. Han nåede lige at se Emma blive lagt ind i en anden, det var det sidste han så inden alt blev sort. Han var død. Død fordi han ville dræbe en anden. Men hævnen er jo sød..
Gerne kritik?
jan 2008
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 18 Svar: 58
dec 2006
Følger: 14 Følgere: 14 Hunde: 2 Emner: 644 Svar: 3.325
okt 2008
Følger: 10 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 118 Svar: 8.174
dec 2006
Følger: 14 Følgere: 14 Hunde: 2 Emner: 644 Svar: 3.325
aug 2007
Følger: 28 Følgere: 53 Hunde: 2 Emner: 314 Svar: 16.264
Kristian P: Jeg synes du skulle læse det hele inden du udtaler dig og så tænke på at pigen kun er 11 år. Jeg synes faktisk sidste afsnit er helt fint - der sker en masse uden en masse unødige beskrivelser og forklaringer.
Hævnen er sød (Konstruktiv kritik :D)