{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
554 visninger | Oprettet:

Savner Rosie så meget.... {{forumTopicSubject}}

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af den sorg, jeg bærer rundt med.

Udadtil viser jeg en stærk person , med masser af humor....Inden i går jeg i stykker.....

Jeg savner hende konstant.....Hele tiden.....

Hun var min bedste ven fordi vi kendte hinanden så godt , både af dårlige sider og af gode sider....

Hvordan fanden skal jeg kunne give slip...???


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Savner Rosie så meget....
  • #1   9. okt 2008 Kære ven
    Det er jo få dage siden du mistede din hund, så det er helt naturligt du savner hende. Det tager tid at komme over.
    Og giv slip, giv dig selv lov til at græde. Det får ikke din hund tilbage men det kan hjælpe dig.
    Jeg mistede min korthår for snart 8 år siden, og jeg mistede en jack russell terrier sidste sommer.
    Og jeg kan betro dig, jeg savner dem helt vildt. Selv nu hvor jeg skriver til dig, sidder jeg med tårer i øjnene.
    Men sorgen bliver mindre hen ad vejen


  • #2   9. okt 2008 Jeg ved præcis hvordan du føler. Vi mistede vores elskede hund Titan i mandags. Han blev en gammel herre og havde et fantastisk liv, men det gør bestemt ikke smerten mindre. Det gør så frygtelig ondt.
    Jeg nåede ikke selv at sige farvel til ham, og det er godt nok hårdt.
    Lige nu håber jeg bare at smerten forsvinder med tiden. For der går ikke ti min hvor det ikke gør ondt.. puha


  • #3   9. okt 2008 Tak... allesammen.....

    Natasja..... R.I.P til din kære ven osse... det er bare så satans hårdt.....!

    Jeg synes det er svært når man har haft hende så lang tid, man ved de har haft det godt, et pragtfuldt liv som mange ville misunde dem, men det gør det jo bare endnu værre.....

    Jeg ved vi taler om en hund... men Rosie er ikke bare en hund.... Hun er mit barn, min bedste ven, hun betød så meget....

    Jeg elsker alle mine hunde på lige fod, med hver deres egen personlighed....

    Og ja, til manges forargelse er mine hunde ikke hunde, men et meget kært familie medlem.....

    Pokkers osse...... Noget skidt.....

    Det værste var at hun ikke gav advrselen først, det kom som lynet fra en klar himmel.... hun gav sig til at blive syg om aftenen og dagen efter var hun væk....inden middag.

    Havde hun da bare vist mig hvor skidt hun havde det..... :o(


  • #4   9. okt 2008 Marita, det hele vendes op og ned, når man må sige farvel. Uanset hundens alder, så er det hårdt. Der findes ingen god måde at skulle skille sig af med sit kæreste ejel.

    På 4 år har jeg sagt farvel til 3 Chihuahua'er alle på grund af alder. Det der har hjulpet mig igennem sorgen er at skrive et farvelbrev til hver enkelt af dem. Det hjælper at få sat ord på sin sorg. Hver gang jeg har skrevet et farvelbrev har jeg tudbrølet min sorg ud, og det tror jeg har været godt - i hvert fald for mig.

    Når jeg havde skrevet brevet, så læste jeg det aldrig mere. Derved fik jeg sagt farvel og kunne leve med minderne i mit hjerte og sind.

    Håber du kommer så godt igennem det, som du nu kan.


  • #5   9. okt 2008 Et eller andet sted prøver jeg også at minde mig selv om at han netop har haft et fantastisk liv. Han var min første hund som jeg fik i folkeskolen og siden er jeg flyttet og han har været mine forældres baby.
    Hver dag fik Titan at vide at han var en konge, og han vil atid være en konge i vores hjerter. Min mor kunne finde på at ringe til mig om aftenen og sige; prøv hør nu synger mig og titan opera igen, og så kunne jeg hører min mor synge en tone og skønne Titan synge efter hende med hans dybe stemme. Han var hendes Pavarotti.;o)
    Jeg plejede at synes det var vildt fjollet, men hvor det dog varmer mens det gør frygtelig ondt at tænke tilbage på.

    Når jeg lukker mine øjne ser jeg den skøre hvalp han var engang, der væltede over alt og alle. Hoppede ind til naboen og stjal deres undertøj der hang til tørre, blot for to min efter at side foran vores hoveddør med trusser i munden. I sine ældre dage var han en flot og nobel herre. Men årene gør også sit og en dag må de desværre sige farvel.

    Deres små seværdigheder vil vi altid have i vores hjerter. Jeg sidder og tuder igen. Men det skal nok blive bedre med tiden. Om ikke andet kan vi trøste os selv med at de har haft en fantastisk dejligt liv og været elsket hver eneste dag og vil altid være det.
    Selvom det ikke gør smerten mindre idag, så bliver minderne altid i hjertet og dem vil jeg aldrig være foruden.



Kommentér på:
Savner Rosie så meget....

Annonce