Om mennesker. {{forumTopicSubject}}

Jeg forundres ind imellem over mine med mennesker og det at være menneske i det hele taget. Jeg holder meget af mine medmennesker og jeg insistere på at tro på dem og på den gode vilje over alt på jorden – nær og fjern.

Jeg vælger ikke at være kyniker, hadefuld, blind, fordomsfuld og ond – nej, jeg vælger at tro på det gode, at alle og det enkelte menneske vil gøre det bedste for sig selv og for andre – nært og fjernt – men jeg tror ikke altid vi ved hvordan.

Uvidenhed er nogen gange en begrundelse, ikke en undskyldning som man bør falde i søvn på og tro, at verden nok selv skal løse sine problemer selv – nært og fjernt.

Ondskab holder aldrig op med at forbavse mig, måske er jeg alligevel lidt naiv og alligevel lidt blind, når nu jeg lever mit liv i det nære. For pluseligt banker den på – ondskaben som gør ondt – er ond – helt ind i sjælen på det andet menneske, som så må betale prisen.

Godhed holder aldrig op med at overraske mig, måske er jeg alligevel lidt af en kyniker, når nu jeg ser livet i det fjerne nært ved. Pluseligt er den der i et andet menneske – godheden selv – som ikke vil mig noget ondt og giver uden beregning – så barmhjertig en følelse det er, at vide besked.

Jeg tror på det gode og på det onde i mennesker, ikke på grund af - men på trods af alt hvad jeg har set og lært igennem mit liv, både nært og fjernt.

Det er 1.ste. december i dag og det er den internationale AIDS dag i dag - og jeg har jule pyntet hele mit hjem igen i år og håber, at min tro også er min verden.

Knus til jer alle derude,
Karina.