{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.164 visninger | Oprettet:

jeg må lige af med lidt onde(langt) {{forumTopicSubject}}

som nogle har hørt i en vending, sidder jeg med en arbejdsskade.. jeg har gået hjemme siden den 22/6.og ærligt er jeg ved at være røv træt af det.
jeg har med 99% smadret min menisk, hvilket betyder jeg faktisk ikke må noget, andet end at sidde på min flade og æde piller i et væk, ingen ture med hundene, ikke ud at handle osv..
det skete selvfølgelig lige midt i strejken, men jeg ifk en tid samme nat som jeg var på skadestuen,, med beskeden om at je gskulle slappe af,
natten efter, låste mit knæ så jeg faldte. og kom på skadestuen igen, og hem med beskeden om INGENTING Du MÅ..

min tid blev så aflyst, pga strejken og jeg tog til min egen læge, som undersøgte mig igen igen,..
der gik noget tid og jeg fik en ny tid, som jeg glædet mig rigtig meget til, for på daværende tidspunkt avde jeg været ved egen lære 4gange, pga seriøse smerter, var ret godt træt af det, for det er ikke det fedeste at ha to hunde, og så ikke engang måtte gå med dem selv.
tiden kom og jeg blev ringet op dagen før atd e blev nødt til at aflyse.. - da var jeg egentig mere og mere gal pga problemer med forsikring, og folk der ikke kunne tage sig sammen..

nu skulle jeg så i torsdags ha været inde til undersøgelse, og virkelig jeg har glædet mig til at få afvide med 100% hvad der er galt, hvad der skal til for at det går over, og hvornår je gkommer igang med arbejde igen. kommer ned på sygehuset, for at finde at der ikke var noget der hvor jeg skulle hen, -info- ringer så til lægen, og giver mig telefonen, hvor han lige så ligeglad fortæller at han ikke har tid til at se mig, og at det er postens fejl jeg ikke har fået noget afvide..

jeg må indrømme at jeg begyndte at tude af ren frustration, jeg har SÅ ondt, og fremtiden er fuldstændig uvis, jeg indrømmer gerne at jeg er tumpe dum, at gøre nogle af de ting jeg ikke må alligevel, men det er fanme svært at skulle side på sin flade, og se til mens alle andre gør hvad man er vant til at gøre selv.

oveni så at der er så mange problemer med forsikring, - tro det eller ej, har ENDNU ikke fået suppleret op til tabt arbejdsfortjeneste,. der er ikke nogen der fortæller noget, og jeg må selv rykke for alt hvad der er sket..
jeg er efterhånden så godt træt af smerter og uvidenhed at jeg er ved at gå til..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  jeg må lige af med lidt onde(langt)
  • #2   6. jul 2008 ikke for at tage modet fra dig, men jeg fik en arbejdsskade den 26.9.2002 og jeg blev først undersøgt 'rigtigt' i 2005, er lige blevet opereret for 2. gang, min forsikringssag er slet ikke slut endnu, så når man får en arbejdsskade hedder det t å l m o d i g h e d, desværre det er et sygt system at komme ind i.

    god bedring og de bedste hilsner


  • #3   6. jul 2008 Hav tålmodighed min ven. Min kæreste fik en arbejdsskade den 16/2 2006, han er stadig ikke færdig undersøgt og har heller intet modtaget fra forsikringen. De rider ikke samme dag som de sadler, men vil gerne have at vi andre betaler til tiden.

  • #4   6. jul 2008 Hold da helt op. Blev selv opereret den. 24 juni og er også ved at gå ud af mit gode skind.jeg må ikke løfte noget

    Hvis det er en arbejdssakade er det din arbejdesplads der skal søgre for at få supleret op på din løn, de kan skrive til kommune at du er langtids sygemeldt
    Har du husk et at melde det til arbejdsskadestyrelsen


  • #5   6. jul 2008 rettelse. jeg fik den undersøgelse som kunne vise hvad jeg fejlede i august 2006 og ikke 2005, men det gør jo desværre ikke sagen mere forstående:-(


  • #7   6. jul 2008 Min svigermors sag er lige blevet afsluttet, det tog "kun" 15 år.

  • #8   6. jul 2008 det er desværre ikke usædvanligt, jeg har fået kendskab til nogen, der har gået i over 10 år:-((

  • #10   6. jul 2008 nu når i snakker arbejdsskade styrrelse, så skal i da lige få den anden ende af hovedpinen..


    da jeg kom til skade(jeg fik et samlebånd ned over mine ben) kom tillidsrepræsentaten, med skadesanmeldelse.. og den udfyldte vi, det er bleve udfyldt fra skadestuen også... hver gang de involverede, mit arbejde og udstationerings sted har rinnget., JA jeg har udfyldt arbejdsskade, for det sagde hun og bekræftede at det var, for 14 dage siden , EFTER MØG OG BESVÆR og hjælp fra dansk retshjælp, ringer chefen så fra udstationeringsstedet, endelig, og fortæller mig at han da ikke kan finde nogen skades anmeldelse, men en , og hold nu fast - "NÆR VED UDLYKKE" . så vidt jeg ved må hun ikke udfylde en nærved, når jeg er kommet til skade og sendt på skadestuen, aftaler så tid med chefen..
    og uheldigvis kunne jeg ikke stå på mine ben den morgen så jeg ringer I GOD TID og aflyser, og han siger ordret "jeg tror jeg har tid fredag , måske" hvor jeg så siger til ham jamen så snakkes vi vel ved?
    og det gjorde vi da.

    lige HER er je gnok for dum, for jeg regner med at HAN vil ringe når han har fundet ud af dette. det jo så ikke sket


  • #11   6. jul 2008 er da ked af at høre det kan tag eså lang tid,,,

    er bare frustreret for jeg har ikke fået hunde for at side på røven. jeg elsker at træne med dem, og det må jeg ikke, ud over det skulle jeg ha startet til taekwondo, og var lige begyndt i hjemmeværnet hvor jeg skulle på grundskole i næste md... JEG KAN INGENTING!!!!!

    jeg sidder i en lejlighed til 4798, får 3500 ,- hver 14 dag fra kommunen(sygedagpenge) jeg har mig selv og to hunde også, + andre regninger.
    jeg plejer og ha ca det dobbelte..

    jeg stresser og bliver syg af alt det der sker omkring mig, eller vel at mærke det der IKKE sker


  • #12   7. jul 2008 Hvad er det for en virksomhed du arbejder i. Jeg har været sygemeldt i perioder efter mit trafikuheld i november 2006 og efterfølgende operation i august 2007. Jeg har hele tiden fået den samme løn, som var jeg ikke sygemeldt. Der er i samråd med lægen skrevet en erklæring på at jeg ikke kan arbejde fuld tid. De godkendte så, at 2 år frem ville de dække mit sygefravær. Jeg opdager ingenting, det er min arbejdsgiver der sørger for at få pengene fra kommunen.

    Hvorfor er det så forskelligt fra sted til sted.

    Jeg er nu i gang med de indledende mén/erhvervsevnetabs undersøgelser. Jeg har et whiplash og er ikke kommet mig ovenpå en operation for en diskusprolaps jeg fik i ryggen efter trafikuheldet. Jeg tager ikke mindre end 4 forskellige smertestillende medicin hver dag, og det er sådan ca. 12-14 tabletter hver dag - bare for at jeg kan stå oprejst, og prøve at leve et nogenlunde normalt liv. Hvilket er meget svært, for jeg kan ikke bidrage med særlig meget i hjemmet andet end at sidde eller ligge ned, efter en arbejdsdag.

    Så er det godt med en bærbar, så jeg kan følge med i hvad der sker udenfor min verden, så den ikke bliver alt for sort og fortvivlet.


  • #13   7. jul 2008 kender alt for godt den manageri... jeg blev i 2001 ramt af en truk i hovdet og fik trykket kraniet og slået en nakkehvivel ud.. jeg lå i næsten 2 mdr med sådan et stativ der var skruet ind i kraniet og da jeg endelig fik det af måtte jeg sidde med sådan en helt stiv krave på... jeg havde de vildeste smerter.. ikke i nakken sjovt nok. men i min ryg.. det er enormt hårdt at ligge helt stille i så lang tid... alt huden faldt af min hals fordi kraven sad og trykkede.. og det tog næsten et år før jeg var nogen lunde oven på igen.

    meeeen jeg havde et helt andet forløb fra myndighedernes side. min fagforening mødte op på sygehuset tre dage efter ulykken og srev en fuldmagt. også gik deres jorist og sagsbehandler igang og har siden ordnet alt.. det gik præsist et år så var der mål mengrad i arbejdsskabestryelsen. (den tid skal der gå før de kan vurdere) men fik den anderkendt allerede efter tre mdr.

    er for evigt min fagforening taknemmelig. de tog sig af det hele og jeg skulle blåt tænke på at komme til hægterne igen.


  • #14   7. jul 2008 sidsel: jeg fik ikke den hjælp jeg skulle have haft fra min fagforening, så efter 3 år tog jeg en advokat, og der begyndte der at komme skred i tingene. Mit problem var, at jeg af læger og sygehus fik at vide at jeg 'kun' havde muskelspændinger, som følge af et træk (jeg var dagplejer, og skulle ned ad min lidt steje asfalteret indkørsel med en barnevogn med 4 børn i, og glider i nogle småsten og jeg ryger bagover, men holder heldigvis fast i barnevognen, så jeg havde ondt fra armen og helt ned i foden i højre side.

    jeg blev røntgenfotografetet efter 3 mdr. men den viste hverken prolapser, slidgigt eller noget, så lægerne mente at det bare var et spørgsmål om smerter i bløddelene. Efter 1½ år, blev jeg indlagt i 3 uger til genoptræning, men jeg kunne slet ikke deltage pga smerter, så jeg fik kun lidt bassintræning, og en masse medicin. Efter det afsluttede sygehuset mig.

    Arbejdsskadestyrelsen, sendte mig så til div. neorologer og rygspecialister, men de kunne ikke finde noget, og de afsluttede sagen.

    og jeg fik tilkendt 15% i méngrad.

    i juli 2006 var jeg så med min datter hos min gamle læge, og hun sagde henslængt: skal du da for fanden aldrig lære at gå ordenligt??, og svarede at det skulle jeg åbenbart ikke, og hun spurgte så, hvad scanningerne havde vist, og jeg kunne jo så fortælle hende at jeg var blevet nægtet scanning, da røntgen ikke viste noget.

    Aldrig har jeg set hende så gal, hun skrev div henvisninger, til neorologer, og rygspecialister, og i løbet af 3 mdr. havde jeg været til 3 scanninger. Resultat:

    3 prolapser, 1 i nakken, 1 midt på ryggen og en i lænden, samt et piskesmæld i nakken, og en ca 5 kr. stor vandcyste ved prolapsen i lænden. Nu har jeg lige været igennem min 2. operation for vandcysten, prolapserne kan der ikke gøres noget ved.

    Fordi jeg har gået forkert i alle de år, er jeg blevet fyldt med slid i rygsøjlen, og skal måske have gjort lænden stiv, hvis ikke denne operation hjælper, men der skal gå et år, før de kan se den fulde effekt.

    Ankestyrelsen har ændret afgørelsen fra arb.s.sty. til 35 % men og 65 % midstet arbejdsevne. og så troede jeg at min sag kunne blive afsluttet helt, men nej PENSAM, vil ikke anderkende ankestyrelsens afgørelse, og vil ikke udbetale erstatning, så nu slås jeg med dem, så det er ikke nemt at vide hvornår det bliver afgjort. Pensam har nemlig i mens min sag har kørt, ændret på procentsatserne 2 gange, og det slås min advokat nu med, for vi mener at jeg skal beregnes efter den sats der var, da ulykken skete, men det mener de ikke, så jeg venter med spænding:-(((

    ps, undskyld det lange indlæg, men mine fingre blev 'smittet' af min harme over systemet;-))



  • #15   7. jul 2008 det er fordi jeg arbejdet ved et vikar bureau, der skal ma har 73 timer mener jeg det er før man får fuld syge dagpenge, jeg har 72,25..

    jeg har ikke nået en fagforening, og har ringet rundt for at høre om der kunne laves en undtagelse..

    det tog mit bureau fra d. 22 til den 4, blot at ha sendt de papire ind til sygedagpenge, de og kun fordi at det ikke var reg. den 4. og jeg tilfældigvis var der, og blev stik tosset, fik jeg lov at få for hele perioden.

    det jo så her jeg synes det hele er dybt urimeligt, jeg har ikke være skyld i denne ulykke


  • #16   7. jul 2008 vil lige sige til dig, 'det kræver et godt helbred at være syg'.

    Jeg var også ved at køre helt ned på det, havde det ikke været for min dejlige mand og dejlige unger, tror jeg ikke jeg havde bibeholdt en positiv tanke, men det har jeg heldigvis:-) Det hjælp lidt, da jeg efter 3 år tog en advokat, for så kunne jeg slippe tankerne om kampen med systemet, alt det tager han sig af, det er godt nok dyrt, men jeg kunne ikke magte at kæmpe mere selv, for man ved ikke hvad man skal gribe og gøre i, for man tror jo at systemet vil en det bedste, men nej, det skal man ikke regne med.

    Jeg er kommet i gennem det, ved at tænke på, at det heldigvis ikke er livstruende, der er nogen der har det meget værre end mig, og jeg VIL se positivt fremad, da den tid jeg har levet ikke kommer igen, og jeg vil ikke spilde resten af mit liv på at 'have ondt af mig selv'. Jeg kan næsten ikke nogen ting med rengøring, havearbejde eller hobbies, men så glæder jeg mig over det jeg kan, og når jeg engang i mellem går amok, og laver nogle ting der har konsekvenser, ja, så nyder jeg at det er lavet, og så må jeg jo bare betale ved kasse 1 og holde mig i ro nogle dage:-))

    K jeg håber virkelig at du har nogen der kan støtte dig, du er velkommen til at sende pb'er til mig, hvis der er noget du føler jeg kan hjælpe dig med:-)


  • #17   7. jul 2008 Kan kun sige at jeg føler med dig..
    Jeg kørte galt på vej hjem fra arbejde d.8-5-07 , var også vikar men heldigvis ved et godt firma .
    Men for fanden hvor tager tingene lang tid og kommunen står på ryggen af en fordi de vil have at man skal ud og arbejde.
    Jeg skal omskoles for kommer aldrig ud og lave fysisk hårdt arbejde igen er opereret i in skulder to gange siden men det hjælper ikke.
    nogle dage har jeg så ondt at jeg ikke kan tage en plade boller ud af ovnen ... det er til at blive vanvittig over .
    Jeg har klaret mig selv i 35 år og nu må jeg pludselige bede min mand og børn om rigtig mane ting.. for eksempel kan jeg ikke vaske gulv og støvsuge.....
    Og nu er det 2 mdr siden papirerne blev sendt til forsikringen igen igen og ja jeg har intet hørt...
    men kan jo læse at jeg ikke skal klage.....
    synes at det er forkasteligt at vi som har ord for at have et godt system.... skal vente så længe..


  • #18   7. jul 2008 karin - vil lige sige har ikke læst dit indlæg, - skal til opfølgnings samtale ved sygedagpenge idag..

    men kan lige komme med en update, ringede ud på lantmannen hvor jeg var vikar, og har nu erfaret HVORFOR jeg ikke er blevet ringet til og jeg må sige jeg er mildest talt rasende,

    ham der skulle ringe til mig er bare taget på ferie


  • #19   7. jul 2008 *flot* vend dig til fra start at slå i bordet, og kræv div samtaler, og undersøgelser og læg pres på, de steder hvor du kommer frem.

    Der må være en anden på arbejdspladsen, som kan udfylde papirene.

    hvis ikke, så prøv at spørge på kommunen om du evt, kan få midlertidig hjælp, til pengene kommer, de skal så selvfølgelig betales tilbage når det går i orden:-)


  • #20   7. jul 2008 karin .. mange tak for din besked jeg ikke fik læst før idag..

    jeg prøver at holde hovedt højt, men når man føler man snakker til en dør og slår i en dyne er det pludseligt svært med alt det positive..
    når man ved hvad man har ret til, og ingen indfrier et, føler man sig virkelig ingeting værd..^

    mange tak for dit tilbud


  • #21   7. jul 2008 Hold op jeg kan høre at min kæreste var heldig med sin arbejdsskade.. Det tog dem "kun" 2 år, men han ringede også ind til dem hver uge for at høre om der snart kom en afslutning.. Nu har han så anket sagen, så det tager nok lidt ekstra tid..

    held og lykke med forløbet og helbredet:o)


  • #22   7. jul 2008 puha -- jeg syntes det er grovt.. er lykkelig for at jeg ikke skulle kæmpe med sådan noget imens jeg skulle blive rask.. ikke engang mine regninger skulle jeg ordne.. min fys og de andre behandlere de sendte bare regningen til fagforeningen også sørgde de for at de blev betalt.. så jeg kunne bruge alle mine resurser på at komme mig.. håber virkelig du snart kommer oven på bare så nogenlunde..

  • #23   7. jul 2008 tro mig, det har jeg gjort.. jeg har været meget ihærdig og stædig.. men det kommer man åbenbart heller ingne vegne med

  • #24   7. jul 2008 sidsel - mange tak, det håber jeg virkelig også, jeg synes også at det er lige groft nok, og jeg har virkelig fået nok...

  • #25   7. jul 2008 K: forstår dig fuldt ud, og som jeg skrev håber jeg at du har nogen der kan støtte dig godt, for det er næsten umuligt at klare på egen hånd, og man føler sig som det skidt de andre træder på, og man bliver negativ i starten, det var jeg også kan du tro, men efterhånden så lærte jeg at leve med at det aldrig bliver godt, og når man nu ved det, så kan man jo lige så godt få det bedste ud af livet:-)) men du skriver bare hvis du behøver støtte:-)

    sidsel: jeg kan ikke få betalt mine regninger, hverken for medicin, fys eller genoptræning, det hænger jeg selv på, fordi skaden skete 5 m fra offentlig fortov, jeg kan heller ikke få for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste, da det desværre skete på egen grund, selv om jeg var ansat på egen grund. jeg bruger ca 15.000 om året på behandlinger og medicin, heldigvis har jeg været i sygesikringen danmark i 30 år, så jeg kan få en del betalt, men surt er det sgu alligevel.

    tragikomisk,,,,,, en håndfuld småsten ødelægger mit helbred og 5 m ødelægger min økonomi, man skal sætte pris på hver dag man har det godt:-)) man ved aldrig hvornår det rammer..


  • #26   7. jul 2008 det har jeg også, mine forældre..

    jeg bo jo alene, så jeg er alene om problemerne når de opstår, og så det ikke altid lige nemt at ha en får der køre land og rige rundt, og en mor der arbejder i århus og ellers bor 13km væk..

    jeg synes selv jeg gør det godt, jeg holder fanen så højt jeg kan, men jeg giver også mig selv lov til at klage, og det vigtigste jeg har gjort for mig selv er at give mig selv lov til at gøre få ting jeg i reglen ikke burde gøre, fo ellers kunne jeg ikke det her..

    jeg er begyndt at blive negativ nu, for som du siger, man føler sig virkelig som det skidt andre træder på, og det er ikke altid lige nemt, når jeg har kæmpet for at stå hvor jeg (stod) står i dag..
    mange tak smiley

    heldigvis er jeg godt dækket ind, både med tabt arbejdsfortjeneste, al behandling bliver betalt, og så selvfølgelig erstatning hvis det ender helt galt..
    jeg får det bedste ud af det, fx har jeg fundet en anden kampsport det ikke er så krævende for benene, og det er en stor ting for mig,
    men igen det er kun hvis alt virkelig kommer til at gå af lort..

    må give dig ret i, det er virkelig tragikomisk at der skal så lidt til, både for at smadre økonomi og helbred, specielt når det ikke er selvforskyldt


Kommentér på:
jeg må lige af med lidt onde(langt)

Annonce