min gyser stil! indledning {{forumTopicSubject}}

nogen der lige vil kigge i min nye stil?
giv gerne ris og ros. måske lidt kritik



Gangen



”skyd Anders!” råbte alle i kor, og børnene styrtede rundt efter den bløde skumbold, for at derefter at kunne skyde Anders, for så var man helten, og man blev næsten ikke skudt efter, for så kom Anders jo ud igen, og han var jo den bedste.

hej, jeg er fortælleren, i kan jo kalde mig for fluen på væggen, selvom jeg er en husmus, ved navn tiptop s. true, men kald mig nu bare for fortælleren.

Anders, Bettina, Caroline, Dennis og Emilie, var de bedste venner og en stor gruppe.
det var dem der var mest forskellige, men kunne bedst sammen.
Det startede med at de spildte stikbold.
Ida fra a klassen, gav bolden op, og til jer der ikke kender stikbold reglerne, må den der giver bolden op, ikke tage den selv. Anders fik som sædvanlig bolden først og skød allerførst dem der var tættest på. Først røg Ulrik og så Bettina osv..
men til sidst var der kun Anders værste fjende i dette sjove spil, nemlig Emilie (husk dette er måden de møder hinanden på og skaber denne gruppe)Emilie var nærmere kendt som den nye og mørke pige, hun var sær, synes de fleste, men hun var god til håndbold (hun gik til håndbold, hvor alle andre synes hun var lige så sære som vores andre hovedpersoner) så hun var selvfølgelig også rigtig god til stikbold, så alle heppede ”kom så Emilie! kom så Emilie!” og så tog Emilie sine tre-4 hop hen mod Anders, og skød så,, det blev en forbier, Emilie styrtede op i den anden ende og så kom Anders bag efter med 4 hop, mod hende og han skød,, Emilie greb den, og alle hoppede jublende ud og alle skreg” det fandme godt, det der Emilie!” og nogen hånede så Anders ”så kan du lære det! Slået af en pige!” og Anders ærgrede sig
men gik hen til de andre der var døde af Emilie og de andre.
DINGELING-DINGELING, klokken ringede og børnene gik ind, undtagen Anders og Emilie, de kiggede lidt fjoget på hinanden,(husk de går i 7.klasse)Bettina kommer løbende ud og råber ” hey, timen er startet, turtelduer! Kom så!” Emilie knytter hånden og bliver rød i hovedet af flovhed, og det samme med Anders, de kigger lidt på hinanden, så siger Emilie ” hvor er det egentlig fjollet?” ”ja” siger Anders ”men ud ved hva jeg hedder, Anders, skal vi være venner? synes du var lidt sær, men du minder på en eller anden måde om mig? Rødmen og knyttet hånd?” grinte han lidt, ”okay” sagde hun da hun havde kigget på hans fremstrakte hånd, hun tog fat og rystede, men hun sagde ”venner?” ”ja, venner” sagde han.

nåh, troede i lige det er en kærligheds historie? bare tro om igen, for jeg er ikke nået til det uhyggelige endnu!


tak fordi i gad læse min indledning =P