{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
805 visninger | Oprettet:

ååh.. im confused! {{forumTopicSubject}}


fandt lige ud af idag at jeg er gravid og er ca. 4 uger henne :o.

og for at være ærlig ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.. :/.

eftersom jeg selv synes 17 er alt for tideligt at få børn i .. så vil jeg heller ikke have en abort ..

Selv om det skulle være en dejlig nyhed..
og jeg self er glad for deet.. kan jeg bare ikke helt .. se det super glædelige i det .. Da det vil forandre meget..

.. ååh confused smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  ååh.. im confused!
  • #1   9. feb 2008 Hvis ikke du vil ha en abort, kan du jo bort adoptere. Svær beslutning, men du må selv tage den.

  • #2   9. feb 2008 Undskyld jeg skriver det Bianka... Men bliver så ked af det på jer unge piger, at I skal udlægge jeres privatliv på et offentlige forum... Har du ingen nære veninder/ venner / forældre der kan råde og vejlede dig.. Som kender dig og bestemt bedst kan fortælle hvad du skal gøre?

  • #3   9. feb 2008 Ikke Bianka men blancka ;o)

  • #4   9. feb 2008 Bortadopter så? :o)

  • #5   9. feb 2008 Så hjælper du samtidig et par som ikke kan få børn *ss*

  • #6   9. feb 2008 DAMN det kan jeg godt forstå... bor og lever du med faderen - ???

    Fik selv fjernet et barn i den alder - Var virkelig fucked up forvirret over det -
    Så barnevogne OVERALT i september hvor barnet sku være født -

    Idag er jeg glad for det valg jeg tog - både for min og for barnets skyld -

    Men 4 uger henne - så har du jo heldigvis lidt tid til at tænke tingene igennem - har du ik en du kan tale godt med - ??

    Samt undersøge lidt omkring dine muligheder -

    Kan se du skal til at starte på PGU -
    Prøv at undersøge hvordan du er stillet omkring din uddannelse hvis du får barn om et lille år etc etc -

    Mange ting skal der jo tænkes på. - men syns ik du skal afvise og blot få lavet abort - pga alder - hvis du mener at du kan magte opgaven - og fx har en god stabil ung mand i ryggen, - smiler...

    Held og lykke med det hele -


  • #7   9. feb 2008
    .. Tja.. har jeg men ingen har lyst til at lytte.
    Problemet er jo de har i så åh så meget andet at have tid til :(.

    Min bedste veninde bruger kun tiden på henndes kæreste og deres planlagte fremtid.. Og deres kommende barn..

    så ingen tid for mig : / eller mine problemer


  • #8   9. feb 2008 Blancka A... Det er da sørgeligt.. Hvad med dine forældre ?


  • #9   9. feb 2008
    min far slår mig ihjel ^^, så tror ikke det er en mulighed.. og min mor er aldrig hjemme : /


  • #10   9. feb 2008 Jeg undskylder meget at skrive herinde.. men havde altså brug for at få det ud .. smiley

  • #11   9. feb 2008 bor du sammen med ham eller ??

  • #12   9. feb 2008 det skal du ikke undskylde...
    Det er en vigtig ting at snakke om.. og føler du at du kan få råd og vejledning her er det fint..
    Du skriver bare til mig privat hvis du har brug for at snakke jeg lytter gerne smiley


  • #13   9. feb 2008 Ved faderen til barnet det?
    Du bliver nødt til, at snakke med nogle om det og synes også det vil være en ide, at få snakket med dine forældre...


  • #14   9. feb 2008 Jeg er så uenig i dem der foreslår adoption ..hellere abort så . Bortadopterer du vil du tænke på det barn resten af dit liv .

    Jeg synes du skal tænke meget over fordele og ulemper , det er dejligt at få et barn , men det kræver dig 100 % og din ungdom ryger sig en tur , og måske også dine fremtidige uddanelses planer *S* ...for ikke at snakke om veninderne der synes det er belastende med en veninde der skal babysitte hver weekendt .

    Jeg snakker af erfaring , det er bestemt ikke nogen dans på roser selv om man bagefter ikke vil være barnet foruden .

    Tænk dig om ... du er ung og kan få børn senere når du er klar til det og en abort er ikke et stort indgreb *SS*

    Held og lykke til , og følg dine fornemmelser og hjerte .


  • #15   9. feb 2008 Du skal slet ik undskylde at du skriver herinde -
    Jeg har skrevet til dig privat - Du siger bare til hvis du har brug for en der gider lytte - komme med råd - og evt hjælpe - hvis der er ting du har brug for hjælp til -

    At stå som 17 årig næsten alene med den slags er sgu ik rimeligt -

    Smil herfra...


  • #16   9. feb 2008 Jeg var også selv gravid da jeg var 17 år.. Jeg blev først rigtig ulykkelig fordi jeg var overhovedet ikke klar og faderen var ved at slå mig halvt ihjel da han fik det af vide fordi han slet ikke vidste hvad han skulle gøre..

    jeg bestemte at beholde det, men så efter ca 1 uge fik jeg så ondt at jeg næsten ikke kunne gå og fik af vide at mit barn ikke levede mere og jeg var ved at abotere.. Det var hårdt og er stadigvæk den dag ked over det..

    Lav en lang liste over det gode og dårlige..

    og ellers så her er min msn så kan du skrive misslulo@hotmail.com

    har en veninde der selv har bort adopteret pga. hun ikke var klar til barnet og hendes far døde så ved hvor hårdt det også kan være..


  • #17   9. feb 2008 hmmmmm.... altså, min mor fik mig da hun var 17 ( jeg er selv 28 nu..:-)
    og det er ikke lige frem noget jeg kan anbefale...

    der er mange ting som slet ikke er færdigudviklet i en 17 årig, og som jeg plejer at sige, så er der ingen baby der ønsker sig en teenage-mor...

    jeg havde ikke nogen særlig stabil opvækst, rent følelsesmedsigt, ikke at min mor drak, eller noget andet super upassende, hun studerede...
    men der var bare for mange punkter hvor hun ikke var moden nok
    ( på mange områder var hun sikkert meget moden ) og det har bare betydet en hel masse for mit voksne liv...

    jeg siger overhovedet ikke at du ikke ville kunne klare det, det ved du kun selv bedst, men det kan have store konsekvenser...
    jeg kan se nu at min mor er en langt bedre mor for min lillebror der nu er 12, end hun var dengang for mig, og det er alderen ihvertfald en grund til (nok også træningen..:-)

    der er sikkert massere af eksempler på at det er gået fint med en ung mor, men min erfaring som datter af en er ikke god....

    held og lykke hvad end du vælger !!!
    og snak med nogen om det, det hjælper altid...

    marie-louise smiley


  • #18   9. feb 2008 hvis du ingen har at tale med om "problemet" eller barnet..hvad så når barnet en gang er født?...har du et solidt netværk til at støtte dig?........

    jeg fik selv en dejlig datter 3mdr efter jeg fyldte 18år og det var sku hårdt.............i dag er hun en stor dejlig pige på 7½år og jeg fortryder hende ikke et splitsekund...MEN....det er altså virkelig hårdt at være mor i så ung en alder.........

    hvorfor er abort ikke en mulighed?


  • #19   9. feb 2008 vil da lige understrege at jeg selvfølgelig er glad for at hun fik mig...:-)

  • #20   9. feb 2008 Susanne

    Abort er ikke et stort indgreb? Det kommer fandme an på om du ser på det psykisk eller klinisk..

    Sådan en kommentar kan du jo ikke give altså.. Bare det hun er i tvivl vil gøre at hun vil blive ulykkelig over at få det fjernet, fordi så viser hun allerede der hvor meget hun et eller andet sted gerne vil..


  • #21   9. feb 2008 ja han fik det afvide . ca 2 timer siden.. Vi bor ikke sammen .

  • #22   9. feb 2008 blancka.
    Du kan skrive med en masse der er unge mødre på
    www.ungmor.dk smiley det er en go side


  • #23   9. feb 2008 hvad siger han til det?
    har i været kærester længe?


  • #24   9. feb 2008 Anne-Louise S

    Tag dog at slap af .... Og læs sammenhængen i mit indlæg istedet for at lukke galde ud smiley

    Mange er bange for indgrebet og JA klinisk er det ikke det store .. psykisk måske i en periode men man kommer over det . Man kan tilgengæld ikke smide barnet ud hvis man senere fortryder ,

    OG læs den sidste linie ....følg dit hjerte og fornemmelse .


  • #25   9. feb 2008 en du ihvertfald skal snakke med er lægen... der kan du også få noget vejledning, sådan rent praktisk, lige meget hvad du vælger...

    og rigtigt mange varme kram til dig !!!! er ked af at du føler dig sådan alene med det... det gør det da ihvertfald ikke nemmere...

    og husk at du er ikke alene om det her..1000 vis af piger har stået hvor du står nu, i samme situation, incl. mig selv, og selv om at det kan vær svært, grænsende til det umulige, så syntes jeg alligevel du skal fortælle det til dine forældre... mit gæt er at de ikke reagerere som du forventer... du kan evt skrive det i et brev, hvis det er nemmere for dig...det er ikke en rar hemmelighed at skulle bære rundt på...

    kram !!


  • #26   9. feb 2008 Brak's jeg er næsten sikker på hvis jeg vælger at beholde barnet at min familie vil støtte mig..
    håber jeg da.. men .. som sagt.. jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre.. eller vælge smiley


  • #27   9. feb 2008 Susanne

    Ved du hvad jeg har sådan set læst dit indlæg..!!!
    Og synes stadigvæk det er forkert.. Hvis du ikke selv (hvilket det ikke tyder til) har prøvet det så ssssh fordi så ved du det ikke..
    ALLE jeg har mødt der har fået abort og som der har været i tvivl tænker stadigvæk på det flere år efter ligesom jeg selv..

    smiley


  • #28   9. feb 2008 Blancka, jeg forstår godt du er forvirret, og det er da en hård nød at sluge.

    Jeg ville tale med lægen og hør hvad der er af muligheder for dig, hvis du vælger at beholde barnet.

    Derefter synes jeg det er tid til at fortælle dine forældre det. Jo før jo bedre. Selvom du siger din far "myrder" dig, så sker der nogen gange det modsatte af det man frygter. Så jeg håber for dig at de er der 100% for dig.



  • #29   9. feb 2008 Anne-Louise S

    Tjjaaa ..

    Nu har jeg så selv prøvet det , men vi er jo alle forskellige ..Ikke sandt .

    Jeg har fået fjernet 2 , en uden for livmoderne og et der var dødt inden i mig ..så kom ikke her og belær mig .


  • #30   9. feb 2008 Tror nu også en abort er mindre psykisk hårdt end en bortadoption.

    Jeg ved ikke hvad du skal gøre, men havde det været mig der skulle være far som 17-18 årig, havde valget været klart og det ville så være en abort.

    Du må følge din egen fornemmelse og snakke det hele godt igennem med din kæreste og derefter synes jeg i skulle tage ud til dine forældre sammen og fortælle dem hvordan det hel står til nu.


  • #31   9. feb 2008 Først vil jeg sige at jeg er ked af din situation, og det gør mig ondt på dine vegne :o(

    Men en ting du lige så godt kan gøre, er at snakke med dine forældre, for du er (i dette tilfælde) desværre under 18 og ikke myndig så derfor skal enten din mor eller far skrive under hos lægen, før du kan få fortaget en abort.

    Og ønsker du ikke en abort vil de jo med tiden se at din mave vokser, og finde ud af det den vej.

    Men under alle omstændigheder er det kun dig og dine fornemmelser der kan træffe det rette valg.

    Mange knus Kamilla


  • #32   9. feb 2008 For ikke at nævne at jeg blev gravid som 20 årig ...alene og valgte at få barnet .. sønne er 21 år idag *S* , ham vil jeg andrig kunne undvære .

  • #33   9. feb 2008 Er der ik nogen der har tlf numre eller link til side med de telefonlinier der findes med rådgivning -

    Ungelinien etc - ????????


  • #34   9. feb 2008 de af mine veninder der har fået en abort ( + mig selv ) har ikke fortrudt på noget måde !!!

    selvfølgeligt er der tendens til at blive sentimental og det føles som der kun er barnevogne og babyer alle vegne, mens det stadig er tæt på, men det forsvinder lige så langsomt med tiden..
    det er en psykisk belastning at få en abort, der er da ingen der gør det med glæde, men det er da noget man lærer at leve med.. det er ikke sådan at jeg skammer mig, men jeg er selvfølgeligt heller ikke stolt.. men mit liv er bestemt ikke traumatiseret af det...



  • #35   9. feb 2008 TeamTriColour .

    Ja det ved jeg godt.. det er også derofr jeg overvejer det hele godt og grundigt inden jeg beslutter noget.. lige.. pt.. ved ejg det bare ikke..


  • #36   9. feb 2008 Blancka...du er velkommen til at ringe til mig hvis du har lyst til at snakke.. har selv været igennem det så ved hvordan det er...

  • #37   9. feb 2008 Blancka A

    Du lyder til at være en rigtig sød pige! Og jeg læser dig også som et fornuftigt menneske.
    Du skal tage dig tid hvor du får vejet for og imod så du selv er sikker på din beslutning.

    Jeg kan hverken råde dig fra eller til - men bortadoption er et MEGET følelsesladet område - og et eller andet sted, tror jeg slet ikke det er det du skal overveje.
    Selvom din far ryger i vejret - så skal han nok komme ned igen. Har du besluttet dig for at beholde barnet når du konfronterer ham, vil han acceptere det før eller siden.

    Prøv at kontakte nogle af de link andre har lagt herinde - måske det kunne hjælpe dig til en afgørelse når tid er.

    Mange varme tanker fra Karin


  • #38   9. feb 2008 jeg holdte det hemmeligt for min familie til jeg havde fået aborten. det er jeg ked af idag for glemmer aldrig deres reaktion over at jeg havde holdt det hemmeligt for dem. de blev ikke sure men mere kede af det.. havde bare været så nervøs for at fortælle dem at jeg var gravid og "hvad vil de mon sige" så jeg klappede bare i...

  • #39   10. feb 2008 Syntes det flot at du snakker om det,istedet for at du selv går med det.Det, at der er nogen der ikke kan forstå at du skriver om det her,lad dem om det og de vælger så heldigvis selv, hvad de vil med deres problemer osv.Det da guld værd at der er piger på din egen alder der med deres erfaringer osv vil hjælpe dig pga af,at du netop har åbnet dig og søgt hjælpen i denne tråd.Jeg fødte selv min pige på nu 17 år da jeg lige var fyldt 17,jeg fyldte 17 år den 7 og hun blev født den 11,så jeg var en ung mor.Det har været hårdt men jeg har heldigvis fået så meget igen og man vokser altså med opgaven.Du må føle efter inderst inde og giv dig tiden til at tænke det hele godt igennem,for du er den eneste der kan vælge hvad der er det bedst.Du må meget gerne skrive PB til mig hvis du har lyst.

Kommentér på:
ååh.. im confused!

Annonce