Kennel Caberhill. (Læs gerne?) {{forumTopicSubject}}
<b>Kennel Caberhill.</b>
<b>Stå fast.</b>
Emma gik med hurtige skridt hen af gangene ned til klasseværelset hvor et skilt med teksten ”8.A” prydede den ellers så kedelige dør. På skiltet stod navnene på alle dem der gik i 8.A, og så var skiltet pyntet med blomster, stjerner og andre små tegninger. Emma trak ned i håndtaget på døren, så døren gik op. Hun gik ind i klasseværelset og satte sig ned på sin plads. Klokken havde ringet, og det viste sig at Emma var kommet i sidste øjeblik. Lige da hun havde sat sig trådte
Frøken Stensgaard ind af døren. ”Godmorgen!” sagde hun med sin glade stemme. ”Godmorgen Frøken Stensgaard!” svarede alle eleverne. 8.A havde matematik, og lige for tiden havde de om vinkler.. Det var absolut ikke Emmas yndlingsemne, for hun var ikke specielt god til vinkler.. Hun var i det hele taget slet ikke god til matematik. Frøken Stensgaard begyndte at dele nogle ark ud til alle elever i klassen. På arket var der nogle forskellige opgaver der omhandlede vinkler. Emma sukkede.. Hun hadede matematik.. ”Emma, hvor mange grader tror du denne her vinkel er?” spurgte Sofie hende. Sofie var Emmas sidekammerat, og hendes bedste ven.. ”Æhm.. Jeg tror den er 45 grader..” Svarede Emma usikkert. Klokken ringede ud til frikvarter. Alle eleverne begyndte at pakke deres ting sammen og de fleste skyndte sig udenfor, men Emma og Sofie blev siddende indenfor og snakkede. ”Emma, hvordan går det med hundene?” Emmas mor ejede en kennel hvor de opdrættede Langhårede Collier. Det var en af Emmas yndlings hunderacer pga. deres udseende og temperament. Kennelen hed Kennel Caberhill. Det var Emma der havde valgt kennelnavnet. ”Det går rigtig godt! Kennel Caberhill´s Chanti har lige fået hvalpe! Der er 7 i alt!” Kennel Caberhill´s Chanti var Kennel Caberhills avlshun. Kennel Caberhill´s Chanti var blevet bedækket af Kennel Caberhill´s Chanto. Chanto var Kennel Caberhills avlshan. Emma og Sofie snakkede videre om hunde, hvalpe og kenneler. Nu ringede klokken ind til time. Tiden var fløjet af sted. Ind af døren trådte Hr. Hansson. Det var deres dansklærer. Emma var lidt gladere for dansk, for det var hun ret god til. ”Tag læsebogen frem og slå op på side 52!” beordrede Hr. Hansson. Alle i klassen gjorde som han sagde. ”Louise, du begynder!”. ”Prinsessen rejste sig og gik henover de store grønne græsmarker. Hendes hund, Carry, rendte hende lige i hælene. Prinsessen begyndte at synge.” læste Louise. ”Ja, tak!” sagde Hr. Hansson. ”Emma, nu er det din tur.”. ”Hun sang så smukt som ingen anden kunne. Fuglene sang med, og hjortene begyndte at titte frem fra skovene og harerne fra deres skjul. Alle dyrene kom frem og lyttede opmærksomt til Prinsessens smukke sang”. læste Emma. Da hele klassen havde læst skulle de lave diktat. Skoledagen fløj af sted, og snart var Emma steget af bussen og på vej ind af hoveddøren. Hun satte nøglen i låsen og låste døren op. Chanto kom hende glad i møde. Emma nussede Chanto kort, og ventede på at Chanti skulle komme hende i møde, men Chanti kom ikke. Emma gik ind i køkkenet. Der lå Chanti midt på gulvet. Hun trak vejret hurtigere og hurtigere. Emma skreg på sin mor, men hun var på arbejde. Emma slog op i telefonbogen for at finde dyrlægens nummer, men hun kunne ikke finde det. ”Pokkers telefonbøger!” råbte hun. Emma havde aldrig kunnet finde ud af at slå op i telefonbøger.. De var alt for uoverskuelige synes hun. Emma blev bekymret. Hun ringede til sin mor. Det nummer kunne hun heldigvis udenad. Biip. Biip. Biip. Biip. Jeg kan desværre ikke tage telefonen lige nu, indtal venligst en besked efter bip tonen. BIIIP.” Sagde en stemme i telefonrøret. ”Pokkers, det var bare telefonsvareren!” sagde Emma til sig selv. Hun gik mere eller mindre i panik lige nu. Hun smed sig på sine knæ og begyndte at græde. ”Chanti.. Chanti hvad er der galt!” råbte hun stille. ”Chanti, du må ikke dø!” hviskede hun til sig selv.
Læs gerne 
Det er 1. del Kommenter også gerne?
dec 2006
Følger: 14 Følgere: 14 Hunde: 2 Emner: 644 Svar: 3.325
<b>En svær tid.</b>
Emma ringede til sin mor igen og igen. 4. gang lykkedes det at få fat i hende. ”Mor, kom hjem nu! Chanti trækker vejret hurtigere og hurtigere for hvert minut der går!” Emma kunne godt selv hører hvor bekymret hun lød. Det kunne hendes mor også. ”Jeg kommer så hurtigt jeg kan!” sagde Emmas mor og lagde på. 13 minutter efter kørte hendes mors bil ind af indkørslen. Emmas mor løb op mod hoveddøren. Hun skyndte sig at åbne hoveddøren, og løb så ind i køkkenet. ”Jeg ringer til dyrlægen nu!” sagde Emmas mor efter at have kastet et enkelt blik på Chanti. Dyrlægen tog hurtigt telefonen. ”Vores hund trækker vejret meget hurtigt! Jeg tror der er noget galt!”. Emmas mor fik en akut tid hos dyrlægen med det samme. ”Kom Emma, vi kører nu! Jeg tager Chanti!” 2 sekunder efter sad Emma, hendes mor og Chanti ude i bilen. De havde heldigvis kun 5 km. til dyrlægen. Emmas mor drejede bilen ind af indkørslen til dyrlægen. De skyndte sig ind af døren. Dyrlægen tog imod dem hurtigt og de fulgte med dyrlægen. Dyrlægen kunne med det samme se at Chanti helt sikkert ikke havde det godt. Før Emma vidste af det havde Chanti været igennem en masse tjek, men dyrlægerne kunne ikke finde ud af hvad der var galt med stakkels Chanti. De måtte indlægge hende på dyrehospitalet, og så måtte de se om de kunne finde ud af hvad der var galt med Chanti der. Emma måtte tage grædende med sin mor hjem. Hun fik dårlig nok sovet den aften. Hun græd bare. Græd. Hele tiden. Emma var så ked af det. Det endte med hun græd sig selv i søvn. Da Emma vågnede næste dag tænkte hun på alt det der var sket dagen før. Emma rystede bare på hovedet og sagde til sig selv at det umuligt kunne være sandt. Hun skyndte sig i tøjet og spiste morgenmad og gjorde sig klar til at tage med bussen, men så slog det hende at det var lørdag. Hun skulle ikke i skole. Hun skyndte sig op på sit værelse med sin taske, og gik så nedenunder igen. Telefonen ringede. Emma tog den. Det var dyrlægen. ”Hej det er Emma!” sagde Emma i telefonen og forsøgte at lyde bare en smule glad. ”Hej. Det er Caberhill Dyrehospital. Der er dårligt nyt om Kennel Caberhill´s Chanti.” Emma kunne ikke lade være med at fælde en tåre. ”Øhm, ja.. Hvad?” svarede Emma i et forsøg på at lyde glad. ”Hvad er der galt med hende?”. ”Hun har det værre end i går. Jeg tvivler på hun får det bedre..” De sørgelige ord rungede i Emmas hoved. Hun fældede en tåre mere, og en mere. Tårerne trillede ned af hendes kinder.. Hun kunne ikke klare det mere.. Hun råbte på sin mor, og så tog hendes mor over og snakkede med dyrlægen. Emma løb ovenpå, stadig grædende. 2 minutter efter kaldte hendes mor på hende. ”Emma, der er noget jeg vil snakke med dig om..” hendes mor lød ikke særlig glad. ”Hvad?” svarede Emma stille. ”Det er Chanti.. Hun har ikke fået det bedre, så jeg tror det bedste for hende ville være at få fred. Jeg synes vi skal aflive hende, Emma.. Det ville være det bedste for Chanti.” Nu begyndte Emma at græde endnu mere. Hun kunne da ikke undvære Chanti, men hun kunne heller ikke lade Chanti lide. Emma tænkte over det i et par timer. Hendes mor kom og spurgte hvad hun havde fundet frem til. ”Jo, jeg tror aflivning ville være det bedste for Chanti..” sagde Emma og begyndte at græde endnu mere. ”Jeg er ked af det Emma.. Vi tager op og får hende aflivet nu..” Emma og hendes mor kørte til dyrlægen. En af dyrlægerne stod og ventede på dem med Chanti i snor. Chanti lå bare og trak vejret så hurtigt, så hurtigt. Hun svedte, hun havde det tydeligvis ikke særlig godt. ”Kom med mig.” Sagde dyrlægen. De fulgte efter dyrlægen. De fik lagt Chanti op på bordet hvor hunde blev tjekket osv. Emma og hendes mor sagde farvel til Chanti, begge grædende. Dyrlægen gav første Chanti noget bedøvende, og bagefter det der afsluttede hendes liv.. Emma græd endnu mere hver gang hun så på Chanti. ”Farvel Chanti. Farvel.” Emma kunne ikke mere. Hun brød sammen. ”Det her vil blive en svær tid.” hviskede Emma til sig selv. ”Meget svær.”
dec 2006
Følger: 14 Følgere: 14 Hunde: 2 Emner: 644 Svar: 3.325
jul 2007
Følger: 22 Følgere: 20 Hunde: 2 Emner: 78 Svar: 911
Sød historie! Glæder mig til at læse resten;)
dec 2006
Følger: 14 Følgere: 14 Hunde: 2 Emner: 644 Svar: 3.325
Sande værdier.
Emma gik ned af trappen. Hun var lige vågnet. Chanto kom hende i møde. Det mindede hende om det der var sket med Chanti.. hun måtte ikke græde nu. Hun prøvede at glemme det, og gik så ind i køkkenet for at spise. Da hun havde spist gik hun en tur med Chanto. Da hun kom hjem begyndte hun at give de små hvalpe mælk med flaske, for de havde jo ikke Chanti de kunne få mælk af. Emma var igen ved at græde. Det var svært bare at glemme en man havde elsket hele sit liv. Meget svært. Da Emma havde givet alle hvalpene mælk, gik hun udenfor for at lege med Chanto. Da hun havde leget med ham spurgte hun sin mor om Sofie måtte komme over til hende, og det måtte Sofie gerne. Emma ringede til Sofie. Sofie måtte gerne komme over til Emma. 10 minutter efter stod Sofie i bryggerset i gang med at nusse Chanto. ”Hej Sofie!” sagde Emma glad. Det var dejligt at der var noget rart at tænke på midt i alle sorgerne. Sofie nåede dårligt nok at svare Emma før Emma fik hende hevet med ud i køkkenet for at se på hvalpene. De lå og sov, men var stadig rigtig søde at kigge på. ”Nåh, hvor er de bare søde!” udbrød Sofie. ”Ja, ikke?” Svarede Emma med et smil på læben. 5 minutter efter gik Emma og Sofie op på Emmas værelse. Sofie rettede straks blikket mod hylden på væggen for at se om Emma havde fået nogle nye hunde-figurer. Emma samlede på dem, og havde rimelig mange.. Der var vidst 53 sidst de talte. Sofie fik øje på 3 nye figurer. De lignede en Collie, Gravhund og en Yorkshire terrier. ”Sofie?” Emma prikkede Sofie på skulderen. ”Hvad laver du? Kom nu, lad os snakke!” Sofie smilede og kig sammen med Emma han og satte sig på sengen. Emma tændte fjernsynet. Der kom en serie som de begge fulgte med i. Den hed ”Kenneler på kryds og tværs” og handlede om hvordan man holdte en kennel kørende, hvad det ville sige at have en kennel, og hvor andre kennel-ejere blev interviewet. Emma og Sofie syntes det var et meget spændene program, og de drømte om at få deres egen kennel når de en dag flyttede hjemmefra. De ville flytte sammen og starte deres egen kennel. Hvad race de skulle avle vidste de ikke helt endnu, men det kom nok. De havde længe til at bestemme sig. Sofie vidste mindst lige så meget om det at have en kennel som Emma, for Sofie var meget aktiv hjemme hos Emma. Hun hjalp med at passe hundene, og selvfølgelig også hvalpene, og så hjalp hun til med rengøring efter hvalpene og alt det andet. ”Bank bank!” det bankede på døren. Emma løb ned af trappen for at lukke op. Det var Sofies mor der skulle hente hende. Emma løb op af trappen for at sige det til Sofie. ”Æv!” sagde Sofie mindre fornøjet. ”Nu hyggede vi os lige sådan!” Sofie gik ned af trappen med Emma i hælene. Emma krammede Sofie og de sagde farvel til hinanden. Sofie kaldte på Chanto for at sige farvel til ham, og Chanto kom lige med det samme. Chanto var tydeligvis rigtig glad for Sofie, og Sofie var også rigtig glad for ham. ”Farvel Chanto!” sagde hun og klappede ham igen. Chanto slikkede Sofie på hånden. ”Ja, du er så fin!” sagde Sofie til ham, og gik så ud af døren og satte sig ind i sin mors bil. Emma stod ved havelågen og vinkede til Sofie indtil bilen var ude af syne. Klokken var 17.00, så Emmas mor begyndte at lave mad. ”Hvad skal have at spise?” spurgte Emma. ”Vi skal have lasagne.” svarede Emmas mor. Dybt tilfreds gik Emma op på sit værelse. Hun elskede lasagne. Emma tændte for sin computer, og gik ind på internettet. Hun spillede nogle spil og var inde på forskellige sider hvor hun havde en bruger oprettet. ”Emma, der er mad nu!” Emma løb ned af trapperne og satte sig på en af stolene ved spise bordet. Hun tog noget mad og begyndte at spise. Emma tænkte på Chanti da hun så Chanto ligge i sin kurv og sove. Emma tænkte på hvor heldig hun egentlig var. Chanti havde jo haft et langt liv. Hun var blevet 13 år. Hun kunne nok heller ikke klare mere vis hun blev rask. Emma tænkte på hvor ked af det hun var da Chanti skulle aflives. ”Nogle gange er livet trist, men andre gange viser livet sine sande værdier.”
Kennel Caberhill. (Læs gerne?)