Så sandt Så sandt

taget fra FB Jacon Mark (SF) .... det er så sandt :

" Denne status er en hyldest til Jonas Vingegaard og Tobias Rahim. Men også en status om at turde tale åbent om angst.
Lad mig starte et andet sted:
Det er en løgn, når de fortæller dig, at du skal få noget hår på brystet.
Jeg så det ellers igen i går. En kendt personlighed, Bjarne Riis, der i en avis udtaler, at Jonas Vingegaard skal få nogle hår på brystet, fordi han ikke har vist sig nok frem efter Tour De France.
I Danmark er det sådan noget, man tit siger til hinanden. Vi er mestre i at virke ”hårde og robuste,” og vi har gjort det til en nationalsport at give hinanden dårlig samvittighed, hvis vi lytter til os selv.
Med Jonas Vingegaard startede det allerede, da han skulle fejres. Velmenende cykelentusiaster, der gerne ville holde deres eget arrangement for Jonas, men som ikke kunne forstå, hvorfor han ikke kunne komme til præcis deres. ”Vi har jo fuld forståelse for, at han har travlt. Men…” I kender det måske selv fra jeres hverdag.
Altid et men. Det er okay, du ikke kommer, men. Jeg kan godt forstå, du har det dårligt, men. Du skal passe på dig selv, men. Jeg ved godt, alle trækker på dig, men.
De værste er typerne som Bjarne Riis, der har levet et liv uden at være i stand til at formulere en følelse i offentligheden, og som nu skal fortælle en mand som Jonas Vingegaard, hvornår han har hår på brystet.
Det er jo åbenlyst for enhver, at Jonas ikke er typen, der kan holde til at tage interviews hver dag eller leve et liv med glitter og glamour. På løbsrejser har han familien med som en af de få. Han elsker tilværelsen i det stille nord. Og han har ikke brug for hele tiden at være på. Han kan faktisk ikke holde til det er mit bedste bud. Alligevel gav han kys til Danmark ved kæmpe store arrangementer – gav tusindvis af interviews og forærede os en sommer vi ikke vil glemme.
Nu tager han så en pause og lader op, og så får han at vide, at han ikke har hår på brystet.
Intet kunne være mere forkert.
Forleden læste jeg, at Tobias Rahim, den fantastiske sanger og lyriker, måtte melde afbud til et stort musikshow. Til prøverne havde han fået panikangst.
Til dem af jer, der ikke har prøvet det, så kan jeg sige, at det er noget af det værste i verden. Du føler, at hele din krop bliver vendt på vrangen. Dit hjerte hamrer afsted og alle dine sanser skærpes. Du kan ikke være i dig selv, og du må bare væk, men du kan ikke komme væk.
I stedet for at tvinge sig selv på scenen og blive mere syg af angst, så meldte han selvfølgelig afbud. Men fordi han er en stor mand, som han selv synger, så fortalte han publikum hvorfor. Han kunne ikke komme, fordi han havde angst. Der kan man sgu tale om hår på brystet. Og selvom nogle medier, forklarede, at han havde ”valgt” ikke at dukke op, så tænkte alle, der har haft angst, at dét menneske – han er et forbillede, for han turde sige ærligt, at han ikke havde det godt. Han var blevet syg.
Det er mænd som Jonas og Tobias, der lige nu giver mig håb for, at vi i fremtiden bliver et bedre land at leve i, når det kommer til at passe på os selv.
Jeg fik lyst til at skrive fem linjer:
- Du har hår på brystet, når du siger nej og passer på dig selv.
- Du har hår på brystet, når du ikke lytter på folk, der fortæller dig, at du mangler hår på brystet.
- Du har hår på brystet, når du taler åbent om din angst.
- Du har hår på brystet, når du støtter de af dine medmennesker, der har angst og taler åbent om det.
- Du har hår på brystet, når du ikke lader som om du har hår på brystet.
Men skrot de linjer… For nu hvor jeg har skrevet dem føles de forkert.
Vi skal slet ikke have hår på brystet. Det er noget gammelt mande-vås om at være ”hård.” Sådan noget som typer som Bjarne Riis lever efter. Men det er en løgn.
Og det er ikke det jeg vil leve efter.
Lad os tale om brystet. Men om det der er inde i brystet. Der sidder dit hjerte. Lyt til det. Pas godt på det. Sig nej, når det bliver for meget. Stop med at få dårlig samvittighed, når du lytter til dit hjerte. Stop med at give dårlig samvittighed, når dine venner eller kollegaer lytter til deres hjerte.
For det hele er så skrøbeligt, når vi ikke lytter. Man kan miste sig selv, miste glæden, miste lysten, miste håbet, miste modet, miste synet. Lad os hylde folk, der tør lytte på sig selv.
Og pas på dit hjerte.
Mit håb er, at opslaget kan blive delt så langt ud, at Tobias og Jonas læser det. Og at det undervejs vil gøre en forskel for dem der læser det. Tak. "