{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
5.327 visninger | Oprettet:

Tråden til tanker, følelser og aflæsning af problemer {{forumTopicSubject}}

Jeg har bare lige brug for at komme af med nogle af alle de tanker og følelser jeg går rundt med, og hg er altid et godt sted at komme, når man har brug for forståelse. Jeg tænkte andre måske havde brug for det samme, så brug endelig tråden, det er det den er her for.

Det eneste jeg beder om, er at man er respektfuld overfor hinanden.

at ingen problemer, tanker eller følelser er hverken for store eller små, så jeg gider ikke se nogen lave sjov med andre for det, det skal være et safe space for alle.

At du gerne må kommentere på andres ting, og snakke, men hvis de ikke beder om at få hjælp til at fikse problemet, at du så bare lader det lægge, for nogle gange har man bare brug for at læsse af uden at få 10 gode råd om hvordan man fikser problemet. Men det skader jo ikke at spørge på en pæn måde om folk ønsker hjælp til deres problem smiley

Og sidst men ikke mindst, så må man også gerne støtte, dele egne historier og erfaringer, finde smilet frem og hygge sig. Det behøver ikke være rent øv hvor er verden lort det hele. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Tråden til tanker, følelser og aflæsning af problemer
  • #1   13. dec 2021 Jeg elsker normalt december og jul, det er min absolut yndlings måned, men i år er det bare lort. Ikke nok med at jeg startede ud med en slem forkølelse (heldigvis ikke Corona) og derfor var nedlagt i næsten en hel uge, så kom den frygtede bølge af sorg også, og bliver bare ved og ved og ved.
    De fleste ved nok at jeg mistede Rosa meget pludseligt for et par måneder siden, og det ramte hårdt lige da det skete, men blev ret hurtigt bedre (jeg var i fuldkommen chok og forstod det ikke) nu hvor det chok har lagt sig, kommer det hele bare væltende ned over mig.
    Grunden til at jeg forventede at December ville blive ekstra hård at komme igennem, udover at hun mangler når hundene får julekalender, når vi putter i sofaen og at der ikke er gaver til eller fra Rosa, er at hun ville være blevet 7 år d. 23 december, og tanken om at jeg ikke får lov til at holde den sammen med hende, knuser mit hjerte.

    Der gik nok en månedstid fra jeg mistede hende, til at jeg overhovedet kunne hører musik sådan i al almindelighed. Hvis jeg satte mig i bilen, var det første jeg gjorde at slukke for radioen. Det var endelig begyndt at vende, og jeg var faktisk begyndt at kunne hører nogle af de sange jeg plejede ar hører (jeg bliver meget påvirket af sange, film og den slags) men nu er jeg tilbage til nul igen, hvis jeg hører musik går der 2 sekunder og så triller tårerene ned ad kinderne.

    Jeg ved godt at det bliver bedre med tiden, men det føles bare ikke sådan lige nu. Jeg savner og mangler hende så forfærdelig meget og jeg ville give alt for bare én dag mere sammen med hende.

    Lige nu er jeg rigtig glad for, at jeg har taget beslutning om at stå på venteliste til et kuld der er omkring et år ude i fremtiden, for jeg ved der snart kommer et kuld, og jeg er så langt fra klar som man kan være. Ikke fordi jeg har skyldfølelse, men fordi det er Rosa jeg mangler og savner, og en ny hvalp er ikke hende, og det ville ikke være fair overfor en ny hvalp. Jeg er sikker på at jeg nok skal blive klar, og at den helt rigtige hvalp dukker op, når skæbnen vil det.

    Og så sidder jeg bare med alle de der tanker, at hvis nu, eller hvorfor gjorde jeg ikke sådan og sådan.. Tanker der ikke hjælper på noget, og hvor det ville have krævet, at jeg var et supermenneske der vidste ting, som man ikke har en chance for at vide, og derfor jo heller ikke kan reagere på.
    Og jeg ved jo godt inderst inde, at jeg gjorde alt for hende, og at hun godt vidste hvor højt jeg elskede hende og at hun havde et godt liv, men hvis jeg nu bare lige havde...


    profilbillede
  • #2   13. dec 2021 Jeg kan godt forstå dig My
    Det er nu 4 år siden Taliban døde, og når der dukker minder op på facebook med hende kan jeg stadig græde.
    Hun var noget helt speciel, jeg tror faktisk at min gamle malle blev genfødt i hende.
    Mallen døde samme dag som Taliban blev født.
    Tror på, at der findes mere mellem himmel og jord.

    Og så er det bare nederen at jeg skal indlægges den 20, er så træt af sygehuse og læger.
    Men jeg burde ikke klage, for jeg har det jo meget godt, bortset fra at jeg savner en hund.
    Har fået tilbudt en del hunde, (tak for jer der har tilbudt ny hund, jeg værdsætter det meget)men må være fornuftig og ikke anskaffe mig en før jeg er helt sikker på at jeg er rask og kan tilbyde den et ordentligt liv.


  • #3   13. dec 2021 Anni det er sindssygt hårdt, og jeg ved jo godt at jeg altid vil mindes hende og savne hende når jeg lige ser et billede eller lign. præcis som du gør med Taliban, for ja hun var noget ganske særligt.
    Rosa kom til verden og ind i mit liv da jeg havde allermest brug for hende, og hun har givet mig så meget. Hun var virkelig som et stykke af min sjæl, som jeg manglede og som jeg nu mangler igen. En skytsengel til at passe på mig.

    Der er mange mennesker, som jeg kender, også meget nære mennesker, som ikke rigtig forstår hvor meget hun betød eller hvor meget hundene generelt er for mig. Men jeg har snakket en del med min mor om det, efter vi mistede Rosa, fordi hun virkelig gerne vil forstå, men selv voksede op med hund på en helt anden måde. Hun siger også at Rosa virkelig fik hende til bedre at forstå hvad det er de er for mig, især da hun døde, fordi det nok også for hende fik nogle følelser frem, som hun måske ikke har oplevet så meget omkring hunde/dyr før. Ikke at hun ikke har holdt af vores dyr, men nok ikke har de samme bånd til dem som jeg har. Og så oplevede hun selv, at det var svært at snakke med andre om det, fordi folk der ikke selv har prøvet at have en hund så tæt inde på livet, ikke forstår den sorg der kommer.

    For mig er hundene en måde at leve på. De er mit frirum og der hvor jeg finder tryghed, i en verden jeg ellers har svært ved at fungere i. jeg brugte jo Rosa som andre bruger psykiatriske servicehunde, hun var bare ikke uddannet til det. Lige nu må Lucky overtage pladsen, men han trives ikke nær så godt i det som Rosa gjorde. Jo i det daglige gør han, for han er rigtig opmærksom på hvordan jeg har det og er der med det samme, hvis han kan mærke at jeg har brug for ham, men han bryder sig ikke så meget om steder med meget støj, mange hunde og mennesker osv. f.eks. udstillinger og lign. og det er jo i de situationer, hvor jeg virkelig bruger min hund. Så jeg håber at den næste med tiden kan blive det smiley

    Jeg er glad for at høre at du har det godt, men jeg er ked af at høre at du skal indlægges igen. Jeg forstår godt du savner at have en hund, det er svært at undvære, når man er vant til at have dem, men jeg forstår godt at du lige ser tiden an og vil være helt sikker. Det ville da være forfærdeligt, at du lige havde knyttet dig til den, og så alligevel ikke var helt klar. Jeg er sikker på at du snart er tip top igen og så falder alt på plads lige pludselig smiley

    Jeg tror på skæbnen og på at der er mere imellem himmel og jord.
    Der har været noget ved alle mine hunde, som bare virkede som skæbnen, ikke en følelse jeg kan forklare.
    Ved Rosa havde jeg skrevet mig op til en hanhvalp, og der kom 2 i kuldet jeg frit kunne vælge imellem. Men ca. en uge inden hun blev født, drømte jeg at opdrætter gav mig en lille tævehvalp i hænderne, og sagde noget med at hun ønskede at jeg skulle have hende. Så da Rosa kom ud (Ved kejsernit) lillebitte og kæmpede for livet. Morhund havde ikke mælk nok og de havde svært ved at få Rosa til at tage patten. Vidste jeg bare at hun var min hund. Senere kom dette billede, og jeg spurgte opdrætter senere, men det var helt tilfældigt at det var den tekst der var på mælken, det var ikke bevidst. (Jeg havde bedt om et billede ved siden af noget folk kendte str på, så man kunne se hvor lille hun reelt var)
    Så jeg er ikke i tvivl om at universet ønskede at hun skulle være hos mig, men jeg ville bare ønske at universet også havde ment at hun skulle være hos mig lidt længere smiley

    Og så griner jeg stadig indvendigt, når jeg tænker på at hun var ca. halvstørrelse af sine søskende, men når folk kom for at besøge dem og se hvalpe, så rendte Rosa rundt og bed dem alle i tæerne. Bare tanken om sådan en lille fnullermand der render rundt og prøver at bide folk i tæerne, er simpelthen så morsomt. smiley


    profilbillede
  • #5   13. dec 2021 Åh, Christina, det er sgu da lidt trist smiley Men tillykke med jobbet!

    Jeg er træt helt ind i knoglerne smiley Mine forældre lever endnu. Ja, det lyder helt sort at være træt af det, men vi har været tilkaldt for at sige farvel til vores mor 5-6 gange det sidste år, og hun har bare intet liv tilbage. Hun er en tom skal der sidder i en stol som en kludedukke. Intet sprog, ingen motorik, ingen genkendelse.

    Min far svinger meget. Han har perioder hvor han er totalt apatisk, og så perioder hvor han er aggressiv og ikke til at holde ud at være i nærheden af.

    Tilgengæld er Bella her endnu smiley Omend det virkelig er ved at være tid. Hun trives ok når hun en gang om måneden får librela og cartrophen, men det kan ikke blive ved med at gå. Hun er stadig glad i hverdagen, og glad for at komme på tur eller gå spor. Men hendes muskler svinder ind, og snart er der ikke noget tilbage, som kan kompensere for hendes dårlige led.

    For et år siden var jeg 100% sikker på, at jeg i 2021 både skulle sige farvel til Bella og begge mine forældre. Nu er det skubbet til 2022, og endnu et år, hvor jeg føler mig lidt i limbo.

    Jeg har heldigvis de bedste mennesker omkring mig smiley Og også nogle rigtig gode ting at se frem til, så det skal nok gå.


  • #6   13. dec 2021 Jeg kan virkelig godt forstå du savner Rosa, Solvej. Det var helt forfærdeligt hvordan hun kom herfra.
    Rosa var noget særligt. Jeg savner at se hende vimse rundt sammen med Iza, som var det det mest naturlige i hele verden, trods en enorm størrelsesforskel.
    Jeg er helt sikker på, at tingene bliver nemmere en dag. Lige nu skal du give dig selv lov til at arbejde med sorgen. Du kommer igen til at opleve samme tætte bånd til en hund, selvom det selvfølgelig aldrig bliver helt det samme.
    Jeg tror jeg græd i et helt år, hver gang jeg hørte musik, efter Lua døde. Jeg troede aldrig jeg skulle opleve den samhørighed, vi havde, igen. Men det kom jeg til smiley
    Sig til hvis jeg kan gøre noget for dig.

    Her føles det som om livet er på standby. Rehabiliteringsteamet skal afgøre min skæbne to dage før jul.. Hvilket fantastisk tidspunkt...
    Jeg håber på at kunne trække vejret ordentligt i det nye år.


  • #7   13. dec 2021 Vil bare lige sende jer et virtuelt kram til jer alle sammen

    Solvej jeg kan virkelig godt forstå at sorgen kommer i bølger nu hvor chokket er ved at have lagt sig, det må være hårdt at mangle lille Rosa

    Anni jeg sagde lidt det samme til min søde kloge sagsbehandler da jeg skulle til rehab, der er jo dem der har det værre end jeg, og så svarede hun, "ja det kan godt være, men det får du det jo ikke bedre af" stakkels dig at du stadig savner Taliban så meget

    Åh Christina hvor er jeg ked af at du ikke kan beholde søde Fancy smiley
    Men tillykke med jobbet trods alt

    A
    Det lyder godt nok hårdt med både dine forældre og Bella
    Det er benhårdt at være i sådan et limbo og bare vente på noget forfærdeligt
    Dejligt at du har nogle gode mennesker smiley

    Jeg kan virkelig godt forstå at ikke er fedt at vente på rehab Malene (har selv været der 3 gange) hvilket udfald håber du på? Hvis altså du har lyst til at dele


  • #8   13. dec 2021 Kæmpe kram til jer alle sammen. Det er mange ting, I tumler med hver især. Håber for jer alle, at der kommer afklaring og ro på.

    Jeg kunne da også godt bruge sådan en tråd her. Jeg har været jobsøgende nu i 5 måneder, og lige pludselig efter lang tids stilstand blev jeg indkaldt til to forskellige samtaler - fik tilbudt det ene og afventer nu svar fra et andet sted, hvor jeg har været til anden samtale. Det er utroligt spændende, men hvor har det faktisk også været stressende at skulle jonglere i det. Er ikke så vant til sådan noget.

    Oven i det mistede jeg så også min morfar lidt pludseligt. Vi vidste, han var syg, men regnede med, at der gik nogle måneder - der gik så kun nogle dage. Nåede heldigvis at få sagt farvel inden. Men det er et kæmpe tab for hele familien. Han har været et samlingspunkt for familien.

    Og nu er jeg jo glad for at have et job at se frem til, men gør mig også mange tanker om work-life-balance ift. min lille dreng (og mopserne selvfølgelig). Det skal nok gå, men synes den dårlige samvittighed er begyndt at komme frem.


  • #9   13. dec 2021 Stort kram til jer alle.

    Jeg føler mig så uendelig træt for tiden.

    Vi mistede i sommers en rigtig nær ven, der var som en reservemor for mig. Jeg savner stadig at skulle besøge hende hver torsdag og drøfte alt mellem himmel og jord. At få gode råd. Nu har jeg kun hendes hund tilbage.

    Og så synger min bror på sidste vers. Det ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til. På den ene side bryder jeg mig ikke om ham. Og så er han på den anden side min bror. Jeg føler lidt, at karma har ramt ham. Det er ikke sikkert, at han når at opleve at blive farfar.

    Og jeg har snart 12. års "jubilæum" på jobcentret. Det er jeg pænt træt af. Der sker virkelig intet. To år har jeg ventet nu på at komme for rehabiliteringsteamet igen for 4. gang, men det kan jeg ikke, fordi jeg ikke har kunnet nogle af de ting, de forlanger, for at min sag kan komme op igen. Jeg føler mig parkeret og kasseret. I dag kommer sagsbehandleren her for første gang. Og jeg får det altid dårligt inden et møde.

    Julegaverne er heldigvis næsten i hus. En er på vej med posten, og drengene mangler et par. Og imens prøver jeg at genfinde mit julehumør og finde 3000 kroner til værkstedet. Jeg plejer næsten altid at finde en løsning.


  • #10   13. dec 2021 Stor virtuel krammer herfra til jer smiley Håber i kommer ud på den anden side allesammen.
    Selv er det eneste jeg tumler med at min gamle mor flytter fra Ringsted til Hårlev i week-enden og at halvdelen af flyttecrewet nu er nede med corona. Såååeee der er li'som kun min gemal og jeg til at få flyttet alle møblerne smiley Nå, vi fik hentet to store læs og parkeret i vores lade i lørdags, da vi fik at vide at crewet fra Jylland var syge og ikke havde udsigt til at blive klar. Så nu tror vi på at vi kan tage resten i week-enden. Min mor har heldigvis lejet en stor varebil med lift til os på lørdag.
    ... og så håber vi på tørvejr smiley
    Men det er jo småting i forhold til jer.


  • #11   13. dec 2021 Jeg skriver lige senere, når jeg har bedre tid til at sætte mig ned og svare ordentligt. Men jeg vil bare sige at jeg er glad for at andre også kunne bruge tråden, selvom jeg da hellere ville have at i alle var super glade og intet havde at bøvle med.
    Stort kram til jer alle sammen smiley


  • #12   13. dec 2021 jeg er så træt af corona-tilværelsen så jeg bare er sat til at vente på at dø.....ja, så fik jeg det sagt offentligt, jeg tror i synes det er et latterligt bizart udbrud, men alt, ja, simpelthen alt liv er gået i stå her fordi min mand og jeg selv ikke vil vaccineres alt liv kræver coronapas.
    Her har hundene og kattene det fint der er så Angela rocherpigen hun har problemer med det ene ben og fælder voldsomt, så hver dag er det med bange anelser jeg går ud til dem.


    profilbillede
  • #13   13. dec 2021 Tanker og kram til alle
    Her går det af Pommern til, jeg har været sløj de sidste par måneder og har nu besluttet at lukke min hundepension, jeg er grusomt ked af det, men det nytter ikke noget mere, jeg kan ikke passe hundene så godt som jeg gerne vil, så må jeg jo stoppe ;( men for pokker hvor kommer jeg til at savne “mine” hunde


  • #14   13. dec 2021 Ane, jeg besluttede mig for, at jeg ikke blot ville sidde og vente på at dø, så jeg blev vaccineret. Men jeg kommer alligevel ingen vegne. Stort kram. smiley

    Ej hvor træls Bodil. Stort kram. smiley


  • #15   13. dec 2021 øv hvor I bøvler med det ene og andet ... det er jo nok desværre og det man kalder "livet"

    @ A Bom, mht til dine forældre, jeg forstår dig, man bliver bone-tired, helt konkret ....

    @ Bodil, åg øv, håber så du kommer ovenpå ...

    jeg bøvler, både med helbred og arbejdssituation ... vi har i 2½ år haft en leder der vare var fejl-castet ... så jeg tog i sommer en beslutning om ikke ville være med mere, men med fratrædelse 31/12 for at nå at overlevere ... nu efter diverse møder, fagforening og andre der har påpeget problemerne er den leder faktisk næsten væk, dvs vedkommende skal så være der til ny ansættes, og hun vil at aftalen gennemføres dog til 31/1-22 istedet ... jeg har mega gode kolleger, og elsker mine opgaver og synes det reelle var at kommende leder selv får indflydelse på sit hold ... men dertil er hun for hævngerrig ...


  • #16   13. dec 2021 Øv en tråd... men også godt at kunne komme af med nogle frustrationer! Sender en krammer ud til jer alle smiley

    Selv bakser jeg meget med, at jeg er hammerensom. Mine venner fra studietiden er alle faldet fra uden umiddelbar lyst til at genoptage kontakten, hvilket er noget, der har påvirket mig en del, for det var - troede jeg - tætte venskaber.

    Jeg kommer ikke rigtig ud, for jeg kan ikke finde anledning til det. Har svært ved at finde ud af, hvordan jeg kan få opbygget en omgangskreds. Især nu her med coronaen, hvor alle fritidsaktiviteter er no-go.


    Og så er jeg øv over, at jeg ikke selv er herre over, hvornår jeg kan få hvalp i huset. Ja, måske en småting, men for mig er det en stor ting! Jeg drømmer så gevaldigt om en lille border-hvalp og kuldene er der ikke mangel på, men desværre kan jeg ikke helt selv beslutte, at vi skal bringe en lille bølle ind i huset... smiley


  • #17   13. dec 2021 Jeg går på 15. måned med en hælspore der invalidere mig i større eller mindre grad.
    Og jeg skriver ikke for at høre alle mulige og mulige ting man kan købe sig fattig i for helbredelse. Det er prøvet !

    Jeg misunder bare de mennesker der kan gå en tur, bare en lille tur, med deres dejlige hund i skoven. Ved vandet. Bare rundt om nabogården. Eller ja op og ned ad vejen.. uden smerter, uden at vide der er “pay back” senere og uden at skulle rationere en helt alm. livsgivende glædes tur.

    Jeg misunder de mennesker der kan holde til deres arbejde. Eller som kan søge job uden skelen til hvad en læge har skrevet man bør overvej og undgå. Som ud fra lyst og nysgerrighed kan søge i den retning de ønsker.

    En dag som i dag ville jeg ønske jeg for 16-17 måneder siden ikke legede Kong gulerod og skraldede der ud af med overarbejde i læssevis. Jeg ville ønske jeg havde sagt stop første gang smerterne kom snigende.
    Jeg ville ønske jeg havde sagt stop anden gang smerterne kom dundrende.
    Og jeg ville ønske jeg ikke havde været nødt til at trække stikket helt da smerterne for tredje gang bankede på.

    Og så hepper jeg ellers bare på at jeg, næste gang jeg mærker de ebber ud (for det skal de), så ikke med hovmod i hjertet og en ukuelig tro på jeg kan alt, får tiltusket mig en ny overbelastning.
    Og hvis jeg gør - så skal det i hvert fald være fordi jeg laver det jeg nyder og savner aller mest pt.
    En gåtur i skoven med hundene.


  • #18   13. dec 2021 Da jeg fik min kræft diagnose var min bedste veninde en af dem der faldt fra.
    Der kom en sms , hvor der stod føj da, god bedring og så så eller hørte jeg ikke mere.
    I går aftes bankede det på min dør, og min veninde stod der med en juledekorationer.
    Havde ellers sat mig for at hun aldrig skulle ind i mit liv igen.
    Men blev mega glad over at se hende og fik en rigtig god snak
    Så nu ses vi som vi plejede, hvilket jeg er mega glad for.
    Så ikke alt i den her tråd er trist og elendighed.

    Ha er, at I alle får jer nogle glædelige overraskelser.


  • #19   13. dec 2021 Ginne, føler med dig
    Jeg har haft hælespor, havde dem i et års tid.
    Det gør godt nok ondt.
    Jeg blev så nød til at gå på arbejde med dem og fandt ud af, at de gjorde mindre ondt når jeg havde højhælede sko på, som jeg så gik i en del af tiden.
    Jeg må have været et syn for guder.
    Min chef var ved at dø af gein da han så mig komme vralte de ned af staldgangen iført overall og høje hæle.


  • #20   13. dec 2021 Der er godt nok komme mange indlæg, det havde jeg slet ikke regnet med smiley Jeg ville ønske at jeg kunne sige at jeg var glad for det, men det er lidt svært at glæde sig over andres ulykke, men så kan jeg i stedet sige, at jeg er glad for at i her har muligheden for at dele det med andre, så det måske kan hjælpe lidt på humøret, om ikke andet så i den tid i sidder og læser med smiley
    Jeg får nok ikke svaret jer alle, men vil selvfølgelig forsøge at være aktiv, og så håber jeg at andre får svaret på de ting jeg ikke gør.

    A, jeg forstår dig godt omkring dine forældre, selvom det er hårdt. Men når først de ikke længere selv har glæde af livet, og man ikke længere kan skabe gode minder sammen og have et godt og nært forhold til dem, så bliver det bare rigtig hårdt at stå i og være i. Jeg ville ønske at alle mennesker fik lov til at komme herfra, imens deres liv stadig var værdigt, både for deres egen skyld, men også for deres pårørende. Du fortjener ligeså meget som alle andre, at huske dine forældre for alle de gode ting, og ikke denne sidste tid. Jeg håber at det kommer til at gå stærkt, så i alle sammen kan få lidt ro til at heale igen. smiley

    Anni, hvor er jeg glad for, at din veninde fandt vej tilbage til dig, og at du gav hende chancen. Det er så dejligt, når man kan finde tilbage til hinanden igen, selvom der er lidt bump på vejen. Og godt at minde om at alting ikke bare er dårligt.
    Jeg har det jo selv rigtig svært lige for tiden, ikke kun pga. Rosa, selvom hun fylder rigtig meget, men jeg er også i udredning i psykiatrien, og Corona har bestemt ikke hjulpet på min psyke. Men jeg prøver også virkelig at værdsætte alt det gode der er i mit liv, og huske på at selvom jeg ikke er i mål, at jeg har rykket mig rigtig langt.


    Ginne, jeg håber du snart får mulighed for at gå ture med dine hunde igen, det kan jeg godt forstå at du savner.

    Anine det med at være ensom kender jeg rigtig meget til, og hvis du har brug for at skrive om det, er du altid velkommen i min indbakke smiley
    Jeg ved mange i Corona har været mere aktive online, men det kræver jo at man har en interesse der kan deles online, som computerspil f.eks. og at man har mod på at række ud, og det er bare ikke alle der har det, og det er også ok. Jeg er sikker på at når du får muligheden, så finder du nogle rigtig gode venner, du virker i hvert fald som en person man gerne vil være venner med smiley
    og mon ikke også den der lille border hvalp, nok skal finde hjem til dig en dag, selvom det kan være svært at vente, især hvis man føler at man bare er helt klar. Men alt godt kommer til den der venter, så måske den helt perfekte hvalp, bare ikke er født til dig endnu smiley


  • #21   13. dec 2021 Familien Rødtop, jeg tror det sker for mange flere end du lige tænker, at man i en periode ikke ønsker at leve mere, eller bare venter på at livet er slut, det er bare ikke alle der snakker åbent om det.
    Bare husk at der er hjælp at hente, hvis du får brug for at snakke med en om de følelser.
    Jeg tænker da ikke at dit liv behøver at gå helt i stå, selvom jeg da tror at der er mange ting der er sat på pause for rigtig rigtig mange af os lige nu. jeg håber 2022 bliver bedre for os alle på det punkt smiley


    Ditte, ja det er jo en helt normal reaktion, og selvom jeg hader at stå midt i det, ville jeg jo heller ikke være foruden. For med stor kærlighed kommer stor sorg. Så den eneste måde at undgå det på, er jo at lade være med at elske, og det har jeg bestemt ikke lyst til. smiley


    Malene, jeg savner også at se Rosa og Iza sammen, også selvom Rosa brugte halvdelen af tiden på at rende rundt og forstyrrer jer, i stedet for at gøre det hun blev bedt om. Hun var bare noget for sig selv. Nu må pensionisterne jo så bare se søde ud sammen, selvom jeg ikke tror Lucky er heeeelt ligeså begejstret for det, som Rosa var smiley
    Jeg er sikker på at du har helt ret, og at jeg får en hvalp der bliver elsket ubetinget og er helt perfekt på sin helt egen måde, når vi er klar til det. Jeg har jo heldigvis allerede 2 af de bedste hunde i hele verden, også selvom teemo nogle gange lige skal have lidt hjælp til det smiley smiley

    Og så glæder jeg mig virkelig til at komme ud på træningspladsen igen, det har godt nok være manglet de sidste måneder

    Jeg håber virkelig for både dig og din familie, at i får et år med ro på i 2022, og at det er gode nyheder du får lige inden jul.
    Tak fordi du altid er der, og husk at det også går den anden vej smiley


  • #22   13. dec 2021 Jeg er simpelthen sådan småsur på verden for tiden...
    Ca fra sommerferien og 1,5år tilbage har været sådan en optur for mig! Der er sket så mange gode ting, og nu her i efteråret har der bare været den ene ting efter den anden, og til en vis grad det ene nederlag efter det andet.
    -Min jobsituation: jeg vikarierer for en som har sagt op, roses til op over skyerne af min ledelse, alligevel bliver jeg ikke fastansat men bare forlænget:/
    -Min nabos far er uudholdelig! I september kom det så vidt at han tilkaldte kommunens hegnsyn, hvilket han så heldigvis ikke fik noget ud af (endnu i hvert fald men den slags ophører vel ikke nødvendigvis bare sådan...)
    -Mine tætteste veninder, som jeg har holdt nytår med de sidste 10 år har uafhængigt af hinanden valgt at holde nytår med andre end vores gruppe. Det er der så bare ingen der fortæller mig, så nu skal jeg holde alene:/
    -En fyr jeg håbede der var noget fremtid i, er jeg blevet lidt i tvivl om nu... hvilket lidt ødelægger mine fremtidsplaner:/
    -Money troubles.. Som jeg på sin vis selv er ude om, men de er trælse at være i alligevel..:/
    -Min bil bliver ved med at skulle på værksted for det samme problem:/
    -Jeg får gaver af to til jul: min far og bror og de har begge valgt at købe ting, som jeg ikke ønsker mig og det pisser mig ærlig talt af, for jeg ønsker mig ting, for at undgå at skulle bruge pengene selv, så når de køber alt muligt andet, skal jeg stadig ud og købe fx en hylde..:/
    -Coco har en sær betændelse i poten, som er svær at få bugt med:/
    -Vi møder alt for ofte det samme gadekryds som ejeren insisterer på at gå løs med, selvom hunden ikke lystrer ham og løber hen til andre og opfører sig VILDT aggressivt overfor andre hunde. Han siger at når den ikke bider så "gør den ikke noget", og jeg er så vanvittigt træt af det! smiley
    - Nå ja, og så er der jo f*cking c*rona, som sætter en effektiv stopper for mit sociale liv:/ Hvad med julefrokosten? Den var altså ret vigtig! (Er semi-ignorisk her...)

    Og der er sikkert mere, men det var lige hvad jeg kunne komme på, som irriterer for tiden..

    Og jeg ved godt det ikke er sådan nogle store livsændrende sorger, som nogle af her andre kæmper med. Jeg har selv mistet min mor i foråret -19, min mormor i foråret -20 og min morfar i foråret -21, så kender det! Men pt synes jeg simpelthen bare alt verdens små lorte hober sig op på ved min fordør smiley


  • #23   13. dec 2021 A-S, det gode ved denne tråd er at ingen problemer er for små. Du må gerne synes at alting er træls og dumt, også selvom det er små ting, som jeg da håber løser sig af sig selv stille og roligt.
    Jeg kan godt forstå du er skuffet over dine veninder, det ville jeg også være, hvis folk bare ændrede planer uden lige at sige det til mig.

    Stort kram til dig


  • #24   13. dec 2021 Tak smiley

  • #25   13. dec 2021 Og så synger min bror på sidste vers. Det ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til. På den ene side bryder jeg mig ikke om ham. Og så er han på den anden side min bror. Jeg føler lidt, at karma har ramt ham. Det er ikke sikkert, at han når at opleve at blive farfar.

    Susanne, sådan har jeg det lidt med min far smiley Når han sidder og hyler “hvad har jeg da gjort for at fortjene det her”, så tænker jeg “det ved du sgu da godt - du har været et røvhul i 70 år smiley

    Og så kan man have dårlig samvittighed over dét, for man burde jo være stor nok til at tilgive. Jeg er da ked af det, bevares, men alle de dårlige år bliver jo ikke visket væk, bare fordi han snart skal dø smiley Og de par gode år, han havde før han blev syg, er bare heller ikke nok. Karma er en kælling, men jeg tænker at det tit er fortjent.

    Så jeg ved PRÆCIS hvordan du har det. Og tak for at sige det højt smiley


  • #27   13. dec 2021 I oktober var min gamle bil på værksted.
    Nu skal den så have skiftet forruden. Jøsses sådan en rude er dyr.

    Desuden er der skimmel i vores bolig.
    Tanken om at skulle starte helt forfra med ingenting er ikke ligefrem opløftende smiley Og fatter ikke hvorfor indskud skal være så dyrt!

    Og så føler jeg mig også enormt ensom. Jeg ville sådan ønske at jeg havde en jeg kunne gå nogle lækre ture med.


  • #29   13. dec 2021 Jeg er mest træt af min migræne pt. Sidste weekend var jeg på akut afd. på Frederiksberg med min migræne. Tabte 1.8 kg på én weekend (!) Har haft det i 8 år nu og det bliver kun værre og værre, og min praktiserende læge siger det samme bæh hver gang og beder mig lave hovedpinedagbog og giver henvisning til fyser. Sidst havde jeg hovedpine næsten 10 dage i streg. Fortæller jeg mine venner at jeg har været syg med migræne i weekenden siger de bare “nå jamen godt det ikke var Corona”... jeg ville hellere være små-forkølet med Corona, end ligge mere-død-end-levende og kaste op 100 gange på 12 timer og føle at mine øjne popper ud af kraniet. Selv hvis jeg en dag bliver henvist til et hovedpinecenter, så er der 1-3 års ventetid. Kors...

    Åh ja og Corona. Er i det erhverv som har allermest smitte, så det er lidt nedtur, er pt gået fri, og krydser fingre for at jeg kan gå på juleferie uden smitte. En dejlig ferie vil være godt for min migræne er jeg sikker på. Har heldigvis mine 2 stik og får det 3 så snart jeg inviteres.


  • #30   14. dec 2021 Jeg er deprimeret over vores økonomi. Vi havde lovet at spare, men den ene regning efter den anden skyller ind fra alle sider. Så vores opsparing er væk og næste måned er den hårde. Så jeg ved ikke helt om vi overhovedet klarer at betale det hele. Nu må vi se hvad vi gør. Men det er mange år siden jeg har haft ondt i maven angående økonomi.

  • #31   14. dec 2021 @29_ Ååhhh Buch jeg føler virkelig med dig smiley Jeg har selv lidt meget af migræne fra jeg var ca 20 til jeg var sidst i 30'erne. Det er virkelig invaliderende. Jeg fik med tiden heldigvis medicin for det og det tog det værste. Jeg tror jeg havde en god praktiserende læge, der tog det alvorligt smiley
    Min migræne var sansynligvis hormonelt betinget - ja, det kan det så åbenbart godt være. Det forsvandt nærmest som dug for solen, da jeg blev sat kunstigt i overgangsalder i en måned op til fjernelse af nogle knuder i min livmoder (jeg led også af nogle meget kraftige og smertefulde menstruationer, som måske stammede fra knuderne). Jeg fik det fuldstændig fantastisk i den måned - ingen migræne og ingen smerter fra underlivet smiley Operationen hjalp så ikke det mindste på menstruationssmerterne. Det medførte at jeg fik en hormonspiral. Den gav mig ganske enkelt et nyt liv smiley Jeg tror jeg var 37 da jeg fik den og har ikke haft menstruation eller migræne siden. Jeg har fået skiftet spiralen en enkelt gang. Jeg kan godt få kraftig hovedpine, men det sker MAX 1 gang om måneden og aldrig sådan noget med kvalme, synsforstyrrelser og svimmelhed.


  • #32   14. dec 2021 Mens jeg var på vej til arbejde i morges, røg der en siderude i bilen. Den splintrede fuldstændig... Gætter på en sten har ramt den. Men nøj hvor er det irriterende. Jeg har en times kørsel hjem, så det bliver KOLDT!

  • #33   14. dec 2021 Irene, du kan få en ud på dir arbejde og sætte e ny rude i

  • #34   14. dec 2021 Hvor er jeg glad for, at jeg ikke er den eneste der syntes december er hård i år..
    Fordi jeg går hjemme, og nu på kontanthjælp, er der ikke mange penge at købe julegaver og julehygge for. Min moster har heldigvis lavet pakke kalender til os, så lidt er der da.

    Mit liv er stadig på hold.
    Jeg har ondt, jeg har migræne, jeg er træt og nok også en smule deprimeret.
    Jeg fik for en uge siden lavet botox behandlinger, som skal hjælpe på min migræne og muligvis også mine kæbesmerter - men indtil videre er der ikke meget virkning. Men det har da taget rynkerne i panden!

    Jeg har så dårlig samvittighed. Min kæreste knokler røven ud af bukserne for at få det hele til at hænge sammen.. Og her er jeg, som ikke altid kommer ud af sengen, fordi alt gør ondt.

    Min største glæde for tiden, er klart hundene og det fællesskab jeg har fundet i dch.


  • #35   14. dec 2021 Hej Mette. Det glæder mig at du har fået bedre styr på migrænen. Min migræne er også lidt hormonelt betinget, så nu tager jeg p-piller 3 mdr. i streg uden pause, det hjalp for en periode, men jeg tog straks 4 kg på da jeg begyndte at gøre det smiley jeg har overvejet spiral nogen gange.
    Det er lidt hårdt at arbejde så meget og have migræne, jeg håber ferien hjælper.


  • #36   14. dec 2021 Jeg er lige modsat smiley

    Jeg burde have det godt - alle dyr, børn og mennesker har det godt, trives og er sunde og raske. Men jeg er bare nede i et sort hul PT - depressionssymptomer forstærket, det samme med selvmordstanker og jeg har rigtig svært ved at spise (har tidligere lidt af meget slem anoreksi med bla. et års indlæggelse). Jeg føler mig SÅ utaknemmelig - især når jeg læser, hvad I andre gennemgår. Kan heller ikke rigtig snakke med nogen om det (andet end min behandler i psykiatrien, hvor jeg stadig er tilknyttet til spiseteamet) fordi jeg netop bare er utaknemmelig/ingen grund har til at have det sådan. Men det gør det også bare endnu sværere - at jeg ikke kan 'trække stikket' fordi jeg går rundt med facade på.

    Brok brok brok herfra smiley heldigvis trives børn og dyr smiley


  • #37   14. dec 2021 Hjemmegående, du er sgu da ikke utaknemlig! Du kan ikke ændre kemien i din krop, så lad være med at have dårlig samvittighed, og gør dét du skal, for at få det godt igen smiley

  • #38   14. dec 2021 Puha så kan jeg lige læsse lidt følelser af på hundefronten. Jeg føler mig og Umi bakser med problemer hver dag lige for tiden. Sorry for LANGT indlæg.

    Negleklipning er stadig et kæmpe problem trods frivillig håndtering. Vi filer neglene, med en elektrisk neglefil, og jeg bruger faktisk 1/3 af hendes foder hver morgen på det. Men selvom jeg bruger hver eneste f...ing morgen på det, så er det stadig ikke nok! Jeg kan ikke holde dem ideelt korte. Og dyrlægen er ikke en mulighed pga. en panisk skrækslagen hund.

    Så er der hendes store ressourceforsvar over for mad hun finder på gåturen. Hun finder ALT. Hvis jeg skal forebygge det, så kan jeg ikke lade hende snuse. Vi træner, men det har endnu ikke virkning på de reelle situationer, så jeg brandslukker. Men Umi bliver rasende; det ender mange gange med at selv hvis maden er pillet ud af gabet, og faldet væk, og jeg trækker hænderne tilbage, så hakker hun ud efter mig. Hårdt.

    Og så er der også legen. Ja, det føles som et stort problem, for det er bare så vigtigt for mig at det fungerer i træningen. Først og fremmest skrider Umi ad helvede til hvis hun vinder legetøjet, hun har ingen intentioner om at lege med mig og jeg kan på ingen måde belønne hende med legetøj til agility.
    Dernæst kommer problemet med interessen; Umi er fantastisk, hun er speedy og driftig og skide intens! Men over en længere periode har jeg oplevet store svingninger. 50% af gangene er hun snerrende og crazy og fantastisk - 50% af gangene kan jeg knap nok få hende til at løbe efter legetøjet, hun er halvhjertet, gider ikke rigtig bide ordentligt eller tage rigtig fat. Hvis altså hun gider bevæge sig. Jeg dør lidt indvendigt når jeg ser på det.

    Jeg er så ked af at træningen ikke fungerer som jeg ønsker den. Indenfor er hun altid super og vi gør endda fremskridt med legen! Men udenfor er der problemer... i samme miljø kan hun sagtens arbejde koncentreret på tørfoder. Men hun har bare ikke drift nok på legetøj til at det batter.

    Jeg prøver at huske mig selv på at hun kun er 1½ år (plus det løse). Ingen hunde er færdigbagte som 1½ år. Vi har jo 15 år sammen smiley


  • #39   14. dec 2021 A - tak. Jeg ved det jo godt sådan rationelt - men det føles sgu ikke sådan. Og desværre er det bare ikke en mulighed med ungerne. Nu er de hjemme fra i dag og til efter jul. Min mand skal arbejde hele december og er væk fra 9-19 de fleste dage. Ville helst have, at han bare tog dem i sommerhus og jeg bare kunne få lov at være helt alene på gården en uges tid. Men ville sgu nok alligevel savne dem efter et døgn smiley meeeen hjemmepasning er sgu ikke lige sagen pt smiley

  • #40   14. dec 2021 Hjemmegående - jeg håber ikke, at du ikke kan snakke med nogen om det, fordi du føler at andre tænker du er utaknemmelig! For det er da bestemt ikke mine tanker når jeg læser dit indlæg. Og du skal i hvert fald vide herfra, at der altid er plads til at dele tankerne på hundegalleri, selvom det omhandler noget så utroligt langt væk fra hundene smiley

  • #41   15. dec 2021 Kram til jer allesammen. Håber i får mere medvind i 2022.

    Jeg er SÅ frustreret over giardia.

    Stakkels Fate blev smittet med giardia, da jeg næsten lige havde fået hende, og vi bøvler stadig med det lort. Alle vores planer faldt til jorden - og hun er stadigvæk ikke præsenteret for får, fordi hun simpelthen har haft det for skidt,

    Jeg har simpelthen gjort alt ifht til rengøring - jeg damper og desinficerer hele huset flere gange om ugen, og vi har skiftet behandling flere gange, men der sker bare ikke en skid smiley Ikke nok med at hun har diarré, så har hun også smerter - og hun får selvfølgelig smertestillende, men det påvirker hende stadig.
    Det har samtidig sat en stopper for al hvalpetræning, socialisering med andre hunde etc. Efter en husky overfaldt os på tur, har vi virkelig behov for positive oplevelser omkring andre hunde, men det kan man jo ikke, når hun tester positiv for giardia. Det er simpelten en top frustrerende situation - opdrætter har bare lagt et kæmpe arbejde ifht socialisering, og jeg føler bare, jeg har ødelagt det hele, og føler mig virkelig som verdens dårligste hundeejer.

    Jeg håber inderligt, at vi snart bliver giardia frie, så vi kan komme videre med livet. Og få rettet op på de problemer, der desværre er kommet på grund af giardia smiley


  • #43   15. dec 2021 #38 Resourceforsvar... Det lider Bombay godt nok også af! Det er overfor alle "nye" ting; en ny bamse, en ny bold, en tyggepind, et tæppe, ja endda et par sko han har lagt sig ovenpå... Vi arbejder også på det, men det er godt nok svært, synes jeg. Vi har fået så selvstændig en hund, det skal vi godt nok lige vænne os til. Han vil helst bare ligge i fred med tingene - det samme når han slapper af. Jeg kan sagtens se dit dilemma, når det er ting, der bliver fundet på turen, for selvfølgelig skal en hund da også snuse lidt. Hvad med dufte, forsvarer hun også dem?

  • #44   16. dec 2021 Krøllet, den der dårlige samvittighed overfor ens bedre halvdel kender jeg også. Og den er bare så træls og svær at komme af med, selvom man godt ved at man ikke bliver set sådan af personen.
    jeg går selv hjemme pt, og har gjort det on/off siden jeg blev 18. Og som jeg har det i lange perioder, så går jeg med konstant dårlig samvittighed, for ikke nok med at han knokler røven ud af bukserne på arbejde, så kommer han også hjem og skal fortsætte med at ordne alting, fordi jeg bare ikke har overskud til at gøre det. Og så skal han lige kører mig rundt til alting. Jeg forsøger og gør mit bedste, men det er bare ikke altid så lige til. Nu er jeg endelig i gang med udredning i psykiatrien, og selvom jeg da gerne ville at jeg ikke fejlede noget, så er jeg også der i mit liv og med alle mine problemer, hvor jeg bare inderligt håber at de finder årsagen til at det er sådan, og forhåbentligt at det er noget som vi kan arbejde med.

    Funke jeg føler med dig, som du ved står jeg jo selv i det, bare med andre problemer. Jeg håber alderen på hundene kommer til at hjælpe lidt, og at i får arbejdet jer igennem de problemer i har. og at du trods alt, husker på hvor super seje og skønne i begge to er smiley

    Kathrine hvor er det dog uretfærdigt at i har skullet bøvle så meget med Giardia og at det bare har ødelagt så meget for jer. jeg håber at 2022 bliver et bedre år for jer og uden Giardia.

    Pernille, hvis det er mig du skriver til i forhold til at svare på besked, så skal du ikke stresse over det smiley Du har jo svaret på den del der "krævede" et svar, så ingen grund til at stresse over det. Du er selvfølgelig velkommen til at svare på beskeden, når du lige har tid og lyst, men jeg forventer ingenting.


    Min dag startede egentligt ok. Men blev ødelagt, fordi min far kom forbi. Eller ikke fordi han kom forbi. Jeg elsker min far og jeg har ikke set ham i lang tid. Men min far har bare været igennem så meget sygdom, og så fandt jeg ud af i dag, at de snakker om at fjerne hans ene nyre. Jeg vidste godt han havde været inde til tjek for et par måneder siden, men jeg vidste faktisk ikke at det var så slemt eller at han gik til tjek hver uge. Min far er en af de der forældre der ikke rigtig fortæller når der er noget, fordi han ikke vil bekymre mig, men jeg bekymre mig nok i virkeligheden mere, fordi jeg ikke ved hvor slemt han reelt har det og hvad han fejler.
    Han faldt om med en blodprop da jeg var 14, da vi var på besøg hos min ene storebror. Det var en rigtig grim oplevelse og den sidder dybt i mig. For et par år siden faldt han om med 3 blodpropper i hjertet og så vidt jeg forstod døde han faktisk i ambulancen undervejs til sygehuset, men de fik ham jo så livet op igen, han røg direkte på operationsbordet, og han bliver aldrig fysisk i stand til hvad han kunne, men er da heldigvis stadig klar oveni hovedet. Men jeg ved det tynger ham, og det gør ondt at se når han ikke har det godt, men jeg forsøger jo så bare at nyde de gode stunder, men med corona ser vi hinanden endnu mindre, for selvom vi begge er vaccinerede, vil jeg gerne passe på ham. Og nu kommer der jo så bare alt det andet oveni. Det har jeg lidt svært ved lige at kapere lige nu kan jeg mærke.

    og jeg er bare bange for, at han ikke kommer til at opleve at jeg får kæmpet mig ud af systemet og vise ham at jeg nok skal klare mig, når han ikke længere er der til at hjælpe. At han ikke kommer til at være der til mit bryllup, fordi der nok går mange år inden det sker. heldigvis kender han da min forlovede og ser os sammen, så på den måde ved jeg jo at han er godkendt, jeg ville bare gerne have at han er der.

    Og så i dag rammer hele Corona situationen mig bare ekstra hårdt. Jeg er på en og samme tid træt af at der ikke kommer flere restriktioner, så vi kan få det bare lidt under kontrol, og træt af corona og at skulle passe på 24/7. Og ja jeg passer muligvis for meget på, i forhold til hvad anbefalingerne siger, men jeg vil ikke være den der smitter nogen.
    Men i dag i min vennegruppe (vi er 5 mennesker) snakkede vi om at aflyse vores julefrokost d. 25, fordi de andre jo er rundt ved familie d. 24 (jeg skal holde jul med min forlovede og min mor, så ikke den helt store smittefare der) og vi finder jo nok bare på noget online, men jeg ville bare gerne være ovre alt det her uvished.

    men på den positive note, så starter jeg til unghunde træning med Teemo i morgen, det er udenfor med et lille hold og 3 gange her i december, og jeg glæder mig. Jeg har ikke rigtig været til træning, siden jeg mistede Rosa, og jeg savner det helt vildt.
    Teemo er desværre rigtig usikker og reaktiv omkring andre hunde, så det er en daglig kamp, og jeg ved ikke hvordan det kommer til at gå i morgen. med Teemo er der altid 2 udfald. 1 han reagere lige når vi kommer, og så falder han lidt til ro og flytter fokus over på mig og vores træning eller 2 han reagere og bliver ved uanset hvad jeg gør.
    Jeg håber at han tager det okay, og at jeg ikke går hjem med et nederlag, for jeg har sådan brug for lidt medgang. Han er heldigvis verdens bedste hund på så mange andre punkter, det kunne bare være rart, hvis han kunne fatte i sit lille kønne hoved, at der ikke er noget at være bange for, at jeg har styr på det.

    når ja og så er min mor syg (bare almindelig men slem forkølelse) og har været det i en uge nu. Så den julehygge vi skulle have haft sammen, er pt udskudt. Men det bliver da nok jul igen i år alligevel.


  • #45   16. dec 2021 @Fünke. Mht til negleklipningen er der så fx en træningskammerat der kan gøre det? Jeg ved godt at det lyder lidt sært. Men jeg har en træningskammerat med en border collie der heller ikke selv på nogen måde kan klippe dens negle uden at den flegner helt skråt. Jeg kan derimod godt. Så hun kommer hjem til mig med hunden og får klippet dens kløer. Jeg gør ikke noget stort nummer ud af det med godbidder osv; vi sætter hunden op på mit trimmebord. Ejer holder i dens halsbånd, jeg presser hunden ind mod væggen og så jeg tager godt fat i et ben ad gangen. Og vupti vupti vupti så er alle kløer klippet. Sådan har det været i snart 2 år og den hopper stadig lige glad ud af bilen ude hos mig og hilser stadig glad på mig.
    Og mht Umi og træningen. Du har en ung hund hvis hjerne er underbygning og du vil rigtig meget med den. Husk at hunden også lige skal have tid til at få sig selv med smiley Slap af og tag en pause fra det, der bare ikke virker og dyrk det der virker smiley Det dummeste du kan gøre er at forsøge at 'tvinge' igennem at det bare skal være på præcis den eller den måde.
    Jeg har haft en periode med Clinton, hvor leg som belønning ude blandt andre hunde bare ikke virkede. Det var noget resourceforsvar i den sidste del af hans mentale modning, der spillede os et puds. Da han blev mentalt voksen og alle brikkerne igen var landet på deres rette pladser så virkede leg igen fint som belønning trods andre hunde i nærheden. Nu kan han fint lege med mig selvom, der står en hund tæt på uden at flytte fokus til den anden hund og begynde på 'DU SKAL BARE IKKE KOMME OG VÆRE MED I MIN LEG SKRID'. Jeg lagde det simpelthen væk i en periode og brugte kun godbidder når vi var uden for egen matrikel.


  • #46   16. dec 2021 Solvej man bør jo også skrive når der er godt nyt, det skete igår et lille julemirakel....jaah 2 faktisk først kom Christina forvi med en julekurv og store kram Til" morbror" Jon og mig dernæst ringede hendes mor og inviterede os til juleaften så nu kom vi i julehumør!

  • #47   16. dec 2021 @45: "underbygning"="under ombygning" smiley

  • #48   16. dec 2021 jamen Mette at en ny hjerne er "under bygning" lød da helt rigtigt, jeg undrede mig da ikke over det udtryk. smiley

  • #49   16. dec 2021 Jeg har det nok lidt ligesom Hjemmegående.

    På overfladen er alt fint - både hundene, vennerne, familien og jeg er sunde og raske. Der er styr på bolig, arbejde, træning og økonomi.

    Men pga. en langvarig belastningsreaktion, så kniber det alligevel gevaldigt med overskuddet, livsglæden og humøret generelt, så jeg kæmper mig ud af sengen hver dag, kommer igennem dagen vha. pligtfølelse og viljestyrke, og ser hele tiden bare frem til, at dagen er slut, så jeg må få lov til at gå i seng igen.

    Det er virkelig opslidende, når det har stået på SÅ længe, at jeg for længst har mistet håbet om, at det nogensinde for alvor bliver stabilt bedre. smiley

    Og det er virkelig svært at indrømme, fordi jeg ikke for alvor føler, jeg kan "forsvare" at have det sådan, når jeg egentlig har så meget godt i mit liv.


  • #50   16. dec 2021 @ Karina... jeg forstår dig så glimrende ... jeg har siden 2012 været igennem perioder der har slidt, familie sygdom og død, familiestrid, egen sygdom og uden at komme ovenpå indimellem, og nu sidst næste 2½ år med en leder der har ødelagt en virkelig god arbejdsplads ... man bliver så slidt og ingen forstår det ... jeg har også job, gode kolleger, ægteskab, børn og børnebørn og ok økonomi, men jeg føler mig ærlig talt udbrændt og tænker, åh ½ år ude på landet uden andre, og helt i ro ....
    udadtil er alt ok, indeni er kaos, myldertanker, uro, smerter og dårlig søvn ..


  • #51   16. dec 2021 Karina
    Har du snakket med lægen angående depression eller stress?

    Jeg vil bare give jer alle en kæmpe krammer og ønske jer alt godt i det nye år, der hastigt er på vej smiley

    Lidt ydmyg må jeg bare erkende, at det går fremragende på alle fronter og jeg glæder mig over det hver eneste dag smiley Livet går op og ned for os alle, så man skal virkelig huske at nyde når det går godt smiley


  • #52   16. dec 2021 Mette: Det var en god idé mht. negleklipning. Det er jo et forsøg værd - jeg har ikke prøvet det med helt fremmede, men har prøvet at få fx min mor til at klippe, og da er hunden lige "hysterisk" om man vil.

    Og du har forøvrigt helt ret, hun er jo en unghund der slet ikke er færdigbagt oven i hovedet. Jeg håber, det bare er mental modning der spiller os et puds. Det svære er, at hun er så uforudsigelig - det ene øjeblik kan hun sagtens lege skidegodt og fokuseret klos op ad andre hunde eller ved siden af en larmende vej; og det næste øjeblik er hun blottet for al drift og motivation selv på den tommeste stille parkeringsplads. På den ene side har jeg lyst til at droppe det fuldstændig, på den anden side har jeg fået at vide, at jeg bare skal blive ved og så skal det nok blive godt. Suk.
    Jeg øver mig i at lægge ambitioner og ønsker og forventningspres lidt på hylden. For selvfølgelig skal hun have lov at have hjernen med, i sit eget tempo smiley


  • #53   16. dec 2021 Irene: Umi har heldigvis mest ressourceforsvar over for mad/tyggeting. Dvs. en ny bamse kommer hun gerne og vil lege med. Men har hun fx fået en tyggeting kan jeg ikke engang prøve at rette på tæppet hun ligger på, uden hun viser tænder og knurrer og meget tydeligt fortæller, at hun gør alvor af sin trussel hvis ikke jeg skrider the fuck away.
    Hun forsvarer ikke som sådan dufte, men er ret touchy hvis hun fornemmer mad. Fx hvis jeg sidder og spiser småkager, og hun vader lige op på mig og min computer for at snuse, så jeg skubber hende ned - så kan hun godt finde på at markere og bliver sur. Generelt tyer hun til bid i mange situationer hvor en mindre reaktion havde været passende.
    Men jeg kan helt klart godt forstå hvilken situation du står i. Det er mega svært.


  • #54   16. dec 2021 Familien rødtop, det har du bestemt ret i, og hvor er jeg glad for at høre at i får en god jul smiley

    Jeg kan da også lige opdatere lidt. Teemo var skide sej til træning i dag. Jo jo han reagerede og var pisse irriterende, men han fandt også fokus og ro, på trods af at det var mørkt og det var 3 hunde han ikke kender og de alle var større end ham, og nogle af dem også kunne sige vov.
    Vi var faktisk med i alle øvelser. Og vi kunne tydeligt se hvad det er han har svært ved, og hvor jeg skal være ekstra opmærksom og klar.
    Men bare det at han faktisk kunne koncentrere sig om andet end de andre, og at han kunne sætte sig ned og kigge på dem uden at gø nogle gange, er kæmpe fremskridt.

    Jeg er så stolt af ham, og jeg er sikker på at vi nok skal nå i mål smiley


  • #55   16. dec 2021 Prøver at leve mit liv så normalt som muligt. Men har nogle nætter hvor angsten overmander mig. De er altså hårde at komme igennem. Det er ikke tanken om at dø, men måden det kommer til at ske på, som nærmest skræmmer livet af mig. smiley mistede min stedfar til corona forrige onsdag og familien er gået i total coronaforskrækkelse. Så de vil gerne have mig så isoleret som muligt. Men giver ikke køb på juleaften, der skal vi altså samles.

  • #56   17. dec 2021 Tine, kan godt forstå dig, jeg har det på samme måde.
    Er ikke bange for at dø, men hvordan det sker.
    Jeg har overvejet at tage til Holland eller Schweits når den tid kommer.
    Jeg er så heldig, at min familie og venner ikke skærmer mg, men sige at jeg skal leve som jeg har lyst til

    Ønsker dig at du må få en dejlig jul.


  • #57   17. dec 2021 @ Tine og Anni .. forstår jer faktisk også ... jeg er så sådan lidt "spekulativ" ifht døden, måske fordi det ikke er til at fatte at man går fra 100 til 0 ... jeg rummer det ikke, da jeg blev By Pass opereret var jeg nok lidt dum ifht at søge viden, dengang var der en ret ny undersøgelse som viste at fra vellykket operation og 8 år frem var man i dødelighed sammenlignlig med den øvrige befolkning på ens alder og tilstand, mens efter 8 år var der en uforklarlig overdødelighed på 60% blandt de der er By Pass opererede ... det må jeg sige ligger, desværre i mit baghovede, og til februar er jeg halvgående til de 8 år ... ved ikke lige hvordan man glemmer en viden man har fået ....

  • #60   17. dec 2021 Spenderede hele dagen i går indlagt på hospitalet med voldsomme mavesmerter og formodet blindtarmsbetændelse.

    Men eftersom mine infektionstal ikke var synderligt høje og forløbet atypisk, fik jeg at vide, at det måske er en hævet lymfekirtel og jeg blev derfor sendt hjem med besked om, at de ikke ville gøre mere, medmindre det blev værre.

    Så nu sidder jeg og bruger mine feriedage på at ligge i sengen med mavesmerter smiley

    Skulle ellers have bagt julesmåkager!!


  • #61   17. dec 2021 Anine: husk at du også skal sygemelde dig under ferie - ellers går din ferie juridisk tabt
    God bedring


  • #62   17. dec 2021 Ziva og Abby, er studerende, så tror desværre ikke jeg får meget ud af at sygemelde mig smiley
    Men tak for tippet smiley


  • #63   17. dec 2021 Hanne det er da også en grim en at have i baghovedet. Kan godt forstå, at du er bekymret.
    Men de er jo blevet dygtigere og i dag kan man leve mange år med by pass.
    Måske du skulle tale med lægen og blive beroliget.


    Isabelle, du skal nok klare dig når nu du bliver alene, det er jeg sikker på.
    Og er man syg og ikke kan gå med sine hunde, så overlever de nok også et stykke tid hvor de kun kommer i haven.
    Ellers er der da andre der kan gå med dem. Er det ikke dyrenesbeskyttelse eller er det dyreværnet man kan henvende sig, så går de tur med dem eller passer dem for kostprisen indtil man er på dupperne igen.

    Dette med Kelas bagben og at Kenia snuser og slikker på det lyder ikke godt.
    Hunde kan opdage sygdom meget tidlig.
    Gaddafi blev også mere og mere interesseret i min hals.
    Han snusede meget og insisterede på at ligge med sit hoved hvilende på min hals.
    Og som tiden gik, blev han mere og mere interesseret i min udåndingsluft.
    Hvis han havde fået lov til det, så stak han hele snudeskaftet ind i min mund.
    Hvis jeg havde hørt på ham, så havde kræften nok ikke udviklet sig til stadie 4.
    Måske du burde lytte til Kenia og få Kela til dyrlægen.


    Anine, håber at det ikke er noget alvorligt og at du er frisk igen til jul, og ønsker dig god bedring


  • #65   17. dec 2021 Tak, Anni smiley

  • #66   17. dec 2021 Ah - nej på studie kan du bare glæde dig over at du ikke kommer bagud i undervisningen. Jeg havde selvfølgelig i mit hoved bare antaget du var i almindeligt job.
    Håber du vågner frisk i morgen tidlig smiley


  • #67   17. dec 2021 God bedring Anine! Min husbond var indlagt et par timer sidste år med noget virus i tarmen, de skulle lige til at operere pga mistanke om blindtarmsbetændelse, men så at infektionstallet faldt, og det gik over “af sig selv”. Jeg håber at dit også snart er ovre, det er virkelig øv.

  • #68   17. dec 2021 God bedring, Anine smiley Jeg kender alt til at have ondt i maven - sørg for at være vedholdende ved egen læge, hvis det starter igen.

    Isabelle, du klarer den. Selvfølgelig gør du det smiley Der er noget helt fantastisk ved at blive skilt, når det bare er dét man vil. Glæd dig til du mærker at det hele letter, og du kan trække vejret frit igen. Har du overvejet librela til Kela? Det har virkelig gjort underværker ved min gamle Bella. Hun får cartrophen sammen med (altså en gang om måneden) , og det har givet hende nogle rigtig gode dage smiley Indtil videre har hun fået librela 3 gange, og selvom det er en stakket frist, så er hver dag med hende en gave.

    Anni, jeg ved godt, at jeg siger at du er en sur, gammel dame. Og det ér du. Og du ignorerer mig (når du husker det) smiley Men lige nu, synes jeg faktisk også at du lidt har lov til at være en sur, gammel dame. Det er ingen der skulle gå igennem sådan et forløb smiley Jeg ved ikke nok om det, til at vide hvor længe du har igen, eller om det er noget man faktisk kan komme sig over og blive rask. Men uanset hvad, så håber jeg på det bedste. Det må satme være svært at gå med smiley






  • #69   17. dec 2021 Jeg er ked af, at så mange af jer kæmper sådan…øv! Vil derfor blot sende jer alle et kram…I har fortjent det hver og en smiley

    Hvor er det dog dejligt at læse al den hjertevarme, forståelse og medmenneskelighed, der trods alt er at finde i tråden smiley


  • #71   17. dec 2021 Jeg har ikke været herinde i 2 år ,så ved slet ikke om i kan huske mig mere .
    Men vil ønske jer alle en glædelig jul trods smiley

    Jeg måtte I februar 2020 omplacere Frida ,jeg blev skilt i foråret og flyttede ,desværre udviklede Frida voldsom separations angst og sad bare tilsidst og rystede og havde store stress øjne ,det var så grimt at se smiley
    Under hele forløbet havde jeg en god hjælp af Estel fra Holistisk hundetræning, hun smed alt hvad hun havde i hænderne for Frida og min skyld.
    Jeg selv havde en ubehandlet depression, så var selv helt ude i tovene.
    En vidunderlig HG'er ( fra Bornholm smiley ) hjalp Frida videre og sammen fandt vi et dejligt hjem hvor Frida er i centrum smiley
    Mit hjerte smerter stadig over hende ,men tingene løb løbsk og var alt for syg ..
    Jeg har det meget bedre nu og kan godt se når solen skinner smiley
    Kys kram og kærlighed til hver og en af jer smiley


  • #72   18. dec 2021 Åh Isabelle jeg er ked af at høre at du ligger i skilsmisse, selv når det er det man vil, er det jo en hård process, men det skal nok blive godt på den anden side smiley og så forfærdeligt trist med Kela

  • #73   18. dec 2021 Funke: Umi lyder meget hen af Sam i sind.
    Han er så usikker med alt der har med håndtering at gøre, og havde førhen en ultra kort lunte, fra han gik til at bide, idag er han snart 5 år, og jeg har trænet og trænet den frivillige håndterings del i så mange situationer, i så lang tid, at det er lykkedes mig at rykke hans grænser og få en mindre reaktion fra ham, hvis han finder noget håndtering utrygt, f.eks ved at gå sin vej, i stedet for at bide, jeg er sikker på at du og Umi også nok skal nå dertil, det tager bare mega laaaang tid med op og ned ture.
    Sam havde også voldsomt ressource forsvar overfor mad eller nyt legetøj, så vi gjorde det at vi når han fik noget lod vi ham fuldstændigt være og gik væk fra ham, og trænede ved siden af at slippe ting og mad på kommando og derefter bytte til noget bedre.
    Vi skal tænke meget over hvordan vi gør ting herhjemme for ikke at få en overreaktion fra Sam, hvor han føler han skal markere ud efter os, for han kan uden tvivl hurtigt ryge tilbage til kort lunte, hvis hans grænser overskrides for ofte.
    F.eks hvis han skal flytte sig i sofaen, er det med en ned kommando og en synlig belønning kastet ned på gulvet, så flytter han sig, hvis vi skubber til ham, ville han hakke ud efter os. så måske Umi også har et lidt følsomt sind?

    Og jeg er enig med Mette, det er faktisk rigtig godt at lægge nogle ting på hylden der ikke fungere, og så først tage dem i brug efter noget tids pause, det fungere bare, specielt når hunden er ung og 'under ombygning'.
    Det skal nok lykkedes for jer, ambitionerne helt ned ??


  • #74   18. dec 2021 Tråden rummer af forståelse for hinanden, det er faktisk en rigtig dejlig rar tråd at læse igennem, selvom mange har det hårdt i en periode. ??

    Jeg er i prøve periode som team leder på mit arbejde, hvor jeg har været i 8 år, det er godt og mega hårdt på samme tid, jeg har stor passion for mit arbejde, men hold nu op hvor jeg arbejder meget lige nu, så jeg skal trække på min søster stort set hver eneste dag, Sam skal ikke være alene hjemme i mere end 8 timer, så når søster tager hjem fra job, tager hun Sam ud på gåtur, derefter har hun ham med i stalden og ordne hos hesten, og så skal hun selv ride, og så er der alt det daglige i hjemmet, aftensmad, ryde af, vasketøj, tømme opvasker...
    Når jeg kommer hjem, er jeg så træt, søster er så træt, og så er det repeat næste dag..
    Det gider vi begge 2 ikke i lænden hvis det fortsætter sådan her, jeg føler næsten ikke jeg er sammen med Sam. smiley
    Alt handler om arbejde, hjemmet bliver total nedprioriteret, og så bruger vi weekenden på at lade op til endnu en lang arbejds uge...
    Jeg vil så gerne have Ridgeback nummer 2, det har jeg bare slet ikke tid til som det er lige nu smiley
    Jeg har så dårlig samvittighed over at søster skal hjælpe med så meget, hun har også nok at se til.


  • #75   18. dec 2021 Jeg får ikke lige svaret nogen lige nu, vil lige nå at nyde det sidste af dagen med hundene inden det bliver mørkt.

    Vil bare lige sige som et par af de andre, det er en rigtig dejlig tråd, med hjertevarme og forståelse. Præcis som det var i gamle dage på hg, hvor vi alle kunne stå sammen, når der var noget der var svært. Så tusind tak for jer, og for støtte hinanden og selvfølgelig mig.
    Det er bare hg når det er bedst. smiley

    I dag vil jeg forsøge bare at være glad og positiv, ikke at tænke alt for meget på Rosa, for så går planen i vasken, men stadig have hende med mig i hjertet. Det synes jeg lige at jeg trænger til.


  • #77   18. dec 2021 Jeg vil bare lige sende et stort kram til jer alle med mine bedste ønsker om en fredelig jul. smiley

  • #78   20. dec 2021 Lige om lidt bliver jeg hentet -skal opereres kl 12.
    Der er mange tanker om, hvad de finder længere ned i halsen - men uanset hvad, så skal det nok gå.
    Det mest irriterende bliver nok endnu en diskussion med lægerne, for skulle der ske et eller andet under narkosen vil jeg ikke genoplives, og det er lægerne ikke meget for. De prøver hver gang at overtale mig til genoplivning.


  • #79   20. dec 2021 Stort kram til dig Anni. Held og lykke med operationen. Jeg kan godt forstå dig mhs til genoplivning, og jeg synes det er godt at du har taget stilling til det og holder fast ved hvad du selv føler.

  • #80   20. dec 2021 Kæmpe kram Anni.
    Jeg forstår absolut din tilgang. Men vil også gerne tænke positivt, og tro at de tager den diskussion fordi de tror på, at det bliver godt på den anden side smiley


  • #82   20. dec 2021 håber alt det bedste .. pøj pøj ....

  • #83   20. dec 2021 P.s. Jeg glemte at sige, at jeg er sikker på at det hele går godt, og at du deltager i tråden igen, når du lige kan. Vi vil så nødigt undvære dig smiley

  • #84   20. dec 2021 Tanker kram og krydsede fingre Anni

  • #85   20. dec 2021 Dette her er tortur. smiley
    Der dufter så dejlig af mad og jeg er hunde sulten og så tørstig at jeg kunne patte en ko, og så kommer de og siger, at det nok varer 2 timer før det bliver min tur. smiley


  • #86   20. dec 2021 Stakkels dig Anni. Faste er noget hø, især når ens OP udsættes

    Min søn har prøvet at vente fastende fra klokken 20.00 den ene dag og indtil 21.30 den næste, hvor vi selv måtte finde noget mad til ham i Århus. Vi var hjemme lige godt midnat med to møgtrætte unger.

    Jeg er møg ked af det, for min drømme parring gav ikke andet end en falsk drægtighed.


  • #87   20. dec 2021 Øv Susanne, det var da en grim oplevelse og synd at din drømmeparring ikke blev til noget.
    Du får vel en om parring?


  • #88   20. dec 2021 Puha smiley Mit skriv i #51 kom muligvis en postgang for tidligt.
    Min svoger på 57 år glemte at vågne i går. smiley smiley smiley
    Umiddelbart frisk, sund og rask men nu må vi se hvad ligsynet fortæller.
    Fuldstændig uventet dødsfald er vel altid ubelejligt men sådan få dage før jul virker det vildt tragisk.
    Julestemning er der absolut intet af nu.


  • #89   20. dec 2021 AG, kondolerer.
    Hvor er det trist, men når man skal herfra er det jo sket på en god måde.


  • #90   20. dec 2021 Jeg kondolere AG, sikke et chok i må have fået alle sammen smiley

    Her er der heller ikke meget julestemning, men jeg håber stadig at det kommer.
    Teemo var ude og lege med et par af hans hunde venner i dag, så det var da dejligt. Og solen skinner.

    Jeg venter stadig bare på at det bliver den 23 så jeg kan få det overstået.

    Jeg måtte kører min mor til corona test i fredags, det var med mundbind på i bilen, men testen var heldigvis negativt. Men lægen sagde i dag at hun havde fået en virus, så hun kan smitte så længe hun har symptomer. Hun har lagt syg det meste af december, så chancen for at hun er helt rask d. 24 er nok ikke så stor. Men vi tager chancen, for jeg nægter simpelthen at det skal holde os fra at holde jul. Vi har selv lige lagt syge så forhåbentlig er det det samme, så vi ikke skal igennem endnu en omgang.

    Men nu synes jeg altså godt at det snart bare må være jul og glæde, uden alt det andet. Også for alle jer andre smiley


  • #91   20. dec 2021 Øv, hvor er det surt.
    Er på vej hjem, for de kunne ikke nå mig i dag.
    Så skal komme igen den 3 januar.


  • #92   20. dec 2021 Åh AG det var da en træls oplevelse, håber de finder ud af hvorfor ... han var da alt for ung og så uvished oveni ..

    øv øv øv Anni .... fandme træls ...


  • #93   21. dec 2021 AG, kondolerer. smiley

    Øv Anni, det er træls. smiley

    Nej, jeg får ingen omparring. Han er kastereret nu. Det var min eneste chance for at få noget efter ham.


  • #94   21. dec 2021 Øv hvor træls Susanne.
    Hat han ikke en søn du evt kunne bruge ?


  • #95   21. dec 2021 Undskyld Mathilde, at jeg slet ikke har fået svaret dig. Jeg synes jo ikke Umi har et følsomt sind generelt, nærmere tværtimod, men det er som om at når det gælder håndtering, så er hun bare fyr og flamme. At hun har haft nogle rigtig trælse dyrlægeoplevelser oveni bagagen gør selvfølgelig heller ikke noget godt. Så måske alligevel hun er lidt følsom/touchy/etc når det gælder håndtering. Hun synes i hvert fald det der håndterings-fis er voldsomt overvurderet smiley smiley
    Men ja det tager godt nok lang tid, sådan noget.


  • #96   22. dec 2021 Anni, nej desværre.

  • #98   23. dec 2021 Og her op til jul lidt positivt. smiley
    Otte en halv måned uden tale, og så igår, lige pludselig kunne jeg tale lidt. smiley
    Jeg lyder godt nok som en retarderet og det gør ondt når jeg taler for meget, samt at jeg bliver hunde træt. smiley
    Tænk, at man kan blive fysisk træt af at tale, men det skal nok blive godt når tuben kommer ud, selv om jeg endnu ikke kan undvære den, så tror jeg nu på, at jeg kommer af med den igen smiley
    Bageren blev helt glad på mine vegne da jeg bestilte et rugbrød og to juleboller frem for at række en seddel over disken, at hun forærede mig 5 juleboller.
    Heldet skulle udnyttes så jeg købte to lotto kuponer, måske er jeg lige så heldig der. smiley


  • #99   23. dec 2021 #98 jeg mangler en jublende smiley smiley

  • #100   23. dec 2021 Åh hvor er det dejligt for dig Anni smiley

    Her er humøret i bund, men jeg satser på at det vender igen i morgen, når det ikke længere er Rosas fødselsdag.
    Vi har dog husket at lege i sne og så har jeg været til træning med teemo. Han havde en svær dag, men det var også dobbelt op på udfordring med en masse sne og at jeg jo på trods af at jeg gjorde alt for at fokusere på teemo og finde det gode humør frem, jo bare ikke er helt ok i dag, så jeg synes han gjorde det godt på de præmisser der nu engang var, og jeg tror på ham smiley


  • #101   23. dec 2021 Årh hvor dejligt smiley

    Jeg har imponerende nok nået praktisk talt alt på arbejdet inden jeg gik på ferie.

    Har i dag bagt både rugbrød og valnøddebrød så vi har lidt lækkert i juledagene.

    Manden var godt nok skeptisk over hans aftensmad var durumrulle med rødkålssalat og falafel, men han sagde faktisk det smagte godt

    Jeg er vild med sneen. Det er så flot og jeg elsker lyset.

    Manden og jeg har i dag skovlet sne for dem overfor os på vejen. Vi har altid byttet i juledagene - de holder vagt med vores indkørsel/hus og vi skovler sneen på begge fortove
    Jeg har manglet konen, der vinker til mig hver morgen når vi går og kommer hjem fra tur. Havde godt lidt antaget hun måtte være indlagt eller gået bort. Manden har også været fraværende. Han holder afstand her under Corona, men han plejer da at komme lidt ud og snakke i indkørslen og klappe hundene.
    Datteren gav i dag besked om han er gået bort igrå aftes, kun 5 uger i mellem. Han havde bare givet helt op på tanken om at skulle leve alene.

    Tænk at elske hinanden så højt, så ulykkelig kærlighed nærmest er en direkte dødsårsag.

    De har haft et langt og til det bedste af min viden et lykkeligt liv.

    Jeg er dog virkelig ked af det på datterens vegne. Tænk at miste begge forældre med så kort varsel lige op af julen.

    Min største drøm er at mit liv bliver sådan. Frisk og frejdig praktisk talt lige indtil det sidste.
    Jeg frygter altid at ende flere år uden kræfter på et plejehjem. Tænk at blive holdt i live i en seng, uden at have kræfter til at gå en tur. Nej tak.


  • #102   24. dec 2021 Dejlig nyhed Anni. smiley

  • #103   24. dec 2021 @ anni ... dit eget lille, eller store juelmirakel ...

  • #105   24. dec 2021 Hvor er det en dejlig nyhed Annie.
    Rigtig god jul til dig smiley


  • #106   24. dec 2021 Hvor er vejret vidunderligt! Vi havde den smukkeste løbetur i formiddags og fornemt besøg, fra en af de andre HPM Dirty Paws løbeklubber.



    profilbillede
  • #107   24. dec 2021 Tak skal i have smiley

    Ziva, er ikke helt enig med dig.
    Det er dejlig med sne og frost, men ih hvor det blæser, og blæsten føles som om man et i Sibirien.

    Ønsker alle en dejlig jul med masser af hygge. smiley


  • #108   24. dec 2021 Yeah vi kom ud at løbe langs havneindsejlingen i modvind. Det var ganske køligt, for jeg havde ikke forstået det blæste ude ved kysten, så jeg havde ikke noget tøj på til at tage vinden.

  • #109   24. dec 2021 Det lyder så skønt.
    Vi havde også den bedste start på dagen, med hundeleg i sne og solskinsvejr. Teemo hyggede sig helt vildt og forelskede sig i en lille dværg gravhund. smiley

    Så tog jeg en tudetur da vi kom hjem og var ved at være klar til at kører. Nu satser jeg på at jeg kan finde julehumøret frem i stedet og bare nyde resten af dagen og aftenen. Det er i hvert fald min plan smiley

    Rigtig god jul alle sammen


  • #110   24. dec 2021 Jeg sidder i stuen og kigger ud, og det ser virkelig indbydende ud med solskin og sne.
    Men man bliver skuffet når man kommer ud, for det er hunde koldt.
    Lige nu er jeg glad for at jeg ikke har hund som skal ud. smiley


  • #111   24. dec 2021 Solvej, jeg har også lige haft en lille tudetur da der kom en julehilsen fra Gaddafi.

  • #112   24. dec 2021 Anni - Det glæder mig usigeligt på dine vegne, sikke en julegave smiley

  • #113   25. dec 2021 Anni det kan jeg godt forstå, det må være lidt hårdt, og samtidig super dejligt at vide at ens elskede hund har det godt hvor den er. smiley

    Efter mit mindre sammenbrud, tog vi afsted for at holde jul hos min mor, og vi endte med at have en rigtig hyggelig juleaften, og kom først hjem kl 1.30, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været sammen med min mor til midt om natten, heller ikke juleaften. Det var bare lige det vi havde brug for. Savnet sneg sig ind et par gange, men det fik ikke lov til at overtage glæden, men jeg gav det lov til at være der.

    Hundene havde en fest, især teemo, han gik endda med rundt om juletræet helt af sig selv, det så så sjovt ud, men var også super hyggeligt smiley
    Jeg havde kun ønsket mig hunde ting i julegave, så udover at hundene selv fik gaver, kunne de også lige nyde godt af mine. Jeg havde ønsket mig en ny hunde kurv, som lucky puttede I resten af aftenen. Og så fik jeg en aktiverings ting, som dog er i Sønderjylland, så den får jeg først senere, men jeg glæder mig helt vildt til at prøve den med hundene smiley

    Vi spillede spil og så julegudstjeneste i tvet, spiste god mad og var bare sammen for første gang i lang tid, for min mor har lagt syg med en virus det meste af december, så vi har bare ventet og ventet og ventet på endelig af kunne være sammen igen.


  • #114   25. dec 2021 My little ... hvor lyder det dejligt ... jeg synes ofte det er sådan at er man lidt forbeholden, ikke helt er sikkert på det bliver godt og hyggeligt, så bliver det det ... mens hvis ens forventninger er høje, og man er helt sikker på det bar bliver godt, så bliver man oftere skuffet ..

    vi har jo 2 børnebørn, på hhv 5 og 2 år, så der er liiidt kaos, men vi havde det mega hyggeligt og drengene opførte sig pænt til de rent ud sagt dejsede om ..
    Jeg er træt i dag, men sidst på dagen begynder vi at forberede juefrokosten til i morgen, og så glæder jeg mig til mandag hvor manden skal på arbejde, så skal jeg have en dag i helt fred og ro ... og med spænding afvente hvornår det barnebarn der skulle være kommet den 20. så tager sig sammen til at finde vejen ud i det virkelige liv ....


  • #115   25. dec 2021 Håber i alle fik en dejlig jul!
    Vi havde en rigtig dejlig aften - men nogen i familien har været liiiidt rundhåndet med godterne, så Baby har bare ræser røv der siger spar 2.
    Thea er meeeget træt efter dagen igår... Alle de timer hun har sovet på en andens sofa, skal selvfølgelig he tes hjem i vores egen! smiley

    Den 23. Var jeg ved lægen, med et dårligt ben..
    Jeg har pga medicin, taget 24 kg på siden maj, og det viser sig nu, at jeg er blevet så fed, at jeg muligvis har fået et træthedsbrud i skinnebenet pga den hurtige vægt øgning.
    Jeg håber de tager fejl! Skal i røntgen i starten af januar.

    Jeg har sq ikke tid til et brækket ben altså!
    Jeg skal have mit første hold i dch, helt alene! Og det vil dælme være surt at skulle rende rundt på krykker imens!!


  • #116   25. dec 2021 Øv Krøllet, håber ikke at prognosen holder, men ønsker dig god bedring. smiley

  • #117   25. dec 2021 Tak Annie smiley

  • #118   30. dec 2021 Jeg har ledt og ledt efter en vind- og vandtæt skijakke i min størrelse i meget lang tid. Og gerne til en pris jeg kunne betale. Endelig var de sat ned til halv pris, og så kan jeg ikke passe den

    Jeg ved, at det er et meget lille problem for nogle, men jeg er sådan en frossenpind, så at jeg ikke kan få noget brugbart i min størrelse slår mig helt ud. Nu står jeg igen uden vinterjakke.

    Jeg har seriøst lyst til at give op. smiley


  • #119   30. dec 2021 Susanne, hvad str bruger du ?
    Jeg har en grå Arak jakke som du gerne må få, hvis du kan passe den, den er i hvert fald varm,
    Eneste minus ved den er, at der står kennelnavn på tyggen.


  • #120   3. jan 2022 Så er jeg ankommet til OUH, og bliver hentet kl 8 til operation.
    Jeg tror hellere ikke, at det er nødvendigt at lægge mig i narkose, for jeg er bare så træt så træt.
    Stod op kl halv ni går morges og har ikke sovet siden.
    Ikke fordi jeg er bange og nervøs, men nok, fordi jeg er natteravn og som regel først går i seng ved 2 - 3 tiden.
    Og sikke dog en gang "tankemylder" man kan få mens man ligger der og vende og drejer sig.

    Nu vil jeg prøve at sove lidt inden jeg bliver hentet.
    Jeg er klar, har trukket i de der modbydelige støttestrømper, taget smykkerne af og lagt kuverten til brillerne frem.
    Det er spændende hvad de finder længere ned i halsen, og om jeg vågner op igen uden tuben i halsen.
    Og en fordel ved at have MRSA, er, at man har enestue smiley


    profilbillede
  • #121   3. jan 2022 Jeg krydser alle fingre og poter smiley

  • #122   3. jan 2022 Xxxxxxxxx Anni

  • #123   3. jan 2022 Også en masser XXXXXXX'er herfra smiley

  • #124   3. jan 2022 xxxxx ... håber alt falder ud til det bedste ....

  • #125   3. jan 2022 Jeg krydser alt for et godt resultat, Anni

  • #126   3. jan 2022 Tak skal i have smiley
    Jeg er så landet hjem igen.
    Ifølge lægen, så går det godt, der var ikke mere kræft længere ned i halsen, men nogle stråleskader og hævelser.
    Desværre kom jeg ikke af med tuben, og det kan nemt gå et halvt års tid inden hævelserne er blevet så små at jeg kan undvære tuben. smiley

    Tuben skal skiftes senest hver fjerde uge. Jeg har nu haft den i 5 ½ uge, så regnede med at få en ny i dag.
    Det kunne jeg ikke få, da de er i restordre smiley
    Men der er en god undskyldning for at de ikke har tuber - fabrikken der fremstiller dem er brændt smiley
    Jeg skal til kontrol igen om to uger, forhåbentlig har de fået nye tuber til den tid. smiley


  • #127   3. jan 2022 Juhuuuu

  • #128   3. jan 2022 Stort tillykke med det flotte resultat smiley

    Så kommer det sidste healing stille og roligt, men tænker at nu kan det kun gå fremad.


  • #129   3. jan 2022 dejlige nyheder, at kræften er væk, generne kan såmænd være trælse nok, men de har en ende ...

  • #130   3. jan 2022 Sikken en kæmpe lettelse. Det er jeg vildt glad for at høre smiley
    Hpber for dig at hævelsen snart er faldet, så du kan få tuben ud.


  • #131   5. jan 2022 Jeg er SÅ spændt og glad lige nu..

    Jeg har for første gang i mit liv bestilt en hel ny seng.

    Sådan en her med Frigg-ben, uden gavl og tilkøbt et lagen og tilkøbt at de bærer den op.

    https://nordicdream.dk/boxmadrasser/freja/140x200/19/freja-fjaell-140x200/

    Er blevet godkendt hos Santander idag, hvor jeg har valgt at skulle afbetale over 20 måneder (man kunne vælge 10 måneder også)

    Mener det er 300 og noget om måneden smiley

    Min tal-nørd kæreste der har arbejdet i hans fars bogføringsfirma har sagt god for jeg tog lånet smiley

    Jeg glæder mig SÅ meget. smiley


  • #132   5. jan 2022 Tillykke med din nye seng Frk. Jensen


  • #133   6. jan 2022 Jeg håber, at jeg snart får den sidste visdomstand hevet ud. Den giver mig søvnløse nætter. smiley

  • #136   10. jan 2022 Tillykke Anni med de gode nyheder smiley smiley

    Jeg vil lige have lov til at prale. Er kommet med i projekt krop og kræft. Startet i onsdags. 3 gange 2,5 time hård træning. Hver mandag tages trappen op til toppen og ned igen. 1 gang idag. Vi snakker Herlev hospital. 25 etager. Kom helt op og ned igen. :D:D
    Er mega stolt af mig selv. Efterfølgende var der 40 min bjergetape på cykel og 40 min styrketræning i div maskiner


    profilbillede
  • #137   10. jan 2022 Sejr kæmpet!! smiley i

  • #138   10. jan 2022 Hvor er det fedt at læse, at det går fremad for jer smiley

    Tine hvor er det sejt! jeg tror jeg ville have kæmpe problemer med at gøre alt det, og jeg fejler altså ikke noget fysisk, så det er da vildt fedt! smiley


  • #139   10. jan 2022 Hold da op Tine, hvor er du sej.
    Hvis jeg skulle det, så kunne de godt lægge mig i kisten og sømme låget til. ??
    Håber, at du kommer godt igennem forløbet.


  • #140   11. jan 2022 wauv Tine ... det er da for sejt ...

  • #141   11. jan 2022 Ja var helt høj igår. Men Update på idag. F... hvor er mine lægge ømme. Det er godt Victor er en ældre herre snart 14. Det har kun været 2 småturer idag. smiley smiley smiley

  • #142   11. jan 2022 der er sgu altid en bagside af medaljen, i dette tilfælde bagsiden af benene smiley ...

  • #143   11. jan 2022 Heldigvis er det da "gode" smerter, selvom de da kan være utrolig trælse at have alligevel.

    Jeg er rigtig glad i dag, og træt i mit hoved, for der er sket rigtig meget. Men jeg fik endelig efter rigtig mange års kamp, en diagnose i psykiatrien, så jeg nu kan få noget hjælp og måske kan komme til at forstå mig selv lidt bedre, og have et ord for hvad det er jeg går og bøvler med. Det er sådan en lettelse endelig at komme lidt videre, og anerkendt at jeg fejler noget. Det er en stor sejr for mig.


  • #144   11. jan 2022 Solvej, godt at du endelig har fået en diagnose, det giver en lidt mere ro i sindet, og så kan man få lagt en behandling plan.
    Håber, at du nu får det bedre.


Kommentér på:
Tråden til tanker, følelser og aflæsning af problemer

Annonce