Blommer, pærer & Oscar.... {{forumTopicSubject}}

En lille Historie fra "de varme lande"...
(eller bare et lille udsnit af endnu en dejlig og sjov solskins søndag med Oscar)..

Vi har "kun" to frugttræer i vores have, et sveskeblomme træ og et pærer træ. De plejer at skiftes til at bærer frugt, dvs. det ene år kan vi svømme i blommer og året efter pærer, men på grund af alt det regn ,det min teori :), er der nu så mange frugter på dem begge, at granene "slæber" sig hen over græsset når det blæser.
Det skal lige siges at det ikke er nogen små træer. But any way, Oscar fandt ud af i går, at sådan nogle blommer og pærer, de smager sgu godt... Så da mig og sviger far gik og plukkede af de store mægter frugt han skulle ha´ med hjem ,hjalp Oscar flittigt til, eller det vil sige, mig og sviger gik og lagde dem i den medbragte pose og fløjtet for ikke at få listet FOR mange af lækkerierne, ned i den, "alt-for-meget-frugt" sarte mave, ingen af os var jo intrasseret i at få forstyrret vores "skønhedssøvn" med natte roderi... Fløjteri var der ikke meget af for Oscars side, han var åbenbart ligeglad med evt. natte roderi... Hans "mor" var dog lidt bekymrede og bad ham om ikke at spise flere og gå ned og ”passe” de hvalpe som ”div.” gæster havde med ( min svigerindes blanding af chihuahua /dræggravhund, og sviger fars bichon havanais, begge 4½-5 måneder) han kiggede med et øv-udtryg og gjord som der blev sagt... Men tog da lige en pærer med på vejen … Men øv opdaget… Hun har bare øjne i nakken hende ”mor”… Efter at ha´ givet mig endnu et øv-udtryg efterfulgt af et dybe suk gik han ned på terrassen til de andre, hvor efter han bed pæren i stykker, uden at spise synderligt noget selv og kiggede op på mig med logrende hale, for ligesom at sige ”se mor, det var slet ikke til mig selv. Det var til hvalpene… Sig jeg er dygtig”… Efter jeg nu havde bekræftet ham i at han jo var en rigtig dygtig og meget betænksom hund, lagde han sig i skyggen under havebordet… Men lidt snu er man vel altid… Det gælder jo bare om at finde et let offer… Efter lidt betænkningstid lunter han stille op på græsplænen igen, her snupper han lige et par blommer fra træerne, dem der ligger på jorden er jo ikke gode nok, og lunter lige så stille ned til min svigerinde, som sad ved havebordet, og lagde dem på hendes skød I mellem tiden er vi blevet enige om at holde en pause fra plukningen og havde sat os ved bordet…
”Har du set hvad Oscar har lagt hos mig” oplyste min svigerinden mig… ”Oscar altså, det var ikke meningen” pointerer jeg mens jeg prøver at fastholde mit strenge jeg-mener-det blik… Han kigger på min svigerinde og hvis han kunne tale havde han kaldt hende for sladderhang… ”Hvad skal jeg med dem, Oscar” spurgte hun. Oscar stod bare og logrer med halen, mens han kiggede med de mest bedene øjne. ”Han vil ha´ du skal pille stenen ud for ham” oplyste jeg hende ”det er nemlig nemmere end at spytte dem ud selv”. Min svigerfar brød ud i en høj latter ”du er og bliver sgu noget for dig selv ,Oscar. Men dejligere, godmodig og klogere hund skal man fandme lede længe efter”. Oscar spiser sine blommer færdig og går, han finder sin bamse og begynder at lege med hvalpene.

Bare endnu en dejlig dag i Oscar´s selskab som vi er heldige at være en del af og som vi syntes vi ville dele med jer andre.

Det skal lige siges at Oscar´s mave er helt i orden efter blomme-pære gufferiet