{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
824 visninger | Oprettet:

At miste en mor {{forumTopicSubject}}

eller far...

Er der andre end mig der prøvet det i en ung alder??

Jeg var 22 år, da min mor døde af kræft. Hun var mit et og alt, og jeg kunne snakke med hende om alt.

Hun var et rigtig dejligt, åbent og positivt menneske, og den bedste mor i verden...

Hun fik konstateret kræft i september 2002 og allerede 6 måneder senere blev hun revet væk fra mig...
Jeg savner hende noget så forfærdeligt, og ville give alt for at få bare et enkelt knus mere....

Selvom det nu er 4 år siden hun døde, får jeg stadig tårer i øjene ved tanken om hende.. Der er så meget jeg ville have noget at spørge hende om, at få hendes råd og bare få knus af hende...
Da hun døde, døde en del mig, som aldrig vil komme til live igen... Det gør så ondt....


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At miste en mor
  • #1   22. aug 2007 jeg mistet min far i en alder af 18 på far´s dag 1993

  • #2   22. aug 2007 nej, men har mistet min farmor og farbror da jeg var 16 til kræft..

    Og jeg er stadig ikke kommet over min farmors død, hun var familiens midtpunkt, så vi blev spredt da hun døde og har ikke rigtigt holdt jul sammen osv


  • #4   22. aug 2007 Lisbeth K - Var du også tæt knyttet til din far?

    Nu er det jo lidt længere siden du mistede, bliver det nogensinde lettere, eller får du også stadig en klump i halsen ved tanken om ham??


  • #5   22. aug 2007 Åhh nej Louise, var hun syg længe?
    Åh hvor jeg føler med dig, jeg kan stadig mærke smerten...


  • #6   22. aug 2007 de sidste 3 år var vi meget knyttet til hinanden... min far var alkoholiger (staves) og altid syg men de sidste 3 år drak han ikke så meget... så ja jeg tænker meget på min far. spc når det er far´s dag ...

  • #7   22. aug 2007 Det kan jeg godt forstå, en mærkelig følelse, når andre fejre noget og man selv er ked....

    Min mor døde på min bedste venindes fødselsdag, så det er også en temmelig ambivalent følelse....


  • #8   22. aug 2007 Simba & Diva. En MEGA krammer og knus herfra.

  • #9   22. aug 2007 føler med dig.
    har også mistet min mor, dog ikke i så ung en alder. men hun blev alvorlig syg, fik en hjerneblødning da jeg var 16 år. det knyttede os meget sammen. for 3 år siden døde hun så af endnu en hjerneblødning.
    forstår godt dine følelser


  • #11   22. aug 2007 jeg har gudskelov ikk mistet nogle af mine forældre... men min mor er blevet utrolig syg og i en alder af 46 sidder hun i kørestol hele dagen kan ikk selv komme og rundt og har hjemmehjælper på 3-4 gange om dagen....

    det er altså virkelig hårdt....

    nu bliver det så nok sådan at for at min far og min mor kan fortsætte som venner i hvert fald og have et godt forhold til hinanden skal min mor nok flytte i handicap bolig!

    det er altsammen virkelig hårdt og meget svært at acceptere....

    jeg føler med jer alle.... og håber ikke at det gør noget jeg smed et lille indlæg selvom jeg ikk har mistet....
    havde bare brug for at komme ud med det... smiley


  • #12   22. aug 2007 Jeg har ikke mistet nogen tættere end min bedstemor og bedstefar......det er en del år siden .......10 og 15 år......men tænker da ofte stadig på de mange gode minder jeg har.

    Min mand derimod mistede sin mor 13 år gammel.......hun blev kun 33 år og hun døde af kræft. Han kendte ikke sin far så det hed familiepleje for ham og hans søskende............selvfølgelig hvert sit sted :o(

    Det har bestemt ikke været let.....specielt ikke når man er teenager og skal til at finde ud af livet......og så flytte fra den ene familiepleje til den anden...........fatter ikke, at der ikke etableres en form for adoption når børn bliver forældreløse :o(


  • #13   22. aug 2007 Trine - Ja kender kun alt for godt den følelse af frustation og afmagt som kan komme væltende ind imellem, og ingen i hele verden forstår én...

    Jette - Tak :o)

    Connie J - Det er så frygteligt at miste, tror egentlig det er ligemeget hvor gammel man er, smerten er bare ond.

    Christian - Skød din morfar sig selv - hvor frygteligt.. Og du nåede ikke at sige farvel.... Håber du har nogen du kan snakke med....


  • #14   22. aug 2007 har heldigvis ikke selv mistet..

    men min barndoms veninde mistede sin mor da hun var 15. og hendes mor holdt jeg meget af, hun hjalp mig meget..

    en anden veninde mistede sin far da hun var meget ung, kan ikke præsis huske det.. da hun var 10-11 år tror jeg..


  • #15   22. aug 2007 *T&K* Med Sheriff og PrimaDonna * - det er meget meget hårdt... min mor kan selvfølgelig heller ikk rigtig acceptere det... det er mærkeligt.... hun har været syg længe og MEGET tæt på at dø for nogle år siden, men klarede den da... og er så blev så syg nu pga. de stråler der redede hende sidst! det er forfærdeligt og jeg kan ikk acceptere i mit hoved at hun nu heller ikke længere skal bo i sit eget hjem men skal starte op helt alene i en handicap bolig! som om det ikk er "straf" nok for hende at sidde i den forbandende stol... " blev tilbudt psykolog af lægen idag.... men sagde pænt nej tak.... min mor overvejer det... og ´det er måske os en god ide for hende så hun kan få lidt hjælp på den måde også....
    og det er rigtigt det der med ens opfattelse for mig har mine forældre altid ku klare ALT.... men det her ku de så ikk klare...


  • #16   22. aug 2007 Åh det gør mig ondt. Må godt nok være modbydligt hårdt :o(
    Jeg elsker min mor rigtig højt, og tror mit liv ville gå helt i stå hvis hun døde.


  • #17   22. aug 2007 Jeg var 18 år da jeg mistede min mor.

  • #18   22. aug 2007 Anita - livet går i stå. mærkeligt at alle rundt om en lever videre, langsom meget langsom kommer man med i livet igen, men det bliver aldrig det samme.

  • #19   22. aug 2007 A.J - fair nok, der er heller ingen tvang...

    Connie - Ja, lige nøjagtig, det er som om man lever inde i en boble hvor alting foregår i slowmotion, alt imens livet suser forbi dig udenfor boblen....

    Da jeg langt om længe fik startet i min sorggruppe og fik fortalt min historie, var det som om at en mega sten blev løftet fra mit hjerte...
    Hvor meget de egentlig forstod, ved jeg ikke, da jeg hulkede og hakkede mig igennem det....
    Men det hjælper så enormt meget at snakke med andre, som selv har prøvet det, - de har (selvfølgelig) en helt anden forståelse for det...


  • #20   22. aug 2007 Har ikke rigtig mistet nogen endnu.
    Min Mormor nåede jeg desværre aldrig at kende, hun døde mens min Mor ventede mig.
    Og min gamle Farmor døde her forrige år i en alder af 97 år.
    Selvom hun var gammel - så savner jeg hende rigtig meget indimellem, og græder stadig over savnet.
    Har kun besøgt hendes gravsted én gang foruden begravelsen - jeg kan sgu ikke, jeg græs resten af dagen da jeg gjorde det.
    Så sender hende mange dejlige tanker....

    Kram til jer der har mistet nogen for tidligt - det må sgu ikke være nemt...


  • #21   22. aug 2007 *T&K* Med Sheriff og PrimaDonna * -

    det er en mulighed... men har ikke lyst til at gå til psykolog... men har fået af vide at jeg bare skal sige til hvis jeg ændre mening.... mine dyr og min mand er det der gør min hverdag lettere... og gladere os for den sags skyld... de hjælper mig meget....

    men det ville jo altid være godt med ting der ku gøre ens hverdag lidt bedre smiley


  • #23   22. aug 2007 Min mor da jeg var 23 - dvs 2 år siden

  • #24   22. aug 2007 puha det lyder forfærdeligt, har ikke snakket min far og farmor og farfar i mange år, men efter at have læst jeres historier overvejer jeg da om det er på tide at genoptage kontakten.



  • #25   22. aug 2007 Jeg var 22 år da min mor døde, var næsten lige blevet mor til en pige, så det var rigtig hårdt. Min mor blev 46 år, og i 1995 havde jeg den sorg at miste min stor søster i en alder af 41 år. De døde begge af samme form for kræft.Min mor døde i 1977.men jeg tænker tit på dem begge

  • #26   22. aug 2007 Jeg mistede min mor d 5 december sidste år - altså for 8 mdr. siden - og tro mig, uanset hvor gammel man er, så savner man altid sine forældre - det er så underligt, at de ikke er her mere og at livet bare går videre.

  • #27   22. aug 2007 jeg tænder et lys herinde en gang imellem www.mindet.dk

  • #28   22. aug 2007 tag imod psykologhjælpn - jeg har så inderligt fortrudt..

  • #30   22. aug 2007 Mistede min far da jeg var 7. Han blev kørt ihjel af en spritbilist!
    Mistede min mor i 1994. Efter lang tids sygdom.
    Mine bedsteforældre, på begge sider, har været døde i mange år.
    Har dog stadig mange minder fra mine ferier hjemme på Bornholm hos mine morforældre.
    Tag imod psykologhjælp. Det hjælper.
    Prøv at læse bogen "Den nødvendige smerte", den hjalp mig utrolig meget efter min mors død.



  • #31   22. aug 2007 I dag er det 4 måneder siden min mor blev indlagt på intensiv med hjertestop og på fredag er det 4 måneder siden hun døde af endnu et hjertestop.

    http://www.hundegalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=8219

    Jeg har siden være sygemeldt pga. af depression, men takket være piller går det nu den rigtige vej.

    På mandag skal jeg opleve min første fødselsdag uden min mor, og tanken smerter mig. Hele familien skal være samlet i weekenden hvor Henrik har fødselsdag på lørdag, men jeg vil hele tiden tænke på at der mangler en som jeg så inderligt gerne ville havde var der.

    Tusind tak til ¤ En SBT er for livet - ikke for sjov ¤, fordi hun tænkte på mig da hun så dette link. Man kan sige meget skidt om HG, men jeg er blevet positiv overrasket over hvor mange søde hilsner jeg har fået i den hårde tid, og især at folk ikke har glemt det men stadig spørg og tænker på mig, det varmer langt ind i hjertet.


  • #32   22. aug 2007 aaiih hvor jeg føler med jer . .
    jeg er heldig stadig at have alle mine bedste forældre og mine forældre . .

    og holder utrolig meget af dem alle og ved ikk hvad jeg skal gøre hvis en af dem går bort . . :o(

    Sidste år døde min Oldemor . . den første begravelse jeg nogensinde har været til . . nøj det var hårdt . . :o(
    såå ved hvor hårdt det bliver næste gang når det er noge nder er endnu tættere på en . . :o(


  • #33   22. aug 2007 Har lige mistet min svigermor, som jeg havde et dejligt forhold til.... Det var osse kræft.... Det underlige er hun døede samme dag min storebror kørte galt og døede... Det var en underlig situation ude på syghuset...

  • #35   22. aug 2007
    Jeg mistede min mor da jeg var 4 år..... hun døde af kræft...... hun nåede lige at blive 30 år :0(

    Jeg tænker tit på hende, og græd tit helt frem til jeg var 18.

    Det vil altid gøre ondt, men jeg har valgt at se det positive i hendes død..... det har hjulpet en del....

    Mistet i alt:
    Min mor
    Min farfar (3 mdr. efter min mor)
    Min faster
    Min onkel

    Min mands bedstefar
    Min mands farmor
    Min mands onkel

    Det var vist det..... men jeg syntes også det er begravelser nok, når man tænker på at det er fra jeg var 4 til jeg var 25.........


  • #36   22. aug 2007 Jeg kniber en tåre på jeres vegne når jeg
    læser jeres historier - Jeg har heller ikke mange
    familiemedlemmer tilbage, så jeg husker at sætte
    pris på dem, der er tilbage


  • #37   22. aug 2007 Jeg mistede min far da jeg var 13 år, 14 dage før min konfirmation. Så har jeg mistet en lille søn som spæd og for 2 år siden min mor som jeg passede de sidste 3 mdr. da hun fik at vide kræften havde bredt sig og der ikke var noget at gøre. Man kommer aldrig over det, men lærer at leve med det.

  • #38   22. aug 2007 åh moster stella - vidste ikke det var så kort tid siden.
    ja savnet må man lære at leve med det forsvinder aldrig - aldrig. men man finder efterhånden ud af at leve videre, trods alt.
    min mor havde en tvillingbror, der døde i 78'. jeg har aldrig tænkt over hvornår han døde, min mor lå uden at kunne give tegn fra sig i 3 uger og døde den 8.august. først da mine tanter kom og fortalte det usansynlige fandt jeg ud af at de var døde den samme dag.

    det er da underligt.


  • #39   22. aug 2007 Connie>> jeg har haft mange dage hvor lysten til livet var væk. Heldigvis har familie og venner være der 110 % for mig, og det er takket være dem og nogle fandens gode piller at jeg igen kan se lysere på fremtiden. Men når jeg som nu i weekenden, skal være sammen med min lille nevø på 6 måneder, så synes jeg det er så tarveligt at hun kun nåede at være mormor i 2 måneder, og at Lukas aldrig skal lære sin mormor at kende.

    Det er da utroligt med min mor og morbror, nogle gange sker der besynderlige ting, som man ikke helt kan forklare. Er det i år din mor døde?


  • #40   22. aug 2007 Connie>> Jeg kom lige i tanke om at jeg da havde set at du var 16 da hun døde, så det er jo ikke i år.

  • #41   23. aug 2007 Stella - nej hun blev syg da jeg var 16 år, men hun døde først for 3 år siden.
    tænker også tit at dette skulle min mor lige have oplevet. nogen gange kan jeg endda nå og tænke: det her skal jeg huske at fortælle.... og må så tænke: nåe nej.


  • #42   23. aug 2007 Ihh jeg sidder helt og græder når jeg læser alle jeres indlæg....

    Jeg har mistet min morfar og mormor indenfor de sidste 5 år. Mine bedsteforældre var familiens samlingssted - der hvor vi alle mødtes sommer og jul. Jeg græder stadig når jeg tænker på dem. Min bedstefar døde af kræft og min bedstemor af en blodprop.

    Må fred være med dem.


  • #43   23. aug 2007 Jeg har også vildt mange billeder fra min mors gravsted, kommer der dog kun til jul og hendes fødselsdag.... Vil hellere huske hende som smilende og glad og i levende live end liggende i den kolde jord....
    Men synes alligevel at det er rart at have et sted at tage hen og vide at det er hendes....


  • #44   23. aug 2007 Hmm.. der har jeg det så anderledes. Jeg bryder mig ikke om at være på hendes gravsted - jeg vil heller huske hvordan mine bedsteforældre var. En gravsted gør mig ked af det - jeg vil hellere smile ved de mange gode stunder vi havde sammen.

  • #45   23. aug 2007 Louise - det er også sån jeg har det...

    *Vil hellere huske hende som smilende og glad og i levende live end liggende i den kolde jord....*

    Men synes stadig det er rart at hun har et sted...;o)


Kommentér på:
At miste en mor

Annonce