{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
777 visninger | Oprettet:

Værste køretur nogensinde {{forumTopicSubject}}

Vi skulle til min svoger og (nu) svigerindes bryllup i en lille by udenfor Randers i går. Jeg havde aftalt med min mor i Randers at vi skulle skifte tøj hos hende, så festtøjet først kom på lige til slut. Vi bor selv ved Roskilde, så det er en lang tur, men vi er vant til at køre "hjem" til familien.

Vi kørte hjemmefra i passende tid og havde ikke alt for travlt. MEN så skete det. Kø lige pludselig før Vejle. GPS sladrede om et trafikuheld på motorvejen. Vi holdt bare i KØ. Tiden gik og vi kom bare ingen vegne. Jeg har det med at gå i "selvsving" når noget uventet dukker op, og dette var ingen undtagelse. Det hjalp slet ikke at min mand sagde at så måtte vi komme for sent. Der er bare den hage ved det, at jeg har aldrig prøvet at komme for sent til noget, og det vendte sig i maven bare tanken om at kommer for sent. Så hans "trøstende" ord var slet ingen trøst.

På et tidspunkt kunne jeg se at al den tid vi skulle have brugt til omklædning var helt og aldelels spist op i køen. Da vi endelig kom ud af køen, sagde GPS's at vi ville være i kirken 8 min. før vielsen startede. Måtte ringe til min mor for hende nåede vi ikke at komme omkring. Så der blev sat gas på V8'eren, men der skulle også klædes om. Det foregik på en rasteplads og uden tanke for at der var frit udsyn for alle andre på rastepladsen, det måtte vi bare være ligeglade med. Det eneste heldige var at min kære mand ikke kunne nå at binde sit slips, så det måtte han undvære, og det var han ikke spor ked af.

Ét minut i 2 gik vi ind i kirken - hvor var det forfædeligt - jeg var helt oppe at køre, for jeg er lidt bange for at køre i bil, især når det går alt for stærkt. Vi fik en plads på hver sin række foran i kirken, og 2 min. efter startede orgelet, og bruden kom ind.

Føj for pokker - og jeg tænker næste gang vi skal til noget, hvornår skal vi så køre hjemmefra for at nå det i tide?

Det var en smuk vielse og fest, men i dag, hvor jeg har fået det på afstand, kan jeg godt se at det ikke var OK at vi ikke kunne komme for sent. Har aldrig prøvet denne situation før med at skulle køre alt hvad remmer og tøj kunne holde, og det var højst ubehageligt. Håber aldrig at skulle prøve det igen.

Hvordan reagerer I hvis noget går galt - er det bare mig som går op i limningen?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Værste køretur nogensinde
  • #1   19. aug 2007 Nææ jeg går selv helt kold over sådan noget c",)

    Men godt i nåede det Gitte. Og håber i fik en god dag alligevel.


  • #2   19. aug 2007 Jeg reagerer fuldstændigt ligesom dig, men hvis der er andre der begynder at gå op i limningen, så plejer jeg at blive mere rolig og tænke mere rationelt (mærkeligt). Jeg kan heller ikke klare at komme for sent og har heldigvis kun oplevet det meget få gange, og nøj hvor har jeg haft det dårligt, og har følt mig virkelig flov.
    Mhs. til at køre for stærkt - den er jeg heller ikke sælig stor fan af, jeg får tit de mest rædselsvækkende idéer om hvor mange måder vi kan køre galt på >___<


  • #3   19. aug 2007 Sanne T: Det var da utroligt hvor vi på dette område ligner hinanden. Jeg får også disse fæle ideer, og så bliver jeg endnu mere nervøs. Det er heller ikke sjovt for min mand for han bliver forskrækket hvis jeg bliver bange for et eller andet. Tænk hvis det var noget han ikke havde set.

    Heldigvis gik køreturen hjem fredeligt men der var jo heller ingen trafik.


  • #4   19. aug 2007 uh det er aldrig sjovt.
    prøvede noget lignende til min niece's barnedåb. vi kørte i god tid. meen fra viborg til herning (v/karup) var der åbenbart åbenhus i flyvestationen, så der var biler over alt. bilen fik meget gas, da vi endelig kommer igennem det..... bange? ja.... puha....vi kom lige i kirken da klokkerne havde ringet, døren var lukket. vi nåede at sættes inden orgelet spillede.....


  • #5   19. aug 2007 jeg vil selv helst komme til tiden og kan også gå i selvsving over det... smiler...
    det løses ved at køre endnu en time før, så har vi tid til at køre i kø og evt. en kop kaffe på vejen... smiler..


  • #6   19. aug 2007 K&C: Du skal vide hvor mange gange vi er kommet i god tid og har ventet, og det havde jeg jo også håbet på i går. Men mod vejret og trafikken kæmpede selv guderne forgæves, så lille jeg er uden kontrol, og det sætter selvsvinget i gang.

    Men ja, næste gang, så bliver det i endnu mere godt tid.


  • #7   19. aug 2007 Gitte M: hehe ja, jeg føler også tit at jeg ser alt og all farer og føreren af bilen ser INTET. Kan godt udbryde: "pas nu på den lastbil!", det kommer bare så pludseligt, at, ja, alle andre bliver bange.

  • #8   19. aug 2007 Uha Sanne, når vi kører forbi en lastbil ser jeg at den lige pludselig "hopper" sidelæns ud i os. Det er uhyggeligt, og det er kommet ved et trafikuheld i 1993, hvor der slet ikke var en lastbil indblandet. Det var en bil der kørte op bag i os. Hvor er det utroligt hvad man kan få at højst mærkværdige "fobier", og hvordan pokker opstår de.

  • #9   19. aug 2007 Hehe ja, det ligner det også hvis det blæser lidt og lastbilerne slingrer - gys! Kan heller ikke klare hvis man kører bag en lastbil og der kører en lastbil bag os, jeg forestiller mig at lastbilen foran må bremse hårdt op så vi ryger op i den, og lastbilen bagved så ryger op i os, og så er vi pludselig helt fladmaste mellem to kæmpe lastbiler.

  • #11   19. aug 2007 Jeg tager nu ikke sådan noget såååå tungt når jeg VED, vi kommer hjemmefra i tide. Hellere komme for sent end aldrig.

    Og herre gud, festen er da det vigtigste ;o))


  • #12   19. aug 2007 Sikke en køretur gitte... kender det godt.. hader at komme for sent.. men godt i nåede det til tiden .. det er det vigtigste.. smiley

  • #13   19. aug 2007 Jeg går ikke op i limningen på den måde, jeg hader bare at komme for sent og det er lige meget om det er til bussen, arbejdet , ja hvad som helst....

  • #14   19. aug 2007 Gudrun, vi kørte af på sidste afkørsel før broen og tog turen igennem byen. Om det var hurtigere ved jeg ikke, men det at man bevæger sig gør et eller andet på psyken, og vi kom på lige efter hvor det var sket.

    Vi har aldrig før prøvet at holde i kø ved Vejle broen, men det er altså ubehagelidt at den bro egentlig er sådan en flaskehals.

    Janie: Det kan vi da ikke blive uenige om, og heldigvis har jeg en mand der lukker ørerne når jeg går i selvsving - men der er ingen fornuft lige i det øjeblik man er i det - det er først bagefter.

    Jeg må nok sige jeg var blevet vældig ked af at gå glip af vielsen, men det gik så denne gang.



  • #15   19. aug 2007 Går nu ikke op i limningen som sådan ... syntes bare ikke det er videre rart at kommer for sent til noget som helst.

    Et godt tip er at .... (tager selv turen fra Horsens/Århus og til Fyn, hvor min familie/netværk bor med jævne mellemrum) ... uanset på hvilket tidpunkt af dagen man skal fordi Vejle på motorvejen er det en god ide at være i ekstra god tid for der er som regel altid kø lige der. Underligt de ikke snart for gjort noget ved det for det har været et problem i mange år efterhånden.


  • #16   19. aug 2007 Jeg kan ikke lide at komme for sent, men jeg går heller ikke op i limningen. Synes det er lidt pinligt.. Og for det meste får jeg lige skrevet til dem jeg skal mødes med, hvis jeg har deres nummer.

    Men generelt tager jeg tidligt afsted, så jeg ikke bliver forsinket..

    Hver morgen kører jeg hjemmefra 10 minutter før toget kører, selvom jeg kun har max 5 minutters cykeltur til stationen..


Kommentér på:
Værste køretur nogensinde

Annonce