Der er lidt udfordringer ved ikke at kunne tale Der er lidt udfordringer ved ikke at kunne tale

Nu har jeg på grund af min tracheotomi ikke kunnet tale siden jeg blev indlagt forrige torsdag.
Jeg kan ikke tale - hellere ikke med taleventilen fordi min hals er så hævet at jeg ikke kan komme af med udåndingsluften når jeg har taleventilen på.
Det kan være lidt udfordrende men giver også sjove oplevelser og det generer mig faktisk ikke at være stum.

Jeg har oplevet, at der er nogle mennesker der åbenbart tror at jeg både er døv og halvretarderet fordi jeg ikke kan tale.
De bøjer sig hen mod mig, taler meget højt og tydeligt. Desværre kan jeg hellere ikke grine med lyd på, ellers så har jeg et par gange været tæt på at knække sammen af grin.
Og utrolig nok, så bliver de ved, selv om de kan se, at jeg skriver forholdsvis godt og ganske hurtig.

Og så er der lægerne når de tjekker min hals. Alle som en har bedt mig om at sige AAAAAAA, og så griner vi når lægen finder ud af at jeg ikke kan.

Der er mange mennesker der er ret god til at forstå mine gæt og grimasser, men ih guder, hvor er der mange som ikke engang forstår et stumt ok.

For lidt siden ringede min telefon en 7-8 gange.
med et hallo, hallo, hvorfor svarer du ikke ? Det var hjælpemiddelcentralen, de ved godt, at jeg ikke kan tale, men på trods af det ringer de i stedet for at sende sms'er.

Der dukker garanteret en del sjove episoder op efterhånden, som tiden går, da lægen siger, at det måske vil tage 6-7 uger før jeg kan tale igen, men at der er en lillebitte chance for at det måske sker før.