1.655 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 49 Svar

Situationens fordele Situationens fordele

Jeg sidder ofte og tænker "øh hvor må jeg være sær" "eller nej sådan har jeg det altså ikke " ... dette i forbindelse med den begrænsede sociale omgang corona afføder...

der er mange der i forskellige sammenhænge siger " mennesket er jo et flokdyr" og der kører pt en reklame i tv hvor der men trøstede stemme siger "vi kommer til at kramme igen" ÅH nej, tænker jeg...

jeg har slet ingen problemer med en begrænset social omgang, jeg savner ikke de, imo alt for omsiggribende krammere, og det har været en mega lettelse i fornuftens navn at kunne sige nej til deltagelse i runde fødselsdage ...

Jeg er SÅ corona træt, men det er ifht bekymringerne og smitte, sygdom og død ... og så ser jeg frem til at man kan bevæge sig mere frit lokalt som globalt, at kunne ose i byen og gå på cafe o.lign, men ellers ser jeg faktisk ikke frem til "normale" tilstande...

Andre weirdoes ... hedder det vist


 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Fejlfinding og reparation af kabel 1.000 kr.
  • Bundventil skiftes i vask 400 kr.
  • Sæt vaskemaskine til (el) 500 kr.
  • Reparation af vaskemaskine 1.000 kr.
  • elektriker 600 kr.
  • Mounting of TV on wall 300 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Situationens fordele
  • #2   10. nov 2020 Jeg har det fint med ikke at mødes med fremmede mennesker smiley

    Dog syntes jeg det er træls med mundbindene, men har nu fået mig et visir og det hjælper en del.

    Det har ikke påvirket mig synderligt, den største forandring er at banko er stoppet på ubestemt tid smiley

    datteren har været hjemme fra skole over et par gange, men det har været hendes fars "problem" smiley


  • #3   10. nov 2020 Hanne, jeg har det SÅ meget som dig smiley

    Jeg er en af dem, som ikke engang har 10 sociale kontakter (ud over familie og kolleger). Og jeg var bestemt ikke død, hvis jeg stadig arbejde hjemme.

    Jeg elsker at jeg ikke skal kramme konstant - særligt de der akavede kram, som opstår når man møder fx en kollega tilfældigt uden for arbejdspladsen. Altså, vi krammer ikke på arbejde, så hvorfor skal vi kramme, når vi ikke er på job?


  • #5   10. nov 2020 ja netop smiley ... jeg har mega gode kolleger, men jeg var altså også en god kollega bare mig og mig ... det gik fint smiley

  • #6   10. nov 2020 Det eneste jeg savner er min far , men vi er begge i risikogruppen , bor langt fra hinanden , og ser ikke de samme mennesker , så ja vi må nøjes med telefonsamtaler.

    Ellers lider jeg ingen afsavn overhovedet , jeg er introvert så for mig er det fedt ikke at skulle finde på undskyldninger, eller forklare jeg har en dum dag fysisk ved afbud, nu kommer der slet ingen invitationer og gør der endelig ja så melder jeg pas pga smitterisiko .

    Jeg er så heldig at min nærmeste familie bor tæt på ( flere i samme by ) , så jeg har ses med dem ind imellem, men de ses heller ikke med særlig mange, så det har jeg ikke været nervøs over . Hverken min mand eller jeg har en stor familie , så på det punkt har det heller ikke været svært at holde sig under 10 personer. Når vi alle mødes med min mors familie er vi 9 , min mands nærmeste familie er bare hans mor og lillebror, så det er ligesom heller ikke over 10, haha.



  • #7   10. nov 2020 vi ser kun børn og børnebørn, og den ene datter er jo på barsel og hendes kæreste er et en-mandsfirma .. så de ser nærmest kun de samme som os og et hold venner de af og til ser udenfor ... de 2 andre børn ser lidt flere, men de er meget påpasselige ... og så ser vi et hold venner som vi går tur med med hunde ... de øvrige vennepar vi har taler vi kun i telefon med da det ene hold bor i Kbhv og det andet har en helt andet og større omgangskreds ...

    men fx min evige dårlige samvittighed om at vi "burde" også lige bikse noget mad sammen og de dem , eller sætte en weekend af til dem fra Kbhv, den er så behagelig væk ...

    Det giver lidt en ro at ens fritid bare en ens egen og ikke præges at det man burde gøre ...


  • #8   10. nov 2020 Jeg arbejder jo ikke, vi træner ikke pt, bor 250 km fra vores familie og vi ser ingen venner.
    Jeg ser to mennesker for tiden, min mand og en tømrer.

    Selvom jeg har det bedst med ikke at være sammen med alt for mange alt for ofte, så er det her i overkanten af isolation for mig.

    Men det et nu kun graden af isolation, der er generende.
    For jeg trives ret godt med både afstand og kun få mennesker omkring mig.


  • #11   10. nov 2020 Årh jeg elsker det!

    Først kom jeg hjem i virkelig mange måneder. Hundene og jeg fik minimum 2.5 timer mere sammen om dagen i sparet transporttid.
    Folk holder afstand i køerne.
    Færre mennesker vil kramme
    Ingen random fremmede vil snakke med mig
    Ingen forventninger til at deltage i julefrokoster og andre store forsamlinger. Jeg kom tilmed ud af min egen 30 års fødselsdag.

    Ja mundbind er irriterende, men det er en meget lille pris at betale, både i irritation men også i kroner.

    De sidste fjorten dage har jeg privat set tre forskellige personer hvoraf den ene er min mand.
    Jeg har meget svært ved at se 10 forskellige personer på 14 dage - det skulle da lige være fordi Abby synes jeg skal have så meget kontakt med alle klinikkens dyrlæger, at vi snart kan kaldes et bekendtskab.

    Jeg synes faktisk også at folk virker mere høflige og mindre travle når jeg er ude at handle. Der er ikke det her stress moment på kasseekspedienten.

    Jeg kæmper en del med rifter fra håndsprit og mine hænder er ikke ret begejstret for det, men stadig, det er en virkelig lille pris at betale

    2020 har på mange måder været et lorte år. Det er mange år siden jeg har været så psykisk langt nede, måske har jeg aldrig været så langt nede før, men - tak til Corona fik jeg tid til at mærke hvor skidt det stod til i mit liv. Jeg har fået truffet en masse nye og bedre beslutninger. Pt nærmer vi os, at jeg nok aldrig har haft det bedre før, og glæden er stadig stigende. For hver dag bliver alt endnu bedre og jeg bliver mere lykkelig! Jeg kunne ikke have klaret det uden Corona og al den hjælp, som den har givet mig - og os herhjemme.


  • #12   10. nov 2020 Jeg elskede det som det var, da skolerne og institutionerne åbnede - men stadig ingen fødselsdage osv.

    ELSKER ingen kram - elsker man kun ses med få og udenfor - jeg er så træt af at møder osv nu igen kan holdes og at fødselsdage osv startede ip igen. Men er glad for at ungernes fritidsaktiviteter er åbne endnu. Jeg ser stadig en del via arbejde, gennem ungerne og gennem heste mm. Ville være ok med det hele blev lidt mere lukket igen


  • #13   10. nov 2020 Jeg savner i hvert fald heller ikke kram. Jeg har aldrig været fan af at rende og kramme som hilsen. Især når lidt mere familie var samlet og man skulle rundt til x antal personer og kramme - jeg elsker, at jeg nu bare kan træde ind i rummet og så bare sige et højt "Hej!" og ingen synes det er underligt smiley

    Jeg er også glad for den ekstra plads når man står i kø - at folk generelt ikke står og ånder en i nakken.

    Det jeg har fundet mest "træls" er sådan set mundbind, men mest fordi de kan være noget varme at have på, især ved lidt mere fysisk arbejde og jeg netop skal have det på i praktik. Men altså, værre er det ikke.
    Generelt har corona ikke lavet den store ændring i min hverdag, så jeg tager det slet ikke så tungt.


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 16 Svar: 2.053
    #14   10. nov 2020 Jeg må også være seriøst mærkelig, for jeg nyder stadig restriktionerne.

    Bevares, det med at holde afstand i det offentlig rum går ikke helt så godt som i foråret, men det er skønt at slippe for at forsøge at undvige krammere og anden nærkontakt med folk uden for familien.

    Det bedste er dog at arbejde hjemmefra! Jeg har stort set ikke været på kontoret siden marts, og det er virkelig skønt. Jeg når meget mere i løbet af en arbejdsdag, og jeg kan bruge pauserne på at få husligt arbejde af vejen, så jeg kan slappe af, når jeg har fri. Det bedste er dog, at jeg slipper for at blive tvangssocialiseret på storrumskontoret dagen lang, så jeg har pludselig fået overskud til at deltage i (coronasikre!) teamskovture, virtuelle kaffemøder og den slags, som jeg normalt ikke orker.

    Jeg bor temmeligt langt fra familien, så på det område er der ikke meget, der har ændret sig.

    Det eneste negative jeg personligt er ramt af er, at det er drønbesværligt at sælge hus. Dels skal alt sprittes af både før og efter fremvisninger, og dels er jeg nødt til at være ekstra påpasselig med at undgå smitte - det går jo ikke, at ejendomsmægleren kommer rendende, hvis jeg skal isolere mig herhjemme.


  • #15   10. nov 2020 Tja, er det ikke bare menneskets styrke? Vi finder fordele og muligheder i enhver situation og fokuserer på det.

    Lidt alla, hvad du ikke dør, af gør dig stærkere....

    Personligt har det betydet, at jeg har nået meget mere på kortere tid. Ikke så meget pga af mig selv, men mere fordi dem jeg har møder med lige pt., har opdaget, at man godt kan tale sammen digitalt. Mega fedt! Det tror jeg også vil vedblive efter Corona. Det er godt for moder jord.

    Min familie har jeg mødtes med, på af trods af Corona sådan i ny og næ. Måske endda lidt mere, da vi jo har begrænset dem vi mødes med privat ellers.

    Økonomisk har det endda været en fordel med Corona.

    Så spurgte man mig, om denne tid har været så slem, så nej!

    Om 10 år, da hjernen jo gør pr. automatik forstærker, fordrejer eller glemmer det man ønsker, så har det sikkert været en fremragende tid! Underligt nok. smiley


  • #16   10. nov 2020 Jeg elsker det?? Krammere har jeg aldrig brudt mig om. Det er ret nemt at holde sig under 10 kontakter. Jeg bryder mig ikke om at være i storr menneskemængder. Jeg NYDER at arbejde hjemmefra; det passer SÅ fint til mig og det jeg laver. Jeg håber at det kan blive permanent. Men jeg har en del kollegaer der IKKE trives med det.

  • #17   10. nov 2020 Jeg bor tæt på min familie og ser dem som jeg plejer. Mine tætteste veninder er dem fra studiet, og udover vi er startet på bachelorprojekt og har ca. 0% fysisk undervisning, prøver vi også at ses som vi plejer. Jeg snakker indimellem med folk på gåturene, vi tager til hundetræning, og har gennem hunden mødt sådan cirka 500% flere nye mennesker end jeg ellers gør smiley smiley

    Jeg føler mig slet ikke isoleret. Men jeg er godt og grundigt træt af, at alting skal foregå online! Ellers trives jeg egentlig fint med at lave "albuehilsen" til familiefødselsdage og man skal generelt ikke til at stå og overveje om det nu er en krammesituation med folk. Det er som om, at nogle ting bare er blevet en lettelse, fordi det ikke er besværligt.

    Du er bestemt ikke sær smiley


  • #18   10. nov 2020 men jeg var altså også en god kollega bare mig og mig ...

    smiley smiley smiley

    Jeg elsker mine kolleger på hjemmearbejdspladsen smiley


  • #19   10. nov 2020 Jeg elsker ikke min kollega på hjemmearbejdspladsen.
    Så kræver hun nus, så kræver hun leg, så vælter hun vandskålen og bider sit bur i stykker.
    Min kollega er lidt for pelset og har ikke helt forstået det der med personal space og respekt.
    Hun søger nyt job snarest.....


  • #20   10. nov 2020 Funke du må hellere anmelde hende til chefen for krænkelser smiley

  • #21   10. nov 2020 Fûnke, jeg har nyt job til hende, hun kan starte i morgen. smiley

    Jeg har hellere ikke problemer. Jeg er en stor enspænder, jeg behøver hverken at se mennesker eller tale med nogen hver dag.
    For mig er der flere fordele end bagdele.
    Den allerbedste tid havde jeg mens Danmark var lukket ned.
    Det mest irriterende er mundbindet. Ikke dette med at have det på, men fordi jeg glemmer at få det med, det giver så nogle ekstra ture tilbage til bilen eller også må jeg gå hjem igen og hente et.


  • #24   11. nov 2020 Jeg savner i den grad at kunne være social med dem jeg føler for uden at skulle nedgøres af folk der mener man nærmest kun må tage på arbejde, og hjem igen. Og jo sådanne nogle møder jeg en del af faktisk.

    Synes det røvkedeligt at gå hjemme, dag ud og dag ind (e-studerende) og intet kunne lave, med god samvittighed. Kan ikke engang handle i Tyskland nu xD

    Jeg savner at kunne tage min datter med i svømmehal eller andre ting som ville høre livet lidt sjovere for hende. Men jeg synes ikke en svømmehal er mega forsvarligt lige nu. Så vil jeg hellere se mine forældre.

    Jeg er SÅ træt af at bekymre mig om at være gravid i det her, for de aner jo intet om hvordan det påvirker baby, og det er min eneste store frygt.

    Jeg har aldrig krammet fremmede og bekendte, så på den måde har intet ændret sig for mig. Jeg har aldrig haft lyst til at kramme andre end min familie og det er altid blevet fint accepteret smiley

    Afstand i supermarkedet aner jeg intet om for det er kun min kæreste der handler. Jeg synes det var et fint tiltag og ville elske hvis folk lærte ikke at stå og ånde én i nakken, men om det virker, pas.


  • #25   11. nov 2020 Nicole - du får så mange albuer næste gang vi ses smiley

  • #26   11. nov 2020 Tænk, hvis man kunne være så heldig at vi får en lidt mindre krammende verden ud af det her smiley
    Det gad jeg godt - også lidt færre håndtryk smiley

    Men - jeg tvivler, faktisk smiley
    Tror vi får en enorm krammebølge, når krammene gives fri smiley

    Og så håber jeg ikke, jeg i fremtiden er blevet så hysterisk at jeg altid har sprit på mig...


  • #29   11. nov 2020 Jeg har heldigvis ikke mærket det helt vilde til manglende social omgang.
    Jeg har få, men ÆGTE venner smiley
    - og de fleste af dem.har hund smiley Så vi har mødtes udenfor til ture i det fri.

    Den sværeste tid i Corona var de første 2 måneder.
    Min bedste veninde var højgravid og vi så kun hinanden 1 gang på de to måneder. Jeg måtte se hendes lille ny gennem vinduet!
    - det var skisme lidt underligt.

    Så da coronaen endelige lagde sig, besluttede vi at være en del af hinandens smittekæde - for ingen af os ses med ret mange mennesker til dagligt smiley

    På familiefronten var det også kun de første par måneder der var lidt svære. Min moster gjorde rent på sygehuset, så hende kunne vi ikke rigtig besøge.

    Det har klart været hårdest for min kæreste. Hans job kræver, at han er ekstra opmærksom på sygdommen, da han arbejder med immunsvage borgere.
    Så han har begrænset sin sociale omgang meget og længe nu.
    Han har så.i mellemtiden også fundet ud af hvilke af hans venner der er rigtige venner og hvilke han egentlig godt kan undvære.

    Jeg må indrømme jeg er ved at være træt af alle de brokrøve på facebook.
    Vi er ALLE ramt af Corona, så vi kan ligeså godt få det bedste ud af det.
    Det må fandme være træls at være så Corona bitter stadig, efter snart et år med det lort.

    Det værste for mig, lige nu, er at min frisør ligger i Aalborg og jeg sidder i en lukket kommune. Mit længe ventede ventede projekt "hair make over" er udsat til december og jeg havde bare glædet mig sådan!
    Men det er heldigvis småting smiley

    Alle mine vigtigste destinationer er heldigvis her i kommunen.


  • #30   11. nov 2020 Der er virkelig mange, der brokker sig og det er nemt som introvert at tænke, at de skal tage sig sammen.
    Men de extroverte må nærmest føle panik i denne situation og det kommer ud på alle mulige måder....


  • #31   11. nov 2020 Ja CH, det tænker jeg også .... men tænk så !!! Hvis vi nu alle kan vende den lidt POST CORONA til en forståelse for hinanden accept, at vi ikke peger fingre af dem der drøner rundt og skal alt muligt, samtidig med de extroverte ikke ser på os som freaks
    ... vi introverte, eller jeg havde ihvertfald problemer med at kunne/måtte sige nej, at få folk til at forstå at mit manglende behov for fx fester, ikke handlede om dem, om jeg brød mig ordentligt om dem osv, men at det handlede om mig og hvordan det drænede mig ... Utallige er de gange jeg har sagt ja tak til en fest når invitationen kom i goood tid, og lige så utallige er de gange hvor jeg så uger i forvejen får det dårligt og bare har tænkt kunne jeg dog blive synligt syg lige dagene omkring ...

    og vi introverte så, ved ikke om vi gør det, men finder forståelse for at nogle gør lidt mere end andre i denne tid, selvfølge under de korrekte forholdsregler og anbefalinger ... men måske i sær efter bare at kunne være som vi er ...

    må sige en del ekstroverte må i denne tid, hvis de tænker over det føle hvordan det er at være tvunget af regler og forventninger i samfundet og hvilket helvede det er nogle dage, når man ikke trives med det ... det har imo være de introvertes hverdag i mange år ...




  • #32   11. nov 2020 CH - ja og så må der også være kæmpe forskel på at være en familie med småbørn - som os (der oveni bor på landet med masser af dyr osv) og så familier med teenagere, enlige, ældre eller bare par uden børn.

    Vi er jo F.eks i forvejen vant til ikke at tage ud efter puttetid osv. Byture er mange år siden, restaurantbesøg er en sjældenhed osv - så for os har det jo ikke den store betydning med nedlukning kl. 22 osv.

    Vi har ingen der går glip af fester, introforløb, studieture osv


  • #33   11. nov 2020 Det er om at nyde alle de gode ting ved en langsom og stille verden mens vi har dem smiley

  • #34   11. nov 2020 Jeg er overhovedet ikke ked af de her restriktioner smiley

    Jeg elsker, at folk ikke inviterer mig til alt muligt, som jeg skal finde på undskyldninger for at undgå smiley også elsker jeg at folk ikke krammer mig! Jeg synes alt det der krammeri er en uvane smiley

    Selvfølgelig er det lidt træls, at jeg ikke fik hundehvalp - blandt andet pga corona, men det er ikke jordens undergang, og der kommer bare en anden.

    Jeg ses kun med de samme få mennesker - min familie. Til gengæld skriver jeg hver dag med de få venner, jeg har.

    Det er nok min introverte personlighed, som snakker smiley Det eneste jeg sådan rigtigt savner er at komme ud og spise.


  • #35   11. nov 2020 jamen Radar du skal da have en langtbortefra krammer og mange mange ønsker om du kommer hel igennem denne for33333##tid smiley

  • #36   11. nov 2020 Jeg er træt af corona ... jeg savner sociale arrangementer, jeg savner mine kollegaer, jeg savner at tage bar på efter kl 22, jeg savner såååå meget!

    Det eneste gode ved det, er at jeg kan stå op 5 minutter før jeg skal møde, og jeg kan tage min dyne med på arbejde.. smiley


  • #37   11. nov 2020 Jeg har det ikke fantastisk pt, men det har meget mere med min depression at gøre, end med Corona restriktioner. Men jeg har så også besluttet mig for, for måneder siden, at jeg ikke rigtig læser op på ting, fordi det får min hjerne til at køre i spiraler.

    Jeg er vild med at jeg kan vende mit døgn helt på hovedet uden problemer. Nu skal jeg så til at starte op med ugentlige samtaler på jobcenteret igen, men jeg ville ønske jeg kunne blive hjemme.

    Jeg bruger en del tid hos mine forældre. De bor godt nok i en anden kommune, men jeg kommer frem og tilbage i bil hver gang, og jeg bliver i flere dage pr gang.

    Selv efter at have været hos mine forældre i bare et par dage er jeg helt klar til at komme hjem og være alene igen haha

    Det eneste jeg virkelig savner er at tage på besøg hos hundevenner, passe hunde og tage til udstillinger. Jeg SAVNER kontakten med hundene. Men det kommer tilbage en dag, så jeg overlever.

    Og så er jeg ikke vild med at bruge mundbind, men det hjælper at jeg ikke går udenfor så ofte haha


  • #39   11. nov 2020 Langsommere, mere stille smiley
    Det er min ihvertfald og det er SÅ dejligt smiley


  • #41   11. nov 2020 Haha - jeg har været politisk interesseret i mange år og hvad det angår, er det same old smiley
    Men mange flere interesserer sig for det pt.


  • #42   11. nov 2020 Mit arbejdsliv er bestemt hverken stille eller langsomt. Og i visse områder, er naturen heller ikke. Mest da alle forældre havde deres børn hjemme, og slap dem løs i skoven, så de kunne råbe af der, i stedet for hjemme smiley

    Men så er der mine små, hemmelige stier og skove, hvor der bare er helt tyst og dejligt smiley


  • #43   11. nov 2020 her er det kun min fritid der er stille ... arbejde hjemme gør vi i skoler og dagtilbud jo ikke mere, og hverdagen der er så præget af corona at børn og unge afdelingen i kommunen endelig har skrevet til undervisningsministeren at man skal stoppe med fra centralt hold at presse de målsætninger der var lagt for 2020 igennem, det går ud over både børn, medarbejdere og ledere ... hverdagen er så presset af værnemidler, ekstra rengøring, skiftende vikarer, ansættelser, sygemeldinger, og det er jo ikke bare det tingene sker, der er også en administration bagved, der håndtere indkøb, fordeling, løn, refusioner ifht fravær, en hverdag hvor man skal holde tungen lige i munden for at vide hvad skal corona håndteres og konteres med refusion for øje, og hvad skal ikke ... vi skriger på arbejdsro, mens de centrale enheder der arbejder hjemme ruller frem med planer, ændringer og nye systemer som var intet ændret i hverdagen ... så udover corona sygemeldinger, eller hjemsendelser til test og svar foreligger, så er der alm sygdom og i stigende grad kommer der pt stress relaterede sygemeldinger, og det i alle led ... folk er brugte og slidte ...

  • #44   11. nov 2020 Vi har i myndighedsafdelingen typisk ro i foråret og efteråret, og mest travlt omkring sommerferie og juletid. Hvor forældrene skændes, er fulde, banker børnene og smider dem ud, og hvor de unge keder sig, drikker sig fulde, tager stoffer, hopper i havnen eller stikker af. Men det har så bredt sig til coronatid, og vi har aldrig haft så travlt som nu.

    Vi er også mødt ind igen, og forsøger bare at få hverdagen til at være nogenlunde normal, men vi løber godt nok stærkt.

    Vi ser jo meget de reaktioner der er på opholdssteder, og det er virkelig op ad bakke, at de anbragte ikke kan få den ro og stabilitet, som jo egentlig er årsagen til at de er anbragt smiley


  • #45   11. nov 2020 Jeg må indrømme, at naturen heller ikke var stille i dag hos os, da jeg havde bestemt mig for at cykle en tur til skoven med hvalpen. Tror vi mødte 7-8 hunde og mindst lige så mange løbere (plus alle de andre gående). Det er som om alle i Århus kribler ud af deres huse og må myldre til skoven liige før tusmørket falder på...

    Jeg glæder, glæder, glæder mig til jeg kan komme til Nordjylland i sommerhuset og gå en god frisk tur på stranden eller i skoven i FRED smiley smiley


  • #46   11. nov 2020 Fünke vores skov og strande er også befængt med mennesker nu.
    Alle de steder vi kunne gå løs med hundene i nærområdet, vrimler med mennesker nu.

    Så nu køre vi helt ud af byen og lufter.


  • #47   11. nov 2020 Altså jeg er jo heldig som sædvanlig.

    Jeg bor i Tyskland nu, og der har man åbenbart besluttet at alle hunde er gode og søde uanset størrelse.

    Jeg kan nu slippe min køter løs, og lade ham løbe frit i området af hvor jeg bor. For ingen ser surt eller nervøst efter ham?

    En gang er det sket, at han ikke adlød mig, og det er på den daglige rute, hvor jeg går rundt om et hjørne hvor det er et stort skur, og der fløj han pludselig afsted og jeg hører ham gø spændt?

    Jeg kan høre en råbe "du bliver her" (på Tysk), og en stor mand kommer grinende ud med køteren, der ser yderst forbavset ud (altså fremmede rør ikke ham aldrig)! Altså som i, hvad fanden sker der her?

    Det var jægere der var ved at rense ænder (skolde og fjerne fjer). Klart synes han at den duft er for vildt lækker.

    Jægeren der bare havde taget køteren, var ikke engang sur. Jeg var i gang med at undskylde for vildt, da han siger: "Det er køter nummer 3 her til morgen, det er da meget naturligt med det vi laver? og så grinte han"

    Yep, i Tyskland er hunde lidt nemmere at have. Jeg har oplevet to hunde man ikke skal komme i nærheden af hvor jeg bor, og det er to Maller (de er skrappe), og min han er ret nervøs ved dem. Men ejeren har dem i snor hele tiden, da hun godt ved det.

    For mig er dette favre nye verden! Jeg savner næsten ikke engang at rejse... smiley


  • #48   12. nov 2020 Noo hvor surt Krøllet! Men det giver jo god mening, nu hvor så mange kommuner er lukket ned igen. Bare træls når man plejer at kunne gå i fred, hehe

  • #49   12. nov 2020 Ja!
    Vi har en skov, en lille kilometer fra hvor jeg bor.
    Der plejer vi at kunne gå alene indtil folk får fri fra arbejde.

    Sidst vi var der nede, mødte vi 4 hunde bare på vej derned!

    Men pyt. Vi får trænet lidt "så hold dog kæft, når de andre går forbi" smiley haha


  • #50   12. nov 2020 Umi er i skarp træning til by-hund så vi kan komme rundt og opleve en masse tyske byer når coronaen (selvfølgelig) forsvinder som dug for solen i 2021 smiley Indtil videre opfører man sig som en blæksprutte der skal være otte steder på én gang når man går på gågaden. Vi håber det bliver bedre, så tyskerne ikke synes vi er ALT for pinlige

  • #51   12. nov 2020 Hahaha Krøllet. Vi får dælme også trænet "du kan godt gå forbi en hund" på livet løs! Det er lidt lettere, når man kan gå alene, og ikke sådan bliver udfordret smiley

  • #52   12. nov 2020 Ja vi går også nede i gå gaden.
    Baby tror han er Guds gave til mennesket, så vi får frisket "ignorer de søde mennesker" der smiley

    Det er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget! smiley


  • #53   12. nov 2020 Jeg er vild med, at der nu er regler for afstand, hilsen osv.
    Før kunne man blive i tvivl om det var at give hånd eller kramme, men nu må man bare vinke. Det er da meget nemmere.
    Børnene trives med de færre arrangementer, opdeling af klasser og afstand i skolen.


  • #54   12. nov 2020 Det lidt pudsige for mig er at i alle mulige personlighedstest, som man bliver udsat for ude på arbejdsmarkedet, kommer jeg ud som extrovert. OK - det er så ikke enten eller; alle har både extroverte og introverte træk. Jeg har ingen problemer med at interagere med fremmede eller stille mig op foran en stor forsamling og holde et oplæg, give et foredrag eller sådan noget. Men jeg nyder ganske enkelt hver sekund af denne her tid. Jeg skal ikke haste afsted fra mødelokale til mødelokale, jeg skal ikke se 'social' ud og virke superglad for at skulle sidde i et mødelokale sammen med 5-10-20 andre mennesker. Det hele kan foregå på MS teams i god ro og orden. Og jeg er så meget mere koncentreret om mødet på teams end jeg er i stand til når jeg sidder fysisk sammen med andre. Og så elsker jeg STILHEDEN - fraværet af den evige baggrundsstøj af stemmer, tastaturer, skridt osv. Normalt sidder jeg med sådan nogle høretelefoner på, der lukker støj ude, det meste af dagen for at kunne koncenterer mig. Det er faktisk ikke særlig behageligt. Jeg er lidt nået frem til at det er nok det der betyder allermest for mit mentale velvære end noget som helst andet i verden er stilhed. Og den er der virkelig meget af for tiden især herude når der så ikke engang i mellem kommer en flyver henover højt oppe smiley

  • #55   12. nov 2020 Jeg tror heller ikke nogen, der ikke kender mig godt vil tro, at jeg er introvert.
    Jeg kan sagtens smalltalke, har intet imod at tage ordet når der er mange mennesker, kan godt tale til en flok, og er god til at arbejde i både større og mindre grupper.

    Men når det kommer til private mig, så er der komplet lukket smiley



  • #56   12. nov 2020 Jeg har en fornemmelse af, at man nogen gange lægger noget andet og mere i at være introvert, end der behøver at være.

    Jeg oplevede de sidste år, jeg arbejdede, at der var rigtig meget fokus på om folk var introverte eller ekstroverte. Vi var på et tidspunkt på en 2 dages workshop omkring netop det. Der blev sagt helt klart, at det ene ikke var bedre end det andet, og at de fleste arbejdspladser var mest optimale med begge typer personligheder ansat. Men når man læste de tillægsord, der i materialet blev hæftet på de to typer, så virkede det ekstroverte nu klart mere attraktivt end det introverte. Heldigvis er det jo ikke fuldstændig enten/eller for de fleste, men en skala, hvor man ligger mere i den ene ende end i den anden.

    Jeg viste sig at være introvert, hvilket jeg også selv vil beskrive mig som. Ikke nogen overraskelse der. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan tale i forsamlinger, arbejde i grupper, osv. Jeg er ikke god til at smalltalke, men ellers kan jeg sagtens fungere i sociale sammenhæng.

    Men jeg lader op ved at være alene. Og det er for mig en af forskellene. Jeg kender folk, der slet ikke trives med eget selskab, og tydeligt lader op med masser af mennesker omkring sig. Jeg ville virkelig savne tid for mig selv, ture alene med mine hunde osv., hvis jeg ikke kunne få det.



  • #57   12. nov 2020 Jeg har ikke været særlig påvirket af corona restriktionerne.

    Jeg bor alene på landet med mine hunde, så jeg har gået mine ture som jeg plejer både alene og med venner. Der har været lidt mindre socialt samvær end normalt, og visse udflugter og familie komsammener er faldet væk. Men det har været fint alligevel. Jeg har ikke det store behov for krammere.

    Jeg kan så godt begynde at mærke det nu, hvor det kolde vejr sætter en stopper for udendørshygge bortset fra gåturene. Det har jo været et vejrmæssigt herligt forår og sommer, og jeg har brugt haven enormt meget. Og det har været nemmere at være sammen med folk, når man kunne være ude. Det er lidt mere trist at komme ind i november, end det plejer at være. Der går lidt mere tid foran skærm og tv end normalt. Indkøb foregår noget hurtigere end normalt pga. mundbind, som jeg ikke bryder mig om at have på.

    Men i det store hele kan jeg bestemt ikke klage.


  • #58   12. nov 2020 jeg har heller ikke problemer med at være i større forsamlinger, jeg arbejder også med og blandt en masse mennesker, og har masser af arbejdsmæssige relationer, jeg kan sagtens holde oplæg og tale foran mange ... men jeg er ikke god til small talk, jo hvis det er ganske kort, men er det i længere tid foretrækker jeg noget med mere substans, derfor er det bedst i proff sammenhæng ... jeg kan faktisk godt få mere energi af at være på arbejde, udføre noget, føle jeg gør en indsats der hjælper andre, men privat dræner sådan noget fest samvær mig, det der med at sidde til middagsselskab ... det er fint når ungerne kommer med påhæng ... men de går igen efter nogle timer .. skal jeg fx til noget en lørdag aften så føler jeg slet ikke jeg har weekend og det dræner mig ..

    jeg lader også op med fred og ro ... hundene i skoven, sidde med computeren eller læse bøger


  • #60   12. nov 2020 Radar øv...hikikomori skal man trods alt helst ikke ende som. Det er ikke specielt sundt med isolation. Uanset hvor introvert man ellers er.

    Her har det været rart med mindre biler på vejen i foråret, men den sidste tid har der været ekstremt mange. smiley
    Jeg elsker når der holdes afstand alle steder...
    Og at hele familier -inkl. råbende unger ofte ikke er ude at handle samtidigt.
    Benzinpriserne var en overgang også helt ok
    Jeg fik købt ny bil og der var de der indefrosne feriepenge da et fint lille tilskud.
    Mine patienter i ambulant behandling fik langt mere ro på en periode


Kommentér på:
Situationens fordele

Annonce