
Tilmeldt:
8. okt 2007 Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 241 Svar: 15.308
Terrorforsikringslov Terrorforsikringslov
Hejsa
Jeg har lige modtaget et brev fra mit forsikringsselskab ang. denne lov, som jeg slet ikke vidste vi havde i DK, og slet ikke, at vi nu som privatpersoner, skal gøres opmærksom på den.
Det virker ret malplaceret, og ret skræmmende, at vi er kommet hertil ...
Malplaceret fordi det er mit hunde/katteforsikringsselskab, som sender dette ...
"NY STATSLIG TERRORFORSIKRINGSORDNING SKAL DÆKKE SKADER EFTER NBCR-TERROR
Folketinget har vedtaget en ny terrorforsikringslov med ikrafttræden 1. juli 2019.
Med loven sikres det, at private personer og erhvervsvirksomheder kan få erstatning som følge af terrorskader, som skyldes brugen af nukleare, biologiske, kemiske eller radiologiske våben, såkaldt NBCR-terror. I henhold til loven hæfter staten fremover for skader forårsaget af NBCR-terror via den statslige forsikringsordning, der forvaltes af den offentlige myndighed Terrorforsikringsrådet.
Forsikringsordningen dækker skader på bygninger, løsøre, jordområder, motorkøretøjer og skibe, der bliver beskadiget, forurenet eller uanvendelige på grund af terror af den art. For erhvervsdrivende kan ordningen desuden dække driftstab.
Hidtil har risikoen for sådanne skader i betydeligt, men forskelligt omfang været forsikret via de almindelige forsikringer for bygninger, løsøre og motorkøretøjer m.v.
Ændring af dine forsikringsbetingelser
Med den nye statslige forsikringsordning, hvor NBRC-terrorskader på de omfattede genstande fremadrettet betales af staten, er den hidtidige tingsskadedækning for NBRC-terror, som ellers måtte have været omfattet af dine egne forsikringsdækninger for brandrisiko hos os, ophørt pr. 1. juli 2019.
Forsikringen dækker således ikke direkte eller indirekte skader som følge af terrorhandlinger ved brug af nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben (såkaldt NBCR-terror). Hvis Terrorforsikringsrådet træffer afgørelse om, at der er indtrådt en NBCR-terrorhandling, kan der ydes erstatning fra den statslige erstatningsordning for NBCR-terrorskader på brandforsikrede genstande, som er omfattet af loven.
Nærværende oplysning om ændring af dine forsikringsvilkår skal betragtes som et tillæg til de gældende forsikringsbetingelser. Da denne ændring af dine forsikringsvilkår ikke betragtes som væsentlig, idet den statslige forsikringsordning fremover dækker tingskader grundet NBRC-terror, gælder der ingen adgang for forkortet opsigelse af dine forsikringer med henvisning til ændringen. Du modtager ikke nye forsikringsbetingelser, men skal gemme dette brev, der er et tillæg til dine forsikringsbetingelser.
Skade som følge af NBCR-terror
Det er Terrorforsikringsrådet, som beslutter, om der er sket en terrorbegivenhed, der er omfattet af loven.
Eneste generelle betingelse for ret til erstatning efter den nye lov er, at de beskadigede genstande er forsikret mod brandrisikoen. Det betyder, at der skal være tegnet en forsikring for genstanden, som omfatter risikoen for brand.
Hvis der sker skade som følge af NBCR-terror, skal skaden fortsat anmeldes til det forsikringsselskab, hvor du har de beskadigede genstande forsikret mod brandrisikoen, da de danske forsikringsselskaber, herunder Dyrekassen Danmark v/Concordia Forsikring håndterer sagsbehandlingen for staten. Vi vil således taksere skaden og opgøre erstatningen, hvorefter udbetaling sker fra Terrorforsikringsrådet.
Reglerne om erstatning for skader, som skyldes NBCR-terror, findes i en særlig bekendtgørelse, der udstedes af erhvervsministeren. Har der som følge af skader været udbetalinger fra staten, skal der via en afgift, som pålægges alle forsikringstagere med branddækning, ske tilbagebetaling til staten. Afgiften er som udgangspunkt 5 % af forsikringspræmien.
Spørgsmål
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen Dyrekassen Danmark "
Andre der har fået sådan et hyggeligt julebrev?
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 1317 Hunde: 1 Emner: 203 Svar: 13.509
Ville hunde og katte gøre det under et bio-terrorangreb?
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 241 Svar: 15.308
jun 2009
Følger: 50 Følgere: 253 Hunde: 3 Emner: 425 Svar: 10.608
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 241 Svar: 15.308
jul 2007
Følger: 1 Følgere: 22 Hunde: 3 Emner: 92 Svar: 10.931
Jeg fik E -mail fra Yousee ang. lukning af bredbånd . ….. Ringede til Yousee og de havde ikke sendt det , men det var en FUP mail .
Jeg har også fået Fup-mail fra POST NORD om noget restporto på Kr. 20,-… det kender jeg flere , der har fået.
Der kommer ret meget Fuphalløj lige for tiden.
Ikke at jeg siger at dette er FUP …. men JEG ville tro det var FUP.
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1467 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 30 Svar: 29.990
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 241 Svar: 15.308
Det ser ud til at mange har fået den. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor ingen nævnte det, på de sociale medier, for det er da ikke en skøn mail at få, at landet nu har forberedt sig på forsikring i forbindelse med terror ...
apr 2018
Følgere: 667 Svar: 5.766
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 241 Svar: 15.308
jun 2017
Følger: 43 Følgere: 260 Hunde: 2 Emner: 67 Svar: 2.876
Ikke fordi at det ikke kan lade sig gøre, det kan det godt, men i forhold til udbytte vs hvad det ville kræve, så tror jeg at hvis man havde de evner, så er der nemmere måder at få større udbytte på.
Terrorforsikringslov