Muskelhunde {{forumTopicSubject}}

Hvad synes I om muskelhundeproblematikken? og DKKs håndtering af samme? hvad tror I DKKs mål er??

www.berlingske.dk torsdag den 15. februar 2007 kl. 22:29

Antallet af dræberhunde stiger


Af Elisabeth Lumby
I de sidste to uger er tre mindre hunde blevet dræbt og én hårdt kvæstet af store hunde af kamphundetypen. Hundeloven giver politiet hjemmel til at pålægge ejerne af farlige hunde, at hundene skal føres i snor og have mundkurv på, og nu kræver Dansk Kennel Klub, at loven følges.


Forleden blev en tre år gammel Fox Terrier, der var i snor, overfaldet og bidt ihjel af en løsgående blanding af en amerikansk Staffordshire Terrier og en Pitbull Terrier, da dens ejer var ude at gå tur med den på Østerbro. Overfaldshunden og dens ejer er endnu ikke pågrebet.

Og det er ikke længe siden, at en anden terrier blev flået i småstykker på Christianshavns Torv af en hund, der også var af den såkaldte powerdog- eller muskelhundetype.
»Alene i løbet af de sidste to uger har der været fire overfald, hvoraf de tre endte med drab, og inden for det sidste år er der mindst ti tilfælde, som vi har kendskab til. Det er et meget stort problem, som vi hører om fra hele landet,« siger kommunikationskonsulent i Dansk Kennel Klub Vibeke Knudsen.

Voldsom stigning

På bare fem år er antallet af muskelhunde steget eksplosivt fra 1.000 til 20.000 hunde, skønner foreningen.

»De er avlet frem til at have mange muskler og høj tændning og går rundt som tikkende bomber,« advarer Vibeke Knudsen.

Der er et stort gråt marked for disse powerhunde, der kommer fra udlandet og ofte annonceres i den Blå Avis.

»Det er heldigvis yderst sjældent, at de overfalder børn. Det sker, at ejeren bruger dem som våben og pudser dem på andre voksne, men det er først og fremmest hunde, der trigger dem. Der er en hund i hvert fjerde danske hjem og mange tusinde almindelige hundejere tør ikke gå tur med deres hund eller lade deres børn lufte den, selv i dagtimerne, af skræk for at få den bidt ihjel,« siger Vibeke Knudsen.

»Vi har en ret stor marginaliseret gruppe i samfundet, der har et behov for at markere sig i en machokultur og indgyde ikke bare respekt, men direkte angst ved hjælp af sådan en muskelsvulmende hund, der meget ofte er påvirket af steoider,« siger Vibeke Knudsen.

»To hunderacer, nemlig Pittbull og den mere sjældne japanske Tosa, er forbudt i Danmark, men 50-100 andre racer har den paoalogiske aggression i sig, der gør at man kan bruge dem til kamphunde, ofte ved at blande dem. De findes ikke alene i visse rocker- og indvandrergrupper, men også i det såkaldte street-miljø, hvor seje piger har udskiftet rotten med en kamphund for at signalere, at de ikke er del af Labradordanmark. Men de aner ikke, hvad de har med at gøre,« fortsætter Vibeke Knudsen.

Ønsker hunde i snor

Derfor ønsker Dansk Kennel Klub, at politiet udnytter paragraf 6 i Hundeloven, der blev strammet i 2003, så politiet kan kræve, at hunde, man vurderer er farlige, skal føres i snor og - i hvert fald for hanhundenes vedkommende - bære mundkurv, når de færdes i det offentlige rum.

»Men der skal åbenbart ske et overfald, før politiet faktisk pålægger ejeren at sørge for snor og mundkurv. Derfor har vi netop bedt om foretræde for Folketingets Retsudvalg for drøfte, om intentionerne i Hundeloven kan blive til realiteter, f.eks. gennem en administrativ vejledning, eller om loven skal suppleres med et snor- og mundkurvspålæg for visse typer af hunde,« siger Vibeke Knudsen.

»Problemet er, at frontmedarbejderne hos politiet ikke ved, hvad de skal gøre, når man gør opmærksom på, at der er en potentielt farlig hund i nabolaget. Og hvis frontmedarbejderen giver sagen videre til politiets jurister, går den død der, fordi de heller ikke ved det. Derfor ønsker vi dels, at der ligger en vejledning til, hvordan Hundeloven kan bruges hos den vagthavende, og at der oprettes et centralt register, hvor alle sager skrives ned,« siger Vibeke Knudsen.

Tom Behnke, retsordfører for de konservative i Folketinget og selv tidligere politibetjent, anbefaler Dansk Kennel Klub at gå direkte til justitsministeren og rigspolitichefen.

»Jeg vil selvfølgelig lytte efter, hvad de har at sige, når de møder frem for Retsudvalget, men mulighederne for at gribe ind, er allerede til stede for politiet. Det er jo i forvejen forbudt for alle hunde at færdes uden snor, og det skal naturligvis have konsekvenser for både hunde og ejere, hvis de ikke gør det og da især, hvis de angriber andre,« siger Tom Behnke, der mener, at nu hvor politkredsene efter Politireformen er blevet meget større, vil det være muligt at afsætte to betjente i hver kreds til at specialisere sig i problemet med de farlige hunde.