{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.278 visninger | Oprettet:

Ny i barf - nu tror jeg vi skal prøve det {{forumTopicSubject}}

Hej alle

Jeg har brug for jeres hjælp, næsten helt ned på børnehaveniveau smiley Jeg har så mange gange forsøgt at læse om barf, men al den viden stresser mig lidt (meget) og forvirre mig. Jeg beklager, men min hjerne kan ikke rumme det smiley

Ikke desto mindre tror jeg, at vi er klar til at prøve det. Udslaget kom i dag, da jeg kom hjem til en hund med en kæmpe ILDrød plamage på brystet, der var på nippet til at bløde.
Han er jo testet i hoved og r**, og ingen kan finde ud af hvad han fejler. Så løsningen fra dyrlægen er medicinering ud i den blå luft. Det er jeg ikke til endnu. Og nu står vi så her. Jeg vil gerne kunne hjælpe ham, og valgte et "godt" tørfoder, god olie, og ikke alt mulige crapgodbidder osv. Det er nok bare ikke nok.. For hvor godt er godt foder så også lige? Det er stadig fyldt med alt mulig lort nok. Og når vi andre spiser økologisk og sundt, så bør hunden vel også undes det. Hvis i vil hjælpe mig smiley

Han er JRT, 4 år gammel, 9.7 kg. Kastreret, enebarn og frygteligt forkælet. Han får rå ben indmellem, og det tåler han egentligt godt.

Jeg vil gerne give ham mad af god kvalitet - gerne økologisk, og fra et dyr der har haft et bare nogenlunde anstændigt liv. Skal jeg til en slagter, eller kan jeg købe god kvalitet ved et barfcenter- som ikke er fra dyr pumpet med medicin osv.

Jeg læste noget om hvordan man fordeler andelen af ben, kød og fedt (lige nu kan jeg bare ikke huske det).
Men skal han så have ben hver dag? Og jeg er så hunderæd for at han bliver kvalt i dem/ødelægger tænderne, skraber ganen osv. Jeg tænker at især skrog osv er skarpe. Er jeg bare en pyllerfis?

Jeg har også læst at det ikke er alle hunde der kan tåle det. Det er der vel også reel chance for at min ikke kan?

Hvis han ikke så godt tåler for meget protein, så er det vel ikke så smart at barfe, eller hvad?

Hvor mange dyr skal jeg veksle imellem?
Vi får øko. oksekød fra et lille landbrug, hvor de også har kalve. Der håber jeg at kunne få noget indmad og kød fra - det er vel en god ide?

Han får en lakseolie nu af god kvalitet. Jeg kan læse at han også skal have nogle grøntsager. Er noget bedre end andet? Han spiser kartofler, gulerødder, ærter, og ja det er vel det + jordbær og hindbær. Skal jeg give ham det, eller noget andet?

Og er der andet jeg skal tænke på??

Og igen, skal han virkelig have det hele råt?? Det er stadig så overskridende for mig...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ny i barf - nu tror jeg vi skal prøve det
  • #1   1. okt 2013 Du starter ud med 2% af hundens ønskede kropsvægt.

    Fordeling mellem kød og ben klarer dyrene fint selv, så fodrer du med kød men ben i, så burde den få hvad den skal have.
    - Kylling, and, kalkun, due, fasan, fisk (med hoved og det hele *mmmnnn*) er superduper, og alt kan spises.

    Større dyr er det ikke så let at spise sig ud af, men ribben burde han godt kunne fortære, og er de ikke så kødfulde, så giv en bøf ved siden af smiley

    ... Så er det ikke så bøvlet med kød kontra ben længere, vel? Bare tænk hele dyr smiley

    Insmad skal de ikke have så meget af, jeg gav fuld ration 1 gang om ugen. Du kan også dele det ud, men Kaoz spiser kun indmad, hvis han får valget.
    - Lever er lækkert, det brugte jeg mest. Hjerte også, men det "tæller" for kød, ikke indmad smiley

    Om du giver grønt eller ej... Jeg gjorde ikke, men mange gør.. Kallun brugte jeg heller ikke, kun tørret som snacks.

    Han fik kød, intet andet min hund smiley

    Du kan bruge alt råt, og ja, det hele er råt når man råfodrer smiley
    - Nogle koger grønt eller ris og tilsætter, det er en smagssag smiley

    Flere spørgsmål?


  • #3   2. okt 2013 Velkommen til et bedre hundeliv smiley

    Når hunden nu er allergi plaget kan du med fordel supplere ovenstående med et tilskud der hedder Hokamix forte - det super godt mod allergier - og et helt naturligt produkt lavet af urter.
    Når det går bedre med allergien så kan du gå over til Hokamix 30, som er et vitamin tilskud - igen af urter. Olie som du selv nævner er også vigtig.

    du kan læse mere her:
    http://www.greendog.dk/shop/hokamixforte-pulver-til-335p.html

    Vedr hvor du kan købe Barf, så nævner de andre det jo allerede, men har du mod på at handle i udlandet, så kan jeg anbefale dig at gå ind og se denne hjemmeside - https://www.das-tierhotel.de/
    Det er en super kvalitet!

    God fornøjelse


  • #8   2. okt 2013 Det røde udslæt kan du bade/duppe i kold kaffe, det er fantastisk til udslæt smiley

  • #9   2. okt 2013 Årh 1000 tak for jeres hjælp. Jeg er ellers ikke tabt bag en vogn - men på det her område er jeg bare tabt. Ikke så meget mere dog.

    Altså fugl og fisk - så langt så godt. Det er han heller ikke så vant til at få.

    Men er der ikke højt proteinindhold i den slags kost her? Og det er jo ikke godt for alle hunde, og jeg er i tvivl om det er godt for Milo. Det har i hvert fald gået galt hver gang han fik foder med højt proteinindhold. Men omvendt ved jeg jo heller ikke om det lige var dét....

    De ben der... Puha, jeg kan slet ikke forstå hvis han kan tygge dem. Jeg er lettere angst for at stikke ham sådan et kyllingelår. Kan han overhovedet gnave det fra hinanden? Jeg er jo bange for at han bliver kvalt i de ben.. Eller de skære ham.
    Sådanne små ben i et skrog, de kan jo nemt sætte sig fast.


  • #10   2. okt 2013 Og jeg vil lige høre jer andre, om i også har erfaring med det her hokamix?? Skal jeg tage den med om bord?

  • #11   2. okt 2013 Kyllingeben rå, de er bløde og bøjelige smiley De kan godt spintre/knuses, men stykkerne kan bukkes og bøjes, og stikker ikke hul på noget smiley

    Protein, der er behandlet, og protein der er råt er ikke det samme; hunden optager det rå anderledes, og du kan derfor ikke regne helt med proteinindhold i tørkost kontra råfodring smiley

    Nogle hunde fungerer slet slet ikke på råt, og andre er same/same som tørkost, mens andre igen stortrives, så vær ikke mere bange for at prøve råt, end du er for at skifte tørkostmærke smiley

    Taber hunden sig, så giver man mere mad, eller tilsætter federe kødtyper eller endda rent fedt *mmmnn* smiley

    Tager den på, så sætter man fodermængden ned, eller skifter de fede kødtyper ud. Det er slet ikke så bøvlet smiley

    Jeg pakkede portionsposer (1 pr dag), og dem kom jeg i ugeposer - på den måde var jeg sikker på en varieret kost, og skulle ikke huske hvornår der var givet dit og dat, men kunne trygt regne med, at når posen var tom, så havde han fået varieret og rette mængde ben og indmad smiley

    Jeg gav kun ben han kunne spise helt, hyggeben (rørknogler fra store dyr) gad han overhovedet ikke, grønt gad han ikke, kallun gad han ikke, hakket kød gad han ikke... og jeg rettede bare ind, og fandt andre kødtyper, andre produkter og tog det lidt henad vejen smiley

    Det er virkelig virkelig ikke så besværligt, og der skal alligevel en del til, før hunden ligefrem lider under evt fejlernæring, du vil se de tidlige reaktioner, og reagere ud fra dem jo smiley

    Hop du bare ud i det smiley

    Hokamix og andre tilskud gav jeg ikke, men hvis du synes, så prøv det smiley


  • #12   3. okt 2013 Marianne - jeg var også lidt pylret med kyllingeben i starten, og der gjorde jeg det at jeg "hakkede" bene i grovere stykker med en kødkniv, så der ikke var så voldsomt.
    Det hjalp mig til at komme igang og hundene åd det med velbehag.

    Du kan starte med vinger, der er også forholdsvist nemt at tygge - bare start i det tempo der passer dig. Husk også at der altid skal være kød på benene aldrig ben uden.


  • #13   3. okt 2013 Tak. Jeg tænkte selv vinger i dag.. Og så har jeg givet ham lidt rå fisk i dag. Kulmule fra fiskehandleren (jeg tog de 3 ben ud der fra i smiley ) og det var så grænseoverskridende for mig.. Han åd det godt nok med velbehag! Men jeg starter virkelig småt, det kan jeg mærke nok er en god ide.
    Jeg har fået anbefalet et barfcenter i Tommerup, hvor jeg tror vi kører forbi i morgen på vej hjem fra dyrlægen, hvis vi kan nå det. De skulle også have øko. og så kan jeg da også tale med en ansigt til ansigt.

    Men det var første skridt i dag smiley Jeg har gemt noget af det til i morgen.


  • #14   3. okt 2013 Ja og så har han så lige kastet al maden op igen. Hvad skal jeg lægge i det? Han fik vel 4 stykker råt fisk på 2x2 cm vil jeg tro + hans alm. foder. Og han kaster sjældent op.

  • #15   3. okt 2013 At mavsen ikke er helt sikker på det rå smiley
    - Ufarligt er det dig..

    Giv ham evt kyllingelår i morgen, intet tørkost og se hvordan mavsen tager det smiley
    - Som sagt er det faktisk ikke alle hunde, der trives med det rå, men vi krydser fingre smiley


  • #16   4. okt 2013 Marianne - nogle gange, specielt når det er lever, hest og fedt, så kommer jeg det lige på en bradepande og så i ovnen på 100-120C i ca. 10-15 min, så det er lidt stegt udenpå, men halvvejs rå indeni. Min tæve tåler nemlig ikke hverken hest eller lever rå, så får hun total tynd mave. Det gør hun ikke hvis det kommer en smut i ovnen. Det kunne være du skulle starte med det... MEN ikke noget med ben i - jeg tænker måske lidt på fisken... uden ben.
    Det ville være en mulighed for en blid start.


  • #18   6. okt 2013 Jeg har ikke været på her i flere dage, men jeg læst jeres beskeder.
    Vi er ikke kommet længere i det rå, fordi vi har haft så giga travlt hele weekenden. Så jeg har ikke fået fremskaffet den her kylling.

    Jeg er altså virkelig nervøs ved at give ham ben, og derfor ævler jeg nok meget om det,beklager på forhånd. Men når jeg hele tiden hører om de her skræmme historier om ben der sætter sig galt i halsen, og om jeg virkelig vil risikere at miste min hund pga. det, så bliver jeg sku da bange! Også selvom i sige det modsatte. Jeg har som sådan intet problem tankemæssigt mere i at give ham råt kød. Det er benene jeg er bange for. SKAL han have de ben? Eller kan han få noget andet i stedet for?

    Vi kørte ikke ud til det barf center alligevel, da Stine skrev at det ikke var godt.

    Den anden dyrlæge vi var ved i fredags undersøgte han da lidt grundigere end vores normale dyrlæge gjorde, hvilket var rart. Men self. var han fin i huden, ingen mærker, poterne fine, øjnene fine og hvad har vi. Så hun blev jo ikke meget klogere, men sagde også, at det var en stor kasse at åbne op for. Altså allerigi/overfølsomhed.
    Hun spurgte hvad mit mål var mht. Milos kløe/sygdom. Og jeg svarede, at han kun klør sig 2 gange om dagen, i stedet for 15, og ikke har sår osv. Så hun sagde, at jeg måtte affinde mig med at han nok skulle have 3 omgange om året på binyrebakhormon, og så kunne vi se om barf ville hjælpe. Men hun kom også med de dumme skræmmehistorier!! Men sagde også, at hun ikke vidste nok om det, til at kunne udtale sig om sammensætning osv. Men pt. er han nu på binyrebakhormon kur i 3 uger, og han har kløet sig 1 gang siden i fredags. Det er rart. Selvom det er noget giftigt lort.


  • #20   6. okt 2013 Hvis du vil give kød med ben på en nem måde, så har Rigtig Hundemad "Økohøne" grovhakket i 2 kg poser.
    Mine elsker det og jeg giver det hver 2-3. dag. Stykkerne er fint hakket og jeg har ikke stødt på skarpe ben. Prøv det!


  • #21   7. okt 2013 Hej Marianne

    Det lyder godt at du har fået hjælp til ham. Dog ville jeg til enhver tid undgå medicin hvis jeg kunne, det er jo trods alt ikke spor sundt, ligesom det heller ikke er det til os smiley
    Har du talt med dem hos VetCur? Jeg kan selvfølgelig ikke garantere dig at det hjælper, men jeg kan garantere at det har fjernet allergien hos vores hund smiley
    Held og lykke fremover


  • #22   9. okt 2013 Jeg er så glad for jeres forståelse!
    Jeg vil gerne prøve med det carnibest, men kan det passe at jeg kun kan finde en slags øko? og kan det dække hans behov + et par ben om ugen?

    Jeg har ledt efter det Vetcur, men kan ikke finde noget om deres rå? Så vidt jeg kan læse så har de lavet en linje der hedder naturals, af øko dyr, jeg kan vare ikke rigtig finde andet? Hedder det noget andet?


  • #23   9. okt 2013 Og så vil jeg lige tilbage til de rå kyllingeben.. Jeg har lige læst alle indlæggene igen igen.
    Hvis jeg skærer sådan et kyllingeben i 2 cm stykker, så kan han vel i princippet sluge det helt? Uden der sker noget? Eller er det for småt? Og får han det ud af benet han skal, uden at tygge i det? hvis han sluger det..
    Vi skal i hvert fald træne at afgive et ben. Vi kan sagtens tage hans mad - men gør det ikke, og slet ikke uden at bytte med noget. Når vi går tur og han finder noget at spise, så kampæder han det, og sluger det, hvis han kan se på mig at jeg vil tage det. Og det vil jeg jo netop gerne undgå med et ben. Tænk hvis han slugte et for stort stykke smiley


  • #25   9. okt 2013 Fantasktisk smiley
    Det er frossent så vidt jeg kan se. Han er vel en 2-3 dage om at spise sådan en pølse på 500 g - det kan det vel godt holde sig?


  • #27   10. okt 2013 Hej igen
    Her kan du se et af deres nyhedsbreve, hvor de skriver lidt omkring allergi hos bla. hunde.
    (link fjernet)

    Hvis du har spørgsmål til deres foder hjælper jeg dig gerne, skriv bare hvad du gerne vil vide, eller giv dem et ring / mail så svarer de også gerne på dette, er jeg sikker på. smiley jeg finder det heller ikke på deres hjemmeside smiley




  • #28   10. okt 2013 Råt kød kan sagtens holde sig i køleskabet i 3-4 dage, hvis kvaliteten er god. Det har vi altid gjort.

  • #29   11. okt 2013 Men hvor finder jeg deres foder henne?

  • #30   11. okt 2013 Men nu har jeg i hvert fald bestilt 5 pølser Carnibest. Vi starter lige i det små, for at se om han overhovedet kan tåle det. Men jeg er meget spændt.

  • #32   12. okt 2013 Jeg har i dag købt 7 ferske kyllingelår, og ja give ham et. Dvs. jeg startede med at prøve at hakke det i 2 cm stykker, men de blev da kæmpe store alligevel, for der er jo meget kød på. Så da der var et halvt ben tilbage, så prøvede jeg bare at sætte mig ned og lod ham gnave af det. Og manner han var vild!! Jeg kunne næsten ikke holde det. Jeg kunne tydeligt høre, at han knasede i benene, men han slugte altså ret store stykker? Og jeg gav ham den ene luns jeg havde hakket af også, og den tyggede han da lidt frem og tilbage i, og så røg hele stykket ellers ned ?!

    Ja jo, succes indtil videre... Men stadig ret grænseoverskridende.. Jeg tror jeg vil prøve at give ham et helt lår, uden at jeg holder det, for at se hvordan han egentlig vil spise det. Men han får klart ikke ben uden opsyn.


  • #35   12. okt 2013 Pia - tænker du ikke på ulve? Har jeg da aldrig hørt om hunde...?

    SKØNT du føler det går lidt bedre smiley Og at vov er så glad for det smiley


  • #37   12. okt 2013 Ja hunde tygger vel ikke maden som vi mennesker gør? Det er vel meget normalt at de sluger stykker?
    Jeg er faktisk noget mere tryg, da jeg så hvor nemt han egentlig gnavede i den knogle. Går det lige så nemt med ribben? Jeg har jo faktisk før købt sådan nogle lammeunderben til ham, som han bare fik ude i haven, uden jeg "var ved at skide grønne grise" hehe, og det er vel egentlig det samme?


  • #38   12. okt 2013 Ah... Jeg er så ikke så overbevist om, at hunde og ulve er det samme dyr.

    Ikke noget vi behøver diskutere, det er fint at have forskellige holdninger smiley


  • #41   12. okt 2013 Altså gør det rå kød ham mere træt?? Han er HELT færdig her til aften, ligger fuldkommen brak i sin stol.Det plejer han nu ikke. Og så tænker jeg jo straks mit... eller er det bare tilfældigt? Han er ikke blevet syg af det?

  • #44   13. okt 2013 Det er sku da fantastisk! Han ser nu også ud til at have det fint nok i dag. Og da jeg sagde til ham inde i sengen, at han skulle have kyllingeben til aften, der røg han ud af sengen smiley

  • #45   13. okt 2013 Nå men nu har han så fået et helt lår, som han bare fik stukket i gabet. Så grænseoverskridende for både min mand og jeg, der self. sad på afstand og gloede nøje på hunden smiley
    Det gik egentlig fint nok. Jeg havde nok forventet, at han havde gnavet lidt mere i det end han gjorde, men altså dentastick go home! (Det har han nu heller aldrig fået altså). Han sad bare med kyllingebenet på tværs i munden på samme måde, og knuste det med kindtænderne.
    Han slugte dog nogle store stykker..
    Og der var faktisk knogle med ud af hans pølle her i eftermiddags, er det normalt? altså han pev ikke eller noget, den så bare lidt mærkværdig ud, så jeg mærkede bare lige igennem posen hehe.


  • #48   13. okt 2013 Må han få røget makrel?

  • #50   14. okt 2013 Nå den er nu røget.. Men så ryger den ud.

    Skal have have et kyllingben hver aften indtil jeg får det andet hjem? Eller skal jeg fremskaffe noget andet?

    Og så skal jeg altså lige spørge igen, om han skal have ben hver dag? Sådan et kyllinegben vejer vel alligevel lidt mere end selve det kød der er på, eller?


  • #53   14. okt 2013 Altså jeg beklager.. Hvad er farskød? Hakket kød?

  • #55   14. okt 2013 Tak smiley

  • #56   15. okt 2013 Ja øvelse gør nok mester - men jeg syntes sku det er lidt svært.. Jeg gik lige op i Brugsen i dag i min frokostpause. Her gloede jeg så alle køddiske igennem, og købte så en bakke kalvelever, kalvehjerter, Osso Buco, spareribs og noget kotelet/flæsk noget. Jeg er jo ellers ikke meget for at give ham gris, men det var Bornholmer gris, så tænkte den gik an smiley

    Så lige nu har vi så 3 dyr. 3! Alle de slags, og så har jeg stadig kun 3 dyr smiley
    Vi har også nogle marvben i fryseren, tæller de som ben?

    Jeg burde jo give ham fisk, men er det fra supermarkedet ok nok, eller skal de være fra en fiskehandler/fra svigerfar der fisker selv/skal jeg selv ud med stangen??

    Men hvis jeg har kalv, kylling, fisk, gris evt. skal jeg så have flere dyr? Det tror jeg nemlig jeg kan administrere...

    Og næste "problem" - fryserplads smiley Det havde jeg da ikke lige tænkt på. Men vi har da heldigvis en skabsfryser i skuret. Den er godt nok fyldt, men det må vi jo se om vi kan løse...


  • #58   15. okt 2013 Hvor får du ged og får fra?
    And kan han også rigtig godt lide, men hvor finder man lige en fersk and (så jeg kan få ben)? - eller kan jeg nøjes med de der lår, som jeg lige kom i tanke om?


  • #59   15. okt 2013 Alle butikker (næsten) har andebryst, andelår, en hel and smiley

  • #60   15. okt 2013 Også fersk? Jeg har nemlig kun set dem frosne, og det duer jo ikke - som hel and altså.

  • #62   16. okt 2013 Jo men han kan jo ikke nå at æde en hel and inden den bliver dårlig?

    Hvordan giver i dem i øvrigt maden? Når der er ben på får ham dem på sin puf, med et håndklæde på. Men igår var der igen ben, så der skar jeg det i stykker og kom det i madskålen. Der blev ikke tygget! Normalt spiser han stille og roligt, men igår blev det skovlet ind. Det vil jeg da vældig gerne komme udenom..


  • #63   16. okt 2013 Det mest naturlige for en hund er faktisk at sluge maden lynhurtigt. Det er nok mest os der ikke er vilde med det

  • #64   16. okt 2013 Nå der skulle stå ingen ben..

    Og nå igen, det vidste jeg ikke..


  • #65   16. okt 2013 Her er der lige blevet fodret med grisehaler, det er noget de alle 3 er total vilde med smiley Selv lille fine pertit Lulu som helst ikke spiser noget hun kan blive beskidt af smiley

  • #70   16. okt 2013 Hvis jeg giver ham sådan en hel skive kød, så er jeg sku lidt bange for at han sluger den hel? I dag holdt jeg det i hånden, og så hev/tyggede han det så i sig.

    Jeg troede ikke at man måtte genfryse kød - heller ikke til hunde. Men så er det problem jo løst.


  • #72   16. okt 2013 Smart!

  • #74   19. okt 2013 Jeg er bare bange for at han bliver kvalt i de store stykker. Længere er den ikke. Trygheden kommer nok med tiden. Pt er den der ikke. Men det hjælper da på det smiley

  • #75   19. okt 2013 Og det kræver altså tilvænning. Jeg ser hvor glad han er, men ser også spøgelser.. Her til aften har han fået et kyllingelår og lidt råt hakket oksekød - som jeg ved er i orden, fordi det kommer fra en øko. ko et privat sted vi kender. Men når han så ligger og SNORKER højt, helt fladt i sin stol, og er helt væk, så bliver jeg sku stadig lidt nervøs. Nok fordi jeg læste om en hund der fik betændelse i tarmene. Så bliver jeg lidt ængstelig for om han kommer til at fejle alt muligt. Dumt måske, men jeg er en pyllerfis...

  • #77   20. okt 2013 Igår fik mine sildefiler, de har ikke tilgivet mig endnu smiley 1 spiste et par mundefulde og de var det. En anden spiste det hele, men kastede det hele op igen. Den 3 spiste det hele, men havde skidt tyndt over det hele, næste morgen og har haft tynd mave hele dagen. Så det får de ikke igen smiley

  • #79   22. okt 2013 Men de elsker tun og laks, mærkeligt. De er nok bare lidt fine på den smiley Jeg kan heller ikke skifte foder for tit, så får de tynd mave. For det første: får de aldrig det kød igen, som har givet dem dårlig mave. For det andet: for de det samme foder lidt længere tid, inden jeg går over til noget andet.

  • #80   22. okt 2013 Han får nu det hele serveret i gabet og tygger selv lidt i det, inden det ryger ned.

    Han har dog kastet op 2 gange i morges det stakkels kræ. Der har dog ikke været noget siden i morges, så vi fortsætter.
    Vi har fået friskfanget skrubber med hjem fra svigerfar, som han skal have nogle af.


  • #81   29. okt 2013 Nu har vi vel været i gang i et par uger, og det går rigtig godt. Han får slet ikke tørfoder mere, men de der pølser fra Carnibest til morgenmad - og han elsker det!
    Men han stoppede så også med sin binyrebakhormon for nogle dage siden - og mega klør sig. 12-15 gange om dagen. Huden er ellers fin nok, ingen blodige pletter eller andet.
    Nu skal der self. også gå nogle uger vel før det rigtig virker med råfodring? Jeg har lige vasket ham i dag i allergishampooen, og støvsuget huset ned, og sørger for udluftning flere gange mm., så jeg håber det hjælper!
    Dyrlægerne har jeg opgivet, de kan jo ikke hjælpe ham. Jeg vil rigtig gerne prøve at give ham noget af det Hokamix pulver, men kan så læse at der er flere slags. Skal jeg lige klappe hesten, og vente et par uger og hvad der sker med fodret, eller kan jeg bestille det nu, og begynde at give med det samme? Jeg vil så gerne kunne give ham noget der holder kløen nede - som ikke er gift.


Kommentér på:
Ny i barf - nu tror jeg vi skal prøve det

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce