{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.589 visninger | Oprettet:

Reglerne {{forumTopicSubject}}

Her er reglerne fra anjao's hjemmeside:

FORMÅL:

Legacy går i al sin simpelhed ud på at du starter med en person og lader denne vokse sig til en familie som du følger i 10 generationer.

OPSTART:

Du skal starte et nyt spil hvor din legacy familie skal være den aktive husholdning gennem hele spillet. Du må selv bestemme hvilket nabolag du vil spille i.
Udfordringen starter med en enkelt stifter som du selv laver i “Create a sim”, du bestemmer selv kønnet. Alderen skal være enten ung-voksen eller voksen. Dog kan mænd også være ældre, det vigtigste er at de skal kunne få børn. Du bestemmer selv deres personlighed.
Stifteren af familien skal bo på den dyreste grund i nabolaget, hvilket vil efterlade personen med 1.300 simoleoner til at købe inventar for. De engelske navne på disse grunde er i Riverview: 345 Riverblossom Hills Drive og i Sunset Valley: 15 Summer Hill Court. Sammenhængen mellem disse grunde er at de er store, tomme og koster 14.700 simoleoner. Det er meningen at det skal være svært i starten, og det er en vigtig del af udfordringen

Tryk for at læse resten af indlægget smiley )

REGLER:

Du må IKKE snyde. Altså ikke noget med at give dem ekstra penge eller hjælpe dem med at få humøret højt! Du må godt bruge downloadede ting så længe at pris og humøreffekt matcher de originale ting i spillet. Ikke noget med at hente en seng der får dem udhvilet på en time smiley
Alder og historieudvikling (er ikke helt sikker på de danske navne) skal være slået til, og levetid skal være sat på normal (90 dage).
Legacy familien skal være aktiv husholdning under hele udfordringen, og du må altså ikke skifte over til en anden familie. Hvis du gerne vil have en pause fra spillet bør du åbne et nyt spil og spille i dette.
Du må ikke lave ambrosia. Simmerne må gerne lære opskriften, men de må ikke forberede eller spise retten. Du må heller ikke bruge retten til at genoplive spøgelser.
Du må ikke genoplive døde simmere vha. videnskabslaboratoriet.
Simmere må ikke spise livsfrugt for at forlænge deres levetid.
Dine simmere må først blive ældre vha. fødselsdagskagen når spillet minder dig om at deres fødselsdag nærmer sig. Ikke før! Du behøver ikke bruge fødselsdagskagen, du kan også vente til spillet tvinger simmeren til at blive ældre.
Kleptomaner og skraldespandsrodere må IKKE sælge de ting de finder.

AT FLYTTE SIMMERE IND:

Alle simmere må flyttes ind i Legacy familien vha. ægteskab eller “spørg om flytte ind” bortset fra de følgende:

Simmere som spilleren selv har lavet
Simmere/husholdninger som er downloaded og importeret fra “The Sims Exchange”
Simmere som tidligere har boet i legacyhusholdningen men som har været flyttet ud.
Simmere som af din simmer klassificeres som “rig”

Du må gerne lave, downloade og importere simmere og familie i dit nabolag, men de må ikke blive en del af din familie.

Du må ikke “sammenlægge” simmere/familier med din Legacy familie. Hvis du vil tilføje medlemmer til familien skal det gøres i selve spillet ved fx. at spørge om de vil flytte ind eller vha. ægteskab.


KONCEPTER I UDFORDRINGEN:

Generationer: Stifteren af familien er 1. generation, stifterens sønner/døtre er 2. generation, børnebørn af stifteren er 3. generation osv. Udfordringen slutter når den 10. generation er født.

Stifteren: Den person du selv laver i “create a sim” til at starte med.

Legacy points: Målet med den oprindelige udfordring er at få så mange legacypoint som muligt før den 10. generation fødes.

Legacy huset: Den grund som din oprindelige simmer flyttede ind på. Du må ikke flytte familien til en anden grund under hele udfordringen. Alle arvinger skal fødes af simmere der bor i huset.

Bloodline: Enhver simmer der i sit stamtræ kan spores helt tilbage til stifteren af familien. Adopterede simmere er ikke en del af denne bloodline. Simmere der flytter ind betragtes først som en del af denne bloodline når de bidrager til fødslen af næste generation. Først når dette sker kan simmeren udefra hjælpe med at tjene point til familien.

POINTS:

Du kan tjene point for din familie på følgende måder:

Generationer: Du får 1 legacy point for stifteren og 1 point for hver generation der fødes indtil den 10. Du får hvert point ved fødslen af det første barn i hver generation. Flere fødsler i hvert generation giver altså ikke flere point. Dermed kan du som det højeste tjene 10 generationspoint ved at gennemføre udfordringen og føde den 10. generation.

Livstidsønsker: Du får 1 point for hver unikt livstidsønske der opfyldes a familiemedlemmer. Simmeren skal bo i legacyhuset og skal være en del af stamtræet for at opnå disse point. Når et specifikt livstidsønske er opfyldt af en simmer vil andre simmere der opfylder det samme ønske, ikke kunne tjene point på netop dette ønske. Der er ialt 32 forskellige livstidsønsker i spillet, og du kan altså højst tjene 32 point i denne kategori.

Portrætter: Du får 1 point for at lave et portræt af familiemedlemmer og have det synligt i huset efter deres død. Igen skal simmeren være en del af stamtræet og have boet i legacyhuset for at du kan opnå dette point. Du får dette point når portrættet er lavet og du behøver ikke vente på at simmeren dør. Portrætter er stadigvæk deres point værd selvom familiemedlemmet på billedet flyttes ud af huset senere hen. Det er lige meget hvor dygtig artisten er til at male og portrætterne må være af alle størrelser og stilarter. Dog skal simmeren have min. 5 point i at male for at kunne få muligheden for at male et “still life” billede. Simmere skal være enten ung-voksen eller voksen og bo på legacy-grunden på tidspunktet hvor billedet males, for at få et portræt point.

Legacyhuset: Du får 1 legacy point for hver 100.000 simoleoner huset er værd i dets nettoværdi. For at få nettoværdien skal du lægge den “møblerede værdi” sammen med familiens kontante beholdning. Denne kategori har et maximum på 20 point, hvilket betyder en nettoværdi på 2.000.000 simoleoner.

Aspirations belønninger: Hvis en sim tjener mere end 100.000 aspirations points, så får de 1 legacy point. Du må godt bruge aspirationspointene undervejs, det er det totale antal point gennem hele levetiden der gælder. Som med de andre sim-baserede points, så må disse kun optjenes af familiemedlemmer. Du kan optjene yderligere points i denne kategori hvis en simmer tjener 200.000 aspirationspoint i deres levetid.

FØDSEL OG ALDRING:

Når en simmer fødes eller bliver ældre, så vil de ofte få tildelt nye egenskaber (traits). Nogle gange gives disse traits af spillet, andre gange får du selv mulighed for at vælge dem. I Legacy udfordringen er alle traits tilfældige. Hvis du får mulighed for at vælge din simmers traits skal du trykke på den knap der vælger dem tilfældigt og acceptere de traits der kommer frem. Undtagelse hvis du spiller med den valgfrie regel “Family trait”, som du kan læse om senere.

DØDEN:

Simmere der dør på familiens grund kan beholdes på grunden som spøgelser, eller flyttes til kirkegården. Det er op til dig. Hvis en simmer dør og du har glemt at lave deres portrætbillede, så tæller det ikke at lave et billede af deres spøgelse. Hvis “bloodline” afbrydes af døden, så slutter udfordringen med det samme (hvis der i en generation kun er et arving (som dør) og denne ikke selv har fået et barn). Derfor er det altid en god ide at der mindst er to arvinger i hver generation, i tilfælde af at den ene dør.

INDFØRING AF NÆSTE GENERATION:

For at inføre den næste generation skal en ny simmer fødes. Adoptioner må gerne finde sted, men så er barnet ikke en del af bloodline, og tæller ikke med og kan heller ikke tjene point til familien. Hvis arvingen er mand så skal deres partner flytte ind i legacy huset inden de får en baby. Hvis arvingen er kvinde kan hun vælge at lade sin partner flytte ind, eller blive gravid mens hun ikke befinder sig på grunden. I begge tilfælde så behøver arvingen og partneren ikke at være gift. Simmere kan fødes hjemme eller på hospitalet, hvad du end foretrækker. I det øjeblik næste generation fødes, så vil arvingens partner officielt blive en del af familiens “bloodline” (og kan derved tjene point til familien, hvis de altså bor på legacy grunden).

VALGFRI REGLER:

Dette er valgfri regler som du kan spille med hvis du ønsker. De påvirker ikke dine point på nogen måde, og er kun værktøjer til at få et tema i din familie.

Family trait: Når du laver din stifter af familien i “Create a sim”, så skal du vælge en af stifterens 5 traits til at være “family trait”. Herefter skal enhver sim der fødes i legacy familien have denne trait inden de bliver ung voksne. Hvis de ikke arver den ved fødslen, så skal du vælge denne trait så snart du får mulighed for det. Resten af egenskaberne skal stadigvæk vælges tilfældigt.

Matriarki/Patriarki: Det køn som din stifter har, skal være kønnet af enhver arving. Det vil sige at hvis din stifter var kvinde, så kan kun pigebørn bringe arven videre til næste generation. Børn af det andet køn tælles stadigvæk som en del af familiens “bloodline” og må stadigvæk tjene legacy point, de kan bare ikke videreføre næste generation. En mandligt dominerende familie kaldes for patriarki mens en kvindeligt dominerende familie kaldes for matriarki.

Historiefortælling: Det er populært at skrive en historie for din Legacy familie og uploade den i kapitler. Hvis du føler dig kreativ, hvorfor så ikke upload din egen historie? Der er ingen bonus i spillet for at gøre det, men tilføjelsen til fællesskabet er altid velkommen (der findes deciderede legacy sider hvor dette kan gøres).

Det var de officielle regler. Nu til min egen spillestil.

ANJAS LEGACY UDFORDRING:

Som udgangspunkt følger jeg de officielle regler, og spiller med det beskrevne formål. Jeg tæller dog ikke point da jeg ikke synes det er så sjovt, og ikke giver mig andet end hovedpine. Jeg spiller for at have en sjov udfordring og se hvor langt jeg kommer. Jeg har haft undtagelser til reglerne i og med jeg har haft skiftet aktiv husholdning i et kort øjeblik. Dette har jeg gjort for at indrette huse til de personer der er flyttet fra Legacy grunden, da de er flyttet i afskyeligt indrettede huse. Desuden har jeg forsynet dem med babysenge så deres babyer ikke skal sove på gulvet, det kan jeg ikke bære. Jeg har også leget lidt med retten Ambrosia. Vidste ærlig talt ikke hvad der skete, så var ikke klar over konsekvensen. Fremover vil jeg nok lade være med at lave den ret. En anden undtagelse er at jeg selv har valgt simmernes traits når jeg har haft mulighed for det, gider ikke have en ond simmer smiley

TIPS OG TRICKS:

Det kan være rigtig svært i starten når man har en stor og næsten tom grund, men det er også sjovt fordi det er så stor en udfordring. Det jeg synes er vigtigst at købe til at starte med er en seng, et toilet og et køleskab. Når jeg spiller er første prioritet at simmeren får et arbejde og lærer nogle basic skills. Noget af det du kan have stor gavn af i starten, er at lære at passe have samt at fiske. Når du kan gro frugt og grøntsager er du selvforsynende, desuden kan du tjene hurtige penge ved at sælge dine afgrøder til købmanden. Gem de frugter og grøntsager der har bedst kvalitet og plant dem så du får afgrøder af en endnu bedre kvalitet næste gang. Du kan ligeledes tjene penge på at fiske.

I starten må simmeren få sine behov tilfredsstillet andre steder end på sin egen grund. Fitness centeret er et fantastisk sted, her kan simmeren bade og gå på toilettet. Point kan fås ved at læse bøger på biblioteket, og på en del offentlige grunde kan du grille dine fisk osv. I en af byerne findes der endda et køkken i fitnesscenteret. I starten arbejder jeg primært på at simmeren får en god kontant beholdning som jeg i første omgang bruger til at bygge et lille hus. Når først du har et hus, så er det bare fantasien der sætter grænser for hvad der så skal ske. Du skal selvfølgelig arbejde på at finde en partner så næste generation kan sikres.

Traits til den første simmer skal du måske lige overveje en ekstra gang. Det er en god ide at sørge for de i det mindste ikke hader at være udendørs da de trods alt ikke får råd til et hus med 4 vægge og et tag for 1.300 simoleoner. Så de skal formentlig opholde sig meget udenfor. Derudover kan det jo overvejes om kleptomani er så skidt endda når man ingen møbler har, måske man kunne finde nogle fine ting hos naboerne man kunne “låne”? Speaking off neighbors… Nogle huse står tomme, og hvorfor ikke udnytte dette? Man kan vel godt låne nabohusets swimmingpool hvis der alligevel ikke bor nogen? Og grillen skal da også holdes i gang. Måske de har nogle lækre havemøbler man kunne tage en lur i? Måske de endda har haven fyldt med tomatplanter der skal høstes… Du kan jo også få en masse venner og spørge om du må sove hos dem natten over? Måske de endda serverer mad, eller du kan låne deres bad. Nogle er dog lidt sippede og bliver lidt fornærmet over at man tager sig disse friheder. Husk på du også kan finde ting af værdi rundt omkring i byen, fx diverse sten af varierende værdi, samt sjældne sommerfugle og biller.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Reglerne
Kommentér på:
Reglerne

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce