13.866 visninger
|
Oprettet:
Furunkulose {{forumTopicSubject}}
Min franske bullerhan har fået konstateret furunkulose (bylder ml. tæerne) og det er 3. gang han er i behandl. indenfor 3 mdr. Den ene gang var han i narkose og fik åbnet bylden, hvor der sad et strå i. Troede så det var overstået, men nu er det brudt ud igen. Nogen der ved, hvad årsagen kan være? Har fået ordineret piller igen samt noget shampoo at vaske poterne i.
Det mest nærliggende er vel foderet - men han får barf. Ved ikke om det kan være det, er ikke meget for at skifte tilbage til tørfoder.
okt 2010
Følger: 9 Følgere: 8 Hunde: 1 Emner: 19 Svar: 276
aug 2007
Følger: 13 Følgere: 12 Hunde: 2 Emner: 10 Svar: 168
apr 2008
Følger: 8 Følgere: 7 Hunde: 1 Emner: 20 Svar: 165
I skal sørge for at han ikke slikker på og mellem poter/tæer og holde det så tørt som muligt.
Desværre ses det j ofte ved allergi - ikke kun foderallergi, men også f.eks. husstøvmider....
apr 2012
Følger: 11 Følgere: 12 Hunde: 2 Emner: 23 Svar: 394
Furunkulose er en alvorlig tilstand, der kan være smertefuld og give feber. Lidelsen kræver tit intensiv og langvarig behandling.
Hvad er symptomerne på furunkulose?
Furunulose er en lidelse, som forekommer i mange forskellige varianter. Den forekommer hyppigst som:
Såkaldte "hot spots", hvor der lokalt opstår et hårløst, væskende område, og huden er rød og fortykket
Bylder mellem tæerne, evt. med opbrud, så betændelsen løber ud
Større områder med væskende sårdannelser, hårtab og hævelse
Hunden vil desuden generelt være påvirket i form af feber og nedstemthed.
Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen furunkulose?
For at stille diagnosen vil dyrlægen ofte benytte sig af både hudskrab og vævsprøver (biopsier) af huden. Begge dele tages oftest, mens hunden er under fuld bedøvelse. Prøverne giver vigtige oplysninger om typen af reaktion i huden, samt om hvilken lidelse der kan ligge til grund for udviklingen af furunkulosen.
Hvordan behandles furunkulose?
Det er vigtigt, at man er indstillet på, at behandlingen af furunkulose tager tid. I sjældnere tilfælde kan der være tale om en livslang behandling.
Dyrlægen vil typisk vælge en kombination af følgende muligheder:
Hunden skal behandles med antibiotika i minimum 3-4 uger, efter at symptomerne er væk. En dyrkning af bakterierne og en resistensbestemmelse kan hjælpe til, at dyrlægen vælger den bedst egnede antibiotikatype.
En god, desinficerende shampoo, der f.eks. indeholder benzoylperoxid, til hyppig vask af de angrebne hudpartier.
Tilskud af essentielle fede syrer til at forstærke hudens forsvarsværker mod infektion og dæmpe betændelsesreaktionerne.
Binyrebarkhormon til at dæmpe reaktioner, der forårsages af immunforsvaret og allergiske reaktioner i huden.
Forebyggelse af lopper og andre parasitter på huden, så de ikke griber forstyrrende ind i hudens helbredstilstand.
Hvorfor får hunde furunkulose?
En række lidelser, f.eks. hårsækmider, allergi og svampeinfektioner, kan udløse en hudbetændelse, der hurtigt kan udvikle sig videre til furunkulose.
Desuden forekommer der en variant hos schæfere, hvor især midaldrende hunde udvikler furunkulose. Det menes, at der kan være forhold i immunforsvaret hos schæfere, som gør dem særligt disponerede for at udvikle den dybe hudbetændelse.
Hvad er risikoen for, at din hund får furunkulose?
Mange hunde udvikler på et eller andet tidspunkt furunkulose i mere eller mindre grad.
Hvilke racer er særligt udsatte for at få furunkulose?
Alle hunde kan få furunkulose, men boxer og golden retriever er særligt udsat.
maj 2007
Følger: 28 Følgere: 34 Hunde: 2 Emner: 232 Svar: 4.193
http://www.hundegalleri.dk/bruger/75704-louise__elmo_
Furunkulose
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside