Karamel med ...chili og lakris {{forumTopicSubject}}
Denne her opskrift er tyv-lånt fra en god ven og grund-karamellen kan bruges til mange andre smags sammensætninger. Vi har feks. lige lavet en forrygende version med rosiner der har ligget i rom, hakkede mandler og flormelis uden på. Her er så den vilde udgave....
Lakridskarameller med chili
250 gr sukker
½ liter piskefløde
125 gr glukose
2 tsk flagesalt - eks. Maldon
chili efter smag - meget finthakket
2 spsk lakridspulver
En firkantet form - ca 18x18 cm, foret med bagepapir som er smurt med et tynd lag olie
lakridspulver til at rulle dem i
Glukose, sukker og fløde koges ved jævn varme i en ikke for lille gryde.
Der skal røres jævnligt og oftere jo længere det har stået og kogt for ikke at brænde på.
Mod slutningen røres konstant.
Kog og rør til karamellen er flot gyldenbrun og begynder at slippe bunden på gryden - den skifter ligesom konsistens lidt. Det tager mellem 20 og 40 minutter alt efter hvor meget fut du har på gryden.
Når konsistensen er lige ved at være der, så tilsæt salt og rør videre til du synes at den er ved at være færdig.
Tag gryden af varmen og rør hurtigt lakridspulver og de hakkede chilier i og hæld det fluks i formen. Dæk til med bagepapir smurt tyndt med olie.
Lag karamellen stå og hvile ved stuetemperatur indtil næste dag - eller ihvertilfælde ca 4 timer hvis ikke du kan vente længere.
Tag karamelblokken ud på en skærebræt og skær den i firkanter som rulles i lakridspulver.
Tip: du kan få glukose og lakridspulver hos eks. E-deli og Specielkøbmanden hvis ikke dit lokale indkøbssted har det. Brug nu en rigtig lakridspulver.
Det kan være svært at ramme den helt rigtige konsistens på karamellerne hver gang - øvelse gør mester - og de smager lige godt af den grund.
Denne opskrift kan godt trække nogle af de rigtig hotte chilier.
Hvis du vil have flere chiliopskrifter så besøg Vivi's Chiliweb : http://www.vivis-chili.dk/page4.php
God fornøjelse
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Karamel med ...chili og lakris
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside