{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.294 visninger | Oprettet:

Kan man elske {{forumTopicSubject}}

nr. 2 hund lige så meget som nr. 1???? Ja det kan man vel, ligesom man elsker sine børn lige meget .
Hvordan mon man får det bedste resultat med at ha' 2 hunde.....lave nr. 2 hund selv (beholde en hvalp) eller købe sig til en...hvad og hvordan har I med flere hunde gjort da I skulle ha' nr. 2 hund? blev den første slet ikke jalux? Ella er 2 år lige om lidt, hvis vi får nr. 2 som hvalp, hvad nu når den vokser til, og hvis de så ikke kan li' hinanden?? har nogen af jer været ude for det ??, og vil Ella mon dele den kærlighed hun får med en legekammerat ? Ja der skal vist tænkes lidt inden man anskaffer nr, 2 eller hvad.......vi tror selv vi har rigelig med kærlighed til 2 hunde, men er det så nemt som det lyder??


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kan man elske
  • #2   1. jul 2011 Ja...det kan du momsi og nr 3 og 4 og 5 og etc :o))

  • #3   1. jul 2011 Lige nu har jeg 6 stks liggende ved siden af mig i sofaen ;o)) og jeg elsker dem alle lige højt !! ´Har dog én der står mit hjerte en smule mere nær end de andre ;o))

  • #4   2. jul 2011 Men du må ikke blive forskrækket hvis du i starten ikke elsker nr. 2 lige så meget som nr. 1.
    Da jeg fik Balle (den første) elskede jeg ham ubetinget og over alt på jorden fra første gang jeg så ham, men da jeg fik Dika, nr. 2, havde jeg det ikke på samme måde, og det havde jeg rigtig dårlig samvittighed over.

    Det kom dog hurtigt, så der ingen forskel er på dem overhovedet.
    smiley


  • #5   2. jul 2011 JA du kan tro man kommer til at elske nr 2 lige så meget som nr 1.. Men husker jeg i starten som Linnea skriver havde dårlig samvittighed fordi jeg ikke elskede Caspar så meget som Micki... Det var ganske skrækkeligt at gå med den følelse for Caspar elskede jeg jo fra dag 1, men bare ikke så højt som Micki følte jeg...

    Men et eller andet sted er det jo naturligt, jeg havde haft Micki i 2år og kendte ham og alt han er, så vores bånd var stærkere... Men heldigvis kom det helt samme med Caspar lige så stille:o)

    Så jeg kan med hånden på hjertet sige de begge to har en helt speciel plads i mit hjeret, på 2 forskellige måder, kunne ALDRIG sige hvem af dem jeg elsker mest, det kan jeg virkelig ikke..

    Selvom jeg bestemt ikke tror det er unaturligt at nogen måske har en der står dem en bitte bitte smule mere nært end den/de anden/andre.. Det læste jeg ihvertfald i en tråd engang.. Og fordi man elsker en en bitte smule mere, er det jo ikke fordi man ikke elsker de andre lige så højt og tager sig lige så godt af dem...

    Jeg tror det at lave en hvalp selv er alletides, det gad jeg godt hvis jeg var opdrætter, men det er jeg ikke, så jeg må købe mig til en hvalp, og det vil jeg så nok i fremtiden gøre ved en jeg kender godt og kan besøge hvalpen hver dag;o)..

    Men da jeg fik Caspar var det min mor og jeg der kørte ud og hentede ham, og så havde jeg en aftale med at min daværende kæreste kørte ud til en neutral sportsplads jeg havde fundet... Der satte jeg mig med Caspar og så kom han gående med Micki og der var INTET,han accepterede ham med det samme Caspar og så kørte vi derfra hjem i samme bil..... Og efter en uge eller 2 husker jeg han i sofaen gik hen til Caspar og lagde sit hovede over ham og passede på ham, og fra den dag har de bare været brødre 4ever;o)... Så har jo naturligvis aldrig prøvet at de ikke kunne sammen...

    Der har aldrig været problemer med at dele kærligheden herhjemme, der er aldrig nogen der beskytter mig og ikke vil ha den anden kommer nær' mig eller hvad det måtte være... De ligger tit begge 2 i mine arme og putter.. Og har jo 2 hænder der begge kan nusse, så det går også;o)... Jeg har dog Micki som godt kan trække sig hvis Caspar maser sig på, så der er jeg bare opmærksom på at Caspar ikke bare altid maser sig foran Micki, men det er ikke et problem:o)

    Jeg har rigeligt kærlighed til 2 hunde og sikkert også til nr 3 og 4;o) Men jeg holder mig til 2 det er det rigtige for mig og mit liv lige nu kan jeg mærke..

    Jeg er sikker på du får meget glæde af en nr 2 hund i huset, kunne aldrig forestille mig kun at have 1 hund igen...


  • #6   2. jul 2011 ejj hvor dejlige svar fra alle jer unge hunde ejere/elskere.....jeg må altså ha' en mere til ella på et tidspunkt....tak til jer alle, bliver helt rørt...knus og god weekend

  • #7   2. jul 2011 Jeg har ingen personlig erfaring med det, heller ikke med to børn. Men har hørt at konflikter mellem de to bedst undgås hvis der er en vis aldersforskel. Hvis de er jævnaldrende, kan der vist nemmere komme konflikter om hvem der skal bestemme. Men det bliver næppe et problem for dig.
    Jeg kan sagtens forestille mig at man kan holde mere af den ene end af den anden. Sådan har jeg det f.eks. med katten og hunden her i huset. Jeg er nu engang mest til hund. Men katten får da sin omsorg og nus, og heldigvis er vi 3 i familien, så der er 6 hænder:o)

    Til I andre: Kan man forestille sig at hunden knytter sig mere til sine mennesker når den er enehund, end hvis der er to hunde? Sådan siger nogen jo det er med katte og visse andre dyr.


  • #8   2. jul 2011 jeg hygger mig lige nu på sofaen med 4 chihuahuaer og de andre 3 bor hos mine forældre oghygger sig der og jeg elsker dem ALLE : )
    De er jo alle forskellig, så man elsker dem ikke på samme måde, men man elsker dem alle lige så meget. Jeg har både nogle der er købt med 8 - 12 uger, nogle der er "lavet selv" og en jeg har først fået med mere end 1år og jeg kan ikke mærke en stor forskel, selvfølgelig tænker man nogle gange hvordan det var, da de blev født, når man har "selv lavet" dem osv, men fx har jeg fået Tessa i slutning af 2009 og jeg kender hun kun som "voksen" og jeg elsker hende alligvel rigtig, rigtig meget bare fordi hun er den hun er og er så dejlig, at jeg slet ikke kunne undvære hende mere : )
    Nu har jeg også oplevet, at nogle tæver ikke kan sammen, derfor bor Lilly og Mus sammen med Limo hos mine forældre nu da jeg er flyttet hjemmefra og det var den bedste beslutning, fordi 1 flok med nogle problemer blev til 2 velfungerende flokke.
    Jeg har oplevet, at dem der er 3 år + i starten ikke er lige så glad for den nye, legesyg hvalp, som dem der kun er 1 eller 2 år, fordi de er mere interesseret i at lege, så man skulle måske ikke vente for lang tid inden man henter nr 2, da de jo gerne skal have samme interesser og hvis den ene vil lege og den anden ikke gider det, er det lidt dumt, det er bedre når de begge to stadig elsker at lege rundt og så hygger sig sammen på sofaen bagefter : )


  • #10   2. jul 2011 Til Vivian: jeg har både nogle hunde der er meget, meget tilknyttet til mig og andre der er lidt mere tilknyttet til de andre hunde, men alle mine chihuahuaer ernogle kælegrise der elsker at blive nusset, ikke kun mine egne, men også de hvalpe jeg har solgt

  • #12   2. jul 2011 Vivian,
    Jeg tror i nogle tilfælde kunne man godt forestille sig at enehunde knytter sig mere til mennesket, men tror det er langt fra alle, sådan oplever jeg det ihvertfald..

    Micki som jeg havde først har jeg stadig samme tætte forhold til som før jeg fik Caspar... Micki holder helt sikkert af at Caspar er her og de nyder også hinanden i hverdagen den måde de omgåes,putter og leg... Men jeg kan mærke Micki ville nok ikke lide det store savn i at Caspar ikke var her... Han vil mig så meget og han kunne godt nøjes bare med mig...

    Caspar kan jeg jo af gode grunde ikke sige hvordan han ville være hvis Micki ikke var her, for vi har jo altid været os 3. Men der er ingen tvivl om Caspar holder meget af Micki, jeg tror han vil lide savn hvis han ikke var her... Men Caspar er speciel fordi han er meget omsorgsfuld overfor både mig og Micki og meget opmærksomme på hvordan vi har det.. Han er tit bare hen og dutte til os og vise vi høre sammen os 3 og "vasker" Micki og "vasker" mig.. Og han er utrolig knyttet til mig også, meget mere end man lige ser ved første øjekast fordi han virker meget selvstændig på nogle områder...

    Jeg har en følelse af at begge mine hunde vælger mig frem for hinanden, altså de vil helst være omkring mig, de ligger sig fx aldrig væk begge 2 og putter sammen, det er kun hvis jeg går rundt og laver noget de måske gør det.... Men de har et utrolig godt forhold til hinanden og der har aldrig været noget mellem dem. Men føler et eller andet sted de begge vælger mig højest af alt(hvis man kan sige det sådan)

    Hmmm det er svært at forklare på skrift synes jeg, men synes jeg har et utroligt stærkt bånd til begge mine drenge...:o)


  • #13   2. jul 2011 Hmm, jeg kan nu også godt se at når Guinco er sammen med hundevenner, så er han ikke "blind" for mig, selvom han er meget optaget af sin legekammerat.
    Mht at kunne lege, mon så ikke det også handler om hvilken personlighed den ældste hund har?
    Toffi gad ikke lege mere med andre hunde i en alder af 2 år, hvorimod jeg tror at Guincho altid vil have en vis portion af legegen i sig.

    Jeg har hørt at hanhunde bl.a. udvælges af tæverne som mulig parringspartner, ud fra hans evner til at lege. Fordi det er vigtigt for tæven at hanhunden er i stand til at lege med (og dermed være lærer for) de hvalpe, som kommer ud af parringen.
    Det er ikke fordi Guincho leger specielt meget med os herhjemme, nu i en alder af 2½, men når der er damer til stede, falder de fleste pladask for ham, fordi han charmerer dem ved at vise at han kan lege. Ligesom han viser dem at han kan passe på dem, når der f.eks. er nabostøj. Han er dobbelt følsom i forhold til at gø af nabostøj, hvis han har besøg af en veninde. Det er tydeligt at han skal vise veninden at han kan passe på hende. Han er vist en lille urhund:o)


  • #14   2. jul 2011 Det kan siges meget enkelt smiley "Der er kun 1 ting i verden der er bedre end at eje en chihuahua....... det er at eje flere" Og man kan ligesom med børn sagtens elske dem ligemeget.......

  • #15   2. jul 2011 tak alle tak helle ja der må en mere til her....ella kan li' at lege endnu, men har opdaget det skal være ligestillet altså chihuahua...

  • #16   2. jul 2011 helt enig med Helle : )
    mine chihuahuaer kan bedst lide andre chihuahuaer, nok fordi de så er på sammen højde : )


  • #17   3. jul 2011 jeg har molly amr.bulldog på snart 9 år....koda chihuahua på 8½ mdr. kata chihuahua på 10 uger...hun flyttede ind i fredags og er lige blevet oprette herinde. jeg elsker dem alle 3 lige meget og hvor er det skønt at se sin lille koda være forelsket og se store molly passe på lille kata:) de er en fantastisk 3 kløver...med mig bliver det en 4 kløver;)

  • #18   3. jul 2011 Det er sjovt I lige nævner det med om de bedst kan lide hinanden eller deres ejer. Jeg har altid haft en følelse af at Fåret sagtens kunne klare sig uden mig, og egentlig ser Dika og Saga som det bedste i verden og at jeg 'bare var der'.
    jeg elskede hende selvføgelig lige så højt som de andre, men følte ikke at hun 'gengældte' det. Men her de sidste 5-6 måneder er der sket eller andet, hun er begyndt at eeeelske sin mor mere end noget andet, og det er bare så dejligt!

    Cindy er fuldstændig neutral i forhold til alle ting i verden jeg udsætter hende for, bare hendes moar er der, er hun det lykkeligste dyr i verden. Hun vil altid vælge mig frem for andre hunde, og hun ville elske hvis hun blev opereret fast på min hals tror jeg smiley

    mht aldersforskel; da jeg fik ny hvalp i foråret var det de to ældste piger der ville lege med hende, ikke de to yngste. Og der er næsten 4 års forskel på dika og malina, og 3 på malina og fåret. Så tror i har ret i det kommer mere an på sindet end alderen.



Kommentér på:
Kan man elske

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce