Et kort udsnit :D {{forumTopicSubject}}

Jeg tænkte at jeg lige ville give jer en lille prøvesmag på kapitel 1 i tegneserien.

ADVARSEL: Det er Silver universet så til tider kan det for nogen måske godt virke for blodigt og volsomt.

Dette er dog ikke så slemt.


Kapitel 1: En ny trussel

”Måske vi skulle vende om nu?” Den kvindelige skiløber så på hendes kæreste over skulderen. Hun havde gennem det sidste stykke tid følt at de blev forfulgt.

Den anden lo blot. ”Slap nu af Marian,”

”Nej virkelig Damon, jeg mener det.” Hun stoppede op og spejdede ind mellem de mørke træer. Hun var sikker på at hun så noget bevæge sig derinde.

Manden sukkede. ”Selv på vores ferie er du jo total paranoid.”

Hun så strengt på ham.

”Okay, okay, du vinder.” Damon ønskede ikke at tage kampen op med sin nyligt forlovede, det ville ikke være den fedeste måde at starte en fed ferie på. Han kiggede ned mod dalen. ”Pisten er denne vej” informerede han.

Marian fulgte efter ham, glad for at have overtalt ham til at tage tilbage til hotellet. Uanset hvor meget hun prøvede at tænke på den lækre mad og det dejlig varme værelse der ventede dem, kunne hun ikke få den skræmte følelse væk.

En gren knækkede inde mellem træerne, hun udstødte et højt gisp. ”Hvad var det?”

Damon smilede kærligt, ”Skat du er altså ikke i England længere, det er sikkert bare en vild hund eller noget i den stil,” da han så at hun så langt fra overbevist ud tilføjede han hurtigt. ”Ejeren af hotellet Daisuke, fortalte mig at der lever mange vilde hunde her i området, han snakkede om at de beskytter menneskene.”

”Vilde hunde der beskytter menneskene? Ja den er god med dig.”

”Nej virkelig” Damon kiggede på Marian som holdt sig tæt bag ham. ”Han fortalte at de vilde hunde engang nedlage en kæmpe, menneske ædende bjørn. Hvad var det nu han sagde den hed..” Damon tænkte et kort øjeblik. ”Kabuto eller sådan noget ligende.”

”Akakabuto” rettede hun ham stille, det kan jeg faktisk godt huske nogle af beboerne snakkede om.

”Ja lige præcis.” Han nikkede bekræftende på hovedet. ”Så du har intet at frygte”

Marian rystede stille på hovedet. ”Nej det har jeg vel ikke.”

Pludselig hørte de begge en svag knurren, den kom fra skoven på venstre side af dem. De snurrede rundt og så noget stort og mørkt forsvinde ind bag noget tæt krat.

Marian kastede sig tæt ind til Damon som også kunne mærke panikken sprede sig. ”Tror du stadigvæk at jeg bare er paranoid” hvislede hun hidsigt mens hun hev ham hårdt i armen.

Damon svarede ikke. Han havde øjnene låst fast på noget bag hende. Marian kunne se frygten i hans øjne og turde dårlig nok vende sig.

”Damon, hvad er der?” Hviskede hun med skælvende stemme.

Han pegede med en rystende finger. Endnu en dyb knurren fik hende til at snurre rundt.

Dér kun få meter fra hende stod et stort katte-ligende dyr. Det var større end en puma, men lignede ellers sådan en.

Den lange hale viftede faretruende bag den og Marian kunne se at alle musklerne i dens adrætte krop var spændt til angreb.

Først nu bemærkede hun de mange mørke skygger bag træerne. De mange bjergløver sneg sig tætter og tættere ind på deres bytte. Deres øjne lyste af vildskab og deres klør var slået ud. De bevægede sig næsten lydløst over den nyfaldne sne.

Marian mærkede en tåre løbe ned over kinden. Så skreg hun, men skriget druknede hurtigt i løvernes brølen da de sluttede kræsen omkring de to skiløbere i et enkelt blodigt spring.



Dette er kun starten af første kapitel, resten vil blive lagt ind på hjemmesiden så snart det er færdigskrevet

Altså det er sådan nogenlunde på denne måde historien vil blive skrevet på (bare meget mere blodig og voldlig)

Hvad synes I om skrivestilen? Er den ok?



mvh. Vickie

www.densetsubellatrix.weebly.com