Tyvstålet tekst {{forumTopicSubject}}

Men jeg synes det dækker mange af mine tanker omkring de nye regler vedrørende muskelhunde..



Ups, det har min muskelhund aldrig gjort før
Først var det Paris Hiltons chihuahua, der var den 'ting', man bare skulle ha', og nu er det åbenbart en muskelhund, der er det nye sort


HER FORLEDEN var jeg ude at gå med min hund. På vejen mødte vi en mor og hendes datter med deres lille, nye hundehvalp. Jeg kunne hurtigt se, at det var en staffordshire bullterrier, men hvis ikke du kender racen, så hører den til en af de berygtede og meget omtalte muskelhunde.

Min far, som var med, vidste ikke, hvad det var for en fisk, så han spurgte til racen, og straks gik damen i gang med at fortælle, at den var kåret som årets familiehund i England flere år i træk, og at den var så hengiven over for børn og mennesker.

Og den var sød, den hvalp, det var den helt sikkert. Men jeg kunne bare ikke lade være med at tænke, at denne kvinde straks begyndte at forsvare og forklare sit valg af hund, uden at nogen af os overhovedet havde spurgt til andet end, hvilken race det var.

OG DET er der jo en grund til, for jeg oplever flere gange om ugen, at ejere af muskelhunde siger, at det er den dejligste og kærligste hund – men når min hund med logrende hale nærmer sig den, så snapper den ud efter ham.

Og jeg kan ikke lade være med at tænke, at der findes så mange vidunderlige og kærlige hunderacer, som ikke lader sig trigge på den måde, som også er kåret til årets familiehund i andre lande, og som både elsker mennesker og andre hunde... så hvorfor så vælge en muskelhund?

OG JA, en labrador eller en Golden Retriever kan også snappe, når det bliver for meget for den, men har man en gang set en muskelhund kaste sig over en hund og holde fast, mens den slynger sit bytte rundt, så forstår jeg ikke, at man vælger de racer.

Og så kan man diskutere, om de låser kæber eller ej, om det er ejerens skyld eller ej og alt muligt. Men faktum er jo, at en muskelhund er et våben i de forkerte hænder. Et våben, der muligvis ikke kan styres, og som kan gå af over for de forkerte, når man mindst venter det. Så hvorfor det valg?

DEN MOR, vi mødte, var i hvert fald klar over, at hendes valg kommer til at løfte mange øjenbryn. Ellers ville hun ikke med det samme forklare sig på den måde.

Hun sagde også med det samme, at 'de jo bare skal socialiseres med andre hunde'. Men hvem vil stille deres hund til rådighed for at blive socialiseret med en hund, man ikke ved om er 'sikker'?

Jeg har i hvert fald set nok til, at jeg lige så stille og rolig trækker min hund til mig, når jeg ser en muskelhund. Jeg har set dem gå amok og kigget en forbløffet ejer ind i øjnene, når de siger 'det har den aldrig gjort før'. Men det er jo lige præcis det, der er det skræmmende. Man ved aldrig... så hvorfor?

LIGE NU er det på mode som aldrig før at anskaffe sig en muskelhund. Jeg har aldrig set så mange på gaderne som nu.

Først var det Paris Hiltons chihuahua, der var den 'ting', man bare skulle ha', og nu er det åbenbart en muskelhund, der er det nye sort.

Jeg håber bare, at mange vil tænke sig om en ekstra gang, når de vælger race. Der er så mange vidunderlige hunde uden potentielt dræberinstinkt, som både elsker mennesker og hunde – og som også står godt til både cowboybukser og familieportræt.



Vicki Berlin EB 18/3 2010