{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
976 visninger | Oprettet:

Vi kan lære af mænd ! {{forumTopicSubject}}

Vi elsker at være kvinder - men der er alligevel et par tricks, vi kan lure hos det andet køn...

1. IGNORER NULLERMÆNDENE
Hvis du nogensinde har været på besøg hos en single-mand vil du vide, at mænd har et usandsynligt afslappet (på grænsen til det venskabelige) forhold til støv, nullermænd og andre uidentificerbare klumper i kroge og hjørner. De vil hellere leve i skidtet end at rende rundt med støvsuger og karklud i tide og utide.

Det kan du lære:
Hold op med at være hysterisk! Der er ingen grund til at stresse over, at du ikke har nået at vaske gulv, pudse vinduer og skifte viskestykker, inden veninderne kommer på besøg.

2. FÅ MERE I LØN
De tørre tal taler deres eget, tydelige sprog: Mænd får i gennemsnit et sted mellem 15-20 procent mere i løn end kvinder, og tallet har ikke rykket sig synderligt de sidste mange år. Sørgeligt, men sandt!

Det kan du lære:
Tro på dig selv, når du forhandler løn med din chef! Fortæl, hvad du gør godt, og hvorfor du fortjener at score kassen.

3. TAG INITIATIV
Du kommer ind på en bar og får øje på en lækker mand, du gerne vil score. Hvad gør du? Sætter dig ned og sender ham et stjålent blik i håb om, at han opdager det og har nosser nok til at komme over og snakke med dig? Mand dig lidt op, kvinde, og gør selv noget ved sagen!

Det kan du lære:
Hvis en mand ser en dame, han gerne vil have med hjem i seng, ved han, at han selv er nødt til at gøre fodarbejdet, hvis det skal blive til noget. Han er udmærket klar over, at han risikerer at blive afvist - men hellere det end at gå glip af en fantastisk oplevelse.

4. LEG NOGET MERE
Når mænd er sammen, bliver de til små drenge, der leger med playstation, spiller fodbold og poker eller konkurrerer om, hvem der kan tisse længst i sneen. Kort sagt: De har det skide skægt. Hvad lavede du, sidste gang du var sammen med veninderne? Drak en kop the og sludrede lidt?

Det kan du lære:
Find legebarnet frem i dig selv og dine veninder. Arranger en dag, hvor I skal lave noget andet end det, I plejer: stå på vandski, spil bowling eller gå til croquis-tegning - hvad som helst, bare det er sjovt.

5. GØR DET SELV
Mænd sætter hylder op, lapper punkterede cykeldæk og lægger budget over deres økonomi. De gør det ikke, fordi de synes, det er sjovt - men fordi de ved, at det er praktisk at kunne.

Det kan du lære:
Næste gang, du skal samle et Ikea-skab, så lad være med at vente på, at der kommer en mand forbi og gør det for dig. Læs i stedet brugsanvisningen grundigt igennem og gå i gang - der er ikke noget genetisk, der gør, at mænd skulle være bedre til den slags end kvinder!

6. ELSK DIN KROP
Har du nogensinde hørt en mand spørge, om hans røv ser stor ud i de bukser? Nej, vel? Selvfølgelig findes der mænd med krops-komplekser, men generelt er hankønsvæsenerne altså ret gode til at suge maven ind, når de står foran spejlet, og tænke, at de da i grunden ser meget godt ud.

Det kan du lære:
Glem dine deller et øjeblik. Luk øjnene for dine rynker. Og lad være med at tænke på din appelsinhud. Fokuser i stedet på de ting ved dig selv, som du godt kan lide.

7. HOLD OP MED AT BEKYMRE DIG
Hvad mon de andre siger om mig? Hvordan skal det hele nu gå? Og hvad gør jeg, hvis jeg mister mit arbejde i morgen? Vi kvinder er verdensmestre i at bekymre os om hele verden og lidt til.

Det kan du lære:
Mænd er meget bedre til at leve i nu’et og tage tingene, som de kommer. De behøver ikke planlægge alting til døde og tage stilling til 1000 hvis’er, før de handler. Så gør som dem: Sig ’fuck det’ til dine bekymringer og vent med at gruble over dem, til den dag, de rent faktisk udgør et problem for dig.

8. INGEN BITCHERI
Hvis små drenge kommer op at skændes, snupper de en slåskamp og renser luften. Hvis små piger kommer op at skændes, bagtaler de hinanden over for resten af klassen og er uvenner i månedsvis. Okay, det er måske ikke helt det samme med voksne mænd og kvinder - men du forstår godt pointen, ikke?

Det kan du lære:
Gør som mændene: Sig tingene ligeud til den person, du er sur på, i stedet for at bitche over hende til alle jeres fælles venner. Det kan godt være, det er ubehageligt, mens konfrontationen står på - men det hjælper til at rense luften.

9. LAD VÆRE MED AT OVERANALYSERE
Det hedder sig, at mænd er dårlige til at snakke om følelser, og det skal nok passe. Men der er faktisk også gode ting ved ikke altid partout at skulle sætte ord på alt, hvad der rører sig oppe i knoppen på én. En mand sidder ikke en halv nat og analyserer, hvad et punktum i en sms betyder.

Han tager det ikke som en afvisning, hvis du en aften hellere vil i biffen med veninderne end være sammen med ham. Og han tror heller ikke, at jeres forhold er dødsdømt, fordi du en travl morgen glemmer at sige, at du elsker ham.

Det kan du lære:
Lad være med at tage alt, hvad han siger og gør, som en indikator på hans følelser for dig. Nogle gange er et punktum bare et punktum - og nogle gange har han lyst til at hænge ud med gutterne, uden at det har noget med dig at gøre. Punktum!

10. VÆR EGOISTISK UNDER SEX
Mænd glemmer aldrig deres egen nydelse i sengen. Selv om han måske bruger timevis på at kysse, slikke og røre ved dig, er det helt sikkert, at han først og fremmest gør det, fordi han tænder på at se dig stønne af nydelse. Og han skal i hvert fald nok sørge for selv at få noget ud af det til sidst.

Det kan du lære:
Lad være med at fokusere på, at sex skal være godt for ham. Tænk i stedet på dig selv - hvad får dig til at komme? Du kan være sikker på, at den dag, du tør give slip og bare nyde din krop og det, han gør ved den, vil du gå over i historien som det bedste knald, han nogensinde har haft.

Spar penge på din forsikring



  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Kommentér på:
Vi kan lære af mænd !

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce