Øv hvor er jeg ked af det.(lang) {{forumTopicSubject}}
Freja bed min onkel igår og jeg kan ikke finde ud af hvorfor hun gjorde det. Hun kender ham godt nok ikke, men hun har aldrg opført sig aggresivt indendørs. Ja vi har nogle problemer med hende udendørs(når hun er i snor) , men har fået hjælp af en adfærdsbehandler og træner hårdt. Vi var inde ved mine forældre, som havde sølvbryllup. Freja blev passet, men vi hentede hende da de fleste gæster var gået. Der har været 3 mennesker hun ikke kendte. Hun tit været ved mine forældre, så hun kender huset og mine forældre godt. Hun startede faktisk med at snappe ud efter min faster(som Freja har mødt mange gange), men min faster kom også til at bukke sig ind over Freja og da Freja knurrede flyttede hun sig med det samme. Vi går så ind i stuen(de andre var i haven) med hende hvor hun ligger sig under sofabordet. Min onkel har været på toilettet og går igennem stuen for at komme ud i haven, men inden han når derud løber Freja hen til ham. Hun snuser til ham og begynder så at knurrer. Vi kalder selvfølgelig på hende, men hun reagere slet ikke. Min onkel står helt stille og snakker meget stille til hende, men hun bliver bare ved med at stå og knurre. Da min onkel så vil trække sig væk springer hun frem og laver et markeringsbid i siden på ham. Jeg kan slet ikke se hvad der fik hende til at gøre det. Hun har godt nok ikke mødt ham før, men han var så vidt jeg kunne se på ingen måde truende overfor hende og hun blev ikke presset til at hilse på ham og havde fri mulighed til at gå væk fra ham. Vi ringer til dyrlægen idag, så vi kan få undersøgt om hun evt. har smerter eller andet. Vi tager også en snak med vores adfærdsbehandler, som før har arbejdet med Freja. Der kan jo være noget vi har overset. Men hvad der skal ske bagefter er jeg godt nok lidt i tvivl om. Selvfølgelig kommer det an på hvad der kommer ud af de div. samtaler og dyrlægens undersøgelse. Min kæreste snakker om aflivning og jeg forstår det godt. Vi stoler jo ikke på hende mere på samme måde, som før. Puha det er en svær situation at stå i, men man har jo et ansvar, både overfor sine medmennesker og for hunden. Undskyld den blev lidt lang og der er sikkert også en masse stavefejl, men jeg har bare brug for at komme ud med det.
okt 2008
Følger: 10 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 118 Svar: 8.174
Hvis i fremover ikke tør stole på hunden vil den kunne mærke jeres usikkerhed men ikke være klar over at det er den i er usikker på men tro det foreks er den person den står overfor.
Mange tanker herfra
okt 2007
Følger: 18 Følgere: 7 Hunde: 5 Emner: 138 Svar: 4.010
Uanset om det er smerter eller alkohol eller noget helt tredje, hun reagerede på, synes jeg at det er uacceptabelt.
Hunden opsøger din onkel for derefter at bide ham. Hun kunne jo være blevet liggende under bordet.
Kan godt forstå, din kæreste overvejer aflivning. Spørgsmålet er jo også om hunden har et godt liv, hvis den hele tiden er så usikker/bange?
feb 2009
Følger: 6 Følgere: 5 Hunde: 2 Svar: 25
Vores Reja kan overhoved ikke lide folk som lugter af alkohol ..
Hun går væk fra dem og vil slet slet ikke snakke , heldigvis er hun ikke aggressiv..
nov 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Hunde: 3 Emner: 237 Svar: 3.147
mar 2007
Følger: 20 Følgere: 18 Hunde: 4 Emner: 49 Svar: 536
Min mening er hunden burde have været aflivet for længst.....
Jeg står selv i samme situation med min blandingshund om jeg skal lade ham leve eller ej.... Han er ikke så meget for forandringer, og da vi fik en anden hund ind, ja så væltede hele hans verden, og dette resulterede i masser af slagsmål herhjemme.... Havde en adfærd på og hun rådede mig til at tænke den meget igennem, for hvis vi gik af med den nye hund der var kommet ind i flokken, så havde Baloo oplevet endnu en sejrer (vi havde tidligere prøvet med en unghundtæve, hvor Baloo's adfærdsmønster var det samme, her var han bare ikke kastereret)... Og vi ville have et problem næste gang, hvis der var noget der rykkede ham ned af rangstien, såsom en nyfødt baby..... Nu er jeg gravid og venter barn om ikke så længe, Baloo har ændret sig betydeligt, meeen jeg er også på vagt, for bare den mindste ændring i hans adfærd, når den lille kommer, ja så bliver han aflivet, for vil ikke risikere han gør babyen noget..... Og det er selvom han er god som dagen er lang..... Og dette var også adfærdsterapeutens ord.....
Så jo det er hårdt, når det er ens kæreste eje at skulle tage den stilling til det, men på den anden side, så er det heller ikke sjovt at gå med tanken i baghovedet hele tiden.....
Håber I finder en løsning som er til gavn både for jer men også for hunden.....
nov 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Hunde: 3 Emner: 237 Svar: 3.147
Vi har en tid til en dyrlæge i morgen. Hun er også adfærdsbehandler og hvis hun siger at vi bør aflive, så gør vi det. Hvis hun ikke kan sige noget, så må vi tænke over det, men vi vil ikke være naive og vi vil bruge vores sunde fornuft.
mar 2007
Følger: 20 Følgere: 18 Hunde: 4 Emner: 49 Svar: 536
jan 2009
Følger: 6 Følgere: 5 Hunde: 4 Emner: 18 Svar: 84
puha jeg føler med jer. vi har også måtte aflive vores hund pga han var begyndt at blive aggresiv. Vi fik ham som 8 mdr. og fik desværre ikke hele historien omkring hans baggrund, da vi købte ham. Anubis nåede aldrig at bide til, men vi havde efterhånden så mange kampe/ episoder i hverdagen, hvor jeg til sidst tænkte at det gik godt den her gang gør det også det næste gang? ?? vi har børn herhjemme og vi turde simpelt hen ikke tage chancen. Men det har været en meget hård proces for han var jo også en dejlig hund... men det er vigtigt at man som hundeejer tør at tage et ansvar og har en hund bidt en gang - og som du siger der var ikke nogen grund ... så vil du altid rende rundt med angsten i dig om han gør det en anden gang. Man skal kunne stole på sin hund og det lyder ikke som om du/ i kan det. Jeg sender jer mange tanker
mar 2006
Følger: 20 Følgere: 20 Hunde: 3 Emner: 48 Svar: 315
dec 2007
Følger: 27 Følgere: 26 Hunde: 3 Emner: 56 Svar: 744
Øv hvor er jeg ked af det.(lang)
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside