R.I.P Thor.. {{forumTopicSubject}}

Hej alle..
ved godt jeg først lige er oprettet men har brug for at komme ud med det..

jeg var oppe ved dr. dyr og mig og min mor havde bestuttet at det var nu min hund skulle aflives. det er en Boxer og han blev næsten 13 år ville han have været i næste månede, så jeg har haft ham siden jeg var 7 år..

som sagt kom vi op til dr. dyr en mandag kl. 14:30 jeg skulle vente lidt ude i venteværelset for der var nogle andre der inde, så thor (hunden) gik bare rundt som om der ikke skulle ske noget og snuste til det hele.
der kommer så en dame og mand ud med en transportkasse med tre valpe i,, ikke så sært min hund mit brugt snusetøjet sådan. jeg kommer ind til dr. dyr og han går faktis i gang med det samme. bære ham op på bordet og min hun er meget bange og er næsten ved at vælte bordet, jeg tager rundt om ham og siger der ikke vil ske ham noget og kysser ham, dr. dyr sætter i mens en nål i højre forpote på ham og det bløder meget syntes jeg og spørge om det ikke gør ondt men mente han ikke, da giften er kommet ind i ham falder han med det samme om og falder i søvn og snorker så fint. der efter får han en sprøjte mere i bagbenet. på det tidspunkt går det først op for mig og jeg bryder helt sammen, græder så meget ud over ham at han bliver helt våd, kysser og krammer ham, og syntes faktis ikke vi skulle have gjordt det alligevel.. min dyrelæge give mig ikke engang en stykke papir , han kan ser hvor synderknust jeg er, og der står på bordet lige ved siden af ham..
Dr. dyr tage halsbåndet af ham ret hård syntes jeg og er virkelig ude af den,, står helt alene og ser min hund bare lægge der og bare er væk.. min mor ville ikke med ind for hun ville ikke kunne holde det ud..
kan jeg heller ikke ser det for mig hele tiden ved ikke hvordan jeg skal komme videre..
nogle der har nogle gode triks til han komme videre han var mit et og alt, hvad skal jeg gøre?

Jeg har virkelig svært ved at komme mig over det, ved godt der ike er gået så lang tid endnu, men jeg lave ikke andet end at tænke på ham og hvordan det gik ved dr. dyr.. jeg græder meget og min kæreste er heldigvis sød til at trøste mig, men jeg kan slet ikke stoppe igen når jeg først er begyndt..