Hundens stamfædre: Mennesket og ulven? {{forumTopicSubject}}

Når vi taler om BARF, gør vi ofte også en dyd ud af naturlighed og oprindelighed. Vi spejler hunden i dens stamfader, ulven, når vi skal gøre rede for adfærd, enæring osv. På samme måde som vi i evolutionsbiologien spejler os i chimpanserne, som vi delte os fra for seks millioner år siden. Man kan således sige, at vi mennesker forstår os selv –såvel som vores hunde- ud fra en evolutionær fortid. Vi roder altså i ursuppen mht. både adfærd og biologi.

Jeg skriver dette, fordi jeg faldt over en meget interessant artikel i Weekendavisen (nr. 16, 17 –23. april) med titlen ”Langt venskab”. Her har en forsker (Jozsef Topal) påvist, at hunde er overraskende dygtige til at omgås mennesker og aflæse deres sociale og kommunikative adfærd. Faktisk meget dygtigere end chimpanser, som vi har for vane at spejle os i. Det betyder, ifølge Topal, at:

”hunde kan bruges som model for studier af visse aspekter af menneskelig adfærd”.

Derudover har han påvist, at hunde mestrer de tre former for social adfærd, som homo sapiens udviklede, da de delte sig fra chimpanser. Det drejer sig om selskabelighed (at dele sig i grupper med loyale gruppemedlemmer), synkronisering (fælles regler og fælles følelser) og konstruktiv aktivitet (at kunne samarbejde og kommunikere for at opnå fælles mål). Denne udvikling af social adfærd er stærkt hæmmet ved chimpanser pga angst for mere dominerende individer og en tilbøjelighed til at være aggressive over for underordnede individer. Det er dog ikke kun Topal der er nået frem til de resultater. Primatologen Brian Hare er nået frem til de samme resultater og konkluderer, at hunde er bedre til aflæse menneskelige tegn end chimpanser er.

En indvending kunne være, at disse færdigheder er tillærte i løbet af den enkelte hunds liv, men det afvises af forsøget. En anden kunne være, at

”hundens sociale færdigheder ganske enkelt er nedarvede fra deres meget sociale stamfader, ulven”.

Denne indvending afvises, da hunde ifølge forsøget er bedre til at afkode menneskelige tegn end ulven på trods af deres biologiske ophav. Altså konkluderer de to forskere, at hundens aflæsningsevne er medfødt og er afstedkommet af mange tusinde års samliv og domesticering. Interessant nok, kan et 16 måneders spædbarn reagere samme typer verbale kommandoer som en hund, så os der behandler hunden som vores lille barn, er nok ikke helt forkert på den..

Jeg finder den forskning yderst interessant, da vi som en selvfølge afkoder hundens ernæringsmæssige behov ud fra dens evolutionære baggrund. Det giver fint mening, da den indre biologi mht. fordøjelsen er identisk, men vi kan ikke umiddelbart trække samme kobling til ulve mht. adfærd. Eller rettere er det et både-og: Dvs. visse adfærdsmæssige aspekter –som f.eks. evnen til at håndtere frygt- er nedarvet gennem den menneskelige interaktion, mens andre ifgl. Topal og Hare stammer fra stamfaderen.

Hunden adskiller sig altså fra andre dyr ved at have en todelt adfærd, der indeholder både vilde/primat og menneskelige attributter. Derfor er det nok ikke helt ved siden af, at kalde den for menneskets bedste ven, da detop denne mentale sammensætning tilvejebringer en kobling mellem det civiliserede/menneskelige og det vilde: Den ursuppe som vi gennem de sidste seks millioner år har fjernet os fra.

Det synes jeg er interesssant, da det betyder, at vi et langt stykke hen af vejen såvel empatisk som kognitivt kan spejle os i hunden.

Kilder:
Weekendavisen (Nr. 16, 2009)
Topas: http://dsc.discovery.com/news/2009/03/26/dog-human-behavior.html (25. april 2009)
Hare: http://www.eva.mpg.de/3chimps/files/research.htm (25. april 2009)
Hare og Thomasello: http://email.eva.mpg.de/~tomas/pdf/Hare_Tomasello05.pdf (25. april 2009)