Udfald på gåtur {{forumTopicSubject}}
Jeg havde for næsten et år siden besøg af en adfærdsbehandler b.la. pga min hund laver udfald mod andre hunde.
Hendes konklusion var, at min hund gør det fordi han stresser og pga mangelfuld socialisering.
Jeg har nu trænet efter hendes metoder siden og der er sket fremskridt, men vi kan stadig ik passere en anden hund tæt på, uden han begynder at gø.
Jeg er i mellemtiden blevet opmærksom på hvor stor en indflydelse jeg har på min hunds reaktion. Jeg bliver nemli også nemt nervøs, specielt ved mødet ved løse hunde, da jeg ik aner hvordan den anden hund vil reagere på min hunds gøen.
Slapper jeg helt af gør min hund det som regel også.
Problemet nu er bare at min hunds reaktion kommer når jeg strammer snoren, og det er jo altså umuligt at lade være med.
Så vil høre om der sidder nogle kloge hoveder herinde der har nogle gode råd til hvordan man kan træne, at stram snor ik er en grund til, at begynde at stresse?
Han vil voldsomt gerne over og snakke med hunde vi møder, men når jeg så strammer snoren opstår problemet. Han er ellers blevet rigtig god til, at hilse på andre hunde.
Jeg har gjort alt for, at min hund ik skal komme i nærkontakt med andre hunde, og tror på den måde at jeg ubevidst har vist ham, at andre hunde er nogle slemme nogle.
F,eks. ved at trække ind til siden på gåturen og holde meget afstand på træningspladsen. Jeg har gjort dette fordi jeg har været bange for, at han skulle få nogle dårlige oplevelser.
Min nye træner foreslog, at jeg skulle træne side om side med de andre, og jeg er faktisk overrasket over hvor godt det går.
Gode råd modtages meget gerne:)
sep 2007
Følger: 17 Følgere: 38 Hunde: 9 Emner: 153 Svar: 4.957
Med det mener jeg, at du hele tide flytter grænsen for hvornår din hund laver udfald. Altså rykker tættere og tættere på. Du kan evt. også gå efter en anden hund, eller foran en anden hund. Find ud af hvor grænsen for udfald går og arbejd derfra.
Hvis du fortsætter med at holde dig fra andre hunde, sker der aldrig en ændring med problemet.
aug 2006
Følger: 29 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 898 Svar: 11.896
Vi træner det dog på træningspladsen, men der ved de andre jo ik at de indgår i træningen.
Har svært ved at blive ved med at finde nogen at træne med, for det var også det råd adfærdsbehandleren gav mig. Han er som skrevet blevet meget bedre, men problemerne opstår når jeg strammer snoren.
Han smider sig ned på jorden hvis der kommer en hund gående direkte imod ham, og så skal jeg faktisk slæbe ham afsted.
Lonny- Det er jeg ligeså stille begyndt at træne. "problemet" med denne fremgangsmåde er, at jeg jo ik stresser i sådan en situation.
Må jeg spørge hvad det er for en bog du omtaler?
Jeg er kommet i tvivl om jeg bør lade ham hilse på enkelte hunde, da min nye træner mener det er en god fremgangsmåde.
Han har for første gang for nogle uger siden fået lov til, at hilse på hundene på holdet, og må tilstå at det gør ham meget mere rolig.
aug 2006
Følger: 29 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 898 Svar: 11.896
Nu, familie med to.......Vi bor i Herning:)
mar 2008
Følger: 5 Følgere: 4 Hunde: 3 Emner: 9 Svar: 399
Mit spørgsmål er nu: Din hund har åbenbart vist dig at den kan klare mødet i slap line, alligevel vælger du at stamme den - Hvorfor?
Hvorfor ikke bare stole på din hund - kalde hunden ind til dig og lade linen være slap. Hvis hunden går ved siden af dig, kan du jo hurtigt gribe ind, hvis der mod forventning alligevel skulle ske, at den laver udfald.
Jeg har selv problemet med min hund og har derfor kontakt med en adfærdsbehandler. Et godt råd, der har virket godt på min hund, er, at når vi møder en anden hund, så kaster jeg godbidder foran hende, så hun lærer at flytte fokus fra den anden hund. Hun lærer at det er ok at gå og snuse i jorden, når vi passerer en anden hund.
Samtidig foregår alle lufteture i lang slap line - (7-8 meter i bebyggede områder og 15-20 meter i skov og ved strand). Hun skal have fornemmelsen af at gå fri, da hun derved tvinges til, at holde øje med hvor jeg er. Det gør at hendes fokus mere ligger på mig, og ikke på hvad der sker i omgivelserne.
Når man træner med den lange line, er det selvfølgelig vigtigt, at man hele tiden tilpasser linen, så den kun lige akkurat er slap. Således at
man hurtigt kan gribe ind, hvis hunden får færden af et eller andet.
Samtidig er det vigtigt at træne ja/nej-øvelser, så du på afstand kan stoppe din hund med et NEJ.
Indkald er også vigtigt at træne, da du hurtigt skal kunne kalde hunden til dig, hvis der kommer andre hunde eller mennesker, for det er selvfølgelig vigtigt at vise hensyn, så andre ikke føler sig generet af, at man kommer med en "næsten løs" hund!
Noget andet er at du skriver at du har haft kontakt med en adfærdsbehandler. Har du så ikke mulighed for at kontakte ham/hende for at få gode råd? Er det ikke inkluderet i den pris du allerede har betalt?
Hos min adfærdsbehandler har jeg hjælp i resten af hundens levetid! Jeg kan til hver en tid kontakte hende telefonisk eller pr. mail og få hjælp til at løse et problem.
aug 2006
Følger: 29 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 898 Svar: 11.896
Yderligere så smider han sig ned på jorden så det er vanskeligt for mig bare at fortsætte med at gå videre.
Jeg har ik mulighed for at træne det med en lang line, da han når han har denne på løber efter cyklister, og det er ik altid at jeg når at se cyklisten kommer. Det er en anden ting vi fik hjælp til, og det er stort set trænet væk når han har en alm. line på.
Jamen det kan da godt være, at jeg skal have fat på adfærdsbehandleren igen.
mar 2008
Følger: 5 Følgere: 4 Hunde: 3 Emner: 9 Svar: 399
Det er altså ikke DIG men hunden selv der strammer linen?
Men du bruger hele tiden udtrykket "når jeg strammer snoren", derfor opfattedede jeg det, som at det var dig, der strammede snoren.
Men hvis det er hunden selv der strammer snoren så er den jo allerede begyndt at stresse INDEN snoren er stram. Det er jo som jeg læser det (og kan genkende det fra egen hund) netop pga. stress at han går frem og får linen til at være stram.
Derfor mener jeg heller ikke, at du har brug for at lære ham ikke at stresse, når linen er stram, men tværtimod skal han lære, ikke at stresse når han ser en anden hund!
Hvor lang line får han lov at have, når i møder en anden hund?
Sørger du for at have ham på plads, eller får han lov at få hele linen?
aug 2006
Følger: 29 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 898 Svar: 11.896
Kan godt se jeg har forklaret det lidt kringlet.
Kommer der en hund gående direkte imod ham, så smider han sig oftest ned på jorden, og jeg kan ik undgå at stramme snoren når den anden hund skal passere, eller for at trække lidt ind til siden.
Kommer hunden fra siden, går foran eller bagved er der som regel ik de store problemer, bortset fra at han trækker for at komme over til den.
Men der er ingen tvivl om at han stresser før snoren bliver stram, men det der gør at han laver udfald er snoren.
mar 2008
Følger: 5 Følgere: 4 Hunde: 3 Emner: 9 Svar: 399
En hund har tre muligheder når den føler sig presset:
1. Den kan stikke af - umuligt med snor på.
2. Den kan gemme sig - hvilket den forsøger ved at smide sig ned og trykke sig mod underlaget.
3. Den kan angribe - hvilket den forsøger når det alligevel ikke lykkes at gemme sig. Den anden hund kommer jo stadig nærmere, selv om din hund smider sig ned! Derfor føler han sig presset til at fare frem.
Derfor vil jeg også umiddelbart tro, at det ikke er den stramme snor, der får ham til at lave udfaldet. Selv om du slapper af og løsner snoren, vil han givet lave udfald alligevel. Det var i hvert fald sådan min gjorde, og hvilket i følge adfærdsbehandleren er en helt normal reaktion for en usikker hund.
Jeg tvang altid min op. Hun fik ikke lov at smide sig ned.
Hvad sker der hvis du får din hund op og sidde, hvorefter du træder ind foran ham, så du skærmer af mellem ham og den anden hund. Din hund skal vide, at du til enhver tid vil beskytte ham imod mulige farer. Det tager noget af presset fra ham selv, og han behøver ikke hele tiden være oppe på tåspidserne for at være på vagt overfor mulige farer.
Får den anden hund lov at løbe over mod din, er det dig der skal tage affære og jage den anden hund væk. Det er ikke din hunds ansvar!
aug 2006
Følger: 29 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 898 Svar: 11.896
Hvis jeg fanger hans opmærksomhed i god tid inden han stresser er han ok god til at holde kontakten. Gør jeg det lidt for sent prøver han at gå forbi mig når jeg stiller mig ind foran ham.
Har aldrig prøvet at få ham op og sidde, og når han det punkt hvor han lægger sig er han som regel så stresset at alm. kommandoer overhøres.
Problemet med at lægge sig ned er at andre, både mennesker og hunde tror at han er så sød og rar, og derfor skal deres hund da lige hilse.
Hans reaktion afhænger også meget af hvordan den anden hund er.
mar 2008
Følger: 5 Følgere: 4 Hunde: 3 Emner: 9 Svar: 399
Men igen så er det din hund, og du skal ikke acceptere, at andre mener, at deres hunde skal ha´lov at hilse, når du ved, at din egen hund ikke kan kapere det.
Beskytter du ham ikke, er han jo selv nødt til at klare paragrafferne - hvilket han så gør vha. udfald.
Man kan ofte blive opfattet som sur og vred, men det er der så bare ikke noget at gøre ved. Det er de andre uansvarlige hundeejere, der er galt på den efter min mening.
For to uger siden stod jeg i den situation, at en lille gravhund fik lov at løbe højt gøende i en lang flexline lige hen imod min hund. I den situation kunne jeg ikke nå hende, trods det at den nye trænmingsform har hjulpet hende rigtig meget. Det er eneste gang siden jeg startede på den nye træning, at hun har lavet udfald. Jeg måtte have fat i halsbåndet, for overhovedet at kunne holde hende.
Gudhjælpemig om kvindemennesket med gravhunden ikke stoppede op ud for os, og spurgte om hendes hund (stadig højt gøende) måtte hilse!
Sådan en hundeejer er en af dem, der skaber de største problemer for os med usikre hunde. Hvis alle hundeejere kunne respektere andre hunde og deres ejere, ville det være langt nemmere at færdes ude på gader og stræder!
At hun ingen situationsfornemmelse har og udelukkende tænkte på sin egen hund, kan man kun ryste på hovedet over.
aug 2006
Følger: 29 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 898 Svar: 11.896
Vi har desværre rigtig mange løse hunde her, og mange mener at deres hund skal hilse på alle den møder
Hvor længe har du trænet? Synes det er flot at din hund slet ik har lavet nogen udfald. Er det via de metoder du har beskrevet?
Jeg har lige været ude og gå med hunden og vi mødte et par hunde. Ved den første valgte jeg at prøve at smide nogle godbidder.Selvom han allerede stressede hjalp det fantastisk og han sagde ik en lyd, selvom vi stod ret tæt på.
Næste hund fik dog et vuf med på vejen da jeg ville trække ham med mig.
Tredje hund stillede jeg mig ind foran ham men der gøede han helt vildt.
Fjerde hund havde nogle meget tydelige signaler og den hilste han meget pænt på og gik sågar i legebuk.
Jeg tror for fremtiden at den med at smide nogle guffer skal ha en chance.
Jeg synes heller ik det er holdbart i længden, at blive ved med at undgå andre hunde. Og jeg er bange for, at jeg viser min hund, at andre hunde er nogle farlige nogle ved altid at vende om når vi møder nogen.
mar 2008
Følger: 5 Følgere: 4 Hunde: 3 Emner: 9 Svar: 399
Selve metoden går ud på at hunden skal føle, at den er en del af en flok, hvor jeg er flokføreren. Det er mig der hele tiden skal sætte grænserne, mig der bestemmer hvornår hun må tage kontakt til andre osv.
Træning med den lange line skal gøre, at hun føler sig fri og derfor udvikler mere harmonisk adfærd, fremfor en hund der altid føres i line.
Jeg tvinges også til at udvikle en mere tæt kontakt med hende, da jeg ikraft af den lange line, skal lære på sigt at styre hende udelukkende med min stemme.
Det er ikke en af de bløde træningsmetoder, hvor man ikke må sige nej eller være fysisk over for sin hund.
Forsøger hun at tage kontakt, eller bliver hun anspændt ved mødet med andre hunde, skal jeg fysisk have fat i hende med et fast greb i huden lige over skulderbladene, samtidig med at jeg skal afgive en knurrende lyd - jeg er jo floklederen, og derfor den der irettesætter.
En irettesættelse kan også bestå af en pinning eller et puf med mit ben på hendes skulderblad.
Disse puf og greb er identiske med dem en flokleder i en ulveflok bruger.
At knurre af sin hund er temmelig grænseoverskridende, men det hjælper - i hvertfald på min hund - så jeg har efterhånden lært mig, at sætte mig udover min generthed og tanke på hvad andre tænker.
Groft sagt kan man sige, at metoden går ud på, at den frygt hun føler overfor andre hunde, skal jeg vende til en "frygt"(=respekt) overfor mig. Hun skal lære, at viser hun de andre hunde - eller katte, mennesker osv. - opmærksomhed uden at have fået lov, så falder der straks en irettesættelse.
Mht. mødet med katte, som før var et stort problem ,er hun nu nået så vidt, at hun, når hun ser en kat nu kun spænder ganske let i kroppen, hvorefter hun skynder sig at kigge op på mig. Når jeg så roser hende slapper hun totalt af og katten får ikke mere hendes opmærksomhed!
Før var hun helt uden for rækkevidde og var ved at trække mig omkuld i sin bestræbelse på at jage katten.
I mødet med hunde skal jeg stadig i de fleste tilfælde lige markere et greb over skulderbladene, men som sagt har hun nu kun præsteret ét udfald, siden jeg startede for 6 uger siden. Før var det mere regelen end undtagelsen at hun lavede udfald!
aug 2006
Følger: 29 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 898 Svar: 11.896
Men synes nu det andet du beskriver lyder yderst fornuftigt.
mar 2008
Følger: 5 Følgere: 4 Hunde: 3 Emner: 9 Svar: 399
Men når jeg skriver, at jeg fysisk tager fat i hende, betyder det ikke at jeg slår eller sparker hende. Det gør ikke ondt på hende.
Det skal nok mere sammenlignes med, at man lige griber fat i armen på et barn for at stoppe ham/hende i et eller andet.
Held og lykke med din videre træning af ham.
Hvis jeg var dig ville jeg kontakte din adfærdsbehandler for lige at vende problemet med ham/hende igen!
aug 2006
Følger: 29 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 898 Svar: 11.896
Jeg siger i hvert fald mange tak for hjælpen.
mar 2008
Følger: 5 Følgere: 4 Hunde: 3 Emner: 9 Svar: 399
Jeg håber virkelig for dig at du får bugt med problemet!
Det er alt andet lige sjovere/rarere at gå tur med en hund, der ikke laver udfald!
pøj-pøj med projektet!!
nov 2006
Følger: 22 Følgere: 19 Hunde: 2 Emner: 47 Svar: 298
Udfald på gåtur
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside