Yahooo {{forumTopicSubject}}

Så kom dagen endelig hvor der var fremskridt.
Jeg har kæmpet med Balder længe.
Han er jo bange for alt og gøer og laver udfald mod selv de mest banale ting som, cykler knallerter arbejdsmaskiner kørestole ja selv rolatore.
Over den store ringvej er der en blå bro. Jeg har nok gået med ham der omkring 100 gange. Når vi kommer op på broen synker han i knæ, går sneglegang, ryster over hele kroppen og ørene hænger langs jorden.
Og han har altid fået masser guffere.

Men så idag. Så sank han ikk så langt i knæ så ørene nåede jorden og han gik i højere fart end nogensinde. Han var stadig ikk tryg men det største fremskridt nogensinde. Da vi så kom over og sku ned af nogle trapper stoppede han op. Og pissede på broen.. Griner...
Det var så godt.. så skønt..

Og ikk nok med det. Nede foran mig er de ved at grave ud og bygge. Så maskinerne larmer vildt og er åbenbart farlige i hans øjne. Men vi tog et skridt af gangen og masser guffere. Inden jeg vidste af det sad vi og kiggede på gravekoen og fik guffere. Uden nogen som helst gøen eller noget.
Jeg er så stolt af den lille Balledreng. Det er så stort.
Det fortæller mig at mit arbejde ikke har været forgæves.. At det bare har taget tæt på tusinde år.. smiler..

Ville bare dele denne lykkelige oplevelse med jer.
Og sige at der er håb forude.