{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.306 visninger | Oprettet:

Tyranner og mordere.. {{forumTopicSubject}}

Kære Brevkasse,

Det er på tide vi gør os en erkendelse. Vi huser nogle af - hvis ikke landets største tyranner og massemordere gennem tiden!

Det startede med en sød, lille Beaglehvalp ved navn Aiya. Aiya var til at starte med, som alle andre hunde, men så skete der noget…

Hun begyndte at blive destruktiv - ødelagde alt og så gjorde hun konstant skade på sig selv, ved at spise tyggegummi, piller, store skrubtudser og rulle sig i isoleringsskum blot for at komme en tur til dyrlægen. Det virkede til hun bevidst forsøgte at ruinere os og få os ud af huset! Hun kunne komme af sted med alt, åbne døre skabe, ja sågar skuffer - bare for at finde noget at ødelægge!

Vi valgte at tilkalde professionel hjælp inden det gik for vidt. Vi fik gode råd og vejledning til hvordan vi skulle stoppe denne destruktive adfærd, og det hjalp da også efter lang tids træning og utallige prøvelser og grå hår - troede vi.

Da Aiya blev 1år valgte vi at finde en legekammerat til hende. Hun var imidlertid begyndt at virke deprimeret og trist og det virkede til hun konstant kedede sig, uanset hvor meget vi så end aktiverede og legede med hende. Vi havde jo ondt af staklen!

Den nye legekammerat blev hentet på Fyn og kaldt Zila. Der var fryd og gammen i det lille hus og pigerne var vilde med hinanden. De legede dag og nat og fik aldrig nok af hinanden, men nu er tingene imidlertid blevet anderledes. De 2 Beagletøser er begyndt at rotte sig sammen! De er på ny startet en destruktiv adfærd og er blevet morderiske…

De render med alle vore ting - tom emballage, flasker, reklamer, mors trusser og sågar fars sure sokker! Vi er nervøse for hvad de samler sammen til.. Vi troede at hvis bare vi købte nogle ting der var deres egne, så ville de lade vores være, men næ nej, de tager derimod livet af de stakkels bamser og bolde vi slæber til hus.

Når de får chancen, løber de gerne ud på markerne og jager de stakkels Bambi’er og haremisser, men til hvad nytte?! De dræber dem jo ikke, men prøver at skræmme livet af dem i stedet. Jægerne derude er blevet nervøse og vi modtog derfor også et brev, hvori de bad os holde dem inden døre!

Vi er begyndt at spærre dem inde nu. Når vi ikke er hjemme, lukker vi dem ud i en hundegård i laden, men de er jo de rene udbryderkonger! Hver gang vi kommer hjem, kommer de løbende med et smørret grin og mudder op til knæene. Jeg formoder de har sat og lært at Mr. Houdini på Youtube, mens de har været alene. Vi har sikret gården 1000 gange, men gang på gang finder de alligevel en måde at bryde ud af deres fængsel!

Vi er ved at frygte for vores liv! Hvad render de og laver når de kommer ud af gården?! Vi har fundet ud af de har en medsammensvoren i Gejsing, som ligger 8-9km væk.. Forleden ringede en bekymret gårdejer og fortalte han havde fanget Zila, mens vi selv kørte rundt og ledte efter hende. Vi tog ud og hentede hende og han fortalte det ikke var første gang han havde set de 2 hunde!

Vi har på fornemmelsen at Aiyas gener måske også er værre end som så.. I hvert fald er vi flere gange blevet gjort opmærksomme på hendes røde næse - en såkaldt rednose, som ofte betegner den farlige kamphunderace, Pitbulls! Og Zila, ja hende skal man ikke lade sig narre af.. Vi er sikre på, at der under det søde, hvalpede ydre gemmer sig hjernen bag hele operationen. Vi kan se det på hende når hun sidder i sine egne tanker og skuler gennem lokalet og ud gennem de store vinduer.

Hvad bliver det næste?! Samler de flasker til at lave molotovcocktails? Hvad gør de egentlig med bamserne efter de har fået indholdet ud - smugler de noget andet ind i dem?! Og hvorfor er de så vilde med at stikke af - og hvem er det egentlig de besøger i Gejsing?! Spørgsmålene er efterhånden ved at være mange og vi frygter for svarene. Vi håber og beder til i vil hjælpe os inden vores tid udrinder.

De allernådigste og håbefulde hilsner fra en nervøs familie i det mørke Sydjylland


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Tyranner og mordere..
  • #1   14. nov 2008 Anne: Det kan godt ske det er det de prøver på. De er godtnok usædvanligt gode venner med kattene herhjemme.. Hmmm...

  • #2   16. nov 2008 Kan ikke rigtig se det sjove i det, hvis det er ment sådan.
    Uansvarlige hundeejere!!!


  • #3   17. nov 2008 Ann: Det er ment i sjov og meget af det opdigtet.. Hvorfor mener du vi er uansvarlige hundeejere?! Du kender os ikke!

  • #4   18. nov 2008 Som jeg skrev, kan jeg ikke lige se det sjove i det.
    Og ja, man er uansvarlig hvis ikke man forstår at holde sine hunde inde.
    Men tænkte da nok, jeg lige fik lidt hug for den kommentar ;0)


  • #5   19. nov 2008 Ann: Jamen så må vi jo være uansvarlige, for selv om vi har gjort alt for at holde dem inde, så er det alligevel lykkedes dem at smutte ud..

  • #6   19. nov 2008 Lykkedes dem at smutte ud....hmmmm....Hvordan er indhegningen? Over 160 cm? Er det gravet ned i jorden? Kravler de over? (Så laver man jo bare et tag over gården....

  • #7   20. nov 2008 Ja, jeg har selv haft en meget opfindsom hund, men det kunne jo ikke gå at han løb ud, så vi fandt da en løsnig!
    Hundegården var indhegnet med 180 cm. hegn, hvoraf den øverste del var bøjet lidt indover hundegården, så han ikke kun kravle over. Hegnet var gravet en halv meter ned i jorden, og der lå en lille dige af marksten lige indenfor hegnet, så han ikke umiddelbart kunne grave sig ud!
    Nå han ikke var i hundegården, stod han i en løbeline på ca. 10 meter, hvor han så havde en 3 meters snor som var tilkoblet.
    Det var sådan vi måtte gøre det. Men vi boede også lige ned til skoven, hvor der i sæsonen var meget jagt. Prøvede 2 gange at rende rundt at lede efter ham under jagt. Og derfor gik vi meget konsekvent til værks med at hegne ordentlig ind.
    Der findes altid en løsning! Om som Malou skriver, så laver man jo bare tag over hundegården. Eller evt. fliser i det yderste stykke, så de ikke kan grave sig ud.
    Det problem skal løses, for ellers ender du jo en dag også med blandingshvalpe!

    Anne B: Jeg drager min konklusioner ud fra det der bliver skrevet om hundeholdet. Og ja, jeg syntes det er meget uansvarligt. Er der et problem skal det simpelthen løses


  • #8   20. nov 2008 Anne B - Der er vist i dette tilfælde ikke tale om at hundene en enkelt gang er sluppet ud. Det er åbenbart sket gentagne gange, hvilket så må betyde, at der ikke er forsvarligt indhegnet.

    Men problemet med sådan et indlæg kan jo være, at man i det skriftlige ikke altid kan skelne mellem hvad der er sandt og hvad der er opdigtet. Måske har man en god fantasi eller måske er der et gran af sandhed i det der er skrevet. Det er jo ikke til at vide som læser.


  • #9   20. nov 2008 Ann V: Hundene har jo så en indendørs hundegård og det er den de er sluppet ud af.. Første gang kom de ud af selv gården, som vi dobbeltsikrede og lukkede dem ind i igen.. De fandt dog en anden måde, hvilken vi stadig ikke har kunne se selv, at komme ud af gården på igen, så vi sikrede istedet for HELE laden, som gården er bygget inde i.. Alligevel formåede de at få mast sig ud forbi en plade ved døren, hvilken der stod en 30kg tung sten foran! På det tidspunkt havde vi gudskelov fået lukket huset, hvilket vi er ved at totalrenovere og der er ikke længere et problem!

    Jeg har aldrig sagt vi ikke har forsøgt at finde en løsning på problemet har jeg?! Jeg har heller ikke sagt vi bare har ladet dem stikke af og ikke gjort noget, har jeg?! Jeg forstår ikke hvordan du kan sidde og sige jeg er en dårlig hundeejer når din egen hund også har stukket af?!

    Til din info, så bor vi på landet, hvor der også render vildt og bliver jaget, så vores hunde prøver af samme grund at finde hvert sit snit til at stikke af - Dermed ikke sagt vi ikke tager vores forholdsregler for at undgå det!

    Hele indlægget var ment i sjov, inspireret af en anden tråd omkring katte og deres ægyptiske aner, men jeg kan da godt se der er nogen der ingen humor har!


  • #10   20. nov 2008 Og til info, ja så er der et gran af sandhed i alle punkterne, men det har jeg så gjort 10 gange værre, blot for at gøre "historien" sjovere, men det er tilsyneladende ikke alle der fatter den..

  • #11   21. nov 2008 Nej det var jo det jeg skrev! Jeg kan ikke se det sjove i det! Og som jeg skrev stak vores tidliger hund af 2 gange, og så måtte vi jo gøre noget.

    Mener blot at det vigtigt at holde sin hund hjemme, både af egne og andres hensyn. Jeg kender dig ikke, og kan blot huske dig fra tidliger indlæg, hvor hundende også var stukket af. Kan da ikke se det sjove i at lave grin med det. Det er jo pisse farligt

    Det er jo ikke nemt at vide hvor meget af indlægget du mener i sjov. Så derfor mente jeg, du burde have et opråb. Men hvis det virkelige kan pisse dig så meget af, så tror jeg sku nok at der er en hel del sandheder i den tekst. Ellers kan du jo bare grine af mit indlæg ;0) Nøjagtig som jeg gør ad dig! Du er da vist lidt hidsig


  • #12   21. nov 2008 JA Ann, man skal passe på ikke at træde en millimeter forkert ;0))

  • #13   22. nov 2008 Opdrætte!!! Så håber jeg da, at du vil blive lidt klogere på racen, for du skal jo kunne rådgive dine hvalpekøbere på bedste måde.
    Men jeg ønsker dig held og lykke med, og håber bestemt ikke at nogle af mine hvalpe skal være faderen.
    Og så gider jeg egentlig ikke bruge mere tid på denne debat.

    Til slut vil jeg bare sige, at dette er et offentlig forum. Og laver man nogle indlæg, må man også acceptere at andre kommentere. Uanset om det er godt eller skidt. Man kunne jo også lære en del, ved at tage nogle af ordene til eftertragtning.

    Slut herfra


  • #14   22. nov 2008 Ann: Dit indlæg pisser mig overhovedet ikke af, men forstår bare ikke du kan udtale dig om noget du ikke aner en dyt om.. Jeg passer nøjagtigt lige så meget på mine hunde som du selv gør!

    Rikke: Jeg hakkede ikke på dig i den anden tråd og det skrev jeg også til dig.. Den eneste jeg hakkede på var Marie Louise, fordi jeg syntes hun er yderst god til at stikke næsen frem i alt og fordømme uden at kende baggrunden.. Jeg kender dig ikke personligt og har INTET imod dig overhovedet og dømmer dig bestemt ikke på nogen som helst måde hvad angår opdragelse..

    Jeg syntes bare det er fantistisk at det fakum, at jeg har TÆNKT på at opdrætte, skal bringes på banen hele tiden...... Ja, jeg har fået mit kennelnavn, men derfor betyder det bestemt ikke jeg vil avle hverken imorgen, om 2 mdr eller 1år.. Jeg skal ikke avle før jeg er 100% klar over hvad jeg har med at gøre og det indrømmer jeg da også gerne blankt jeg ikke har lige nu..

    Jeg er førstegangsejer af Beagle og har endda 2 af dem og jeg har MEGET at lære endnu.. Derfor skriver jeg også i denne gruppe når jeg har haft problemer med Aiya og Zila for at få hjælp og gode råd, men syntes sgu ikke jeg får andet end hug og hak for det ene og det andet, så jeg holder min kæft nu og stopper med at oprette indlæg herinde og så må jeg jo nøjes med de råd jeg kan få fra venner og veninder, som kender mig personligt og ved jeg hverken mishandler mine hunde eller prøver at gøre dem til noget de ikke er! Syntes det er ærgeligt at man, når man har haft Beagle i mange år og kender alt til det, ikke hjælper istedet for at spille bedrevidende konstant!

    Jeg fordømmer ingen medmindre jeg kender dem personligt og har set med mine egne øjne hvad der er rigtigt og forkert, men det er tilsyneladende ikke mange der deler den holdning!

    -Over and out-


  • #15   22. nov 2008 Jeg ved ikke om du har lavet det sidste indlæg for bevidst at få mig på banen, men det må du jo forvente.

    Som før nævt...mange gange....skrevet, at jeg ikke ser det som en nødvenfighed at jeg kender dig personlig for at jeg på nogle punkter ser dig som en uansvarlig hundeejer. Det er set ud fra en objektiv betragtning af at man ønsker at være opdrætter og ifølge det jeg læser/hører ikke har sat sig ind i hvad beaglen egentlig er. Du har f.eks forklaret mig, at hundene ikke render længere væk end at i kan se dem. For det gør jeres hunde ikke... Det holder så heller ikke helt hvis de løber 8-9 km væk. Der er vist ikke en eneste sjæl der skriver noget om, at du mishandler dine hunde. Det har jeg ved den søde grød heller aldrig påstået. Du dømmer ikke Rikke nu, men det gjorde du tidligere i det andet indlæg. Men det var fordi det var noget jeg skrev og fordi du ikke vidste det var Rikke. Og lad nu lige være med at lægge det hele over på mig. Jeg kan da se flere end mig der ikke er enige med dig og andre der nok altid, uanset hvad det omhandler, vil være enige med dig. That's life.

    Der er heller ingen der beder dig stoppe med at skrive indlæg. Du skriver fordi du vil have gode råd? Men så snart det "råd" ikke er efter dit hovede hidser du dig op. Andre gange har du skrevet for at få opbakning, Får du ikke den opbakning kidser du dig igen op. Skal man i stedet for at sige dig imod slet ikke sige noget? På den måde vil du også kun få opbakning - både for det der er godt og skidt eller rigtigt eller forkert. Jeg kan nu heller ikke se hvordan der er andre end dig der prøver at gøre dine hunde til noget. Jeg ved ikke om det er mig du hentyder til er bedrevidende konstant, men som jeg har skrevet til dig før, at se for fanden da konstruktivt på det der bliver skrevet til dig i stedet for at blive sur og stædig. Tænk på at dem du mener er bedrevidende måske egentlig bare ved mere end dig på nogle punkter.

    Du nævner nu selv dit kennelnavn. Når man får et kennelnavn så er det vel med opdræt for øje. Hvorfor ellers betale de 1500 kr.? Jeg synes da det er flot du indrømmer at du på nuværende tidspunkt ikke er klar over hvad du har med at gøre når det kommer til avlen. Men så slå da lyttelapperne ud når det er nogen der prøver at lære dig noget. Ann har lige avlet endnu et kuld, så inden for det felt kunne hun måske være dig behjælpelig i fremtiden. Hvis du vil avle vil det da være dejligt for dig at kunne diskutere avl med. De forskellige hanner - deres fortrin og bagsider. Dette f.eks. på en udstilling hvor man sidder sammen med mange andre beagleenthusiater der interesserer sig for det samme.

    Og for sidste gang så er alle vist bekendt med at dette er et offentligt forum, så det er alles ret at skrive til et indlæg.


  • #16   23. nov 2008 !!!!

Kommentér på:
Tyranner og mordere..

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce