{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.214 visninger | Oprettet:

Hvad de små siger;0) {{forumTopicSubject}}

Hvad de små siger:

Om samlivet….

Kærlighed er den følelse, du har, før alle de dårlige ting kommer i vejen.

Det sker, at den, man gifter sig med, er den forkerte, at det bare er synsbedrag. Men så kan man bare skille sig og finde og ny og bedre.

I gamle dage sagde man "Jeg elsker dig" til folk. Nu behøver man heldigvis ikke at anstrenge sig så forfærdelig meget længere. Jeg tror, det er nok at sige "Kom her!".

En af dem har fregner, og så finder han en anden, der osse har fregner.

Jeg tror nok, at man forventes at blive skudt med en pil eller noget lignende, men resten af det er vist ikke så smertefuldt.

Hvis man ikke gifter sig, bliver man til en peberbøsse.

Det er typisk for en mor at gifte sig med en far.

Da min mor fandt en kæreste, inviterede hun ham hjem. Så blev han der lidt, indtil han fandt en kæreste.

Forelskelse: En lavine, hvor du må løbe for livet.

Forelskelse: Det er ligesom at have fødselsdag i maven.

Hvis det at blive forelsket er ligesom at lære at trylle, så gider jeg ikke. Det tager for lang tid.

Mange forelskede bliver lidt dummere. Lidt bortrejste i sit eget ydre landskab, lissom.

Hvis du gerne vil elskes af nogen, som du ikke allerede er i familie med, så er det ikke nogen skade til at være smuk.

Det er ikke altid et spørgsmål om, hvordan du ser ud. Se på mig. Jeg er flot som bare pokker, og jeg har ikke fået nogen til at gifte sig med mig endnu.

Skønhed er kun overflade og det forsvinder. Men penge, de kan vare ved i lang tid.

Jeg synes, kærlighed er en god ting - så længe det ikke sker, mens der er Disney-film i fjernsynet.

Kærlighed er noget pjat. Men måske vil jeg gerne prøve det engang.

Kærligheden skal nok finde dig, selv om du prøver at gemme dig for den. Jeg har prøvet at gemme mig for den, siden jeg var fem, men pigerne bliver ved med at finde mig.

Jeg har ikke så travlt med at blive forelsket. Jeg synes, at fjerde klasse er skrap nok.

Du skal ikke være ked af det, hvis du ikke har en kæreste. Der er en masse ting, man kan lave uden at have en kæreste.

Jeg ved, at min storesøster elsker mig, for hun giver mig alt sit gamle tøj og er nødt til selv at gå ud og købe nyt.

Du er nødt til at forelske dig, før du bliver gift. Så når du er gift, så skal I bare sidde sammen og læse bøger.

Jeg lader min storesøster drille mig, fordi mor siger, at hun kun gør det, fordi hun elsker mig. Så driller jeg min lillesøster, fordi jeg elsker hende.

Scoretrick: Fortæl hende, at du ejer en hel flok slikbutikker.

Scoretrick: Vrik med dine hofter og håb det bedste.

Tilbring det meste af tiden med at elske hinanden i stedet for at gå på arbejde.

Glem ikke din kones navn. Det laver roderi i kærligheden.

Lær at kysse godt. Det kan få din kone til at glemme, at du aldrig bærer skraldeposen ud.

Sig at hun er smuk, selv om hun ser ud som en lastbil.

Der findes ingen go' alder at gifte sig. Man skal være et stort fjols, hvis man gifter sig!

Engang, når jeg er færdig med børnehaven, så går jeg ud og finder mig en kone.

Ægtepar ser tit lykkelige ud, når de snakker med andre mennesker.

Måske må man bare gætte om nogle er gift, men en god ledetråd er, hvis de skælder det samme barn ud.

En ægtefælle er noget, som er lavet af jern, og den hænger tit ude i skoven.

Hvis man har en kæreste og et marsvin, man godt kan lide, kan man godt kende forskel. Kæresten, det er ham med hovedet.

Jeg vil meget hellere have et kæledyr end en kæreste. For jeg synes, katte er pænere end piger.

Hvis man vil af med en kæreste, kan man bare rejse til Grønland og skrive: ”Jeg savner dig slet ikke”.

Når man er forelsket, sidder den ene hjemme og drikker kaffe og ser en lille film. Og så har den anden ryddet op.

Man kan mærke, man godt kan lide én ved at blive gift med hende.

Man kan først få en kæreste, når man har bil. For ellers kan man ikke finde hende.

Man finder en kæreste i Tyrkiet. For de vil gerne.

Hvis man ikke vil være gift længere, fordi manden måske var dummere end man troede, så kan man skilles som venner.

Hvis man støder ind i hinanden på gaden, og manden siger: ”undskyld”, og damen siger:”Det gør ikke noget”. Så kan det være de flytter sammen.

Man kan score en kæreste henne i fritteren, i det rum, hvor der står ”FORBUDT” på døren.

Man finder en kæreste inde i midtbyen, for der bor mange damer. De gider nemlig ikke gå rundt og passe grise.

Jeg kan ikke rigtig huske, hvordan Pernille og jeg blev kærester. For det er faktisk mange år siden. (Rune 6 år)

Man kan finde en kæreste, hvis man reder sit hår hver dag, indtil hun siger ja.

Hvis man bliver forelsket, spørger man: ”Hej, vil du godt lige giftes med mig?”.

Hvis jeg ikke kan få dén, jeg er forelsket i, bliver jeg ikke ked af det, fordi jeg er tyrker.

Man går hen til en og spørger, om de vil være kærester. Så siger de enter ”ja” eller ”nej” ...eller også svarer de slet ikke.

Hver gang man bliver gift skal man have en ring på. Så man kan kun blive gift med ti.

Der er en sang om at general Napoleon var gift med 10.000....

Hvis man ikke vil være kærester mere behøver man ikke smide ting i hovedet på hinanden.

Hvis nu ens kæreste går ud en aften, fordi han lige skal ned og købe nogle cigaretter, og han bliver slået ned, og han skal på hospitalet, og man ikke kan få ham hjem. Så er det ikke sjovt at være forelsket i ham.

Da min mor fandt en kæreste, inviterede hun ham hjem. Så blev han der lidt, indtil han fandt en kæreste.

Man er forelsket, indtil man har født et barn. Og så er han alt for fuld.

Når man har fundet en kæreste, lover man hende at gå i København og spise shawarma.

Jeg ved, jeg ikke bliver skilt, for hun sagde: ”Ama'r halshug Så hvis hun lyver, kan jeg bare halshugge hende.

Hvis kæresten laver en kage til manden, og manden ikke gider spise kagen, så finder han en anden kæreste.

Jalousi er, når damen siger: ”Hej, skal vi ikke gå op i seng nu?”. Og næste morgen begynder hun at pakke.


Om religion….

Min lillebror spurgte mig engang, hvad der sker, når vi dør. Jeg fortalte ham, at vi bliver begravet under en bunke jord, og at ormene æder vores kroppe. Jeg tror, at jeg skulle have fortalt ham sandheden: At de fleste af os ender i Helvede og brænder for evigt, men jeg ville ikke gøre ham ked af det.

Når man dør, kommer man til Paris.

Det er typisk Gud at være god.

Gud kommer egentlig fra Gudhjem.

Gud er en blød mand. Han er næsten gennemsigtig.

Det er Gud der ejer Solen. Han slår den fra om natten for at spare på strømmen.

Guds mor hedder Gudmor. Hun er mor til alle hans børnebørn: Moses, Jesus og Julemanden.

At være engel er typisk kvindearbejde.

Drenge ligner ikke engle. Ikke engang når de smiler.

I Paradiset bruger de nogle grønne duske i stedet for underbukser.

Jeg tror, det var en, der hed Mogens, som lavede de ti bud.

Jesus gik bare forbi et kors, og så blev han pludselig slået med en kæp og naglet fast imod sin vilje. Så korsede han sig.

Nogle kastede sten på hans grav. Derfor stod Jesus op og blev jøde. Og så blev der stor opstandelse.

En discipel er en slags æsel.

Jeg har spist en discipel engang, men den smagte ikke særlig godt.

Menigheden er dem, der holder med præsten.

Hvis man lægger sig på knæ oppe ved hegnet ind til præsten, får man en hundekiks.

De børn, der skal døbes, skal have en lang kjole på, selv om de er drenge. De er for små til at grine af det.

Præster skal bl.a. være med til fødsel, dåb og konspiration og begravelse.

Og der findes to slags engle: Almindelige engle og skytsengle. Skytsengle er skudt ud af kanoner. Dem er der lidt mere fart på. Og så er de ofte lidt mere stive i håret.

I Danmark er det hvedebrødsdage hver dag med wienerbrød til morgenmad.

Jeg har en hund som tror på Gud.

Reeza tror ikke på Gud, han tror på Allan.

Når klokken er 12 vender alle sig mod Mekka og bider i kvasterne på tæppet.

Når nogen dør, bliver de lagt ned i jorden, og så siger præsten: Af jord er du kommet og der skal du blive. Så tømmer han en spand Jord i hovedet på dig.

Man kan blive frelst eller totalfrelst; det kommer an på hvad man gider.

Præsten klæder sig ofte i Adams pragt. Han læser fra Bibelen og synger Ære være Gud i øjet.

Jeg ved godt, at Gud elsker alle, men han har aldrig mødt min søster.

Min far burde have været præst. Hver dag prædiker han for os om et eller andet.

Min mor er meget religiøs. Hun spiller bingo i kirken hver uge, selv om hun er forkølet.

Jeg kunne godt tænke mig at komme i himlen engang, fordi jeg ved, at min bror ikke vil være der.

Jeg håber, jeg kommer i himlen engang, men hellere senere end før.

Min far siger, at jeg burde lære De ti Bud. Men det mener jeg ikke, fordi vi allerede har nok regler derhjemme.

Kære præst: Hvem beder Gud til? Er der en Gud til Gud? Hilsen.

Kære præst: Er der nogen djævle på jorden? Jeg tror, der muligvis er en i min klasse.

Kære præst: Jeg kunne lide din prædiken i søndags. Især, da den var færdig.

Kære præst: Hvordan kan Gud skelne mellem de gode og dårlige mennesker? Giver du ham besked eller læser han om det i aviserne?

Kære præst: Kunne du ikke sige i din prædiken, at Peter Petersen har været en god dreng hele ugen. Jeg er Peter Petersen.

Kære præst: Jeg tror, der vil komme mange flere i din kirke, hvis den flyttede til Disneyland.

Kære præst: Jeg kunne godt lide din prædiken, hvor du sagde, at et godt helbred er vigtigere end penge, men jeg kunne stadig godt tænke mig flere lommepenge.

Kære præst: Vil du ikke nok bede for alle piloterne. Jeg flyver til Californien i morgen.

Kære præst: Vil du ikke nok bede for vores junior baseball-hold. Vi har brug for Guds hjælp eller en ny kaster. Tak.

Kære præst: Jeg er ked af, at jeg ikke lagde mere i kirkebøssen i dag, men min far har ikke givet mere i lommepenge. Kunne du ikke holde en prædiken om flere lommepenge.

Kære Gud: Da du skabte det første menneske, fungerede han da lige så godt, som vi gør i dag?

Kære Gud: Der var ingen skyer på himlen i lørdags, så jeg tror, jeg har set dine fødder - kan det passe?

Kære Gud: Er du usynlig, eller er det bare et trick?

Kære Gud: Hvem tegner stregerne rundt om landene?

Kære Gud: Hvis du giver mig sådan en lampe, som Aladdin har, så må du få, lige hvad du vil ha', bortset fra mine penge og mit skakbræt.

Kære Gud: Hvis du kommer i kirke på søndag, så skal jeg vise dig mine nye sko.

Kære Gud: Hvis du skabte solen og månen og stjernerne, må du have haft en masse udstyr.

Kære Gud: Hvor blev i går af? Har du den?

Kære Gud: Hvordan kan det være, at du kun har 10 regler, når vores skole har millioner?

Kære Gud: Hvorfor er fru Guds navn ikke nævnt i Bibelen? Var du ikke gift med hende, da du skrev den?

Kære Gud: Hvorfor fik du menneskene til at tale på forskellige sprog? Det ville være nemmere, hvis alle talte dansk som dig og mig.

Kære Gud: I skolen har vi lære om, hvad du gør, men hvem gør det, når du har ferie?

Kære Gud: I stedet for at lade folk dø og så lave nye, kunne du så bare ikke beholde dem, du har nu?

Kære Gud: Jeg er bange for ting om natten mere end om dagen, så hvis du kunne holde solen længere oppe, ville det være fint.

Kære Gud: Jeg har lige været til et bryllup, hvor de kyssede inde i kirken. Er det ok?

Kære Gud: Må jeg ikke få en pony? Jeg har ikke bedt om noget før, tjek bare efter!

Kære Gud: Skabte du giraffen sådan med vilje, eller var det et uheld?

Kære Gud: Tak for min lillebror, men jeg bad egentlig bare om et kæledyr.

Kære Gud: Vi har lige lært, at Thomas Edison opfandt lyset. Men vi har også lært, at det var dig. Jeg tror, han stjal din ide.

Om gamle mennesker….

Når man bliver gammel, bliver man stiv som en åre. Det hedder åreforkalkning.

Alderdom er, når støddæmperne i knæene ikke virker længere.

Et plejehjem er en slags kennel for gamle mennesker. Familien kan sætte de gamle der, hvis de skal på ferie, eller hvis de vil være i fred. Men de skal ikke gå i snor.

Man skal være over 80, før man gifter sig. For i den alder, så behøver man ikke at arbejde mere, og man kan tilbringe al sin tid med at elske hinanden i soveværelset.

Da min bedstemor fik gigt, kunne hun ikke bøje sig og lakere sin tånegle mere. Så det gør min bedstefar for hende, selv om han selv har gigt i sine hænder. Dét er kærlighed.

Et plejehjem er et sted, hvor man opbevarer gamle mennesker og truer dem til at dele værelse med nogen de ikke kan lide. De får medicin og frikadeller, og hver lørdag får de formkage med rosiner.

På plejehjemmet sidder tænderne løse. Alle tager tænderne ud om aftenen og lægger dem på plads om morgenen. Og så er der morgenbøn bagefter.

På hospitalet er der fyldt op med gamle mennesker. De er stuvet sammen. De har ofte brækket leddene eller vredet halsen om på lårene.

Ældreomsorg er noget, de gamle må vænne sig til, hvad enten de kan lide det eller ej.

Ældreomsorg er at dele sine sorger med de ældre.

Bedstemødre har meget store BH’er. De er så store, at jeg kan få numsen og to knæ ind i den ene skal. I den anden kan min bror sidde.

Bedstemødre har store numser, fordi de har haft så mange siddende på skødet, at underkroppen er blevet mast udad.

Det bedste jeg kan lide ved morfar er, at han er sig selv og ikke lader, som om han er et eller andet normalt menneske.

Gamle damer lægger ikke æg. Når man er omkring fyrre eller halvtreds år holder damerne op med at lægge. Det vil sige, at de ikke længere kan producere mennesker. Rugningen begynder omkring fjortenårsalderen og varer til middelalderen.

De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidt op. Og desuden har mændene problemer med protesen.

Gamle mænd kan ikke stive tissemanden så meget af. Hvis det alligevel lykkedes, så synker den sammen med et suk.

Hvis de gamle kunne få børn, ville det ikke være så godt. Plejehjemmene er overfyldte nok allerede, så tænk, hvis der også kom masser af børnebørn og oldebørn der.

Hvis en mand siger "jeg elsker dig" til en gammel dame bliver hun rasende, fordi hun er træt af at høre på det.

Om gode råd….

Bed aldrig din bror på tre år om at holde en tomat.

Bed aldrig om noget, der koster mere end 50 kroner, når din far og mor laver deres selvangivelse.

Bliv aldrig så mæt, at du ikke kan spise dessert.

Bær ikke prikkede underbukser under hvide shorts.

Det bedste sted at være, når man er ked af det, er på bedstefars skød.

Drik aldrig noget, når du står på hovedet.

Dril aldrig en gravid mor.

Dril ikke din søster, når hun står med et baseballbat.

En hundehvalp har stadig dårlig ånde, selv efter et stykke tyggegummi.

Forsøg aldrig at døbe en kat.

Forsøg aldrig at gemme et stykke broccoli i et glas mælk.

Fortæl aldrig din mor, at hendes slankekur ikke virker.

Hav altid en hat på, når du fodrer måger.

Hold aldrig en støvsuger-slange og en kat på samme tid.

Hold dig væk fra svesker.

Hvis din søster slår dig, så slå ikke igen. Forældre fanger altid person nummer to.

Hvis du skal tegne på væggen, så gør det bag sofaen.

Hvis du vil ha' en kat, så begynd med at spørge, om du må få en hest.

Lyt til din hjerne. Den har en masse information.

Man kan godt få en rugbrødsmad til at hænge fast på væggen. Men så skal man altså kaste hårdt!

Nys ikke, når nogen klipper dit hår.

Når din far er vred og spørger dig "Tror du, jeg er dum?", så svar ham ikke.

Når du ønsker dig noget, der er dyrt, så spørg dine bedsteforældre.

Når mor er sur på far, så skal du ikke lade hende rede dit hår.

Overlad aldrig til en hund at holde øje med din mad.

På din vej gennem det hektiske liv, som vi fører, så læg et par minutter til side hver dag. Når året er omme, så har du sparet et par dage op.

Sig aldrig til din lillebror, at han ikke tør male fars bil.

Sov i dit tøj, så er du allerede klædt på om morgenen, når du vågner.

Spyt aldrig, når du kører på rulleskøjter.

Om biologi…..

Babyer bliver til i gerningsøjeblikket.

Bag panden ligger hjernen på lur.

Bevidstløse folk er ofte meget slappe.

Børn bader nøgne, men voksne vil helst skjule sine ældre dele.

Damerne er blødere i hjørnerne, end mændene er.

De børn, der er født i vand, er vanskabte. Det betyder, at man kan trække vejret under vand.

De giftstoffer, som kan indvirke på nervesystemet, er først og fremmest kaffe, tobak, te, alkohol og arbejde.

Den hud, som hovedet er dækket med, kaldes hudkommelse.

Den største forskel på mennesker og dyr er, at heste får hvalpe.

Den største forskel på mænd og damer er, at damerne har mere orden i sysagerne, mens mænd har flere redskaber end damerne.

Det er ikke så godt for gravide damer at have æggelikør i urinen.

Det kan være meget irriterende for kroppen at dø. Så får den aldrig familien at se igen.

Forskellen på mennesker og dyr, er, at når grisen er tilpas fed, så bliver den spist.

Drøbelen er en slags gardin, som hænger og dingler i halsen.

Dyr får afkom, men mennesker får aflæggere.

Egentlig er hjernen et kålhoved.

En bedstemor er én, som hele slægten er kommet ud gennem. Så er det ikke så underligt, hvis hun bliver lidt slasket i skindet.

En krop er noget, der ender i skoene.

Fordøjelse er noget, man gør i fordøjelsesparker.

Først er man en celle. Så bliver man et barn, så bliver man mor, så bliver man bedstemor, så bliver man oldemor, og så bliver man tipoldemor. Til sidst bliver man til affald.

Halsen er en stilk, som hovedet er fæstnet på.

Hjernen er en klump, som vi bruger til at finde ud af ting med.

Hjernen svømmer omkring inde i hovedet.

Hjertet er et organ, som bruges til at elske med. Det er en tom og flad knogle.

Hvis du går en tur, og hjernen falder ud, så kan du ikke finde hjem igen, for så kan du ikke tænke klart længere.

Hvis huden klør, skal man bare smøre sig med tigerbalsam. Det virker med det samme, for moset tiger er meget stærkt.

Hvis man har næseblod, vil man oftest stoppe med at bløde, hvis man står på hovedet, indtil hjertet stopper med at slå.

Hvis man ikke havde knogler, ville man blive helt flad og lige så blød som en snegl eller en soft-ice.

I befrugtningsøjeblikket smelter moderen sammen med faderen. Først bliver moderen bestøvet. Så sætter støvet sig fast og begynder at slå rødder. Så kommer babyen ud af en luge i enden af moderen.

I gamle dage var det ikke almindeligt for faderen at føde barnet. De syntes, det var umusikalsk. Men i dag er det ok at moderen og faderen føder barnet sammen.

Jeg har aldrig forstået, hvorfor ørerne skal vaskes så grundigt.

Julemandens krop er rød og hvid, fordi han er reklame for Coca-Cola.

Knæskallerne er to skåle, som sidder under knæet, i tilfælde af at man får vand i knæet.

Kroppen består af 90% vand, 2% ben og kød, og hår og negle efter behov.

Kroppen består af indvolde og udvolde. Indvolde er f.eks. marv, ben og milten. Udvolde er ofte mere synlige og kan skiftes ud ved specielle anledninger. Især på damer.

Kroppen består af vand og brød.

Kroppen må have mad for at overleve. Italiensk salat koster over fem kroner kvadratmeteren.

Kropssprog det er, når man prutter.

Lungerne bliver beskyttet af bh'en.

Man bruger mandelen til at tygge med. Hvis man vrikker om på den, må den fjernes på sygehuset.

Man skal være 20 år, når man laver et barn, og 30 når man får det.

Manden stopper aldrig med at lave celler, men han kommer alligevel i en slags alder. Den kaldes panikalderen.

Mange mennesker kommer aldrig til verden, men forbliver rogn.

Mennesker er dækket af læder, mens dyr er dækket af garn.

Mennesket består af tre dele: Hovedet, lemmerne og de to kimblade.

Musklerne er nogle små balloner, som er fyldt med spinat.

Nogle af de mest følsomme dele i det menneskelige legeme er de geniale.

Nogle damer har store bryster, mens andre er næsten topløse.

Nogle gamle damer har skæg, men det skal man ikke sige højt, for så reagerer de.

Nogle mennesker har appelsinhud. Især arabere og udvandrere.

Nogle mænd har hår på ryggen. Særlig forbrydere og livreddere.

Næsen bevæger sig i alle retninger som en radar, til den har fundet ud af, hvor stanken kommer fra. Så falder den til ro.

Når leveren ser alkoholen komme, skælver den af skræk.

Når man er nærsynet, går man til optimisten.

Når man kommer i puberteten forandrer kroppen sig så meget, at man næsten ikke kan kende den igen. Drengene får udvækster, mens pigerne bliver blødere. Så begynder man at få øjnene op for, at man kan bruge drengene og pigerne til forskellige ting.

På mormødre er brysterne ligesom dobbelt så synlige. Det er fordi, de har malket så mange familiemedlemmer.

Skelettet er det, som er tilbage, når indersiden er taget ud og ydersiden er taget af.

Skelettet er en person, som viser sit indre, mens det ydre er blevet væk. Man bør tørre støv af skelettet hver uge.

Skelettet er et stativ, som man kan hænge kroppen på.

Skelettet er pakket ind i pølseskind. På den måde holder indmaden sig indenfor kroppens fire vægge.

Spøgelser har ikke kroppe af kød, men af sengetøj.

Synsnerven tilfører hjernen de lysende ideer.

Tale består af lunger og luft.

Vi har hjerne for at håret skal have noget at hænge fast i.

Vores fem sanser er hørelsen, lugten, synet, og god og dårlig smag.

Øl gør tit, at kroppen bliver usymmetrisk.

Ørerne er to flapper, som er skruet fast i hovedet.

Om forklaringer…..

Overgangsalder: Når man er gammel nok til at gå over fortovet.

Stikpiller: De piller, lægen bare stikker folk, uden at de ved det.

Lidenskab: Måske er det at lide eller at vide ting. Jeg ved det ikke helt.

Ringridning: et spil hvor man kommer ridende hen til en lille ring, og så gælder det om at få hesten igennem ringen.

Depression: Når man er ked af det. Tristhed. Plus noget som skete i 1930.

Kedsomhed: Når man ikke har noget at lave. Når alle vennerne er på ferie, og pc'en er til reparation.

Søskende: Mennesker som har samme far eller samme mor eller begge dele, og som af og til ikke skulle ha' været der.

Anker: En stor fiskekrog, som sænkes ned i vandet, når skibene skal parkere.

Kærlighed: Når en pige tager parfume på, og en dreng tager barbersprit på, og de går ud og lugter til hinanden.

Kærlighed: Når du går ud og spiser og giver hende de fleste af dine pomfritter, uden at du selv vil have nogen af hendes.

Kærlighed: Er i stuen juleaften, hvis du stopper med at pakke gaver op og lytter.

Kærlighed: Når du fortæller en dreng, at du kan lide hans t-shirt, og han derefter bærer den hver dag.

Kærlighed: Når din hundehvalp slikker dig i ansigtet, selv når du har ladet ham være alene en hel dag.

Kærlighed: Det, der får folk til at sidde på bageste række i biografen.

Anarki er et land, hvor kongen er dronning.

Anden svømmer, som den gør, fordi den har gåsehud mellem tæerne.

Arsenik er et stærkt krydderi, som let kan ødelægge hele middagen.

Asyl er en by uden for Rusland.

Blåbær er særlig godt, fordi der er syltetøj indeni dem.

Da der ikke er så mange harer mere, må man nøjes med at spise forlovet hare, hvis man absolut vil have hare.

Damer kan ikke blive solgt som fodboldspillere. Fordi de er ikke dyre nok.

Der er stor forskel på et job og et arbejde. De lider ikke af det samme.

En ansat er en, som bestemmer over chefen, når han ikke er til stede.

En fjært er en lille fugl med grå vinger.

En gynækolog er en, som kigger ind i folks private ejendele.

En hestekraft er den energi, som behøves for at trække en hest femhundrede meter på et sekund.

En kommunist er en, der arbejder ved kommunen.

En læge er det samme som slagteren. Det er bare et sygehus.

En svigermor er straffen, man må tage, når man gifter sig med en person, man ikke kender.

Et vakuum er ingenting. Vi nævner dem kun, for at de skal vide, at vi ved, at de er der.

Et vindfang er længden af en fugl på tværs.

Gammeljomfruer er damer, som har hornhinden i behold.

Gammeljomfruer ved ikke helt, hvordan mænd skal bruges.

Hvis der er en mand, der drikker rigtig meget øl, når han er på arbejde, har han en fuldtidsstilling.

Hvis man drikker for meget vin, bliver man arbejdsløs.

I gamle dage troede de, at storken kom med børnene. Nu er man gået over til mere moderne metoder

I gamle dage var kønsrollerne ikke opfundet. Mændene vidste ikke, at damerne var lige meget værd. I dag får man det ind med teskeer med modermælk.

I gamle dage var tandlægen et frygtet væsen. Han brugte en jernstang og trak masser af tænder ud. Også visdomstænderne trak han ud. Derfor vidste de ikke så meget dengang.

I århundreder troede folk, at månen var lavet af grøn ost. Så fandt astronauterne ud af, at månen i virkeligheden er en stor klippe. Det er det, der sker, når man glemmer at sætte osten ind i køleskabet.

Når man gifter sig, giver man hinanden et tavshedsløfte. Hvis man ikke holder det, bliver man skilt, og så må man dele lamperne og knivene imellem sig, og som regel bliver man ikke enige om, hvem der skal have børnene. Så må man gå til en børsmægler. Han bestemmer, at den ene skal ha' børnene, og så får den anden et spisebord ekstra.

Regn bliver sparet op i skybanker.

Ved at lytte til tordenbraget efter et lyn kan du regne ud, hvor tæt du var på at blive ramt. Hvis du ikke hørte det, så blev du ramt, og så kan det være lige meget.

Om politik…..

Almindelig stemmeret betyder, at også uægte børn må stemme.

Det er muligt at blive statsminister uden at få flertallet. Enhver der kan forstå det, kan blive statsminister.

En valgkamp er, når en kandidat fortæller, hvad han står for, og valget er, når vælgerne fortæller, om de vil finde sig i, at han bliver valgt.

Faktisk så er valg ikke det samme som politikere. Valg kommer og går, mens vi hele tiden har politikerne.

Forskellen mellem en konge og en statsminister er, at kongen er søn af sin far, men det er statsministeren ikke.

Nogle af vores statsministre gjorde ikke andet og er kun berømte, fordi de blev statsministre.

Når han er valgt, så må statsministeren somme tider arbejde 24 timer i træk, indtil han finder ud af, hvad folk forventer, han skal gøre.

Når man taler om den mest lovende statsministerkandidat, så mener man ham, der kan finde ud af at love mere end de andre.

Statsvidenskab er at prøve at finde ud af, hvorfor politikerne gør det, de gør.

Valgkampe gør os meget lykkelige, når de er overstået.

Vores afstemningsresultater kommer hurtigere og hurtigere. Det er vores valgkampe, vi har svært ved at gøre kortere.

Spar penge på din forsikring



  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Kommentér på:
Hvad de små siger;0)

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce