{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
935 visninger | Oprettet:

en lille historie herfra {{forumTopicSubject}}

Jeg havde det vildeste dilemma for 3 uger siden, Hvad skulle jeg vælge? aflivning, finde et andet hjem eller ofre penge på en adfærdsbehandler……? Grunden til at jeg skulle træffe det valg var at Karla min tæve ikke kunne være alene hjemme, og var bange for alt og alle som hun mødte på sin vej….

Jeg spurgte herinde om der var nogle der kunne hjælpe mig med mit svære valg, og der kom selvfølgelig en masse gode bud op, men det ene bud det var at jeg skulle skrive til ”hundeejer” (Lillen), fordi hun tog hunde ned og ville så prøve at få dem på rette vej, jeg kendte så godt Lillen i forvejen i og med at jeg havde været til et kursus dernede med Noah, hvilket var stor stor succes…

Jeg tog så kontakt til Lillen og fortalte hvordan min situation var og vi snakkede frem og tilbage om det og blev så enige om at jeg skulle komme derned med Karla, og hun så skulle være der i en uge…. Jeg havde det lidt trykket med det fordi at Lillen jo har to store cattledogs og en rottweiler, og jeg er ikke så glad for store hunde….

Jeg kørte så derned og afleverede hende og hold k… det var svært… men vi fik snakket og jeg kørte så hjem af…

Jeg kom hjem og jeg gik og ventede og ventede på at jeg skulle høre at hun bare sad og hylede efter mig, men den første besked jeg fik stod der bare:
Karla lagde ud med at knurre og gø af Maya når hun gik forbi buret. Inden der var gået 20 min holde hun dog mund.
Jeg lærte Maya at lade vær med at kigge på Karla når hun gik forbi buret.
Efter et par timer lukkede jeg mine egne hunde ind i køkkenet og hun knurrede lidt men gøede slet ikke. Mine hunde fik besked på at ignorere Karla og det gjorde de.
Senere lukkede jeg mine hunde ind i stuen og de ignorerede fortsat Karla der LÅ inde i buret og kiggede ud. Kom en eller anden til at kigge på hende så knurrede hun, men ignoerede man hende og opførte man sig afslappet så slappede hun også af. Hun slapper så meget af(læs: stresser så lidt) at hun har spist 80 gram af sit foder.

Alt i alt en fin start, lad os håbe at den udvikling fortsætter.

Venlig hilsen Lillen


så var min dag da lige reddet..

de efterfølgende dage snakkede vi frem og tilbage om at det bare gik helt fint, og Karla gik og hyggede sig med hendes hunde… og at det nu gik så godt at hun kunne være alene et kvarter… fedt tænkte jeg, så er jeg måske fri for at skulle af med hende…

endelig kom dagen hvor jeg skulle hente hende, jeg parkerede bilen og gik ind på gårdspladsen, og inde i huset kan jeg så se at Karla står, så jeg registrere slet ikke at der kommer en kæmpe 94 kilo tung grand danois imod mig ( jeg har virkelig aldrig set så stor en hund) så jeg bliver p…. forskrækket, og da Lillen så lukker Karla ud, og hun løber hen til den kæmpe hund der bare er 15 gange hende selv, er jeg lige ved at gå ud af mit gode skind, for det var bare ikke den hund jeg afleverede halvanden uge tidligere…

vi satte os så ind og snakkede og hun fortalte mig så at Karla har været alene hjemme 4 timer indtil videre, og at hun ikke rigtig er bange for noget mere, men det kunne jeg også hurtigt mærke…

jeg har fået en meget mere afbalanceret hund, og en hund der kan være alene hjemme… så folkens, lige inden i overvejer at skille jer af med hunden, så prøv lige at tage kontakt til nogle mennesker der har forstand på det, og jeg kan varmt anbefale Lillen, hun har ihvertfald hjulpet MIG, så at jeg har bedre viden om hvordan jeg skal takle mine hunde….

Bare lige en lille historie herfra…*S*


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  en lille historie herfra
Kommentér på:
en lille historie herfra

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce