{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.615 visninger | Oprettet:

Hvordan opstår seperationsangst? {{forumTopicSubject}}

Pyha det er hårdt at holde ferie smiley
Inspireret af en anden tråd kom jeg til at tænke over “Hvorfor opstår seperationsangst?”
Er det avlen?
Altså arveligt fra forældredyr?
Nogle racer virker mere ramt end andre.
Opdrætteren?
Måske dårlig oplevelser de første uger...
Ejeren?
Overset nogle små signaler. Gået for hurtigt frem.
Dårlig oplevelse?
Hænger det sammen med stress eller nervøsitet?

Jeg har købt hunde fra dyreinternattet hvor der blev sagt at hunden ikke kunne være alene. Men efter lidt tilvænning så har der aldrig været noget overhovedet.
Dem jeg har haft fra hvalp har jeg også bare trænet stille og roligt og de har aldrig reageret.
Hvorfor går det så let med langt de fleste og så et kæmpe problem med nogen?

Hvad tænker I?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Afhentning af fliser 500 kr.
  • Opsætning fjernsyn på væg 500 kr.
  • Frithængende emhætte installation 3.000 kr.
  • Skift af radiatorventil 1.600 kr.
  • Grave 205 kr.
  • Opsætning af loftlampe, ophæng af 2 billeder, ophængning af lille TV, opsætning af spejl 600 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Hvordan opstår seperationsangst?
  • Lens
    Lens Tilmeldt:
    apr 2018

    Følgere: 673 Svar: 5.720
    #1   25. jul 2019 årsagerne kan være mange. oftest når jeg ser det, har hunden aldrig lært det men ejeren tror den har... indtil den viser det mere tydeligt. over tid kan det det for udvikle sig til angst.

    andre gange er der sket noget imens hunden var alene som har skræmt den og som den forbinder med at blive forladt.

    endelig ser jeg hunde med smerter eller anden sygdom der kan udvikle angst fordi de forbinder det at være alene med smerten, ofte fordi hunden lægger mere mærke til smerten alene.

    jeg ser sjældent rigtig separationsangst. oftest er det manglende læring eller en fysisk årsag som fx smerter jeg møder som rådgiver. begge dele kan løses.

    enkelte hunde har også en lav tolerance mod ubehag fx frustration over at blive efterladt. Det kan også løses. og det ses ofte ved hunde der er stresbare af andre årsager som man så behandler.

    om racer har sværere ved det mener jeg er sandt men jeg har kolleger der er meget uenige i det. når jeg ser på de hunde jeg har haft med det problem er det blot nogle racer der går igen. men jeg har ingen statistik at bakke det op med. fx samojede og beagle har jeg ofte med alene hjemme problem. flere gange har vi løst det med en hund mere... men det kan være tilfældigt... normalt er en hund mere ellers ikke et forslag jeg hælder til... men ved disse racer har det virket...


  • #2   25. jul 2019 Sådan en race som Vizsla'en har jeg kigget meget på, men efter at møde over 10 IRL, og størstedelen ikke kunne være alene, så har jeg lidt droppet den race. Flere med racen siger, at det er bare sådan racen er, og meget velcrohund... blød osv... men i min verden er det dårlig avl/ukritisk avl.



  • #3   25. jul 2019 Det er noget der for mig at se må indeholde både en genetisk og en miljømæssig faktor (ejer smiley ). Hundracer er alle mere eller mindre selvstændige. De selvstændige er som regel lettere end de mindre selvstændige at lære at være alene. Og så er der forskelle fra individ til individ. En selvsikker hund, der 'hviler i sig selv' har nemmere ved at overskue en ubehagelig situation (som det jo ER for en hund at blive forladt af flokken) end en der ikke er selvsikker og har mentalt overskud. Så JA avlerne har bestemt en aktie i det.
    MEN det fritager ikke ejer fra sin del af ansvaret. Langt de fleste hunde kan jo godt lære at acceptere at være alene i kortere eller længere tid. Men altså det kræver at ejer for det første ved hvordan han/hun skal lære sin hund at være alene og for det andet er i stand til at tilpasse det til sin hund og for det tredie er villig til at gøre det der skal til. Og sidst men ikke mindst så er der ufattelig mange der køber hund med hovedet under armen og uden at tænke over ret meget andet end farven og prisen. Så der er et ganske stort marked for hunde der også er avlet med hovedet under armen uden tanke på afkommets mentalitet overhovedet smiley
    Mange har en eller to ugers ferie. Er hunden heldig er der HELE tre ugers sommerferie at få lært hvalpen at være alene hjemme i. Det er bare i rigtig mange tilfælde overhovedet ikke nok og har man ikke fx garderet sig med orlov, sparet ferie op eller aftalt pasningsordning ja, så starter problemerne og hunden falder ind i et mønster der kan være rigtig rigtig svært at få brudt - især hvis man ikke er så kyndig udi hund.


  • #4   25. jul 2019 Det er nok altid flere faktorer der spiller ind.
    Det er jo virkelig et alvorligt problem og ofte koster det jo hunden livet eller en omplacering.
    Så det kunne være skønt hvis man kunne belyse nogle at de triggere der starter adfærden.



  • #5   25. jul 2019 Baby kunne være alene hjemme de første 6 mrd jeg havde ham. Vi trænende det efter bogen, og alt gik som det skulle.... Lige indtil han en dag fik en grim oplevelse ved at være alene hjemme og vi begge blev usikre, når jeg skulle gå fra.

    Baby blev bange, fordi han kunne mærke at jeg var utryg ved at efterlade ham, og jeg blev ked ked af at efterlade ham, fordi han bestemt ikke brød sig om det....

    Baby lærte først at være alene hjemme som 5 årig igen. Jeg kom ind i en periode hvor jeg simpelthen ikke havde andet valg, end at gå fra ham og Melanie.
    Melanie har aldrig været ked af at være alene.

    Og jo mere jeg mærkede, at det gik fremad med at være alene, jo mere tryg blev Baby også ved, at jeg forlod.

    Der har aldrig været noget siden. Han elsker ikke at jeg går fra ham. Men han acceptere det, og sover mens jeg er hjemmefra.

    Alle mine 3 kan nu sagtens være alene. Dog kan jeg ikke skille Melanie og Baby ad, for så bliver de begge kede af at være alene hjemme. Thea er kold i røven og sover bare smiley


  • #6   25. jul 2019 HL
    Det er vel nærmest det mest almindelige problem I som adfærdsbehandlere kommer ud til, er det ikke?

    Louise
    Jeg kender også en Vizsla der blev aflivet pga alenehjemmeproblemer. Så måske ER der virkelig noget om at det kan være medfødt

    Mette
    Måske tager folk ikke alenehjemmetræningen seriøst nok og bruger tid nok.
    Men ofte lyder det jo som om de træner og træner og træner. smiley
    Jeg har aldrig selv stået med et stopur og taget tid. Men jeg har video overvåget og jeg har brugt langt tid på indkøring. Også selvom jeg har haft to hunde. Fordi jeg vil have de kan være helt alene hvis der er behov for det.


  • #7   25. jul 2019 Krøllet
    Ved du præcis hvad der skete da han pludselig fik problemet?


  • #8   25. jul 2019 Ja. Det ved jeg. Jeg havde en stalker, der havde snakket og råbt til ham gennem brevsprækken og banket på min terrasse dør for at komme i kontakt med mig.

    Jeg fangede det hele på video, da jeg filmede ham mens han var alene.


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 16 Svar: 2.051
    #9   25. jul 2019 Jeg tror bestemt, at avlen spiller ind. Særligt ved whippet har jeg noteret mig, at der er hvalpekuld, hvor flertallet har problemer, mens der i andre kuld ikke er problemer overhovedet.

    Når det er sagt, tror jeg dog også, at visse racers angiveligt medfødte tendens til separationsangst kan blive en selvopfyldende profeti, fordi man som ejer let kommer til at fokusere på bare den mindste antydning af problemer, som man slet ikke ville bemærke i andre racer.

    Jeg har to racer, som er kendt for separationsangst, og jeg har ikke oplevet de helt store problemer. De har selvfølgelig hinanden, så de er stort set aldrig helt alene, men alligevel. Det sjove er dog, at hvis jeg efterlader dem alene sammen med en anden person, hyler og jamrer de som besatte, men når de er alene uden “publikum”, tuller de bare rundt og hygger sig smiley


  • #10   25. jul 2019 Krøllet
    smiley smiley smiley
    Ok Ja det lyder da vildt ubehageligt smiley
    Godt det er over nu


  • #12   25. jul 2019 Jeg tror at race har en del og sige, og så naturligvis om ejer er en pyller.

    Jeg har aldrig haft en hund der ikke kunne være alene, og jeg har kunne smide dem af et totalt fremmed sted, og køteren er ligeglad.

    Jeg har så heller aldrig gjort det store for at de kunne være alene, jeg har bare ladet dem være lidt alene fra lille af, og så øget tiden stille og roligt. Sværere har det ikke været.

    Men jeg har jo også altid haft store selvstændige Mollosser racer, og guderne skal vide, at jeg ville undre mig, hvis de ikke kunne være alene. Altså jeg vil tro at så har de en eller anden dybere udfordring (underforstået noget man ikke skal avle på).


  • #14   25. jul 2019 @KH.
    Nu er Boxeren vel heller ikke at betragte som en af de store selvstændige racer. Altså jeg har aldrig haft Boxer, men vil tro, at den er nemmere at træne til et højt niveau end min Grosser er foreksempel, og ham synes jeg jo er nem.


  • #18   25. jul 2019 Mine har altid været i den periode omkring 1 års alder hvor hormoner køre højest og hvor alt også glemmes på trænings banen, heldigvis har jeg haft mine forældre som har kunne hjælpe, så hunden kun har kunne være hjemme den tid de max har kunne rumme. Og så pludselig fra den ene dag til den anden kan de være alene igen.

  • #19   25. jul 2019 Min opdrætter ved, at det ligger til de hunde hun avler, da de knytter sig ret ekstremt til deres ejer (eftersom det er social/terapihunde, de er avlet til, giver den tilknytning nok mening), og hun pointerer mange gange, både mundtligt og på skrift (man får en slags træningsmanual med), at alenehjemmetræning skal trænes meget meget tidl. senest fra dag 2 i det nye hjem, og at det er noget der skal ligges arbejde i, da det ellers kan blive et problem.

    Jeg synes det er megasvært at træne. Når jeg føler det går fremad, så synes jeg pludselig, at jeg er tilbage ved udgangspunktet ... Jeg kan ikke rigtig knække koden.


  • #20   25. jul 2019 @Sanne.
    Sådanne avlere bliver jeg vitterligt træt af. Det er ikke normalt for en hund, ikke at kunne være alene. Vi taler en Schæfer. Den skal have klippe stabil psyke i mine øjne. Guderne skal da vide at der er rigeligt med dårlig avl af den race.

    Du kan finde Grossere der er terapi hunde, og som ikke ejer skyggen af seperationsangst. Gad vide hvordan hun vil forklare det. I men øjne er den slags bare dårlige undskyldninger for sølle avl.

    Det er ikke for at disse dine hunde at jeg siger det så hårdt, det er bare så forkert at bruge den slags undskyldninger synes jeg.


  • #21   25. jul 2019 Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår den accept af, at sådan er det... man avler hunde som med stor sandsynlighed er i risikogruppen for ikke at kunne trives.. de fleste af os arbejder jo.

    Junior er 110 % knyttet til mig, og både besøgshund og læsehund... han trives fint alene.


  • Lens
    Lens Tilmeldt:
    apr 2018

    Følgere: 673 Svar: 5.720
    #22   25. jul 2019 AG det forventede jeg. men jeg arbejder mest med aggression, hund hund og hund menneske. men det kan være et tilfælde og se anderledes ud for andre.

    andre årsager jeg har set er lydfobi kom jeg i tanke om. Der kan genetik jo spille ind kan man sige.

    Kerstin malm har skrevet en fantastik bog om emnet.

    og så har jeg iøvrigt haft en kat med separationsangst... det startede pga en traumatisk oplevelse hvor hans ven døde akut... så katte kan også få det.... det er dig nemmere at løse smiley

    Kerstin malm skriver noget i sin bog som gjorde indtryk på mig. at nogle ejere elsker de der hunde der nærmest hænger på dem døgnet rundt... og derfor ikke lykkes med at læse problemet fordi ejeren ubevidst henter noget i hundens væremåde når de er sammen. manglende selvstændighed kan give ejeren en rolle, som denne ikke vil slippe... ubevidst naturligvis... skriver hun



  • #23   25. jul 2019 Nu fejler deres sind, så ikke noget, og hvis man kan finde ud af, at træne det her, så er det sikkert heller ikke problem, overhovedet.
    Fejlen er måske mine træningsfærdigheder smiley
    Når det ikke lykkedes, tror jeg, at det oftest skyldes ejeren ...
    Jeg vil gerne det hele med det samme. Hunden er 10 uger i dag .. så mon ikke det lige om lidt fungerer?
    Jeg kan ikke finde ud af, hvorfor det fungerer 2/3 dele af tiden. Hvad der gør, at det ikke fungerer hele tiden.

    Det her er en Hvid Schweizisk Hyrdehund, ikke en Grå "Sports (hvad kalder man dem i dag?)" Schæfer, de er ikke avlet i samme retning, til at kunne det samme, for så var der jo heller ingen grund til, at de ikke bare alle går under samme betegnelse, og blandes på kryds og tværs ...

    Ligesom, der forebygges for diverse fysiske sygdomme og udfordringer, synes jeg det er super, at man på forhånd informeres om, at dette skal der tages højde for. Det er ikke en sygdom, men det kan potentielt blive et problem, hvis man ikke er opmærksom på det ... som hyrdeadfærd, og andet, som man jo gerne tager højde for, når man anskaffer sig en hyrdehund, jagtinstinker, når man anskaffer sig en jagthund, kampinstinkter, når man anskaffer sig en kamphund (nej, det hedder ikke en muskelhund).

    Når man anskaffer sig en selskabshund (som min et eller andet sted er), så ved man vel også, at alenehjemmetræningen skal prioriteres højt, da de ikke er avlet til, at være alene? Ekstrem førerfiksering.

    Jeg vil tro, at signalfølsom hund + psykisk syg ejer, kan gøre det lidt mere problematisk, end ellers, og derfor opdrætter fokuserer på det (de færreste af ejerne arbejder nok fuld tid, da vi er syge ... og det er derfor vi har brug for hunden .. men derfor skal den stadig kunne være alene hjemme, når vi skal i terapi etc., hvor hunden ikke kan deltage).

    De her hunde skal kunne noget, som ikke alle hunde kan.
    De fleste hunde kan sikkert blive terapihunde ...
    Her er der tale om psykiatriske service/terapihunde.
    Ejere/børn, med svær signalfølsomhed, ejere med PTSD i forskellige grader etc.
    Der skal være et specielt bånd mellem hund og ejer, som så kan give lidt udfordringer på andre områder.
    Har alle racer ikke deres styrker og svagheder?

    Jeg har ikke haft hunde, der ikke har haft specielle udfordringer udelukkende grundet race/instinkter, som man så skulle finde ud af, at takle. For dem ville det ikke være en udfordring, hvis ikke de havde en ejer, som de skulle leve sammen med.
    Min bjæfer Kia, var der da klart nogle udfordringer med, hyrdeinstinktet blandt andet. Jeg vidste hun havde det, det er jo et instinkt, men det var en udfordring, i forhold til, at træne en adfærd, hvor det passede ind i vores hjem, på en måde, så hun trives, og jeg også kunne leve med det.
    Min brors amstaffer, der skal/skulle der være stor accept og erkendelse af deres ophav, for at sikre, at de ikke endte med, at æde andre dyr, og generelt var der nogle af deres instinkter, der skulle undertrykkes. Når det blev gjort, var/er det jo nogle fantastiske hunde.
    De kunne i øvrigt ikke være alene hjemme uden bur, for så slog de hinanden ihjel ... men det var forventeligt, en "svaghed" ved mange racer.
    Man tager det sure, for at kunne nyde det søde ...

    Min vov er på ingen måde nervøs anlagt eller lign., tværtimod, og var hun det, så fandt vi nok også en løsning på det ... Jeg forventer ikke, at hundene er fejlfri, fra begyndelsen ... gerne så tæt på som muligt, men jeg skal ikke vinde nogen konkurrencer smiley

    Jeg synes personligt, at det er superfint af opdrætter, at være obs. på, at noget der er styrke, når hunden bliver voksen, som hvalp skal have ekstra opmærksomhed, for ikke at blive en svaghed (det ER ikke en svaghed, men kan blive det, såfremt man ikke er obs. på det).

    Selvf. er det normalt for et flokdyr, ikke at trives med, at være alene. Det giver sig selv.
    Det er jo nok mere unormalt, at vi tvinger dem til at være det ... især racer vi samtidig avler til, at være selskabshunde ... som min jo også er det sted.
    At vi så oftest (forhåbentlig) lykkedes med, at lære dem det, er jo superskønt ...
    Men det er så en anden snak.

    Fair nok, at du Martin har det stramt med opdrættere, der erkender hvad deres hunde indeholder, og tager højde for det ... både styrker og potentielle udfordringer ... Ikke ser det som en svaghed, men en potentiel udfordring, da den styrke det vil give som voksen, kan have lidt konsekvenser for træningen som hvalp smiley

    Jeg ved godt ingen racer er så fantastiske, og helt uden problematikker, og udfordringer, som grossere (er det ikke lidt kedeligt i længden?), i hvert tilfælde lige din smiley
    Det må jeg så lære at leve med smiley

    Hvordan separationsangst opstår ... ja. Hvad er hunden avlet til? Er det en hund der skal være voldsomt selvstændig og reserveret? Er det en hund, der skal bo med andre hunde, er det en selskabshund, er det ... ja ...
    Og så helt klart jo ejeren, og selve træningen. Hvis træningen ikke fungerer, så er projektet alenehjemme jo i hvert tilfælde ikke kommet godt fra start.


  • Lens
    Lens Tilmeldt:
    apr 2018

    Følgere: 673 Svar: 5.720
    #24   25. jul 2019 den hvide har mig bekendt et godt temperament generelt. jeg har selv overvejet en fordi jeg synes godt om dem jeg har mødt. en god balance et mit indtryk

    AG jeg har summet lidt og jeg kan egentlig se to hovedårsager som jeg oftest møder. men det kan jo let være anderledes for andre må man huske.

    den ene er at hunden ikke kan adskilles i hjemmet imens ejer er hjemme. fx lukke en dør og gå på toilet, lukke et gitter.... og så lærer den det, og så kan den faktisk ret let lære at være alene hjemme.

    den anden er sværere at forklare. jeg skal prøve. når vi træner hunde med problemer så træner vi ofte til dens tærskel og efter dens tærskel. lige der hvor den reagere træner vi sjældent med mindre vi er obs på vigtigheden af det. I fagsprog to work on the thresholds... tærskel er muligvis ikke den bedste oversættelse.

    forestil dig en hund der vælter ud af døren. vi vil lære den at gå roligt ud. så lærer vi den at nærme sig døren i ro, og når den er igennem døråbningen, igen at være i ro.

    men hvad med threshold? lige midt i døråbningen? Hvad gør vi der? ofte intet.

    men det er ofte der hunden har den største reaktion...

    derfor tager man når man arbejder med thresholds hunden i snor, sætter numsen på en stol og slår rumpetten i sædet midt i døråbningen. og så gør man absolut ingenting. man signalere at vi skal absolut ingenting.

    hunden oplever lidt frustration men så ebber det ud hurtigt og så lægger den sig ofte ned og slapper af. dette kræver naturligvis at hundens fundament er på plads osv. det siger sig selv.

    hunden lærer at opholde sig lige der hvor alt ramler, ofte i stress, positiv ellet negativ, pga frustration glæde eller iver. og dermed øges hundens tolerance generelt over for frustration og andre store hundefølelser smiley

    mange hunde oplever naturligvis frustration når vi går uden dem. vi træner løs men vi træner ikke thresholds for hvordan i alverden gør man det ved alene hjemme....

    her er det smarte at hunde generalisere. træner man thresholds i fx en døråbning eller bag i en bil eller hvad ved jeg... så smitter den øgede tolerance til hundens liv generelt... også når den forlades. og derfor kan den nu forlades alene med ofte ret lidt træning.

    den anden årsag er hunde der ikke rummer frustration godt dvs ikke er gode til at være i den følelse og derfor søger ud af den. når vi går ser vi den derfor have svært ved at acceptere det, fordi den grundlæggende savner at kunne være i sig selv når en følelse ikke er mega rar.

    giver det mening? det er meget nemmere at vise end forklare og det foregår naturlig på en måde der er rar for hunden smiley

    jeg har stor succes med at løse disse to ting og så kører resten egentlig ad sig selv hvor ejeren træner alene hjemme helt normalt.

    om evnen til at kunne afreagere spillerind på det sidste har jeg tit tænkt over... og hvis så vil jeg sige det er genetisk men det er absolut trænbar og endda noget der går ret hurtigt at træne hvis hunden ikke har andre årsager og ellers stimuleres som den skal.

    er den ikke det så vil metoden ikke virke og det kan man se efter et par minutter for i stedet for at falde til ro kører hunden op. og så skal man naturligvis ikke gøre det.

    det er en kendt metode i usa men den demonstreres altid fordi man nok er bange for om folk ikke om læse hunden... men danske ejere er jo bedre uddannet smiley

    når nu du efterspurgte årsager man kunne forebygge så vil jeg nævne disse to. avl spillet muligvis ind på den sidste mon ikk?


  • #25   25. jul 2019 HL: Ja i dag har de, pga. godt opdræt.
    Der er selvf. nogle der vægter udseende over sind, men det er der jo desværre inden for alle racer. Nogle af de hunde er så også sindsygt flotte.


  • Lens
    Lens Tilmeldt:
    apr 2018

    Følgere: 673 Svar: 5.720
    #26   25. jul 2019 Sanne det er i hvert tilfælde en hund vi godt kunne falde for hvis mine knæ en dag giver mig lov smiley

  • #27   25. jul 2019 Jeg synes simpelthen ikke at man kan retfærdiggøre avl på hunde, hvor man ser separationsangst som mere eller mindre arveligt... og Sanne det er ikke møntet på din race, men jeg vil aldrig sammenligne at en hund hyrder osv med, at den ikke kan være alene/er meget knyttet til ejer.

    Feks Vizsla synes dem jeg har talt med, at det er normalt for racen... det forstår jeg ikke... det burde da ikke være ønskeligt.

    Flere af de vizslaer jeg mødte var medicineret for at have det godt. Det kan da ikke være den type hunde man ønsker?



  • Lens
    Lens Tilmeldt:
    apr 2018

    Følgere: 673 Svar: 5.720
    #28   25. jul 2019 Jeg spurgte en gang i en rådgiver gruppe om de så racer oftere end andre med alene hjemme problemer og her var svaret nej.

    det overraskede mig for jeg har som sagt set det ved især beagler og samojede. men det kan være tilfældigt.

    min logiske tanke var at det et flokorienterede racer som arbejder flere sammen... men iflg De andre kunne de slet ikke genkende det.

    så siden har jeg nøjes med at tænke det smiley

    sagen er bare at vi jo avler alt muligt andet ind og ud af hunde.... så hvorfor ikke dette her?

    men jeg ved ikke om det er et område der er undersøgt af forskere fx... miklosi har lavet noget om emnet men jeg har ikke set hvad han konkluderer...og jeg tror ikke fokus er på race... men individ og miljø...

    men jeg tror altså stadig at nogle racer også kan skille sig ud på dette område... smiley

    jeg ser sjældent problemet ved katte men hver og én jeg har behandlet for det har været birma. jeg nægter at tro det bare er tilfældigt... mange katteracer avles mod hundelignende træk og så får vi selskabskatte og små semi flokkatte smiley men det er et sidespring smiley


  • #30   26. jul 2019 Selskabsracerne avles vel med det formål at de skal være meget sociale og gerne vil være tætte på mennesker hele tiden.
    Det er mange andre racer nok også men der har andre ting nok bare højere prioritet.

    Spørgsmålet kan så være om dette “selskabsgen” er for skamavlet ved nogen.
    Jeg tror også man skal huske at dele alenehjemmeproblemer op i de forskellige grupper alt efter årsag.
    Nogle vil bare have en fest og hvis de har det sjovt med at splitte ting ad når der endelig er ro og fred til at gøre det. Så er det jo noget helt andet end en hund der i panik forsøger at komme ud og finde sin ejer. Og måske skader sig selv.
    Eller en hund som bare gøer og hyler konstant. Fordi det måske giver opmærksomhed.

    Hunde der går helt i panik og skader sig selv og alt inventar i forsøget på at slippe væk, må virkelig have det forfærdeligt.
    Dem der bare holder fest eller hylekoncert tror jeg hurtigere kan rettes op


  • Lens
    Lens Tilmeldt:
    apr 2018

    Følgere: 673 Svar: 5.720
    #31   26. jul 2019 AG der er nemlig forskel og decideret angst er heldigvis sjældent.

    den sidste jeg så smadrede sig selv mod ruden hvis du forlod den bare for at gå til postkassen. så den blødte for alvor.

    og sådan en hund har det virkelig skidt smiley

    den lærte det på et halvt år. det var en gadehund og min egen. indtil han lærte det var han med alle steder. senere lærte jeg at hunden og så havde smerter så det giver et lidt rodet billede af hvad årsagen egentlig var.....


Kommentér på:
Hvordan opstår seperationsangst?

Annonce