1.543 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 48 Svar

Sorgen er for stor... Sorgen er for stor...

Hej Alle!
Det er meget langt tid siden, jeg har været herinde, men nu søger jeg hjælp....
Min elskede hund døde i onsdags. Han blev 12 år.
Jeg havde han i 9 af årene, og han blev den vigtigste i mit liv.
Han "bar mig igennem" min skilsmisse, og jeg tror det er derfor jeg sørger så voldsomt.
Jeg har aldrig oplevet en sorg så stor! Jeg kan slet ikke håndtere den, og den river og flår i min sjæl.
Kan intet og ikke overskue noget.
Græder ikke kun - hulker så meget, at jeg ikke kan trække vejret!
Spiste først noget idag....
Jeg har aldrig oplevet en sorg så voldsom - aldrig i mine 45 år!
Jeg kan ikke finde så meget om sorg på nettet, så jeg vil spørge jer, om i nogensinde har oplevet en så stor sorg?


 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • drilling 12 holes near ceiling 1.100 kr.
  • Sætte tre rullegardiner op 550 kr.
  • VVS skift af armatur på lille kbh badeværelsw 735 kr.
  • Beskæring af træ 2.699 kr.
  • Hjælp til at skrue gynger fast i træstativ skruer skal medbringes 300 kr.
  • Flytte min seng og samle et skab sammen. 500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Sorgen er for stor...
  • #2   29. jun 2019 Jeg synes at når din ven blot gik bort i onsdags, så er det helt fint at sorge ! - også meget

    Jeg sorgede stadig enormt 6 mdr efter min soulmate døde, og græd både hjemme og i public. Jeg kunne ikke rigtig styre det. Først da Jessie kom blev det bedre.

    Føler med dig !


  • #3   29. jun 2019 ja ... min elskede Hugo og det var langt værre end at omplacere Aslan for der var Jeg ikke bøddel og endda syg selv men Hugo... mit hjerte heler aldrig helt smiley

    ikkesom kan du ikke finde det link til den der utrolig smukke artikel om emnet?

    Den siger det hele


    mange varme tanker til dig ts


  • #4   29. jun 2019 HL - har du et link til den historie?

  • #5   29. jun 2019 Da Jeg var nød til at sige farvel til Lucky januar 18. Der troede jeg seriøst at jeg skulle på den lukkede. Sorgen var ubærlig og jeg kunne ingenting. Jeg savner ham stadigvæk helt forfærdeligt, men sorgen er til at leve med nu. Jeg kan stadig græde over tabet, men jeg kan bestemt også glædes ved minderne nu. Stort kram til dig ! Det skal nok blive bedre ! Sorgen vil altid være der, men den bliver til at leve med.

  • #7   29. jun 2019 Tak for jeres søde ord .
    Så ved jeg, at jeg ikke er helt tosset i hovedet!

    Det næste er så, at jeg finder mig en ny hund (han kom dagen efter min hund blev aflivet.
    En af årsagerne er, at jeg fandt en ny hund er at jeg, mine venner og familie vurderede, at jeg skulle have noget "at stå op til", for ellers var frygten at jeg sank ned i en dyb depression.
    Så I den uge op til min gamle blev aflivet, søgte jeg en ny.
    Jeg ville være helt sikker på, at jeg ikke valgte forkert.
    Ville være ked af, at hunden så skulle omplaceres...

    Men alt omkring den nye hund føles forkert - jeg kan mærke, at jeg slet ikke skal have en ny hund. I hvert fald ikke endnu.
    Jeg kan ikke "lukke ham ind" - uanset hvor meget han end fortjener det.
    Hvad synes i jeg bør gøre?


  • #8   29. jun 2019 Jeg syntes du skal aflevere hvalpen tilbage ! Jeg fik ny hund et lille halvt år efter Lucky,
    Og jeg ville ikke ha været i stand til at tage en ny hund ind allerede dagen efter.


  • #9   29. jun 2019 LP
    Grunden til, at jeg, familie osv. mente var den bedste løsning, var at jeg idag er førtidspensionist, pga. svære depressioner og ADHD.
    Idag kan jeg holde depressionerne på afstand - og det har Balder (min gamle hund) en del del af æren for!

    Jeg er glad for du siger, at hunden skal tilbage - for det er også det jeg tænker....
    Ville bare høre om det var ok, for jeg vil jo ikke være en dårlig "hundemor"..


  • #10   29. jun 2019 Det er ikke en skam at erkende at man har taget fejl. Men det er en skam, at lade være at gøre noget, når man inderst inde ved det ikke går. Hvalpen fortjener et sted hvor den er ønsket og hvor det føles rigtigt.
    Håber ser bedste for hvalp og dig!


  • #11   29. jun 2019 ikkesom.... kan en ikke prikke til ham... Jeg har ledt men kan ikke finde artiklen. den trækker tårer men er smuk

  • #12   29. jun 2019 HL - det er ok.
    Tak fordi du ledte efter artiklen


  • #13   29. jun 2019 Ja.
    Jeg mistede Laika for 9 måneder siden og jeg er nået dertil hvor jeg sådan helt seriøst og uden pis, overvejer om jeg for første gang i mit liv er nødt til at bukke under og få noget professionel hjælp.
    Det er som sagt knapt 9 måneder siden men det bliver på ingen måde nemmere. Jeg tænker på hende hele tiden, har svært ved at sove, vågner midt om natten fordi hun er i mine tanker, falder i søvn med tårer i øjnene jævnligt.
    Jeg bliver tit ramt af angst over at jeg aldrig skal se hende mere, aldrig rører hende igen, kysse eller kramme hende, aldrig mere kigge ind i hendes øjne.
    Derudover er der alle tingene omkring selve aflivningen, de ting jeg fortryder, de ting jeg ville have gjort om.
    Jeg har mistet op til flere familiemedlemmer og andre dyr, men aldrig nogensinde oplevet en sorg så stor som nu.
    Ved godt det måske er ilde set at indrømme den slags, men det er sandheden.
    Laika er og var min once in a lifetime hund og jeg får aldrig en som hende igen og mit hundehold bliver aldrig det samme igen.
    Til dem der tænker rolig nu, det tager bare tid, så nej, det er 9 måneder siden og på ingen måde blevet nemmere og ikke engang Zenta kan fylde de sko ud. Ikke at jeg ikke elsker Zenta, men Laika var min soulmate og det vil hun altid være.


  • #14   29. jun 2019 Og nu tuder jeg igen.

  • #15   29. jun 2019 Jeg var også helt ødelagt, da Laika blev aflivet. Og her mere end 4 år efter, savner jeg hende stadig hver dag.

    Da hun døde, blev jeg af en herinde fra anbefalet at læse bogen "Farvel til en ven" af Anders Hallgren. Den anbefaling vil jeg give videre - Den hjalp mig meget, at få sat ord på det hele. Jeg fandt den på biblioteket.


  • #16   29. jun 2019 Zenta - nu tuder jeg også igen!

    Noget jeg kun gør herhjemme, er at have hans halsbånd omkring mit håndled. Han var pænt stor, så jeg må lige sno det lidt....
    Men bare lyden af hundetegnet mod halsbåndet giver mig lidt trøst!
    Jeg kan lige præcis mærke hans duft..

    Sorgen er så forfærdelig, især når hunden er så speciel!


  • #17   29. jun 2019 Og jeg synes du skal levere din nye hund tilbage.


  • #18   29. jun 2019 Einstein - slog lige bogen op, og så at coveret var et poteaftryk i sand...
    Begyndte at tude igen, for jeg nåede at lave et poteaftryk i trylledej.

    Tak for tippet om bogen - den køber jeg!


  • #19   29. jun 2019 Zenta - ja, det bliver nok løsningen, desværre....

  • #21   29. jun 2019 Jeg synes du bør gå til en psykolog og få noget støtte og redskaber til hjælp!

    Et eller andet lyder helt forkert, og det har ikke noget med hund at gøre.


  • #22   29. jun 2019 Martin - jeg har en bostøtte og hun er guld værd.
    Så en psykolog behøver jeg ikke, for hun kan hjælpe i langt højere grad.


  • #23   29. jun 2019 OK, det giver mening.

    Håber det bedste for dig!


  • #24   29. jun 2019 Mikes mor - overvejer også om jeg skal levere hvalpen tilbage, og så måske høre om hun kan have hende i et par uger, så jeg er kommet så meget igennem sorgen, at jeg har overskud til en ny.
    Men er i tvivl om, man kan bede om det?


  • #25   29. jun 2019 Martin - mange tak

  • #26   29. jun 2019 Da jeg mistede min første hund var jeg fuldstændig knust,,hun "bar" også mig gennem en kritisk sygdom,da hun blev syg og tilsidst så syg at hun ikke kunne reddes,der oplevede jeg den der sorg hvor hjertet banker hårdt og tårerne bare presser sig på,for tilsidst at tude og tude ... Puha,bare jeg skriver det får jeg tårer i øjnene igen smiley
    Jeg kunne slet ikke være i mig selv,følte mig så alene smiley
    Jeg fik en ny hund 4 måneder efter smiley
    Kram til dig tråd starter smiley og til alle jer andre smiley


  • #27   29. jun 2019 Annette - tak for dine søde ord,
    Så ved jeg, at jeg trods alt ikke er skingrende skør!


  • #28   29. jun 2019 Maiken,du er vist helt normal smiley


  • #30   30. jun 2019 #3 HL,

    Jeg kan desværre ikke lige huske hvad artiklen jeg engang postede i sit eget forumemne hed, men forhåbentlig dukker den op i min hukommelse, for den var rigtig smuk.
    Men den her er ligeså relevant, og ligeså smuk: The Heartbreake We Choose https://www.huffpost.com/entry/the-heartbreak-we-choose_b_587e69dae4b0bd3158f2d242?
    (Har linket den i en tråd engang, så måske kan det være den du mener)

    Løb frit Balder. smiley


  • #31   30. jun 2019 Her er den:
    https://markingourterritory.com/2014/12/03/on-losing-a-dog/

    Ps. Der er ægte guld gemt iblandt kommentarerne!


  • #32   30. jun 2019 Tak ikkesom det er netop den første.

    ps den anden rammer også plet. så sandt


  • #34   30. jun 2019 Ikkesomdeandre - mange tak for link.
    Har forsøgt at læse dem, men græder så meget, at jeg måtte opgive lige nu.
    Det jeg nåede at læse, var rigtig godt!


  • #35   30. jun 2019 Pernille D - ja, jeg kan heller ikke rigtig forstå, at jeg sørger så kraftigt, for jeg har aldrig oplevet det før.

    Og jeg er begyndt at tænke som dig - at der nok skal gå længe, inden jeg får en ny.
    Men usikkerheden er der - det svinger meget i løbet af dagen.
    Nogle gange tænker jeg, at hunden kun skal være der hvor jeg købte den i ca. 14 dage.
    Så jeg kan få "sørget igennem", og blive mere klar til ny hund.
    Andre gange (som lige nu) føler jeg, at det hele er forkert, og at jeg slet ikke skal have hund endnu.


  • #36   30. jun 2019 Det ville være rigtig synd for hvalpen at skulle 14 dage på " ferie" for så måske at komme hjem til dig igen, hvor det stadig ikke går. Jeg var ikke i tvivl om at nones skulle bo her, da JEG var klar til det. Aflever den tilbage og lad den få en ny familie. Brug den tid du skal på at sørge og komme igennem det her. Og start så med at kigge ny hund. Brug flere måneder på at finde den rigtige hund, så man mentalt også er klar på det. Jeg brugte 5 måneder på at finde Nones, og gentagende besøg i klubben og ved opdrættere. Til sidst så var jeg klar.

  • #37   30. jun 2019 #36 LP
    Det er også det jeg tænker på, kunne være den bedste løsning.
    Men han har jo kun været her siden torsdag, så spørgsmålet er om jeg skal give det minimum 1 uge?

    Jeg synes bare at mit psykiske overskud er totalt forsvundet. Kæmper mig igennem dagen, og føler jeg ikke har sørget igennem, og jeg slet ike er den mor som jeg burde være, over for den nye hund.


  • #38   30. jun 2019 Jo hurtigere jo bedre for hvalpen. Det er en trist situation at stå i, for jer begge. Men når du har det sådan, så tror jeg altså hvalpen vil have godt af at komme et andet sted hen, det er så hårdt at have hvalp! Jeg ville ikke kunne magte den opgave, da jeg var i sorg efter Lucky.

  • #39   30. jun 2019 Jeg føler med dig og forstår dig så godt.
    Masser af varme tanker.


  • #40   30. jun 2019 Den 1/7-2011 blev min Kongo aflivet. Der går ikke en dag, hvor han ikke er i mine tanker.
    Jeg savner ham stadig, og jeg har svært ved at se billeder af ham. Det kan tælles på en hånd, hvor mange nætter jeg har sovet igennem efter jeg mistede ham.

    Hans død sidder i mig som et traume, jeg har ikke sovet godt siden han forsvandt fra mit liv. Jeg var syg i mit sind, i flere måneder efter hans død. Altså depressiv.

    Nogle sætter så store sår, at de aldrig læges. Men efterlader et ar, som altid vil kunne ses, og mærkes.

    Musashis død gjorde det bestemt ikke bedre, han har også lavet et traume af en art.


  • #41   30. jun 2019 Efter hjælp fra min mor, og min søde veninde forsøger jeg "at starte forfra".

    Balder var speciel og "one in million" hund, og han vil altid være i nit hjerte.
    Jeg ved at jeg vil sørge i de næste mange måneder og år fremover.
    Jeg græder over ham nu, og det vil jeg nok fortsætte med i lang tid fremover.

    Men hvis jeg ikke skal forsvinde ned i depressionens tåger, efter så mange års kamp, som jeg endelig "vandt", bliver jeg nødt til at kæmpe for mig og hvalpen.
    Hvis jeg fortsætter med at sidde og sørge og græde hele dagen, så er jeg 100% sikker på, at jeg synker ned i en dyb depression.
    Han fortjener en chance til - og det gør jeg også.

    #29 Mikes mor - jeg tager dit råd til mig. Alle fortjener en chance til.

    #30 ikkesomdeandre - tak for især din sidste bemærkning.
    Jeg tudede godt nok pænt meget. Håber virkelig han løber frit, for det har han ikke rigtig kunne det sidste år.



  • #42   30. jun 2019 Uanset hvad du vælger, så håber jeg det bedste for dig og den lille fyr ! Jeg er sikker på han nok skal få spredt en masse glæde og gode stunder smiley hvis bare man giver ham chancen.

  • #43   30. jun 2019 #40 - Natscha
    Det er også det jeg frygter.
    Som min mor siger, så var Balder en meget speciel hund, som man nok kun møder 1 gang i sit liv. Sådan en hund var Kongo også for dig.

    Jeg er lidt omvendt.
    Jeg sover rigtig meget lige i øjeblikket, og mit hjem der normalt er pænt og ryddeligt, ligner en slagmark! Der er ingen energi overhovedet!
    Hver dag er en kamp - men det er en kamp jeg vil vinde,
    For jeg ved, at Balder altid vil være i mit hjerte, og jeg aldrig vil glemme ham.
    Han vil ikke ønske, at hans mor gik ned i en dyb depression.
    Jeg ser ham igen, når jeg engang skal herfr? Det er jeg sikker på.

    Fremover vil jeg forsøge og møde depressionen, i stedet for at den får overtaget.
    Jeg kæmpede med det i så mange år, og Balder var en rigtig, rigtig stor hjælp.
    Jeg vil ikke lade det han gjorde for mig, spildt fordi han måtte herfra

    Jeg har været i depressionens vold i mange år, så jeg ved hvor forfærdeligt det er.
    Jeg håber og ønsker for dig, at du på et tidspunkt kommer ud af depressionens greb, og finder glæden ved livet igen.
    Kongo altid vil være i dit hjerte - uanset hvordan du har det. Det kan ingen lave om på.


  • #44   30. jun 2019 #42 LP - tak for de søde ord.

  • #46   30. jun 2019 Det gør mig ondt med dit tsb!
    Denne tekst gav mig trøst i min sorg.

    "Don’t cry sweet Mama, please don’t weep
    Please try dear Mama, to get some sleep
    I know you’re sad and it’s because of me
    But don’t cry Mama, for I’ll be pain free

    I know you’ll miss me and I’ll miss you too
    No one could have loved me more than you
    I know of some dogs who run away to die
    But not me Mama, I will look you straight in the eye

    I don’t want to leave you, but my body is losing the fight
    And now my dearest Mama, you’ll mourn me day and night
    You wish you could have given me, a bit more time to live
    But Mama please believe me, I have little left to give

    I’m glad you’ll take me on that day, there is no other choice
    I would have told you “do it” – if I had a human voice
    Don’t feel guilty Mama, I know it’ll break your heart
    I was always going to leave you first, we knew it from the start

    But what a life you’ve given me, it really was the best!
    Not many have a life like mine and for that I’m truly blessed
    I hope one day I’ll see you again with a smile upon your face
    But for now I’ll snuggle up inside your heart, my very favorite place"


  • #49   30. jun 2019 Jeg tror det er godt at du vælger at beholde hvalpen, så har du noget at leve for og kæmpe for, og det tror jeg er vigtigt.
    Balder vil helt sikkert gerne at du elsker din lille nye ven, og han vil helt sikkert ikke at du falder i depressionens dybe sorte hul..

    HUNDENS BREV FRA HIMLEN.

    Så skete det.

    Vi blev revet bort fra hinanden.
    Du og jeg som elskede hinanden så højt, måtte bryde de stærke bånd vi havde bundet.
    Jeg er borte nu, og du kan ikke længere se ind i mine øjne, eller røre ved min pels.

    Alligevel har jeg ikke forladt dig, og jeg vil vente trofast og loyalt på dig indtil du engang har levet dit liv.

    Hvor jeg er nu findes ikke sult og tørst.
    De syge hunde er ikke længere syge, og de der blev gamle er igen stærke og friske og fulde af liv.

    De hunde der blev mishandlet og slået er ikke længere bange, for vi er i en verden hvor ingen gør os fortræd. For kun de mennesker der føler kærlighed til dyr får lov at komme forbi vores sted når de dør.

    Jeg har næsten lige badet i den klare kølige flod, og bagefter spiste jeg mig tyk og mæt.
    Nu stryger den milde brise mig blidt over maven, mens jeg ligger på ryggen i det bløde græs og smasker, og nyder solens varme der tørrer min pels.

    Her findes alt det jeg drømte om, når jeg lå på gulvet i stuen hos dig, og drømte søde drømme.

    Alt, Undtagen dig.

    Når vi løber og leger, eller ligger i det høje bløde græs, kan jeg fornemme når du tænker på mig.
    Jeg kan fornemme din sorg og dit savn, eller din glæde og kærlighed til mig, når du tænker tilbage på det vi havde sammen.

    Når jeg mærker du tænker på mig, løber jeg alt hvad jeg kan hen til den store klippe.
    Og når jeg ser ud over klippekanten, kan jeg se ned i menneskenes verden, og ned på dig.
    Jeg ser på dig med kærlighed, og længsel, og jeg glæder mig usigeligt til vi skal være sammen igen.
    Men fordi jeg vil det bedste for dig, og fordi jeg elsker dig så højt, så jeg vil have du skal nyde dit liv, og finde glæde i dit liv, i alle de år du har tilbage.

    Der sidder mange hunde på kanten hver dag, og ser til deres mennesker.
    Nogen gange når jeg sidder og ser på dig, har jeg taget nogle af mine venner med så de kan se det menneske jeg savner så meget, og er så stolt af. Og jeg fortæller dem historier om den pragtfulde tid jeg havde sammen med dig.

    Når din tid kommer, så vil jeg vide det.
    Så du har intet at frygte, for når du kommer til mit sted, vil jeg sidde her logrende af glæde og forventning, parat til at tage imod dig..

    Alle de mennesker der har elsket dyr kommer forbi vores sted, og hver dag ser jeg hvordan andre hunde og deres mennesker mødes i kærlighed, og i en omfavnelse der ingen ende vil tage.
    Og jeg tænker med glæde i hjertet, at en dag bliver det min tur.

    Nogle hunde her har ikke haft det godt, og har aldrig prøvet at blive elsket. Og de ser til med længsel og savn, på de mennesker der kommer forbi vores verden, inden de tager videre med deres hunde.
    Men hver dag sker det at de hunde der engang blev mishandlet, og som ikke har noget menneske at tage imod, finder sig et godt menneske, med en god sjæl, som passerer vores verden.
    Eller de slutter sig til mennesker der forenes med deres egne hunde.

    Jeg har set dig tvivle på om du skulle anskaffe dig en anden hund efter jeg var gået bort, om du kunne være det bekendt overfor mig, og om du svigtede mig.
    Og dette skal du vide, så længe du ikke glemmer mig, og jeg ikke mister pladsen bagerst i dit hjerte, så ville intet gøre mig mere stolt, end at sidde der på klippen sammen med de andre hunde, og vise dem hvor godt og kærligt menneske du er overfor den hund, som jeg også skal møde en dag.
    Og jeg vil unde din nye hund hvert eneste kram, og hvert et kys på snuden, og jeg håber af hele mit hjerte, at i bliver lige så lykkelige sammen som vi var.

    Lige som dit, er mit hjerte flået i stykker af længsel, og jeg kan ikke vente til vi skal ses.
    Men indtil da håber jeg, at jeg efterlod mere kærlighed og flere gode minder i dit hjerte, end sorg og fortvivlelse.
    Så prøv at mindes mig for alt det lys vi skabte sammen, og ikke for det mørke der lagde sig som en tåge om dit sind, da det hele endte.

    Så når du næste gang kikker op på himlen og fornemmer nogen ser på dig, så er det mig, der sidder på klippekanten og ser kærligt ned på dig fra min verden, mens jeg drømmer om dagen som en dag skal komme.

    I kærlighed

    Din hund.

    (billedet er en af mine himmelhunde, Chico)


    profilbillede
  • #50   30. jun 2019 Hvis ikke jeg tudede, så gør jeg det nu.
    Begge digte er enormt smukke, og de giver lidt trøst i sorgen.

    Nu græder jeg både i glæde og i sorg.
    Jeg ved, at min elskede Balder venter på mig - og det er en trøst.

    Svarer lige på de sidste indlæg i morgen.
    Nu skal jeg og lille Charley i seng, og drømme om en fremtid i glæde sammen.


  • #51   30. jun 2019 Nemlig, en fremtid i glæde sammen. smiley

    Sov godt begge to.


  • #52   30. jun 2019 #45 Mikes mor - tillykke med den lille ny. Og tak fordi dine søde ord, der bestemt hjælper mig i sorgen.

  • #55   4. jul 2019 #46 Emilie P- tak for det meget smukke digt!
    Jeg må indrømme, at jeg begyndte at stortude....Da jeg læste det igen idag, tudede jeg også, dog ikke så voldsomt.
    I de par dage der er gået, siden jeg skrev indlægget er der sket rigtig meget, og lille Charley og mig er kommet meget tættere på hindanden.
    Så tæt, at han reagerede på, at jeg græd. Han kom hen til mig, og så helt sørgelig ud. Som om han sagde til mig "sørger du stadig så meget, at der ikke er plads til mig?"
    Nussede ham og sagde om og om igen, at der ikke var noget galt.
    Det var bare et sørgeligt digt.
    Nu ligger han og sover smiley


  • #56   4. jul 2019 #49- Ikkesomdeandre - læste digtet igen idag.
    Kunne ikke lade være med at græde.... Jeg forsikrede lille Charley om, at han var sikker hos mig, og det kun var fordi digtet var så smukt, at jeg græd,

    En gang om dagen tillader jeg mig "at sørge igennem"
    Hulker fordi jeg savner Balder så meget.
    I løbet af dagen fælder jeg nogle gange en tåre eller 2, især hvis vi går forbi et af de steder jeg gik med Balder.
    Jeg tillader ikke mig selv mere, af hensyn til lille Charley og mig.
    Jeg vil ikke synke så dybt ned i sorgen, at jeg ikke kommer til at leve mit liv, præget af sorg. For Charley, fordi han fortjener kærlighed og plads i mit hjerte smiley

    De sidste par dage, har jeg koncentreret mig om Charley, og på at vi 2 "finder hindanden", og det går rigtig godt.
    Så selv om mit hjerte er knust og fyldt med sorg, så begynder Charley at fylde det mere og mere med glæde og kærlighed til ham.

    Hvor var Chico en smuk hund..... smiley


  • #57   4. jul 2019 #53 - Sofia A
    Laika ser rigtig dejlig ud! smiley
    Jeg kan godt forstå, at du nærmest gik i chock og blev lammet af sorg. Det var også en voldsom måde at miste hende på smiley
    Det er utroligt, hvad en hund kan gøre ved en - og fuldstændig ændre ens liv.
    Havde jeg ikke haft Balder, da min mand ville skilles, så lå jeg sikkert stadig i min seng.
    Lige som Laika fik dig igang med en sund døgnrytme, og indhold i dit liv, så gjorde Balder det samme med mig! smiley
    Jeg er SÅ taknemmelig over, at jeg fik ham med mig, da vi blev skilt!

    Jeg gav heller ikke lille Charley den chance i de første par dage, og lige som dig fik jeg så meget skyldfølelse!
    Det er jo synd, at man totalt lukker hjertet af, og ikke giver den ny en chance!
    Havde jeg ikke "råbt om hjælp" til min mor, min veninde og jer herinde, så ved jeg ikke om jeg stadig ville have haft Charlie...
    For hver dag der går, kommer vi tættere på hindanden, og mit hjerte åbner sig lidt mere.

    Balder fylder stadig mest, og din bemærkning om, at sorg var ok, og ikke en depression, giver rigtig meget mening for mig nu!
    Mange tak for det!
    Jeg elsker stadig Balder vildt meget, og mit hjerte skriger efter ham.
    Men nu tillader jeg mig, at åbne det lidt mere...


  • #58   4. jul 2019 #54 Pernille D - tak for de søde ord.


Kommentér på:
Sorgen er for stor...

Annonce