Manglende livsglæde {{forumTopicSubject}}

Hej HG

Jeg syntes for at være ærlig at min hund ikke virker til at have meget livsglæde og har en meget anderledes adfærd end mine andre hunde har haft.
Og generelt bare andre hunde.

Lige lidt info:

Hun var fræk og hvalpet ind til hun kom i hendes første løbetid som 6-7 måneders.
Derefter var hun “deprimeret” på en måde.
Hun ville ikke gå ture, hun stoppede med at lege, både med legetøj men også med os.
Det stoppede ikke selv efter hun burde være kommet oven på hendes løbetid igen.
Hun fik 1 løbetid mere og blev så steriliseret mellem 2-3 løbetid.

Hun gør meget for at undgå at gå tur.
Hun vil mange dage sket ikk gå når hun kommer ud.
Hun tisser og laver hurtigt det hun skal på græsset uden for vores lejlighed og så vil hun ellers ind igen.
Hun smutter hvis hun fornemmer vi skal ud.
Hun går med sele og hun bryder sig ikke om halsbånd.
Vi har prøvet en del seler, men det er samme problem med dem alle.
Og vil mene den hun har nu sidder fint på hende.
Så tror ikke det er den der genere.
Hun har dækken på når det er koldt som nu.
Men der er ingen forskel, med eller uden.
Noget af det eneste der lige kan live hende lidt op når vi er ude på de dage hun ikke vil gå, er hvis vi møder nogle hun kender.
Så kan hun til gengæld gå helt i selvsving og hoppe og danse.
Og folk siger altid “Sikke dog en energi hun altid har”.
Jah, de skulle bare vide.
For lige så snart de går videre, så slår hun bremsen i igen og vil ikke gå.
Vil tro det er 2, nogle gange 3 gange på en uge jeg kan lokke hende med på en lille tur hvis jeg er heldig.

Når hun er inde sover hun stort set hele tiden.
Med mindre der på nogle måder er noget der indvolvere mad af nogen art.
Både vores og hendes.
Hun er et rigtig lille madøre.
Men ellers putter hun helst under en dyne.

Legetøj har ingen interesse, med mindre det igen er noget der kan komme lidt mad ud af.

Hun er ikke særlig social.
Hun kan nemt og ofte afvise en.
Hun kan helt dukke sig hvis man vil ae hende.
Og der er virkelig aldrig nogen der har gjort hende ondt på nogen måde.
Nogle gange kan hun selv komme og smide sig lige foran en oppe i hovedet på sofaen og vil nusses lidt, og det er selvfølgelig noget jeg sætter enorm pris på.
Men det er ikk så tit det sker.

Hmm.. Umiddelbart virke hun ikke til at have ondt.
Hvis hun har ved jeg i hvertfald ikke hvor.

Jeg tog hende med til dyrlæge og fik taget blodprøver for at se om hendes tal va4 fine.
Det var de! Til min store overraskelse.
Så fik hun taget afførringsprøve for at tjekke for hjerte lunge orm.
Hun havde hjerteorm.
Som hun nu er blevet behandle for i 6 uger.
Men syntes stadig ikke hun er spor på toppen.
Syntes ikke hun har fået meget mere lyst til livet, hvis man kan sige det sådan.

Når man kommer hjem og hun har været alene hjemme, er det nok ca. 50/50 om hun gider og komme ud og sige hej.
Jeg er vant til hunde der slet ikke kan være i sig selv af glæde når man kommer hjem til dem.
Men det eneste positive er dog at hun ikke kunne være mere ligeglad med at være alene.

Hun er en Boston Terrier på 2,5 år.
Jeg valgte racen ud fra at det skulle være en meget aktiv lille race.
En humør bombe uden lige.
En fjollet lille ven der følger i tykt og tyndt.
Hun er alt det modsatte
For første gang i mit er jeg faktisk ked af at min hund aldrig laver ballade eller noget den ikke må.
Hun er altid i ro inde for.
Lidt for meget i ro.

Jeg er så ked af det, jeg tror ikke min hund er sådan rigtig glad.
Det eneste højdepunkt på hendes dag er når hun skal have mad.

Jeg tænker at tage hende til dyrlæge igen.
Men hvor skal jeg forsætte?
Blodprøve og hjerte/lungeorm skulle være på plads.

Beklager det blev så langt, men havde lige brug for at komme af med det hele.

Det gjorde lidt ondt at skrive, men har brug for at høre andres mening.

Hvad ville i gøre?

God weekend