{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.208 visninger | Oprettet:

Når drømmen brister {{forumTopicSubject}}

Oh hvor er det hele surt, når de hvalpeplaner man har gået og planlagt, forberedt og glædet sig til ikke vil lykkes.
Jeg er nærmest tudefærdig.
For 7 år siden fik jeg jo et kuld på min nu gamle pige Mynte. Skæbnen ville tæven i kuldet ikke blev avlsegnet - det var hele årsagen til jeg satte det i værk. Men da en af hannerne aldrig blev solgt, så endte Asger jo med at blive her.
Siden har avlen i racen her i landet stået stort set stille, men de sidste år er en skøn kvinde gået ind i racen med opdræt. Vi havde aftalt hun måtte bruge Asger til et kuld på en af hendes super dejlige tæver. En som virkelig er både skøn og fin, og som bare var matchet til Asger på stambogen. Og at jeg så kunne få første valg på en tæve fra kuldet om der kom en sådan.
I et år har jeg drømt, glædet mig, planlagt og endelig gik tøsen i løb.
Og så vil det bare ikke lykkes..
Vi forsøger i dagene i højløb. Både at de er sammen i længere tid, at de får tid fra hinanden, og selv om de gerne vil, forsøger flere gange så lykkes det bare ikke. Han er for høj og hun for lav, og bliver vi for tekniske og vil hjælpe så skal han fandme ikke nyde noget. Øv.

Heldigvis er der en svensk han i backup, så det lykkes at få parret tæven. Men det er jo for Filan ikke min drøm. Det bliver jo ikke min Asger-hvalp. Og selv om jeg nu har fået lov til at købe lige den tæve hvalp jeg allerhelst vil have uanset hvor den er fra - noget jeg har ønsket i 7 år. Så er det jo for fanden ikke det jeg vil have.. jeg vil have en hvalp efter lige præcis min Asger, efter min Mynte.
Med lige præcis den genetik og de egenskaber jeg elsker ved racen.

Alle de små søde hvalpe på facebook er jo kun “dårlige kopier”. Forstå mig ret.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når drømmen brister
  • #3   12. jan 2019 Sikke noget lort! Det er helt okay at være skuffet og ikke synes, at de andre hvalpe er 'gode' nok.

    Du får en virtuel krammer herfra, og så håber jeg, at når den værste skuffelse har lagt sig, at du så kan finde en dejlig tævehvalp et andet sted. Er der slet ikke andre tæver, som Asger kan bruges til i den nærmeste fremtid?


  • #5   12. jan 2019 Både tæve og han var så på! Og gjorde hvad de kunne. Jeg er ikke et split sekundt i tvivl om det. Og den svenske han kom på i aller sidst mulighed. Havde vi forsøgt en dag mere var der ikke kommet nogen parring på hende overhovedet.

    Og jeg kan godt affinde mig med at når naturen ikke kan så er det sådan det er. Men for filan hvor er jeg ked af og ærgerlig over det.
    Og jeg kan ikke gå ud og tage noget nær ved og næsten. Ingen har stadig de gamle linier på myntes tæveside i aktiv avl, uden det er mikset op med linier jeg absolut ikke er til.


  • #8   12. jan 2019 Det bliver jo nok også resultatet.
    Ud og find en tæve som også kunne passe med Asger hvis nu jeg kunne få en naturlig parring
    Men han er 7. Jeg har ikke ligefrem god tid smiley og de sidste 5-8 år er der bare linier som har domineret som ikke er mig. Lidt af det må jeg affinde mig med - men jeg er ikke interesseret i tæt linieavl på egenskaber jeg ikke ønsker jo.

    Isabelle - det skal hun måske nok. Men hun bliver jo hverken højere eller Asger lavere. Og jeg tænker også ejer nok skal have i mente at bruge en han som hun vil beholde sin keeper af.


  • #9   12. jan 2019 Øv øv øv...
    Jeg havde fået insemineret første dag og så prøvet med mere ro og mindre stress for eget vedkommende dagene efter. Hun skal stå på noget. Pelsen væk fra skydeskive og godt med glidecreme så han nemt kan smutte ind.
    Hvad så med at vælge en tæve fra kuldet og så bruge din egen han på den tævehvalp om et par år?


  • #11   12. jan 2019 Inseminering blev overvejet, dog på sidste dagen og vi var forbi dyrlægen, men Asger er ikke tryg ved dyrlæger efter sin skade. Han ville ikke vi hjalp.
    Det respekterer jeg.
    Jeg tænker ikke inseminering som det første med en han der aldrig har parret før. Jeg vil gerne se de trods alt gerne vil hinanden.
    Men jeg tror ærligt aldrig det var lykkes uanset. Så skulle man måske have dyrlægen hjem i huset til det. Så det ikke er ved dyrlægen og på bord.

    Den svenske hans linier er jeg ikke til. Og de er rigtig meget brugt i racen. Jeg er blevet tilbudt en hvalp og jo jeg overvejer faktisk at sige ja tak for tæven er virkelig skøn.


  • #12   12. jan 2019 Men tar jeg en hvalp efter den svenske han, er avl med Asger udelukket. De passer ikke sammen i stambogen.
    Synes jeg skal jo nok lige tilføje. Det er jo en smagssag indenfor racen hvad folk synes er godt sammen.


  • #13   12. jan 2019 Åh hvor jeg kender det. smiley Jeg var grædefærdig, og faktisk ved at smide "racen ud med badevandet" efter min - nu afdøde - Diana for 3. gang viste tegn på drægtighed, men gik tom og det kun var falsk drægtighed.
    Diana viste sig efterfølgende at have forstørret milt samt tumor i milt og underliv, så jeg måtte sige farvel til hende i sommers.
    Hun havde et fantastisk temperament og var bare så SØD.
    Ingen HD, ingen øjensygdomme eller noget, men tumor(cancer) det kan man ikke kæmpe imod.
    Havde min veninde ikke hjulpet mig til at få købt Ever, så havde jeg skiftet race. Jeg magtede ikke flere hunde i racen, der - bortset fra Sky - havde den ene eller anden skavank.
    Det er desværre det lod man har, når man vil opdrætte, det går aldrig som man drømmer om eller planlægger. Ofte forstår jeg slet ikke, at "alm folk" får hvalpe på deres rundkørsler. Seriøst avlsarbejde koster blod, sved og tårer samt seriøs dedikation til racen.

    Føler med dig. smiley


  • #14   12. jan 2019 Åh det er så trist og hårdt. Jeg kender det lidt for godt. Stort kram. smiley

  • #16   13. jan 2019 Min drøm står så ikke sådan til at lave om på, for lykkedes det ikke, er det for sent at prøve igen. smiley

  • #17   13. jan 2019 Canmax- dobbelt parring er skide smart. Hvis der kommer et vist antal hvalpe pr. Kuld. Hvis man typisk kun får 3-4 hvalpe er det genetisk bedre at man faktisk lader vær så hvis en eller to af disse hvalpe går fra genpuljen af en eller anden årsag. At der så faktisk er noget genmasse tilbage smiley og gerne både noget hanhund og tæve materiale.
    Får en race 6+ hvalpe typisk. Så hjertens gerne.

    Men jeg forstår udemærket dit indlæg og tar det med videre.
    Jeg tror som du skriver at hvis man forsøgte i hjemmet så kunne det nok lade sig gøre at tage sæd ud. Og jeg tror faktisk også at med en lidt højere tæve så havde vi haft den.


  • #19   13. jan 2019 Ginne, fuld sympati herfra.

    Jeg står lidt i samme situation. Da jeg fik mit sidste kuld for 5 år siden, var det så svært at finde gode hjem, at jeg besluttede, at det måtte være nok med opdræt af pyreneerhunde, men lysten kom igen, og Manilla er så vellykket på mange måder: Dejligt temperament, smuk med god type, harmonisk og velbygget, hd a, ad 0, ocd fri, så jeg begyndte igen at planlægge. Og så fik Manilla hotspots, og jeg har droppet at sætte hende i avl. Og hendes mor er nu for gammel, og Sunshine har ikke avlskvalitet, og kuldet Manilla er fra, er bare et kuld, hvor tæverne er meget bedre end hannerne, så jeg kommer heller ikke videre med den linje.

    Jeg har så stadig mulighed for at samle noget op med min gamle hanhund Saki i, men Saki er fra mit første kuld, så han ligger jo langt bag ved nu.

    Jeg har i hvert fald lært, at som lille opdrætter med få tæver, så er man bare sårbar i forhold til at holde opdrættet gående. Der skal ikke gå meget galt, før man ikke kan holde sin linje gående.

    Jeg synes også, det lyder som den bedste ide for dig at skaffe dig en tæve, som kan forventes at passe til Asger. Nogen gange tror jeg, det er nemmere for en begynderhan at parre tæver, de kender. Og så ellers være villig til at forsøge inseminering tidligt i parringstidspunktet, og så se om, der ikke trods alt kan blive en rigtig parring også. Det er muligt, at det kan hjælpe, at du selv er lidt mere afslappet, fordi du ved, at der er insemineret.

    Og så ellers pøjpøj med at du trods alt finder optimismen igen og kommer videre med projekt hvalp efter Asger.


  • #20   14. jan 2019 Åh jeg kan godt følge dig smiley Man bliver helt tom indeni og ked af det. Du må tage en dyb ind ånding og lave en plan B, måske gå på kompromis med nogle af dine drømme/mål. Jeg var grædefærdig da det viste sig at min hjemmelavede super udstillings/jagt og prøvehund havde en E hofte (ingen knogle forandringer heldigvis "bare" løs) , ville SÅ gerne have haft en tæve fra hende. Så det var igang med at lede efter hunde der lå tæt på det der var i hendes, stadig ikke lykkedes smiley Så op med humøret, hunde opdræt er en "roller coaster" op og ned, drømme brister og nye kommer til, så du må finde + og minus ved det hele og tage turen opad igen.

Kommentér på:
Når drømmen brister

Annonce