{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.460 visninger | Oprettet:

Avl eller ej {{forumTopicSubject}}

Jeg er klar over, at dette kan være meget komplekst og utroligt individuelt fra situation til situation.

Hvornår vil I mene, at det er i orden at avle på en hund, der har været nervøs/usikker e.l.? Hvordan ville I afgøre, om det simpelthen skyldes ustabilt temperament i linjerne eller nogle tilfældige, dårlige oplevelser?

Det udspringer af et opslag jeg læste: en ejer som overtog en "ret sky" voksen sheltie, hvor der skulle arbejdes hårdt med selvtilliden, samt hunden skulle udsættes for mange ting og udfordres. Men nu er den så mild og hengiven og "klar til avl".

Jeg kender intet andet til den konkrete sag, men jeg kom til at tænke - hvorfor tage chancen? Hvorfor risikere, at bristen ligger i linjerne, hvilket slet ikke er utænkeligt med racen?

Jeg hører gerne jeres tanker helt generelt.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Avl eller ej
  • #1   25. dec 2018 Aldrig. Det er aldrig iorden at avle på en hund med skidt psyke. Verden mangler ikke hunde, særligt ikke væsensvage af slagsen.

  • #3   25. dec 2018 Det skal lige siges, at det i mit nævnte tilfælde er en hanhund - miljømæssigt bærer tæverne selvfølgelig en kæmpe prægning.

    Men er skidt psyke en skidt psyke uanset hvad, også selvom det er dårlige oplevelser, der bliver rettet op på?


  • #5   25. dec 2018 Lassie - enig. Men jeg hører nu alligevel om en del, der får en sky/bange/nervøs hund og retter op på dette, så at sige.

  • #6   25. dec 2018 men hvorfor gøre det hvis ikke hunden kan bidrage med noget helt ekstraordinært?

  • #7   25. dec 2018 En sheltie bør absolut ikke være hverken sky eller usikker og man kan sagtens finde shelties der ikke er det hvis man gør sig forarbejde (:
    Men nej jeg mener ikke man bør avle på sådan noget (:


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.273
    #9   25. dec 2018 Der vil altid være ting man skal veje op imod hinanden. En usikker/nervøs hund vil i mine øjne være udelukket.

    Et er at man kan give den et ordentlig liv. Men at bruge den i avl. Nej.


  • #10   25. dec 2018 Jeg er vildt i mod at avle på hunde, der mentalt ikke er på toppen.

    Vi ved jo godt at nogen avlere gør det, og det er noget fandtes lort at undgå deres linier fremover hvis det er en lille race. Indrømmet jeg få tics over den slags.

    Ved alle racer er der avlere som endten bare er pengegriske eller lader sig styre af følelser men uanset er det pisse irreterende for andre.


  • #22   26. dec 2018 Enig med de andre om ikke at avle på hunde med mentale problemer. Om det er arveligt eller en skidt oplevelse er lidt ligegyldigt da hvalpene lærer fra deres mor.
    Det med at arbejde med den er selvf en lidt hmm situation. Da hvis det er en skidt oplevelse vil hun da i hvert fald ikke lære hvalpene det samme længere.
    Det er min mening i hvert fald. Jeg ville ikke købe hvalp fra en tæve med problematisk temperament.


  • #24   26. dec 2018 Jeg har et vennepar med en hanhund der det seneste år er blevet meget angst, for støvsugeren, opvaskeren osv osv at de giver ham såkaldte 'lykkepiller' nu. Et af deres vennepar med samme race, ønsker nu at få hvalpe på dem, og bevares han er da også flot osv, jeg syntes bare det er utroligt at 1. De ønsker ham som far til hvalpene og 2. at mine venner siger ok, når de kender ham. De erkender at de ikke undersøgte avler godt nok, da flere af hans søskende også har tendenserne.

  • #25   26. dec 2018 Det er jo komplet umuligt at avle overhovedet, hvis avlsdyrene skal være fuldstændig fejlfri og kun forbedrende.
    Men der er dealbreakere, synes jeg, og for mig er mental overskud og væsen een af dem.
    Men det er også nødvendigt i racen, kombinationen af schæfer og væsensproblemer kan være ganske farlig.
    I racens avlsprogram ligger der egentlig en del små afprøvninger af det, men desværre er det ikke så ualmindeligt at især udstillingsavlen lader nogle usikre individer slippe igennem - det er mere end uheldigt for både racen, individet og hvalpekøbere.
    Det er ikke så almindeligt for brugslinjerne, der har avlen et andet sigte og der er mentalt overskud et must.

    Hvad angår usikkerhed hos dyrlægen - ikke alle kan gennemskue om hunden generelt er et nervevrag eller det kun er en ting, der sker ved dyrlægen.
    Vores første schæfer startede lidt hårdt ud med kedelige besøg hos dyrlægen og resten af livet så han sølle ud, når han var på dyrlægebesøg.
    Så sølle at en dyrlæge ville aflive ham fordi hun mente at han havde et dårligt liv... men det var det eneste sted i verden han IKKE var glad i låget - så vi måbede.
    Og brugte ikke hende igen. Hun var nu også i klinikken meget kort.










  • #26   26. dec 2018 vil sige man skal virkelig passe på hvor man træder.

    sheltier er MEGA følsomme hunde og det er nok 90% af dem og ja det kommer så meget andet på hvordan de er opvokset hvordan de er af sind. mange ser sheltien som sky men nogen er mega reserveret og er de under stimuleret og stresset så vælter deres verden virkelig. nogen kan også have haft en grim opleves og så er det.

    så nej ville aldrig udelukke en hund på den måde, for der så meget der spiller ind og kender man ikke historien, 100%.

    og kunne den hives op igen, så er den jo den rette støbning, især ved sheltier. ellers var den forsat i samme spor.


  • #27   26. dec 2018 Men burde det ikke netop diskvalificere til avl npr man ikke helt kan udelukke at hunden er født usikker, Annsofie?

    Måske de på den måde ville blive mindre følsomme?


  • #28   26. dec 2018 isabelle det var vel et sats hvis du var så meget i tvivl som jeg husker ? hvad hvis hvalpene ikke var faldet sådan ud?

    til emnet. jeg ville aldeig bruge sådan en hund. der mangler ikke avlshunde i racen gør der? det lyder som en opdrætter styret af følelser.

    hvis aslan ikke havde haft et robust sind, en fantastisk evne til at afreagere og en eminent slukknap havde vi aldrig ladet selskabet bruge ham. Det er en af de ting de tester ved mønstring også. og det er SÅ vigtigt. folk risikere at stå med en elendig hund og det kan man ikke være bekendt. Jeg har fra start sagt at kommer her forslag om en tæve uden det som det kræver så får de nej til at bruge min hund. generelt får vi en del henvendelser men siger nej. Det er avlsrådet der vælger men mange sondere hannerne ved ejeren først


  • #29   26. dec 2018 Sjovt med det der med "reserverede og sky sheltier".

    Jeg kan huske da Susanne Prier fik en af sine sheltier fra vistnok Sverige. En lille hidsig hanhvalp, der fes rundt, hoppede op af folk, bed i snoren og gav den gas, selvom den befandt sig til en malinois-vmudtagelse.

    Så nej, ikke alle sheltier er reserverede og sky. Synd for racen, at den har fået den label, for så kan folk helt risikofrit avle på hunde, der ikke skal avles på.

    Ingen race skal være sky !!! Ingen !! Reserveret, helt OK - men dæleme ikke sky !


  • #30   26. dec 2018 Ansofie, det er jo dér jeg tænker, at man netop med en sheltie bør udelukke avl. Der er nok at vælge af - det er ikke en svindende lille genpulje. Hvorfor ikke bruge dem, man med 100% selvsikkerhed kan sige er robuste og stabile?
    Hvis man accepterer at "der er alligevel så mange der er sky", så bliver avlen aldrig bedre.

    Lens, er det ikke også noget med at Aslan var ret ustabil da han kom hjem til jer? Er det sådan et tilfælde hvor man vurderer, at det skyldes miljøpåvirkning og ikke et sats man tager med videre avl?


  • #34   26. dec 2018 Det minder mig sådan om en kvinde, jeg snakkede med i sommers. Hendes sheltie havde været møgusikker og folk fortalte hende at hun aldrig ville få den ud på en agilitybane. Nu havde hun så arbejdet med det og de havde vundet noget og hun var megastolt.

    Og det er også fint - det burde bare aldrig være sådan i første omgang. Selvom hun havde arbejdet med det, og hunden kunne "hives op igen", så er det jo overhovedet ikke sådan noget, der skal røre avlen.

    Keep in mind, jeg kender selvfølgelig ikke hele historien ved nogen af disse situationer. Men jeg bruger dem gerne som afskub til diskussion generelt.


  • #36   26. dec 2018 funke nej han er den første hund jeg har overtaget uden problemer. han har en fortid med flere hjem og en bagage af den grund pga hunde lærer noget i hvert hjen men ingen problemer. han er ukompliceret og nem. Han var voldsom stresset over en helt naturlig adfærd. Det forsvandt efter 4 dage her af sig selv. eneste problem jeg har haft med ham var at lære at være alene. Det havde han aldrig lært og det var svært som 4 årig. Jeg nåede det dog i min ferie på 4 uger så den stress over alene hjemme lå mere hos mig.

    Han skiftede jo hjem fordi han sloges med kennelens anden intakte han. de havde to hanner og en gruppe tæver. Det er helt normalt at det opstår konkurrence når begge parrer. de orkede ikke at adskille mere.

    her var han sur på andre hunde i starten men det fandt vi jo ud af var 2 flækkede tænder så då de kom ud skiftede han. Han har noget egetkønsaggression nu og da men det er også normalt for mange hunde og racer

    så det var alt sammen tingsom var lette at gennemskue fordi de var normaladfærd og derfor lette at løse.

    Hvad har skabt denne shelties utryghed? kan de se det lige så tydeligt som hvorfor min blev kaldt aggressiv så undrer det mig at de skal træne en masse for det skulle jeg netop ikke med min. da tænderne kom ud og han ikke boede side om side med en hanhund som konkurrent stoppede det af sig selv.

    Jeg synes det du beskriver ved denne sheltie er noget andet. Det lyder ikke som en klokkeklar normal adfærd der går i sig selv uden træning


  • #37   26. dec 2018 isabelle hvad fik dig til at gå fra tvivl til ikke tvivl?

    Jeg spørger fordi jeg altid har levet efter at hvis må er i tvivl skal man sikkert ikke gøre det. problemet med denne shelter er nok at ejeren slet ikke har tvivlen.

    man kan håbe at tæveejerne er lidt kritiske


  • #38   26. dec 2018 @Isabelle.
    Jeg skrev bevidst på toppen, da jeg naturligvis ser på tingene ud fra racestandarden / mentaltest.

    Dette sker ved stort set alle racer, at avlere lige mener at deres hund kan bibringe noget særligt (jeg synes det eneste køterne bibringer noget er avlerens pengepung).

    Det er dog ikke nogen hemmelighed, at jeg er af den holdning at avl slet ikke burde styres alene af avlerne, som det er i dag.

    Jeg synes ikke folk er kloge nok til dette. Plus de er som før skrevet, alt for styret af penge eller følelser. Begge dele er ikke intelligente ting, i ønsker om at opnå en bedre avl /sundere hunde.

    Jeg er en strammer når det kommer til avl, uanset at der er bestemt mange dygtige og fornuftige avlere.

    Men det er sjovt nok ikke grundet disse dygtige avlere, at jeg ønsker langt mere kontrol. Langt mere.....


  • #40   26. dec 2018 Signalfølsomhed er jo noget fuldstændigt andet og handler hverken om usikkerhed, skyhed, væsenssvaghed eller andet i den retning og avlsmæssigt ligger de egenskaber ikke tæt på hinanden.

    De mest mentalt stærke hunde kan være ekstremt signslfølsomme.


  • #41   26. dec 2018 Nu har jeg en race, der er MEGET fremme i skoene, når det kommer til hilse ritualer, især som hvalpe. De elsker at snakke med alt og alle. Det er ikke altid lige hensigtsmæssigt, så jeg forsøger at begrænse det.
    Når de når voksenalderen, vil de stadig gerne hilse, men den overstrømmende hilsen er taget lidt af, de er stadig glade og vil gerne snakke med mennesker, men det er kun venlige hunde, som de får lov at hilse på. Vi har mødt gøende og knurrende hunde på ture, Sky flipper skråt over andre hunde knurrer/gøer af ham.
    Ever er som regel ligeglad med størrelsen på hunde, hun vil tale med alle, men er det en stor hund, så vil hun ekstra gerne lege. De små siger hende ikke noget.

    HVIS mine hunde ikke var så glade, så ville jeg aldrig bruge dem i avl. Der findes ikke noget værre end en reserveret/sky engelsk cocker...nå jo - en aggressiv engelsk cocker ER faktisk værre...Sådan én, der vil bide ud efter alle andre - også mennesker ved pludselige bevægelser.


  • #46   26. dec 2018 #45

    Som tidligere ejer af en hund, der var bange nytårsaften, så vil jeg sige ja!


  • #47   26. dec 2018 Jeg vil sige nej - ikke allesammen. Hvorfor forventer vi at hunde ikke må være angste for ting, der er taget ud i komplet unaturlige proportioner?

    Hvis den angst gennemsyrer hverdagen.. og påvirker hunden på et uacceptabelt niveau.. så ja.
    Men jeg mener ikke vi kan forvente af vores hunde, at de skal være komplet stabile gennem alt hvad vi smider på dem uanset hvor store proportioner vi kører det ud i.
    Og det må man altså sige, at nytår er: lyd, lys, larm og lugt taget ud i absurde proportioner.


  • #50   26. dec 2018 Fyrværkeri synes jeg egentlig er ret legitimt at de reagerer på.
    Det er jo helt udenfor skiven for et dyr.


  • #51   26. dec 2018 Der er forskel på reaktion og rædsel.
    Jeg husker vores australier, som var fuldstændig ødelagt den aften - og adskillige tråde på Facebook om bortløbne hunde, grundet fyrværkeri..

    Fair nok at de reagerer - men de skal også kunne afreagere igen, som jeg ser det.


  • #53   26. dec 2018 Ja hvis de ikke kan afreagere. Enig.

  • #55   26. dec 2018 Ind imellem kan jeg godt føle at angst hos hunde er "the new normal". Det kan godt være at det er at overdrive, men jeg synes dælme at jeg møder mange angste hunde rundt omkring.

  • #56   26. dec 2018 Jeg synes heldigvis ikke jeg ser dem ret tit men er der en har den det så slemt at det er invaliderende og meget synd

    lassie jeg synes ikke rigtig avl mellem mennesker bør reguleres.....


  • #57   26. dec 2018 Så hunden skal bare kunne acceptere at fyrværkeri ikke er farligt fordi mennesker siger det.

    Nej, men fordi de har en psyke som tillader dem at reagere, men uden at gå fuldstændig i panik.
    Mine accepterer fyrværkeri - de reagerer ikke på det overhovedet, de to af dem.

    Den tredje gør - han gør .. skulle han udelukkes for avl pga det? Nope - men familiens australier, skulle dæleme da ikke reproduceres.


  • #58   26. dec 2018 Der er jo ikke et marked for avl af mennesker, så jeg kan ikke se hvordan den diskussion er relevant.

    Men med hunde har det kæmpe relevans. Der er utrolig mange hunde i verdenen, og hvis markedet ikke holdes stramt, kommer vi bare til at forværre racerne til der ikke længere er et market for dem.
    Tingen er jo at der står ikke bare en glad hundeejer til en nærvøs hund og synes det er super, og pusser skal da have babyer. Der er også en køber og modtager, der ikke er tilknyttet pussers nervøsitet. Måske køber forventer/håber på en hund de kan have med alle steder. Nervøsitet kan nå så langt at du får en hund der bidder.
    Du kan ende med kuld der skal placeres frem og tilbage, og i værste tilfælde aflives.

    Mennesker bliver ikke aflivet grundet nervøsitet, men man skylder altså hunden at overveje mere end bare at efterlade dem til nogen andens problem.


  • #60   26. dec 2018 Jeg synes, det afhænger af, HVORFOR hunden er bange nytårsaften.

    Easy er bange/utryg - pga. en dårlig oplevelse sidste år, hvor han blev hammer forskrækket. Han er ikke angst, men han er klart utryg. Dagene op til den dårlige oplevelse var han helt ligeglad smiley Han er også ligeglad hvis vi er i bilen, han er ok. hvis vi er ude og gå tur (kigger op og så er det det - men vi har ham i snor for en sikkerheds skyld, det har vi med begge hunde i disse måneder, og vi har ikke oplevet at der er blevet fyret af meget tæt på os i år) - men i lejligheden søger han os med det samme, når der bliver skudt af (medmindre det er langt væk og han sover smiley ). Når det stopper, lægger han sig ned og sover igen.

    Han er ikke bange for andre slags høje lyde - han er mentalbeskrevet og afreagerer super pænt på skud, pludselige lyde/bevægelser mv, (kiggede op idet lyden kom, og gik så ellers videre eller gik selv over for at undersøge, hvor lyden kom fra) men lige præcis den dårlige oplevelse sidste år, har altså sat sig lidt i ham mht. fyrværkeri.

    Han bliver ikke taget ud af avl alene pga. dét smiley Vi har købt en thundershirt i år, den håber jeg måske kan hjælpe ham til at sove igennem det - jeg har læst om flere hunde, hvor det har virket, hvis de ikke har været super angst, men "bare" utrygge. Og så er mit håb at han ikke får flere dårlige oplevelser, så han kan komme tilbage til at blive ligeglad.


  • #63   26. dec 2018 #62 Hmm, det er jeg nu ikke helt enig i. Som barn væltede en raket og den fløj direkte mod os - og ind gennem vinduet i stuen. Ingen blev ramt eller kom til skade (min mor tog mig og løb), men det sidder dælme stadig i mig.

    Det samme med de hunde, der oplever at andre mennesker kaster et eller andet fyrværkeri lige bag ved dem - selvom de ikke fysisk kommer til skade, kan jeg godt forstå, at hundene (og menneskerne) ser det som en dårlige oplevelse smiley


  • #65   26. dec 2018 #64 Helt enig i, at som udgangspunkt så skulle hunde med en dårlige oplevelse, men som er genetisk stærke, gerne kunne arbejde sig væk fra at være bange igen, selvom det kan tage noget tid smiley

    Jeg har snakket meget med Easys opdrætter omkring det efter oplevelsen sidste år, og vi har snakket om, at det jo nok er sådan, at hunde, som er genetisk bange/svage/mentalt ikke så stærke, vil få det værre og værre nytårsaften, fordi angsten bygger sig op. Hunde, som er genetisk stærke/mentalt stærke vil blive mindre og mindre bange, efter en dårlige oplevelse, fordi de bliver bekræftet i, at der ikke er noget at være bange for mere. smiley


  • #67   26. dec 2018 fobier som det kaldes ved hunde er en lidt svær ting fordi det jo både er tillært og genetisk disponeret. den sidste del bør man undgå at avle videre.

    hvis en tæve går rundt i alarmberedskab pga en tillært oplevelse dur det dog heller ikke fordi hun tilfører hvalpene kortisol før fødslen også.

    har man sådan en hund bør man derfor ikke bruge den mener jeg.

    når det er sagt kan en robust hund også få et kæmpe chok. de fleste af dem kan rettes op men lige lydfobi er enorm svært fordi det er umuligt at kontrollere triggeren. hvis hunden generalisere angsten bør den ikke bruges for så kan den påvirke hvalpene både via dens adfærd og før fødslen

    har man en hund der synes nytår er foruroligende men uden ellers at generalisere angsten så bør det ikke påvirke med mindre den er drægtig eller har hvalpe denne ene aften

    men det er lidt mudret at debattere for det vi debatterede her var vel medfødt genetisk adfærd?
    men ved at frygt er arveligt.


  • #69   26. dec 2018 Derimod er fyrværkeri jo farligt og ukendt for hunde ja alle dyr. Og har de ikke en medfødt “angst” for det kan det let koste dem livet.
    Nogle hunde får jo sprængt hele hovedet i stykker fordi de løber efter fyrværkeri.


    Hmm - jamen i det tilfælde kan man jo, som du selv gør, tale om "dårlig opdragelse", med mindre naturligvis, ejeren har sagt "fetch" (eller hvad man siger).

    Men skal dit skriv forstås på den måde, at når en hund ligger inde i et hus, så bør de frygte bragene og lysene udenfor?
    For ellers kan det koste dem livet?


  • #71   26. dec 2018 Hvis dette skulle være arveligt, ville hendes hvalpe vel forventes at være bange for fyrværkeri, ikke? Det er kun et par stykker.

    Ting, der er arvelige gives ikke nødvendigvis videre til alt afkom smiley


  • #75   26. dec 2018 Hmm .. så røg endnu en disk på gulvet. Kunne du overveje, at lade være med at smide dine egne englebasser ind i den, når du tager det så personligt?



  • #78   26. dec 2018 #76

    Jeg kan sagtens følge dig - jeg har det rigtigt meget på samme måde, og efter jeg er "startet" herinde har jeg lært, at en RIGTIGT ansvarsfuld opdrætter er en, der OVERHOVEDET ikke kunnne DRØMME om at lave hvalpe !!!!!

    Jeg er ikke opdrætter - jeg havde en hanhund, der var gennemsolid, han var rarere end det rareste, han kunne arbejde (jeg blev Danmarskmester med ham, han var til VM med to forskellige hundeførere, kæresten og jeg, 6 gange), han var bare HUNDEN - men .. han havde også allergi og jeg afviste derfor en 5-6 stykker, der ville have brugt ham.

    Er jeg et bedre menneske, har jeg en bedre moral? Næppe, men det var FOR MIG bare det rigtige at gøre dengang.

    Jeg kan nemlig tillade mig at agere udfra erfaring - og allergi samt fyrværkeriangst er desværre noget, jeg har indgående kendskab til. Derfor min bemærkning om, at hunde med disse kvaliteter er no-go i avlen.

    Men som udgangspunkt skal man være varsom med at smide sin egen hund i klaskehøjde - der er nok for mange følelser med, til at man kan være helt objektiv - jeg nøjes som regel med racen smiley


  • #81   26. dec 2018 #80

    Hellere HD


  • #83   26. dec 2018 Når man vælger at opdrætte, vil man altid indgå kompromiser og der vil altid være mennesker som er uenige i de valg man tager.

    For mit vedkommende vil en hund med fyrværkeriangst ikke komme i avl, jeg har ejet et eksemplar og det var rædselsfuldt, hun udviklede over årene angst for flere og flere lyde, jeg sagde farvel til hende, da hun begyndte at reagere på lyden af regn mod ruden. Flere af hendes søskende havde lignende reaktioner.

    Til gengæld har jeg ingen skrupler med at avle på "racistiske" hunde, mine whipper kan ikke lide hverken bulldogs eller retrievere og en enkelt af dem skaber sig, hvis jeg ikke når at få øjenkontakt. Det er helt OK, at hun finder dem anmassende i deres kropssprog, når jeg sammenligner det med whippernes måde at kommunikere på, kan jeg absolut ikke fortænke hende i det smiley

    Allergi vil også være en stopklods her, det samme vil en del anatomiske træk, som ikke er forenelige med whippernes måde at bevæge sig på, med hensyn til holdbarhed. Eks. Blød mellemhånd, alt for lang ryg, overvinklet bagstel.
    Derimod har det ingen betydning i mit valg, om en hund i størrelse er et par cm. større end standarden anbefaler (højden er en anbefaling ikke et krav), det vil for andre være en stopklods.


  • #84   26. dec 2018 Jeg tror da lige jeg fandt min whippet-opdrætter der smiley

    Elsker dit indlæg, Kirsten smiley


  • #85   26. dec 2018 hvis den nu er end ved opdrætter selv og hvalpe ikke har været sky og været den mest udadvendt hvalp i hele kuldet men er endt sådan her pga fejl i opdragelse eller en ulykke.


    så ville jeg turde og når man ikke kender hele historien synes jeg man skal lade det være op til dem der kender hunden.

    og som flere skriver så der ingen hunde der fejlfrie har mødt en sheltie der stod til aflivning pga sky adfærd (det kom fra stress og understimuleret) i dag er den en mega lækker velfungerende hund, som elsker mennesker og andre dyr.

    så nej vil ikke vælge noget fra pga en halv historie for ingen ved hvad der er sket.


  • #87   26. dec 2018 Tak Martine smiley

    Ida - "Indenfor min race synes jeg faktisk at noget af det mest problematiske er at man avler hunde uden drift, træningslyst og med egenkønsaggressivitet"

    Det er jeg helt enig i, det er en trist udvikling i mange af jagthunderacerne smiley

    Jeg møder også af og til spørgsmålet om det ikke bare ville være nemmere, hvis vi som opdrættere sigtede mod at nedtone jagtinstinktet hos whipperne da 99% jo blot er familiehunde.
    Mit svar, at så er det jo ikke en whippet og uden jagtinstinkt og drift, er der ingen hund tilbage. Gider man ikke bøvle med det, så find en anden race.



  • #88   26. dec 2018 #86 Hvad har du gjort de følgende år, hvor du konstaterede at Figo var okay igen med fyrværkeriet? Har du taget nogen hensyn?

  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.273
    #89   26. dec 2018 Jeg finder det underligt,at man snakker om det perfekte,fordi man vil vælge nervøse/usikre hunde fra. Andre gange går man meget op i farve og udseende som ikke har nogen betydning for hverken ejer eller hund.

    Kunne det tænkes,at det er det er skadelig på sigt at tænke sådan.


  • #91   26. dec 2018 #90 Helt i orden, det KUNNE jo godt være der var gjort et eller andet smart smiley Jeg er også overbevist om at det er lysglimtene Easy forbinder med noget farligt, fordi han ikke har et problem med lyde generelt - og hvis fyrværkeriet er langt væk (og man derved ikke kan se lys), så står han og kigger lidt efter det, men lægger sig ned, hvis han ikke "kan finde" det, eller lyden stopper selvfølgelig.

    Vi har også afspillet alverdens lydfiler og videoer da han var hvalp, det har han aldrig rigtig sagt noget til.

    Vi har valgt at få ham passet hos opdrætter her fra i morgen, hvor man må skyde af, fordi hun har en flok, som er ligeglade, han elsker at være der, og så tror jeg ærlig talt hun er bedre til at støtte ham i ikke at være bange, end jeg er, fordi jeg er sgu heller ikke så tryg ved fyrværkeri smiley

    Han er i øvrigt heller ikke mere bange end at han godt kan distraheres med mad indtil videre, så det er jo godt smiley


  • #92   26. dec 2018 ida det er et klassisk eksempel på det jeg skrev om, hvor adfærden forsvinder selvom man ikke træner. Det viser en robust genetik på lydfølsomhed mener jeg.

    der er en idiot der skyder af herude nu så min hund er rasende. Han knurrer og gør af det. Det er irriterende for det er fra i morgen han må skyde...


  • #93   26. dec 2018 ps når.man arbejder med lydfilerne skal de netop ikke reagere. Det er fordi i gør det korrekt

  • #97   26. dec 2018 Jeg aldrig testet det selv men jeg har klienter der har haft succes med det. generelt kan man dog ikke træne nytår er min påstand.... Det er for massivt og de fleste reagere på dufte af krudt og rystelser i jorden også. Det er et umuligt set up at kopiere. en krigszone.

    desværre er det også meget svært at rette op bagefter. selv for meget erfarne ejere


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.273
    #99   26. dec 2018 Jeg tror ikke at det vil ændre det store for en "svag" avlet hund. Her vil det komme til udtryk på et eller andet tidspunkt.

    Jeg har set at man lyd tester hvalpe tidligt der skal bruges i militæret(USA). Her sker allerede den første udskillelse. Det er selvfølgelig ud fra den betragtning at man ikke kan satse på en hund der ikke har det.


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 11 Svar: 3.273
    #103   26. dec 2018 101. Det mener jeg bestemt heller ikke. Jeg tror da også at man kan komme et stykke med træning. Helt godt bliver det bare ikke.

    Og for en der har prøvet det. Det er bare så meget lettere med en hund der har det.


  • #105   28. dec 2018 Som jeg understreger kender jeg ikke baggrundshistorier, men diverse ting man hører fra ejere bruger jeg gerne til diskussion.

    Ville du, Ansofie, synes at dit eksempel er en god avlshund? Ville du kigge på et kuld, hvor beskrivelsen af tæven var "hun stod til aflivning pga sky adfærd, grundet stress og understimulering, men i dag er hun velfungerende og elsker alle."

    Ingen hunde er perfekte, bestemt ikke. Men dælme nej om jeg ville få hvalp fra en hund, der har været så sky, stresset og utilpasset at den stod til en reel aflivning. Hvorfor tage chancen?


  • #106   28. dec 2018 hvem ville også skrive det? men hvis jeg kom ud og mødte en hund der bød mig velkommen og fungere der hjemme så ja, igen hvis de så fortalte mig at hunden desværre havde været udsat for noget der gjorde den ikke altid havde været sådan. så kunne vi snakke om det.

  • #108   28. dec 2018 Hvis den er blevet SÅ understimuleret, forsømt og topstresset at den seriøst er på vej i bilen til aflivning, så mener jeg det er pænt alvorligt.
    Og det vil under alle omstændigheder sætte et aftryk - jeg ved bare, at jeg ville have en dårlig fornemmelse i maven, hvis det var tæven til min hvalp.

    Men det er jo netop det, der er spørgsmålet. Hvor meget er miljø, og hvor meget er arv? Hvornår tør man løbe risikoen?

    Samme udgangspunkt med de nytårsangste hunde: hvis de havde befundet sig langt pokker i vold uden fyrværkeri, så havde det sandsynligvis heller aldrig vist sig. Men det gjorde det...
    Vi ved aldrig, hvad der var sket i en alternativ verden. Kun, hvad der er sket her.


  • #109   29. dec 2018 Jeg vil gerne danne mit eget indtryk af forældredyrene til en evt hvalp.
    En meget utryg eller usikker hund vil jeg vælge fra.
    Ved mine racer BC og Dsg findes der rigtig mange usikre og udfarende hunde.
    Jeg har ofte tænkt “ godt det ikke er min hund” og det er jo lidt skræmmende når det er racer jeg virkelig elsker!
    Det kan muligvis ikke helt undgåes. Men man behøver jo ikke at gå direkte efter at lave flere usikre eksemplarer.


    Jeg syntes der er rigtig meget forskel på sheltier nogle er bare top fede aktive individer. Andre er larmende pelsbolde der er ræd for alt og alle.


Kommentér på:
Avl eller ej

Annonce