{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.729 visninger | Oprettet:

Muligt nyt familie medlem {{forumTopicSubject}}

Kære alle,

Vi måtte desværre sige farvel til vores elskede dansk svensk gårdhund for noget tid siden. Han blev kun 5 1/2 år.

Vi har haft seriøse problemer med opdrage ham. Har været igennem 2 adfærds konsulenter, og det eneste der skete var, at han blev mere sur/aggressiv.

Det var som om han var 2 personligheder. Den kærlige dejlige hund, men en hund man slet ikke kunne genkende, og han kunne slet ikke med børn og andre mennesker.

Som hvalp sov han aldrig. Han var altid i højt energi.

Jeg kunne nævne 1000 ting om ham. Bandede den adfærd langt væk, og var seriøst ved give op rigtig mange gange. Jeg har prøvet alt. Og jeg mener som i virkelig alt. Men vi var samtidig så mega glade for ham, og nægtede bare opgive. Det måtte jo kunne løses.

Her til sidst blev han så mega angst. Han gik fra være en utrolig frem brusende hund til blive angst. Så kom der nogle "anfald", lidt som epilepsi, men bare de anfald varede rigtig længe.

I de 5 år, og hos dyrlæger og adfærds konsulenter var der ingen der nævnte noget om, at det måske kunne findes i hjernen, han var jo bare "bims" . Han havde så en svulst. Og har måske haft det altid. Det forklarer jo alt. Jeg har banket mig selv oveni hovedet. Følt mig uduelig over jeg ikke kunne opdrage min hund ordentligt.

Før vores dansk svensk havde vi en chihuahua, desværre også dødeligt syg med endocardiose.

Jeg savner hund. Her er så stille. Men samtidig er jeg bange, da jeg næsten er endt op med et "traume" fra sidste hund.

Vi har kigget på blandings race. En pekingeser blandet med malteser. Vi skal ned i "gear" med energi niveauet, og bare på en masse almindelige gå ture. Ønsker bare den der kærlige rolige hund.

Vi har kigget hvalpe, og alle er jo søde. Jeg har læst side op og side ned om hvad man skal kigge efter i kuldet. Men holder det i virkeligheden?

Der er en større hvalp, ham der vælter rundt i alle de andre og bare vil fremad. Så er der de 4 der ligger sammen og er lidt stille. Og de 2 sidste er nogle der trækker sig fra flokken.

Jeg er ligeglad med hvordan hvalpen næsten ser ud, ønsker mig bare en sund og rask hund, som vi forhåbentlig kan få en masse gode år med. Ved godt det ikke er en garanti, men det er da utroligt, at man kan være så uheldig 2 gange.

Andre derude med pekingeser eller malteser. Det jeg læser om dem er det gode hunde.

Når i har bestemt jer for racen, hvilken hvalp vælger i så fra kuldet?

Der hvor vi har kigget kan man reservere hvalpen. Men de er kun 22 dage, og jeg synes det er svært lige danne sig et indtryk, når hvalpen ikke er ældre.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Muligt nyt familie medlem
  • #1   20. dec 2018 Det er, efter min mening, alt for tidligt at vælge - jeg tænker 6-7 uger ville være mere passende.

    Men med den uheldige historie du har, tænker jeg, om ikke det var en idé at finde en god opdrætter af en af de to racer, og så vælge en hund med stamtavle, så i har mulighed for at tjekke op på sundheden i hvalpens familie. En dygtig opdrætter vil også kunne fortælle jer noget om de enkelte hvalpe personlighed (opdrætter kender jo hvalpene bedst), så i kan bruge det , sammen med jeres egne observationer, til at få valgt den rette hvalp for jer.


  • #2   20. dec 2018 For det første er jeg ked af at læse om det, I har været igennem.

    For det andet skal I ud i en helt anden strategi, hvis I vil prøve at sikre jer så sund og rask en hund som muligt - og det er ikke at vælge en tilfældig blandingshund eller mix af pekingeser og malteser; der beder I altså blot om endnu flere sundhedsproblematikker.. og uetisk avl..

    Jeg ville finde ud af, hvilken race der tiltalte mig mest (nettet, besøge ejere, besøge opdrætter, udstillinger eller lignende).
    Så ville jeg vælge en DKK-opdrætter, så du kan bruge stamtavlen som det redskab, det er: tjekke sundheden i linjerne og fravælge, hvis resultaterne ikke er som ønsket eller anbefalet.

    Konklusionen er, at jeg ville gå langt langt uden om sådan et kuld, hvis I vil have en sund og rask hund som I kan få en masse gode år med. Hellere lave et godt forarbejde og så gøre sit for, at chancerne er gode for en sund hund ud af det smiley


  • AT
    AT Tilmeldt:
    apr 2017

    Følgere: 5 Emner: 49 Svar: 971
    #3   20. dec 2018 Hvis i vil give jer selv de bedste odds for en sund og rask hund, så skal i gå efter en opdrætter der avler på sunde og raske hunde, og som gør en indsats for at fremme sundheden i racen.

    det vil sige, alt efter hvilken race i falder for, så skal i finde en opdrætter hvor forældre hunde, og gener er sunde - altså hunde der er tjekket for racerelaterede sygdomme og fejl.
    det for i IKKE ved en blandingshund. det er 99% af gangene avl bare for sjov, uden nogle etiske tanker bag.

    Jeg er ikke helt inde i de små racer, men tænker at i skal kigge på selskabsracerne. og finde en, hvor standarten matcher jeres behov..

    evt. opret et emne hvor du beskriver hvad i kan tilbyde hunden af mental og fysisk aktivering, hvilke omgivelser den skal være i (børn i familien, alene tid mm.), for så plejer der ALTID at komme nogle rigtig gode og brugbare svar på banen, som oftest også ender ud i anbefalinger af opdrætter.


  • #5   20. dec 2018 Er virkelig ked af at høre jeres oplevelse. Hold da op...

    Jeg ville også vælge en god opdrætter. Og ville også fortælle om jeres historie, så de kan udvælge en hvalp der ville passe godt ind for jer og give jer den rolige oplevelse som i har behov for.
    Efter min mening er et af de vigtigste ting at man har en god kommunikation med sin opdrætter.
    Håber i finder det i leder efter smiley


  • #6   20. dec 2018 "Vi skal ned i "gear" med energi niveauet, og bare på en masse almindelige gå ture. Ønsker bare den der kærlige rolige hund."

    Jeg tror ikke det skal være en puddel smiley


  • #7   20. dec 2018 Du har så ret med de 6-7 uger. Jeg undrede mig også over vi skulle reserve, for så kunne det jo være de blev solgt mens vi bestemte os. Det er jo ligefør jeg hellere vil lade andre vælge først, også vælge en af dem der bliver tilbage senere.

    Er det sådan rundt omkring, at man bliver nødt til reservere en hvalp man faktisk ikke rigtig kan danne sig et indtryk af?

    Hvordan ville det være hos en opdrætter? Ville det mon være okay først vælge reservere ved 6-7 ugers alderen?


  • #8   20. dec 2018 Hos flere opdrættere (og det er også, hvad jeg personligt foretrækker), så venter man indtil 7-ugers alderen hvor man i samråd med opdrætter beslutter, hvilken hvalp der passer bedst. Man peger altså ikke bare på en hvalp og siger "det er min". Men det varierer.

  • #9   20. dec 2018 Nej, der er rigtig mange opdrættere der venter til hvalpene er 6-7 uger så de netop kan matche dem til den rigtige familie.
    Helt klart vil jeg anbefale at finde en god opdrætter i har tillid til og som har forståelse for jeres behov og kan hjælpe med at matche den perfekte hvalp til jer.


  • #10   20. dec 2018 Det sted i kigger på er altså også en opdrætter - hvis man laver et kuld hvalpe er man opdrætter, uanset om det er blandingshvalpe eller ej smiley

    Men det i skal finde er en dygtig opdrætter der avler på sunde hunde og med omhu og omtanke.

    Normalt vil det være sådan, at man skrives op til en hvalp, når man har snakket med opdrætter og hvis ellers både opdrætter og købere synes det er et match. Det er ikke = at man så er skrevet op til en bestemt hvalp, de fordeles ofte først, når de netop er blevet lidt ældre og deres personlighed nemmere at vurdere. Hos nogen opdrættere er det opdrætter der fordeler hvalpene (ud fra hvad i har snakket om af ønsker, hvad i vil bruge den til osv), hos andre vælger i selv, men kan jo spørge opdrætter om råd og vejledning, hvis I har behov for det - personligt er jeg ikke meget for den model, hvor opdrætter helt selv fordeler hvalpene, men det er vist ret udbredt i nogen racer.

    Husk i øvrigt på, at dygtig opdrætter og hund med stamtavle ikke automatisk = stor kennel med mange hunde. Ofte er sådan nogen hvalpefabrikker, og dem skal man holde sig fra.


  • #11   20. dec 2018 I er søde, tak for alle jeres gode svar ??

    Ned i gear mener jeg, at hunden ikke behøver komme med på 10 km løbeture ??

    Jeg vidste faktisk ikke pekingeser var så slem. Tænkte faktisk det var en hund der var ved gå lidt af mode, og måske der var en chance for den var frisk.

    Vi så moderen til hvalpene. Hun var altså en virkelig dejlig rolig og kærlig hund. Men det er jo stadig ingen garanti. Hjemmet de vokser op i er der styr på det hele. Men som i nævner, så er det ikke sikkert malteser og pekingeser er et godt match. Jeg spurgte ind til sygdomme, og hvor mange kul hun havde fået. Det var det andet kuld, og der var gode tilbagemelding på de første hvalpe. Problemet er bare, at de muligvis ikke er gamle nok til sygdommene har vist sig endnu.


  • #12   20. dec 2018 Jeg synes det vil være at skyde sig selv i foden. Ikke bare mht. sygdomme, men også at støtte uetisk avl.

    Så hellere vælge en DKK-opdrætter af fx. malteser, som tester for racerelevante sygdomme og hvor I rent faktisk kan tjekke sundhedsresultater (eller mangel derpå) i linjerne - frem for bare at tro på opdrætters ord.
    DKK er ikke et blåt stempel i sig selv, men det giver jer nogle muligheder især i forhold til sundheden, som I ikke har ved blandinger.

    Alle hunde, der indgår i avl, bør være dejlige og kærlige hunde!
    Det skal endelig ikke være jeres beslutningsgrundlag. I har tid til at kigge rundt og bestemme jer. Vigtigst af alt er at stille sig kritisk, når man gerne vil sikre sig gode chancer for en sund hund.


  • #14   20. dec 2018 Hvad med en tibbetansk spaniel? smiley

    Og der ud over er jeg enig med de andre.


  • #15   20. dec 2018 Jeg har lige været i kontakt med en opdrætter der mente der skulle vælges ved 4 ugers alderen. Super ærgeligt ellers et skønt kuld og gode forældre.. men sådan skulle det så ikke være. Ja 22 dage er mega meget for tidligt!

  • #16   20. dec 2018 Vi fik at vide hvilken hvalp vi skulle have da de var 7 uger. Og helt ærligt, jeg synes det er fantastisk. Temperament betyder alt efter min mening.

  • #17   21. dec 2018 Hold på en ærgeligt omgang i lyder til at have været igennem.

    Jeg vil varmt foreslå at i finder ud af hvilke race/r der passer jer bedst. Gå på nettet og læs om hvad der tiltaler jer canis-minor; http://www.canis-minor.dk som er special klub for selskabshund kunne være et godt bud (: også find en god opdrætter der laver tavle på hundene. Mest fordi at det er større sandsynlighed for en sund hund og langt de fleste tavlehunde kommer med en livslinje til opdrætter.

    Jeg har selv lige købt en Whippet med tavle, og jeg skriver med opdrætter ofte. Bare fordi den er så anderledes end min forrige hund og det er altså rart at få afvide det er normal adfærd for racen man ser ind i mellem smiley


  • #19   21. dec 2018 Hvad med en voksen hund?
    Så kan man da i hvert fald få et bedre indtryk af hundens temperament. Alle hvalpe er på speed smiley


  • #20   21. dec 2018 Vi har en pekingeser på snart 10 år, han er et levende bevis på, at racen også kan være en sund hund. Jeg ved godt, at der er nogle problemer en gang imellem, med vejrtrækningen, men det har vi aldrig oplevet med vores, men man skal bare have en god, erfaren opdrætter, (og gå langt uden om de helt flade snuder). Paw har aldrig fejlet det mindste, og vores dyrlægeregninger, har kun været til vacinationer, og nu på hans ældre dage er han blevet bange for nytårsskyderi, så han får piller ved dyrlægen. Han fik dog sit øje revet i stykker af en kat, da han var hvalp, men det kom han sig helt over, og det kan jo ske for enhver race.
    Én ting man dog skal tage med i betragtningen, er pekingeserens utrolige stædighed smiley


  • #21   21. dec 2018 Hvad med at kontakte Siff http://www.kennel-lejregaard.dk/62773412 ? Hun kan helt sikkert hjælpe hvis du er interesseret i en Dansk/Svensk gårdhund. Få en god snak med hende.

  • #22   21. dec 2018 Bumble - den du linker til er kennel lejregård v Ingrid Hocky. Siff - er det ikke Gårdbanditten hun har?

  • #23   21. dec 2018 Jo det er Gårdbanditten Siff har smiley Var lige en tyrk fejl, da de jo begge har Dansk/svensk og Ingrid kender jeg jo smiley Her er Siff's http://www.gaardbanditten.dk/

  • #24   22. dec 2018 Tak for alle jeres svar.

    Selvom vores dansk svensk var så problematisk, og alle sagde til mig, at sådan var den race ( det var den jo så ikke alligevel, da det helt sikkert har været svulsten der har været svaret på det meste), så kunne jeg mega godt lide hans personlighed. Det var som om han havde de der 2 personligheder. Hvor den anden personlighed var så skræmmende.

    Jeg har faktisk også tænkt lidt på en Jack russell. I ved, man skal virkelig gøre op med sig selv, hvad det er helt præcist man søger i en hund.

    Jeg ved, at med en selskabs hund, at jeg nok kommer til savne de meget lange gå ture. Det også jeg mener med vi skal ned i gear, det er at med vores dansk svenske, der kunne han slet ikke finde ro. Heller ikke efter mental træning, ej heller ikke efter lange gå ture. Men de dansk svenske jeg har kendskab til, der er hunden slet ikke sådan, den tilpasser sig familien. I ved hvad jeg mener ikke?

    Min venindes kæreste har en Jack russell og det er den dejligste lille hund. Sådan lidt en "stor" hund i en lille hunds krop.

    Det jeg tror gør det ekstra svært er, at jeg selvfølgelig er bange for støde ind i en hund der giver så mange problemer igen. Men jeg tror så risikoen er lav. Heldigvis.


  • #25   22. dec 2018 I forhold til det med de lange gåture med en lille selskabsrace; det kan man altså sagtens. Min pomeranian har en max afstand på omkring 10 km uden pause i en alder af 12,5. Det handler bare om træning og et fornuftigt tempo.

  • #27   22. dec 2018 Jeg scrollede forleden gennem en papillon gruppe, og faldt over et opslag fra en person, som var beundret over aktivitetsniveauet i hunden.. ja fordi den tonsede jo rundt i haven og ville også lege indenfor, efter en 3 km gåtur smiley smiley smiley

    Eller min far, den første gang jeg havde cavalieren med hos dem og vi gik en tur, og han efter 1-2 km spurgte, om vi mon skulle vende om...

    Altså så sætter man satme også barren lavt hvis man forventer, at små hunde ikke kan gå langt, eller at de ikke er aktive, eller at de mest er puttehyggesofahunde.
    Og hvis man ikke sætter barren højere end dét, ja så er det klart, at det bliver en selvopfyldende profeti.


Kommentér på:
Muligt nyt familie medlem

Annonce