Kastration af kryptorchid hanhund. {{forumTopicSubject}}

Ja, jeg havde egentlig taget beslutningen men efter at have læst nogle kommentarer herinde, bliver jeg alligevel i tvivl. Her lyder det jo nærmest som om kastration er det værste man kan udsætte sin hund for

Jeg har en whippet dreng på 3 år som er kryptorchid.
Den ene sten ligger oppe i lysken og kan mærkes. Den anden sten ligger slet ikke i lysken, den er ikke til at mærke. Dyrlægen siger den kan ligge fra et sted i bugen til helt oppe ved nyrerne.
Det er derfor en lidt mere kompliceret operation end en normal kastration, hvor han skal åbnes op for at de kan finde den anden sten. Det skulle være ganske uproblematisk og dyrlægen sagde at det vil “minde” lidt om en sterilisation. Det er altså ikke noget vildt og voldsomt, men selvfølgelig større end en kastration.

Jeg har været meget i tvivl om jeg skulle få dem fjernet, og folk har enormt forskellige holdninger til det.
Jeg prøvede at få ham kemisk kastreret for at se hvordan det ville påvirke ham.
Han fungerer rigtig fint, i starten tog han en del på men han har tabt det igen. Den eneste ændring jeg har mærket i hans adfærd er at han er blevet mere madglad, hvilket bare har gjort det noget lettere at motivere ham til træning. Han er måske blevet lidt mere morsyg og klistret, men det har han nu altid været så det er svært at sige. Men derudover er han bare en glad, velfungerende hund.
Den kemiske kastration udløber snart, og hvis stenene skal fjernes skal det gøres til december.

Jeg havde som sagt besluttet mig for at det bare skal gøres.
Ved kryptorchisme er der jo en øget risiko for testikelkræft, og jeg tænker umiddelbart at det ikke er en risiko jeg har lyst til at tage, selvom risikoen stadig er lille. Jeg ville aldrig tilgive mig selv hvis han fik kræft og det kunne have været undgået. Særligt fordi det ikke er noget der nødvendigvis vil blive opdaget før det har spredt sig.
Så hvorfor ikke bare fjerne den risiko?
Jeg tænker også umiddelbart at den sten der ligger inde i ham måske har endnu højere risiko da temperaturen må være endnu højere derinde? Men det er ikke noget jeg har snakket med dyrlægen om.

Samtidig ved jeg jo også at der altid er en vis risiko ved en operation, og jeg ville heller aldrig kunne tilgive mig selv hvis der opstod komplikationer under operationen som jeg har valgt at han skal have. Ville selvfølgelig helst kunne skåne ham for den oplevelse. Han har været i narkose før, og dyrlægen tager hensyn til at mynder skal have en anden bedøvelse end andre hunde.

Jeg kender én, som fik kastreret sin kryptorchide hanhund og fik sendt stenene til undersøgelse, og det viste sig at der var kræft i dem. Men jeg kender også én, hvis forældres hund døde i narkose under en kastration. Så begge risikoer virker meget "virkelige" for mig.

Jeg hælder nok stadig mest til at de skal fjernes. Har nok bare brug for det sidste lille skub, så det føles som det helt rigtige. Men hvad synes I? Er kastration virkelig "så slemt"?