En hæslig aflivning. {{forumTopicSubject}}

Noget af det værste man kan opleve som hundeejer, at nok når man skal have sin elskede hund aflivet.
Det skulle jeg så i dag.
Det var bestemt ikke planlagt, da vi drager ud på vores sædvanlige morgentur, men i løbet af et splitsekund, så vælter billedet og min verden.
Min elskede Daisy bliver taget bagfra af en kæmpe handhund, som er min egen. Han vil bare holde fast på hende da de skal ud af bilen. Hendes bagben bliver ftået, så det kun hænger sammen med pelsen. Knogle og den store sene er flået over.
Ind i bilen igen og af sted til dr. dyr. Men hun har lukket, og er slet ikke hjemme.
Så finde en dyrlæge som har lørdagsåbent, og det haster, får Daisy lider virkelig.
Laver en aftale kommer frem, til en sød meget ung kvinde, som siger det kan hun slet ikke behandle, hvilket jeg godt var klar over, så nu skal Daisy bare have fred.
Hun får den første sprøjte uden problemer, og falder hurtigt i søvn.
Men så begynder det hæslige. For den unge dyrlæge kan ikke finde ud af at stikke rigtigt, så efter 4 forsøg i hvert forben, som nu ligner små balloner, siger jeg stop.
Hun må stikke den i hjertet, så det kan få en ende, spørger om hun ved hvordan, og det siger hun hun gør,
Så hun forsyner sig med en ny sprøjte, men da jeg ser den nål hun har taget siger jeg den kan du slet ikke bruge,den er for kort og for tynd, hun siger det er den rigtige, famler rundt på min hund, og stikker så. kan selvfølgelig ikke komme igennem,
så frem med den rigtige nål, og nu er jeg sammenbrudet nær, så jeg mærker efter, siger du stikker lige her og det skal være nu ellers gør jeg det.
Hun stikker og gudskelov så er det slut med det samme.
Jeg er så rystet og elendig , så i må undskylde at det er skrevet som det er.
Men Daisy jeg kan mærke dig endnu i huset, og dit minde vil leve i mit sind altid, nu er du fri for evigt, løb med vinden. Farvel.