Køresyge eller nervøsitet over destination? {{forumTopicSubject}}

Som vi før har skrevet om herinde, så har vi døjet lidt med at vores tæve har haft lidt problemer med kørsel.
Allerede da vi hentede hende på internatet for et halvt år siden, strittede hun imod, og måtte hjælpes ind i bilen.
Vi tænkte først køresyge, fordi hun stressede meget og savlede en del under kørslen. Da vi så prøvede at træne det stille og roligt hjalp det meget - Men, da vi begyndte at køre småture med hende, der valgte vi også samme destination hver gang (skoven).

Vi har så under flytning fra Sønderjylland til Nordjylland gået et par skridt tilbage, og har måtte starte forfra med kørselstræningen, men efter kort tid kunne vi køre til og fra stalden uden den mindste smule stress.
Idag havde vi hende så lige med ude at hente en sofa ikke langt fra os, og hun insisterede på at komme med. Men da vi efter lidt tid drejede i modsatte retning af stalden kunne vi fornemme at hun pludselig var meget opmærksom, og kort efter begyndte at puste, som vi hidtil har forbundet med køresyge. Hun kender vejen til stalden, og pludselig drejede vi en anden vej.

Jeg tænker derfor nu, om det måske ikke er decideret køresyge, men simpelthen utryghed overfor den ukendte destination? Modsat vores gamle kareler (og de fleste andre raceeksemplarer jeg kender), er Maika ikke specielt eventyrlysten.
Vi har før - og nu igen - snakket om, om det kan være hendes oplevelse med at blive efterladt på internatet. At hun forbinder køreturen med den oplevelse. En af de ting der leder os til denne tanke er bl.a. at vi fik at vide, at hun var vant til at køre bil. Og en anden ting er, at hun virker mere nervøs/opmærksom på hendes omgivelser, end at hun virker dårlig. Altså det virker mere stress betonet, fremfor kvalme (som jeg selv får, når jeg bliver køresyg).

Hvad tænker I? Og hvis dette er tilfældet, hvilke råd kan så gives i forhold til at hjælpe hende bedst muligt?
Er det at foretrække at lade hende være alene hjemme, når vi skal ting, eller er der en anden måde at hjælpe hende over dette problem så vi med tiden kan have hende med?
Vi tager nok kontakt til en adfærdsbehandler, men det er altid godt at høre lidt indput fra det almene hundefolk også. Måske nogen har stået i lignende situation.