Har brug for at dele en lidt underlig oplevelse... Har brug for at dele en lidt underlig oplevelse...

Jeg har i et stykke tid virkelig haft mine bekymringer omkring Aqui.

Der gik nok et stykke tid, før det for alvor gik op for mig, at han var blevet "underlig", fordi jeg brugte så meget energi på Zeven og Lanka.
Og da det så gik op for mig, så prøvede jeg ALT, for at løse det, og havde meget meget svært ved at sætte ord på det, fordi det var så underligt og udefinerbart.

Også fordi det ramte mig SÅ dybt, at jeg faktisk ikke følte, at han ville være sammen med mig.

Først var der en periode i vinters, hvor han bare IKKE ville være i huset om natten,
Så snart jeg gik i seng, så gik han ud.
Jeg troede, det havde noget med mørket at gøre (han har jo en alder, hvor han godt kunne have nedsat syn), og prøvede at have små elektriske fyrfadslys brændende i vindueskarmen om natten. Men det hjalp ikke rigtigt.
Og det underlige var, at så snart jeg stod op og gik i bad om morgenen – så kom han ind, og lagde sig i sengen.
Så kunne jeg sagtens lægge mig ned igen, og nusse med ham, og han syntes det var mægtigt hyggeligt.

Nå, men dengang fik jeg brudt det ved konsekvent at kalde ham ind, og invitere ham ind i soveværelset. Efter et par dage, var han tilbage til normaladfærd og lå på den anden hovedpude om natten i den side af sengen, hvor Lanka også lå.

I de sidste måneder har den så været gal igen.
Som i HELT gal.
Han har overhovedet ikke valgt at være inde i huset, når jeg har været hjemme.
Jeg har kunnet se, at han har været der om dagen, og han har også været inde i huset, for at tage imod mig, når jeg er kommet hjem. Men så er han gået ud.

Han har ikke været inde om aftenen/natten.
Han er ikke kommet ind, når jeg har åbnet køleskabet eller fundet deres skåle frem for at give dem mad.
Han er kommet, når jeg har kaldt, men så snart han så har fået mad, blevet nusset, blevet trænet, eller hvorfor jeg nu end har kaldt på ham, så er han lusket ud igen.
Lidt ligesom på de der videoer man ser, når man fortæller en hund,at den skal i bad…..
Så han er lusket ud – men hvis jeg har kaldt på ham, så er han LØBET ud.

Det har været så markant, at han ikke engang er kommet ind om natten, selvom det har øsregnet.
Så har jeg måttet ud og hente ham.
Jeg har sagtens kunnet invitere ham ind i sofaen eller op i sengen, men han har kun ligget der, mens jeg har nusset og snakket med ham, og i samme øjeblik, jeg stoppede, så er han gået ud igen.
SÅ underligt. Han har ellers altid været mega-social, og et totalt putte-hygge-nusse-dyr.

Selv når de mennesker han holder allermest af, har været der, så har han kun lige været inde og hilse, og er så gået igen.

Jeg undskyldte det først med varmen…
Så tænkte jeg, at han måske var ved at være lidt dement..
Så har jeg også overvejet, om det var pga den ekstra uro i de sidste måneder/uger med Lanka, hvor jeg var meget omkring hende, og nok udstrålede en del bekymring og stress.

Men jeg har undret mig, og det har virkelig gjort mig ked af det.
Zeven har heller ikke rigtigt vidst, hvor han skulle gøre af sig selv, så han har pendlet en del mellem Aqui i haven og mig i huset.

Det skal siges, at der ikke har været noget som helst anden indikation af, at noget var galt.
Han har haft fin appetit, har været glad og livlig på gåturene, har trænet, som han plejer osv.
Og dyrlægen har heller ikke kunnet finde nogen årsag (smerter) til den ændrede adfærd.

Nå… men da det så blev koldt her i weekenden (lørdag tror jeg) så endte jeg med at lukke bagdøren.
Den har ellers stået åben siden engang i april eller maj, da det gode vejr begyndte, så Lanka kunne gå direkte ud, uden at skulle hoppe igennem hundelemmen.

Og VUPTI, så kom det første skridt i den rigtige retning. I samme øjeblik døren var lukket, så kom Aqui ind af hundelemmen…
Og i dagene efter, har han ligget inde ved mig i sofaen om aftenen, ligesom han ALTID gjorde før i tiden. Han har også et par gange kommet af sig selv ved madtid.
Han har stadig lige skullet hjælpes lidt, og kaldes ind indimellem, men så har han fundet ro indenfor.

Og i går var det bare totalt mirakel.
Han lå i sofaen hos mig et par timer i går aftes, og da han så gik ned, hvor jeg tænkte ”ok, nu går han så ud, så må jeg kalde ham ind igen, når jeg går i seng”, så valgte han i stedet bare at gå ned og lægge sig på stuegulvet.
Og det gik op for mig, at jeg overhovedet ikke kunne huske, hvornår han sidst havde gjort det.

Da jeg en halv times tid senere gjorde klar til at gå i seng, så løb han glad ind, og hoppede op i sengen, så jeg måtte flytte lidt rundt på ham, for at få sengetæppet af – og så lagde han sig for første gang i månedsvis helt frivilligt til at sove ved siden af mig. Jeg blev så glad, at jeg kunne have tudet!!!

Han gik godt nok i nattens løb – men han gik ikke ud. Han lå trygt og sov i sofaen, da jeg stod op!

Jeg har stadig ikke helt afdækket årsagen (selvom den åbne dør åbenbart havde noget at gøre med det) men hold nu op, hvor er jeg glad og lettet over, at vi er ved at være tilbage ved normalen!!!