Jeg væmmes ved min race. Mennesket. {{forumTopicSubject}}

Slår hundes tænder ud med hammer


AFSLØRING: Mange af Grønlands hunde lever barske liv meget langt fra det romantiske eventyr om jægeren og hans trofaste hundespand, som vi kender det


Sanne Rosbøg - 06:51 - 05. feb. 2007


Hunde sultet til døde og hunde med brækkede ben, der er smidt ud og overladt til deres egen skæbne. Hunde, der får tænderne slået ud med en hammer for, at de ikke skal bide snoren over, som de står bundet i, og hunde med åbne kødsår fra det seletøj, som de aldrig kommer ud af.

Ovenstående er blot eksempler på, hvad Marit Holm oplever i sit daglige arbejde som dyrlæge i Grønland. Hun er ansat af Grønlands hjemmestyre sammen med dyrlægen Elisabeth Mærsk-Møller. Sammen skal de to nå at tilse alle slædehunde på Vestkysten fra Sisimiut til Qaanaaq og på hele Østkysten - i alt omkring 21.000 hunde.

'Den kunne kun bevæge øjnene'
I deres arbejde oplever de jævnligt hunde, der er sultet halvt eller helt ihjel. Der er tradition for, at når hundene ikke skal arbejde, så behøver de heller ikke mad eller vand. Så mange hunde får kun mad en gang om ugen og dør derfor af sult eller kulde.

Andre får slet ingenting, fordi familien rejser væk fra bygden hele sommeren og lader hundene stå alene tilbage. Nogle steder står hunde bundet på klipper i 30 graders varme uden vand og skygge. Engang blev en hund bragt ind til dyrlægen i koma og med kramper. Den havde en kropstemperatur på 43 grader. Mange hunde dør af tørst og overophedning om sommeren, og det er kun få af dem, dyrlægen ser.

- Jeg er klar over, at hunde i Grønland er brugsdyr og ikke kæledyr. Men de forhold, som mange hunde holdes under, bør ikke accepteres. Som dyrlæge har jeg set flere hundespand, der bare er overladt til sig selv for at dø. En anden gang fandt vi tre døde hunde på en plads - en fjerde hund kunne ikke længere rejse sig. Den lå bare på jorden og kunne kun bevæge øjnene. Det var grufuldt, fortæller Marit Holm, der understreger, at det er både danskere og grønlændere, der behandler deres hunde forkert.

På dyrlægernes rejse rundt i landet denne sommer måtte de aflive ikke mindre end 62 hunde, der var for afmagrede til at kunne leve.

Kvæles eller hænges
Marit Holm fortæller desuden om hunde, der hænges, fordi man ikke vil ofre en kugle på at skyde dem. Om hunde, der kvæles til bevidstløshed, hvorefter de får tænderne slået ud med en hammer, så de ikke kan bide snoren over, som de er bundet i. Og om hunde, der kommer til skade under en slædetur og blot efterlades til en langsom og pinefuld død ved siden af sporene.

- Denne form for mishandling er forbudt ifølge den grønlandske dyreværnslov. Alligevel foregår det i stort omfang i visse egne. I nogle byer er 30-40 procent af hundene uden kindtænder, fordi de er slået ud, siger dyrlægen.

Marit Holm anslår, at 60-70 procent af slædehundene i Grønland vanrøgtes i større eller mindre grad. Dyrlægerne arbejder tæt sammen med politiet for at stoppe mishandlingen. Men fordi omfanget af overtrædelser er så stort, anmeldes kun de allergroveste tilfælde til politiet.

Respekten er væk
Ifølge Marit Holm er en vigtig årsag til, at hundene vanrøgtes eller mishandles, at grønlænderne ikke mere er afhængige af deres hunde for at overleve på samme måde som tidligere.

- Grønlændernes livsstil er ændret meget de seneste år, og i nogle egne af landet er respekten for hundene væk. Hvis man ikke kan eller vil passe sine hunde ordentligt, må man give dem væk eller i det mindste sørge for at få dem aflivet på en human måde, siger hun.