At dominere sin hund {{forumTopicSubject}}

Det er efterhånden gammel viden, at hunde altså ikke prøver at overtage verdensherredømmet. Men alligevel oplevede jeg en episode igår, hvor jeg blev lidt mundlam, og det har faktisk være lidt ubehageligt i går.

Min kæreste og jeg har fået nye bekendtskaber - det har vi manglet, da min kæreste er fra Sjælland og jeg fra en lille bitte by og ellers altid har studeret udenbys, hvor man ikke bare lige mødes til en gang Kongespil og lign.

De havde så fået lov til at låne et objektiv til kameraet af mig, og vi var forbi deres hjem med vores søn på 4 år.
De har så en ung Grand Danois på ca. 1½ år, som er meget interesseret i vores søn. Med lidt rolig introduktion "slipper vi dem løs". Det ender med leg, hvor hunden render efter min søn og skubber lidt til ham og sådan - sjovt for begge parter. På et tidspunkt bliver den desværre lidt "mouthy" og er tæt på at snappe vores søn i knæhaserne. Det er selvfølgelig ikke i orden, men jeg blev lidt forskrækket over deres måde at håndtere det.
De råber op, og kvinden får fat i halsbåndet på den, trækker hunden ned i jorden, mens hun råber han skal lægge og slappe af, mens hunden gør modstand, hvor manden så siger højt, at hun skal sætte sig oven på ham, som hun så gør.
Lidt efter er der ro på, men jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle sige, og det hele blev sindssygt akavet.
Senere er den lidt "vild" igen (ikke i leg med vores søn) og manden nærmer sig i en irettesættelse, hvor den lægger sig på ryggen på jorden. Hvad er der sket med den hund, tænker man så?

Jeg ville selvfølgelig gerne have sagt, at det bare ikke var i orden osv., men da vi ikke kender dem særlig godt endnu, og vores søn var til stede, blev jeg lidt af en kryster. Jeg kunne i øjeblikket heller ikke lige komme i tanke om et alternativ, for det er jo farligt med sådan en stor hund.

Nu er jeg så nået dertil, at jeg gerne vil snakke med dem om det. Men tingene skal ikke udvikle sig til at jeg altid skal stå og lege "bedrevidende" (det gør jeg meget når det kommer til katte, ak ja).

Hvordan tager man lige sådan et emne op? De ved nok ikke bedre, men spørgsmålet er så, hvor meget de vil vide bedre?

Beklager hvis jeg støder nogen med opslaget. Jeg er bare lidt konfliktsky, og jeg ved jo hvor følsomt et emne det kan være, når vi snakker børn og dyr... Og det er jo altid nemt at sige, at man ikke selv ville have holdt sin k*ft, men stemningen bød sig bare ikke, at vi skulle til at blande os over for folk vi ikke rigtig kender.