{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.550 visninger | Oprettet:

At dominere sin hund {{forumTopicSubject}}

Det er efterhånden gammel viden, at hunde altså ikke prøver at overtage verdensherredømmet. Men alligevel oplevede jeg en episode igår, hvor jeg blev lidt mundlam, og det har faktisk være lidt ubehageligt i går.

Min kæreste og jeg har fået nye bekendtskaber - det har vi manglet, da min kæreste er fra Sjælland og jeg fra en lille bitte by og ellers altid har studeret udenbys, hvor man ikke bare lige mødes til en gang Kongespil og lign.

De havde så fået lov til at låne et objektiv til kameraet af mig, og vi var forbi deres hjem med vores søn på 4 år.
De har så en ung Grand Danois på ca. 1½ år, som er meget interesseret i vores søn. Med lidt rolig introduktion "slipper vi dem løs". Det ender med leg, hvor hunden render efter min søn og skubber lidt til ham og sådan - sjovt for begge parter. På et tidspunkt bliver den desværre lidt "mouthy" og er tæt på at snappe vores søn i knæhaserne. Det er selvfølgelig ikke i orden, men jeg blev lidt forskrækket over deres måde at håndtere det.
De råber op, og kvinden får fat i halsbåndet på den, trækker hunden ned i jorden, mens hun råber han skal lægge og slappe af, mens hunden gør modstand, hvor manden så siger højt, at hun skal sætte sig oven på ham, som hun så gør.
Lidt efter er der ro på, men jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle sige, og det hele blev sindssygt akavet.
Senere er den lidt "vild" igen (ikke i leg med vores søn) og manden nærmer sig i en irettesættelse, hvor den lægger sig på ryggen på jorden. Hvad er der sket med den hund, tænker man så?

Jeg ville selvfølgelig gerne have sagt, at det bare ikke var i orden osv., men da vi ikke kender dem særlig godt endnu, og vores søn var til stede, blev jeg lidt af en kryster. Jeg kunne i øjeblikket heller ikke lige komme i tanke om et alternativ, for det er jo farligt med sådan en stor hund.

Nu er jeg så nået dertil, at jeg gerne vil snakke med dem om det. Men tingene skal ikke udvikle sig til at jeg altid skal stå og lege "bedrevidende" (det gør jeg meget når det kommer til katte, ak ja).

Hvordan tager man lige sådan et emne op? De ved nok ikke bedre, men spørgsmålet er så, hvor meget de vil vide bedre?

Beklager hvis jeg støder nogen med opslaget. Jeg er bare lidt konfliktsky, og jeg ved jo hvor følsomt et emne det kan være, når vi snakker børn og dyr... Og det er jo altid nemt at sige, at man ikke selv ville have holdt sin k*ft, men stemningen bød sig bare ikke, at vi skulle til at blande os over for folk vi ikke rigtig kender.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At dominere sin hund
  • #1   28. jul 2018 Den slags er svært at blande sig i, hvis man gerne vil forblive venner. Nøjagtig ligesom børneopdragelse.

  • #2   28. jul 2018 Det er jo netop det. Men jeg tror ikke jeg kan holde ud at se på det i længden..

  • #3   28. jul 2018 Jeg tror jeg ville være "venner" til jeg fik mit objektiv retur og så ellers være på høflighedsbasis..

    Og i øvrigt fortælle barnet når jeg kom hjem at sådan må man ikke behandle dyr (Og ja jeg er klar over der en riciko for at ungen så fortæller hundeejer at det de gør er forkert, men så må jeg tage den derfra)


  • #4   28. jul 2018 Jeg ville også have svært ved at være rigtige venner med nogen, som behandlede deres dyr sådan.

    Måske ville jeg spørge dem stille og roligt (umiddelbart efter), om de havde hørt, at forskningen viser, at den og den opdragelsesmetode har den og den effekt, og så snakke om, hvad forskerne anbefaler i stedet. På den måde er du ikke den bedrevidende, men blot formidler. Jeg ville nok selv spille lidt "overrasket"/som om det også var ny viden for mig, inden jeg tilfældigvis hørte om det. Hvis de så ikke er overbeviste eller forsøger at modargumentere, så kan man jo altid sige, at man selv har haft gode resultater osv.


  • #5   28. jul 2018 Der er nok ikke andet at gøre, end at forgå med et godt eksempel, og håbe på at de kan se at jeres hunde fungerer udmærket selv om der ikke er nogen der sætter sig på dem. Ofte er det den bedste måde at få andre til at overveje om de nu ligger inde med den eneste sandhed.

    Jeg oplever det selv med min egen hund, når vi er til noget træning blandt fremmede; De tror faktisk at min hund bare udfører diverse øvelser efter et forud planeret skema, fordi mine kommandoer afgives som en slags forslag i et normalt samtaleleje, og derfor kun kan høres hvis man er lige ved siden af os. Det sker ofte at mere højrøstede ejere efter noget tid også finder ud af at man ikke behøver at råbe som en idiot, for at hunden hører hvad man siger... smiley

    Ikke at der er noget forkert i at råbe, hunden opfatter det jo med tiden som normalt, men det er altså mindre anstrengende...


  • #7   28. jul 2018 AT er du måske i den forkerte tråd?

  • AT
    AT Tilmeldt:
    apr 2017

    Følgere: 5 Emner: 49 Svar: 966
    #8   28. jul 2018 Kris: gud ja. sletter lige svaret. tak for at du var opmærksom

  • #11   28. jul 2018 Jeg kan se, at Sofia har samme subtile tilgang som mig smiley

  • #12   28. jul 2018 Sikke et overgreb - må ha været super ubehageligt at være vidne til...

  • #13   28. jul 2018 Puha, ja det må have været lidt af et chok og ubehageligt at overvære, og jeg ville nok også have vældig svært ved ikke at lade det farve udfaldet af venskabet.

    Jeg ville lade den ligge dér - og så hellere reagere prompte i situationen (selvom det er lettere sagt end gjort).
    Men hellere få sagt tydeligt fra i situationen - hvilket jeg forresten synes er helt berettiget når det er så direkte hårdhændet behandling - for nu står man i en situation hvor det netop kommer sådan lidt uopfordret og "bedrevidende".

    Jeg ville have ret svært ved at bevare venskabet med nogen hvis synspunkter gik så meget imod mine egne kerneværdier, men hvis I planlægger at ses med dem igen, så ville jeg faktisk vente til der opstår en situation, som er oplagt at sige fra i. Jeg ville føle det underligt at kommentere på senere, men det er også mig som person. Jeg tror det vil påvirke kvaliteten af venskabet uanset hvad.


  • #14   28. jul 2018 Tak for jeres kommentarer. Det ER bare en svær sag. Men i bund og grund er de ikke "dumme", så jeg regner med, at de straks ville fatte den underliggende grund til jeg kommer med sådan en "Jeg har altid troet jeg var inkarneret hundemenneske, og brugte så meget af min tid på at hjemmetræne Joey med tricks og positiv forstærkning og...."
    Jeg synes vi er over den del, hvor jeg kan starte samtalen på den måde - også derfor jeg mente, at det blev underligt akavet og ville blive det, hvis jeg mere eller mindre står med en løftet pegefinger og siger "Faktisk så...vidste I det? Det kunne I jo bruge" osv.

    Jeg kom egentlig også til at tænke lidt over flere ting de har sagt. At han er fra Polen.
    At faren var ca. 140 til skulder og at politiet sommetider lånte ham til sportræning osv. Og det lyder jo egentlig bare som en gang mundl**t, hihi.
    De er som sagt egentlig søde mennesker og de virker rigtig sjove at være sammen med - men ja, det virker som om mine kerneværdier ift. dyr ligger langt fra deres.
    Jeg synes bare tit jeg ødelægger bekendtskaber fordi de siger noget omkring dyr, som jeg ikke bryder mig om - og står tilbage med følelsen af at det er MIG der er en sur og sær snegl, fordi jeg har den kærlighed til dyr jeg har, og dermed ikke har behov for at være så fysisk over mine hunde. Bevares, jeg kan godt se rødt, og så kan de fandme også bare lige være i bryggerset til jeg er faldet til ro og sådan, men kunne da aldrig drømme om at smække mit fede corpus henover min hund. For ja, hun er heller ikke den lille slags smiley (og det er ikke for at pege fingre, jeg har selv rigeligt)


  • #16   30. jul 2018 grimt... Jeg ville roligt tage snakken med dem og give dem alfasyndromet af Hallgren at læse

  • #17   30. jul 2018 Tjaa, der er vel ikke andet at gøre end at samle mod til sig og håbe på det bedste.
    Jeg skal bare lige have mit objektiv først smiley Men nu skal jeg også selv bruge det til udflugt på torsdag, så det bliver forhåbentligt ikke svært smiley


  • #18   8. aug 2018 I går fik jeg endelig mit objektiv tilbage!!! smiley
    Men måtte troppe op på matriklen uanmeldt for at bede om det. Fik så en besked på Facebook 15 min efter, om vi var sure. Ikke tak for lån. Ikke en undskyldning, men endnu en besked, der indikerede de absolut ingen selvindsigt havde i, hvordan de har opført sig. Har prøvet i over en uge at få kontakt til dem, foreslået de kunne lægge det af, når de kørte hjemmefra osv., men blev hele tiden holdt hen med beskeden om, at de ville skrive senere eller også fik man slet ikke svar.
    Svarede så venligt, men bestemt, hvor jeg pointerede de ting jeg slet ikke syntes var i orden ift. at bryde tilliden hos nogen man knap kender. De skylder os også et mindre beløb for nogle drikkevarer vi skulle købe for dem - dem har jeg også rykket for, og først blev jeg lovet at de ville komme, 2 dage efter måtte jeg rykke for dem igen, og så var der pludselig problemer med banken.
    Men det eneste jeg fik var dårlige undskyldninger og falske anklager om at vi har været sure (selvom vi konstant har været overflinke og meget meget tålmodige!), og så fik jeg nok! De fik at vide, at vi ikke ville finde os i sådan og sådan og afsluttede med, at de burde søge hjælp til at opdrage og træne hunden frem for at bruge forældede metoder.

    I dag modtog jeg så en besked fra manden, hvor jeg både skulle finde mig i at blive kaldt klamme og at jeg skulle passe på deres farlige hund... Suk! Han er blokeret med en yderst spids tilbagemelding på hans barnagtige adfærd.
    Nå... følte egentlig bare jeg ville komme med en update. Det er jo en interessant hændelse - har I oplevet noget lign.?


  • #19   8. aug 2018 Jeg tænker ikke, at det var det mest hensigtsmæssige tidspunkt at vælge at tale hundetræning på ...

  • #20   8. aug 2018 Det bekræfter mig kun i min mistanke om det ikke er nogen jeg personligt ville være venner med..

    Hvis man ikke kan finde ud af at være ordenligt overfor et dyr kan man det sjællendt overfor et menneske smiley


  • #21   8. aug 2018 Det lyder mere firkantet det var - det var ganske passende eftersom jeg udtrykte, hvor ubehageligt jeg syntes episoden havde været, og der så bliver svaret helt ignorant smiley Så syntes jeg det var på sin plads. Den hund får det svært smiley

  • #22   8. aug 2018 Og Frk. Jensen, det har du måske ret i. Immanuel Kant og Ghandi havde fat i noget.

    profilbillede
Kommentér på:
At dominere sin hund

Annonce