Solgt pga flytning (gode nok grunde ved salg af hund) {{forumTopicSubject}}

Nu har emnet været op mindst 3 gange på 24 timer, og ingen kan blive enige om noget.
Min holdning er klar: Det er forkert at skille sig af med sin hund uden god grund, MEN, som internetbruger er det næsten umuligt at finde hoved og hale i om undskyldningen er *god* nok, især fordi det ikke er alt der skrives i en annonce.

Derfor vil jeg gerne dele med jer hvorfor 3 hunde har måttet forlade min families hjem i løbet af min levetid.

1. Bear: blandingstæve som min mor og far ejede da jeg blev født. Kunne under ingen omstændigheder lide mig, men tolererede min tilstedeværelse. Da min lillebror blev født (jeg var 3) slog det klik for den, og hun kunne finde på at stå og knurre ad spædbarnet gennem tremmerne i sengen.
Hun kom på en gård hvor hun fik meget bedre kår, mere plads og mere opmærksomhed.
Den grund der ville være skrevet i en annonce (havde det været idag): kan ikke med børn

2. Mario, Golden retriever købt da jeg var 7 år og givet væk da jeg var 10 pga flytning grundet skilsmisse. Flytning og skilsmisse? skriger det vel i jeres indre, men vent, det bliver endnu bedre: Vi mistede samtidig alle vores penge, havde en uge til at forlade vores land, og ejede intet andet end nogle smykker, penge nok til et depositum på en lillebitte lejlighed i dk (husdyr ikke tilladt) og flybilletter til DK. Vi (min mor og hendes to børn på 7 og 10) var hjemløse i et halvt år, og boede hjemme hos mormor, som hellere ikke kunne klare at have hund.
Hunden kom til at bo hos vores dyrlæge som elskede ham, og hendes 3 andre hunde. Han blev 14.
I annoncen havde der stået: Grundet flytning (fordi resten ærlig talt ikke rager folk)

3. Bailey, Hovawart: Min mors x-kærestes hund, som jeg trænede og elskede som min egen. Manden fik kræft da hunden var ca 7 mdr og endte med at miste brugen af benene på under 4 mdr, de gamle gik fra hinanden og jeg flyttede i lejlighed for at læse i kbh. Min mor har for skiftende vagter til at kunne tage så stor og krævende en hund, x-kæresten var ikke fysisk i stand til det, jeg tiggede og bad men fik ikke lov fordi de synes at det var både synd for mig og hunden (tid og plads).
Hunden kom på en gård som tilhører en bekendt. Hun leger med en border collie til hverdag og passer på heste, køer og får.
I annoncen havde der nok stået: grundet sygdom/skilsmisse/flytning, eller sådan noget...


Det giver sig selv at ikke alle har så gennemførte grunde, men jeg håber da at historien giver en smule perspektiv, fordi det netop ikke er hele historien man får i en salgsannonce.
Det er også sk*de hårdt for hjertet at måtte sige farvel til sine bedste venner, og jeg ligger stadig søvnløs over de to sidste fra tid til anden fordi de har betydet så meget for mig. Men de har det altså bedre der hvor de er/var nu/dengang.

(jeg ruller dog stadig refleksivt øjne når jeg ser en muskelhund i lømmelalderen til salg.. en grov fordom, men sådan er jeg åbenbart)

- Annemie