{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.855 visninger | Oprettet:

mave/tarm specialist {{forumTopicSubject}}

Er der nogen der kender en god mave/tarm specialist? I nordsjælland eller deromkring.

Har lige været ved dyrlæge med Bassen igen da han stadig kaster op en gang imellem og har noget slim i afføringen. Selvfølgelig ikke så meget som i starten han var syg men hver 3 dag med opkast er stadig for meget. Dyrlægen mente at det er allergi, men må indrømme at jeg ikke stoler helt på hende da jeg ved hun flere gange har dømt allergi ved hunde der fejlede noget helt andet. Selvfølgelig er det muligt hun har ret og han bliver da startet op på allergifoder, men vil gerne have en second opinion


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  mave/tarm specialist
  • #2   29. nov 2017 Jeg læste på et andet forum, at det kunne skyldes mangel på B12-vitamin. Er hundens blod målt for det?

    Jeg bor desværre i Jylland, så aner intet om specialister på Sjælland.


  • #5   29. nov 2017 Jeg har haft brugt Trollesminde, som jo skulle være dygtige på det område. Der er blevet taget blodprøver og røngten, men ingen tjek af afføring selv om jeg havde taget noget med. Han fik dog ormekur alligevel for en sikkerheds skyld første gang han var der efter han blev syg og der var orm. Blodprøven viste lettere infektionstal og så litf forhøjede levertal, men levertallene gjorde de altså intet ved før det var 3 gange så højt. Men der er flere grunde til at jeg har svært ved deres diagnose.

    Først så følte jeg slet ikke den sidste dyrlæge lyttede til hvad jeg sagde, jeg nåede knap at sige et ord før hun mente det var allergi.
    Jeg har fra starten jeg fik ham sagt til dyrlægen (en anden i samme hus) at Bassen havde noget stressmave (fast afføring først på turen, splat sidst på turen)og spurgte hvad jeg kunne gøre, har fået af vide flere gange at sådan er der bare nogle hunde der er. Det fandt jeg heldigvis selv en løsning på med noget godt foder og en kur for maven, og så har han derefter fungeret bortset fra når han har haft orm.
    Dyrlæge i går siger at der kun må komme afføring max 2 gange om dagen ellers er hunden syg. Bassen har max 3 gange og som regel er det fordi han ikke når at gøre sig færdig fordi der sker noget spændende at han kommer op på det antal (efter jeg selv fik styr på stressskiderriet), men får af vide at det at det er dybt uansvarligt af mig at lade ham leve med det smiley
    Dyrlægen i går fortæller mig så at man kun må fodre 2 gange om dagen ellers er det skadeligt, selv når den er syg. Anden dyrlæge som så ham i starten af hans sygdom, sagde jeg skulle fodre små måltider fordelt på hele dagen da det holdt kvalmen væk. Og det hjalp meget og vi er nede på 3 fodringer dagligt nu.

    Jeg spurgte om han evt. kunne have skader på mave/tarm efter han har haft orm, men de mener ikke han har haft orm da alle lorteprøver har været negative. Men når jeg så har haft overtalt dem til at give ormekur alligevel så har han skidt det rene spagetti ud, har vist dem billeder af det men det kunne ikke være fra den hund. Han var især slemt ramt i foråret hvor jeg kunne finde mindst 2 forskellige orm i hans lort efter ormekur, men det blotte øje (det var stort set kun orm)
    Det var ifølge den sidste dyrlæge (som skulle være deres specialist)eneste mulighed at han havde allergi over for foder

    Selvfølgelig er det muligt han har allergi, men efter alt det her så vil jeg lige have andre øjne på det (fra et andet sted).
    Tænker jeg tager ind til KU og får dem til at se på ham, så kan de jo altid bekræfte eller afkræfte hvad den sidste dyrlæge har sagt, men vil jo bare gerne have ham rask


  • #7   29. nov 2017 Ja, og efter mit sidste besøg fik hun det nærmest til at lyde som om jeg slet ikke burde have hund, jeg var chokeret. Nu er det i hvert fald helt sikkert at jeg ikke har lyst til at bruge dem igen

  • #9   29. nov 2017 Glemte lige en ting mere den dyrlæge sagde som alle HG’er burde vide.
    En ny undersøgelse viser at råt kød er skadeligt for hunde smiley Hun kunne dog ikke vise mig undersøgelsen da den kun var skrevet til dyrlæger indtil videre smiley


  • #12   30. nov 2017 Nej min hund er ikke hvalp, men har altid haft problemer med orm. Man ved altid når han har orm for så hoster han og får anderledes afføring (ikke helt splat men meget blød). Først troede vi ikke det var orm der gav hoste og prøvede anden behandling, men det der tog hosten var en ormekur og sådan har det faktisk været hver gang siden. Og der er intet at se i afføring før efter en ormekur, men så er man heller ikke i tvivl. Da han havde 'spagetti' afføring i foråret var der både spoleorm og bændelorm, ingen kunne være i tvivl om det.
    Nu jager min hund ikke mus, det eneste er at han graver muldvarpeskud men han har aldrig fanget noget og den ene gang han fandt en muldvarp så var den ikke spændende så den slap med livet mens han gravede videre, skøre hund.
    Det eneste han jager er harer og ræve og det er kun hvis han får lov (han får ikke lov ved rævene, harer har han en enkelt gang været med en jæger som ville se ham in action). Til gengæld så går han og slikker meget på jorden/græs samt spiser alt mad han finder på vejen, har prøvet at få ham til at lade være hele hans liv men det er ikke lykkedes.
    Og dyrlægen mente skam ikke byttedyr, men at hvis man råfodrede så var det skadeligt for hunden. Hun sagde at mange hundeejere faktisk skadede deres hunde ved at råfodre, så hvis man ville give kød så skulle det koges (steges var også bedre end råt, men fordi man "brændte" ydersiden af kødet så dannede det skadelige stoffer i overfladen)


  • #14   30. nov 2017 Åhja det er godt krndt at dyrlæger advarer mod råfodring....ikke noget nyt der.

    Hvem var det nu herinde hvis dyrlægeskamroste hunden. Pelsen og foderstand. Og spurgte til fodringen.

    Jeg råfodre/barfer...det havde dyrlægen ikke ville tro.


  • #17   30. nov 2017 Har så snakket med en veninde der syntes så vi skulle tage til Faxe da de skulle have en specialist som var meget dygtig (kan ikke huske hendes navn), det var dem hun brugte da hendes hund var syg med maven.
    Jeg måtte så have fat i den dyrlæge vi har brugt for at få Bassens papirer så vi måske kunne undgå at lave dobbeltundersøgelser. Det var bestemt ikke populært og hun blev skide sur og siger at den anden dyrlæge jo bare vil gøre og sige det samme som hende. Tænk at måtte kræve at få sin hunds papirer og virkelig stå fast på hvad man vil, det er ikke ligefrem nemt når man som mig ikke er så psykisk stabil (det er en af grundene til jeg er pensioneret).
    Og så har jeg fået gjort så jeg kan få sendt afføring af sted til tyskland for at blive testet igennem så den er klar når vi så får en tid på Faxe.
    Dyrlægeskift bliver det helt sikkert, har snakket om det før, men har ikke fået det gjort da det for mig er meget svært (på samme måde som jeg har svært ved at skifte telefonselskab eller lign.), nye ting er skræmmende.

    Nu har vi så også brugt det allergifoder vi fik besked på og efter anvisningerne. Resultat indtil videre er at Bassen så er blevet mere "afdæmpet" igen og ikke den super glade hund vi er vant til.


  • #19   30. nov 2017 Birgitta - Ja vi går nok fejl af hinanden, men det sker jo også nemt når hun ikke hører hvad man siger og bare slynger en diagnose ud inde man har fortalt om symptomerne.
    Det er sjældent Bassen går løs da han ikke er så god i indkald, men er der et muldvarpeskud i vejkanten så kan man ikke få ham væk med mindre man løfter ham væk. Selvfølgelig er det muligt at han finder smådyr og spiser, det kan man jo ikke udelukke 100% selv om man har snor på. Det er jo heller ikke lykkedes for mig at stoppe ham i at finde mad og sluge trods ihærdig indsats fra min side og med hjælp fra træner.
    Han er så aldrig blevet råfodret andet end vi har prøvet lidt en gang imellem, vi har ikke fryserplads og så kan han ikke spise lam, gris og oksekød uden at få mavekramper.
    Hjerteorm/lungeorm er han blevet testet for flere gange, negativ hver gang selv om røngten af lunger viser typiske skader efter orm. Dyrlæge vil ikke give ormekur med mindre testene viser noget, bortset fra når jeg så har insisteret ganske gevaldigt, og så udleverer de kun Milbemax. Som sagt har alle tests for orm været negative men når han så har fået ormekure så har der været orm i afføringen inden for et døgn.
    Han får ikke noget mod lopper og flåter, han bliver tjekket 2 gange dagligt og har kun fundet 1 flåt for flere år siden, så har ikke følt det nødvendigt at fylde ham med midler mod lopper/flåter (også fordi at jeg ikke kan røre min hund i en hel uge hvis jeg behandler med bayvantic og frontline, og div. loppehalsbånd kan jeg heller ikke tåle)


  • #23   30. nov 2017 Birgitta
    desværre ville hun ikke have Silke som patient efter hun havde set hendes journal...
    så jeg måtte finde en tredie dyrlæge...

    smiley smiley kan de godt det? Hvad har begrundelsen dog været?

    Det er selvfølgelig fair hvis de, efter at se journal, kommer frem til at de ikke har kompetence til at hjælpe din hund.


  • #29   30. nov 2017 #24 var nok ikke så skidt at de sagde nej smiley

  • #62   5. dec 2017 Nå men.
    Har nu fået svar fra Bassens afføringsprøver og de er alle negative. Dog mangler der for orm.
    Og vi kan også udelukke allergi, da han faktisk har fået mere problemer med maven efter at være kommet på allergifoder.
    Så nu venter vi på at komme til specialisten hvor vi har en tid på fredag. Snakkede med specialisten i dag og hun mente det måske kunne være noget tarmbetændelse, men så var det både tyndtarm og tyktarm. Vil gerne have ham rask men der er vist kun 2 muligheder tilbage, en udvidet blodprøve for at se om noget har ændret sig og med nogle ekstra tal med og så en skopi. Skopi koster så lige 13000 og det er ikke lige penge vi har (forsikringen er snart brugt da ham jo har haft et hårdt år). For helvede jeg er træt af det, håber virkelig specialisten kan finde en løsning snart


  • #64   5. dec 2017 Nej, men lige nu tror jeg også jeg venter med at prøve mig frem til jeg har snakket med specialisten på fredag. Men vil da spørge hende. Hun har lige nu sat ham på HUSK, så er spændt på virkningen

  • #66   5. dec 2017 selvfølgelig smiley

  • #69   5. dec 2017 Det er en udvidet afføringsprofil. De skulle tjekke forskellige bakterier der kunne gøre ham syg i mave/tarm samt for forskellige orm. Har ikke helt styr på hvad der indgår, men dyrlægen ville have så meget med som muligt da Bassens symptomer svinger lidt (har diarré den ene dag men fin den næste, nogle dage slim i afføring, nedtrykt en dag, hyper en anden og “normal” en tredje, nogle dage kvalme andre ikke, nogen dage rumler maven andre ikke. Og intet passer sammen hver gang)

  • #71   5. dec 2017 Ja, afføring fra 3 dage og alle 3 er forskellige (en fast, en slimet og en slasket, det var hvad jeg kunne få de dage jeg samlede ind).
    Giarda skulle være med i testen (den spurgte jeg til da jeg jo havde hørt om jeres problem og ved et par hunde herude med splatmave hvor der ikke bliver samlet ind), dyrlæge mente dog ikke det var en mulighed da han så burde have mere splatmave ifølge hende og så skulle katten også være ramt (katten har det fint). Men den må vel så høre under de negative eller hvad?


  • #73   5. dec 2017 Hmm. Må indrømme jeg ikke ved noget om det, ved kun at dyrlægen ikke tænkte det var en mulighed. Men som sagt, da der kun mangler svar på nogle orm i de prøver og alle de andre er negative så burde vel ikke kunne være det?

    Kan det gå over af sig selv? Kan katten være smittet først? For en måneds tid siden var katten syg med dårlig mave men den er heldigvis blevet frisk igen. Da mente dyrlægen ikke at der var risiko for at hunden blev syg trods de er meget tæt knyttet.

    Nå. Skal ringe til dyrlæge i morgen for at høre om resten af svarene er kommet, så kan jeg lige høre om der er styr på giardia


  • #75   8. dec 2017 Så har vi været til specialisten i dag. Hun kunne fortælle at alle tests var negative så der skulle hverken være forkerte bakterier, parasitter eller orm.

    Til gengæld mente hun at det var en bivirkning fra mavesårs medicinen da slim i afføring og den uregelmæssige afføring startede kort efter han var startet på det. Det kan i meget sjældne tilfælde give colitis. Så vi tager ham af det medicin, fortsætter med allergifoderet lidt endnu (da det er uhensigtsmæssigt at skifte når maven ikke er iorden) og så HUSK. Så vil hun ringe og høre den 22. for at høre hvordan det går, så vi ikke skal gå med syg hund i julen uden en plan. Vi startede faktisk med HUSK i tirsdags efter at have snakket med hende og har nu i 2 dage haft nogenlunde morgenafføring så vi er forhåbningsfulde


  • #78   8. dec 2017 Vi har aftalt at han som minimum skal blive på det foder i 3 mdr. før vi overhoved overvejer om han skal fortsætte. Men der var et foder hun hellere ville have han fik i fremtiden, for der er flere fibre i og så kunne vi måske slippe for at give HUSK (kan selvfølgelig ikke huske navnet, det står i den mail hun sendte mig bagefter så jeg kunne huske det hele, og har ikke lige tid til at slå det op nu).

    Men venter med at beslutte noget før vi er helt sikker på han er stabil.


  • #80   10. dec 2017 Beklager jeg først kommer igen nu, det blev lige for meget med stress for mig og så står krop og hoved af.

    Nå, men fik læst mailen igennem fra dyrlægen. Jeg skulle blive på z/d eller helst over på hypoallergenic da den har flere fibre (z/d er lavet på majsmel og kylling, hvor hypoallergenic er lavet på ris og roepulp som giver en hel del flere fibre), hvis jeg skifter kan jeg nøjes med en ½ tsk HUSK i stedet for 1 hel tsk. Skiftet mellem de 2 skulle ikke være et problem da det begge er allergi/skåne foder som skulle være skånsom for mave/tarm.
    Hun har så skrevet at når hun ringer den 22. så kunne vi snakke om hvad han kunne skiftes over på efter 3 mdr., men det skulle være et fiberrigt foder. Men han kunne også blive på hypoallergenic da det som sagt har en del fibre i (og så evt. fortsætte med HUSK for en sikkerheds skyld eller prøve uden), så det var noget vi kunne overveje.

    Hun nævnte et foder da jeg var dernede, men jeg har glemt navnet (det er meget muligt det var det du nævnte tidligere Rotterne, syntes det siger mig noget), men det var jo også derfor jeg bad om at få skrevet ned hvad vi havde snakket om. Men hun har åbenbart glemt/valgt ikke at skrive det på, men det er muligvis fordi hun ikke vil have vi skifter for hurtigt (hun fortalte at en del skiftede for hurtigt og fik problemer igen). Beklager jeg har husket forkert, men min hukommelse er ikke den bedste.


  • #82   10. dec 2017 Tak, mener helt seriøs at det føles som om hovedet er stået helt af og kroppen kommer med mange mærkelige symptomer på alt muligt smiley

    Men kan sige at Bassen allerede virker bedre efter at have sat ham på HUSK og taget mavesårsmedicinen væk. Vi har nogenlunde morgenlorte, knap så meget slim resten af dagen og en hund der ser ud til at nyde at komme ud på tur igen (med nogle gode løbeture) hvor han ellers det sidste stykke tid har virket som at komme på tur var en kedelig pligt (og kun luntet rundt og snust lidt). Så vi er forhåbningsfulde smiley


Kommentér på:
mave/tarm specialist

Annonce