{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
564 visninger | Oprettet:

Énmandshund om to personer {{forumTopicSubject}}

Vores gamle tæve var en énmandshund - Men dét skiftede fra dag til dag hvem der duede. Når far duede ville hun 100% ignorere mig og alt jeg gjorde, og tøve meget når jeg kaldte, hvor istedet manden kun skulle kalde én gang, så stod hun der - Og når mor duede var det omvendt. Og det skiftede fra dag til dag, og vi fandt aldrig ud af hvad der triggede det. Hvis den anden kaldte lignede hun først en der tænkte "Du er ikke min rigtige mor/far", med mindre vi havde en godbid. Godbidden virkede dog kun mens vi havde den i hånden og 5 sekunder efter, til hun var sikker på vi ikke havde flere, så tilbage til den RIGTIGE forælder.

Andre der har oplevet lignende adfærd? Jeg synes det var lidt sjovt, og self. rart at det i det mindste varierede, når nu kun hun ville have fokus på én. smiley


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Afhentning af fliser 500 kr.
  • Opsætning fjernsyn på væg 500 kr.
  • Frithængende emhætte installation 3.000 kr.
  • Skift af radiatorventil 1.600 kr.
  • Grave 205 kr.
  • Opsætning af loftlampe, ophæng af 2 billeder, ophængning af lille TV, opsætning af spejl 600 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Énmandshund om to personer
  • #1   3. nov 2017 De gamles irske ulvehund er helt og holdent fars hund.

    Min mor kan accepteres, ikke mindst når hun står i køkkenet. Men kommandoer virker kun, når min far er føreren.

    Hvis de skal ud og rejse, og jeg derfor skal passe hund, så går jeg an. Men også kun an...
    Jeg er nødt til at være ret bestemt omkring ham, for at få ham til at lystre. Godbidder, ligemeget hvor gode de er, tager han ikke, hvis ikke han selv har lyst til at gøre det jeg beder ham om.

    Men har han selv lyst, så gør han det, og godbiden ryger også ned smiley Møgøre! ??

    Vi har jo lært at leve med hans særheder, så det fungerer jo fint. Men min far er den eneste der har det store skrummel løs, for han kan kalde kolossen ind på et fløjt.
    Jeg ville kunne stå med en hel flæskesteg, og han ville stadig ignorere mig totalt til han selv fandt det at komme passende:p
    Og det skal vi ikke have noget af!


  • #2   3. nov 2017 Jeg har aldrig oplevet at det sådan skiftede. Min fars schæfer (og hans tidligere schæfere) er 100% hans hund. Hun er så sød og kælen, men hvis han flytter sig, så går hun med, lige gyldig om du så sidder med en bakke leverpostej, hun ænser det ikke.
    Selv hvis min fars kæreste er hjemme og min far kører, går hun og piver i 15-30 min indtil hun er sikker på han er væk, så lægger hun sig og stirre på døren til han kommer igen.
    Jeg har aldrig set en hund så tunet ind på sin ejer (andet end en af hans tidligere schæfere), men han har altså et eller andet særligt han kan med både hunde og heste.


  • #3   3. nov 2017 Vores de to gamle er meget enmands hunde på os hver især. Den anden kan kun bruges hvis yndlingsejeren mangles. De elsker dog fremmede og gæster.
    Asger er en allemandshund.
    Gnocchi var egentlig ret udpræget enmandshund i starten, men vi har fået det vendt en del ved at Sara laver mere med hende og jeg har bakket mere i baggrunden.


  • #4   3. nov 2017 Gustav skifter ikke overhovedet, han er min hund og fortrækker mig frem for alt og alle!

    dog har han da nogle mennesker han godt kan lide, som gerne må nusse ham og give ham kærlighed

    men mor er nummer 1!


  • #7   3. nov 2017 Stormy var 'mors hund'. Før jeg fik ham var han 'mattes' hund (den kvindelige del af det ægtepar der havde opdrættet ham). Skiftet fra at være Gertruds hund til at være min hund skete i det sekund jeg mødte ham. Det var ret underligt og på en måde næsten 'magisk'. Jeg har simpelthen aldrig haft en hund, hvor det på den måde var 'kærlighed ved første blik'. Med de felste andre hunde skal manb lige 'vende sig lidt til hinanden'. Gertrud kom med ham og jeg satte mig ned på gulvet. Han rendte lige over til mig og gav mig en 'krammer' og slikkede mig i ørene og logrede med hele kroppen. Fra da af var han min skygge. Indtil da have han været Gertruds skygge. Han lystrede mig og ingen anden, som han tidligere havde lystret Gertrud.
    Min mand og ham fik et nogenlunde nært forhold da min mand blev ramt af stress og brugte lange (10-15 km) gåture i skoven med Stormy som terapi. Men det blev aldrig det samme forhold som jeg havde til ham.
    Før Stormy var jeg sådan lidt 'ja ja whatever' når folk snakkede om at have en soul-mate. Med Stormy vidste jeg pludselig hvad det egentlig betød smiley
    Ingen af vores andre hunde har været en-mandshunde.


  • #11   3. nov 2017 Hvis du klapper og/eller har mad - er Zivas alles hund. Hvis du ligger trykket rigtigt, og forstår at bruge tegn og tale korrekt - er hun lige lydig med alle.

    Undtagen i dag da vi hjalp en påkørt fasan. Hun var i et vanvittigt koncentreret stadie om hvornår kommandoen lød til hun skulle hente fasanen. 1812-damen ville klappe hende, men hun ænsede hende slet ikke - fuldstændig ligeglad og kun fokuseret på fasanen. Efter den var aflivet, og der var tjekket på snuden at der ikke var flere påkørte fasaner i nærheden, måtte hun gerne lige klappe hende - men hun søgte mig - og kun mig for at vide hvad vi så skulle. Det var fedt at opleve! Mig der troede der var hormonerne i ørene, og hun havde glemt hendes træning. Det var der alt sammen til for en 6 måneders hvalp - til perfektion! smiley


  • #12   3. nov 2017 Coco elsker mænd.
    Og det har hun altid gjort, hvilket er lidt sjovt, for opdrætter var vidst mok enlig, dengang jeg købte hende, og jeg var selv enlig, da hun var lille.
    Men så kastede hun sin kærlighed på de mænd, der nu var der smiley
    Da hun var hvalp, boede vi hos mine forældre i to måneder, og hun knuselskede min far, som ikke var videre hundepositiv (dengang)..
    Da jeg flyttede tilbage til Kbh blev det min bror, som ellers ikke er hundemenneske (allergi). Og ja, så også de forskellige fuldstændig fremmede mænd, vi nu passerede på gader og stræder - pinligt, når ens hun pludselig kaster sig op ad i hyl og logren på et fremmed menneske...!
    Da jeg fik en kæreste var hun fuldstændig solgt! Jeg har sjældent set hende så fuldstændig opkørt, som når han kom over. Og jeg var nervøs for hvordan hun ville tage det, da jeg slog op, men hun reagerede faktisk aldrig på det.

    Det sagt, så er hun 100% min hund. Hvis jeg går, så går hun med. Hvis jeg kalder, så kommer hun. Hun er ikke særlig dygtig til at gøre som folk (heller ikke hendes yndlingsmænd) beder hende om.
    Mændene er sjove legekammerater, men de er ikke "hendes" menneske, så jeg har ikke så meget imod, at de får så meget kærlighed (måske endda mere end mig), når de kommer på besøg, for når det virkelig gælder, så ved jeg godt, hvor hendes loyalitet ligger smiley


  • #13   3. nov 2017 Ej hvor det lyder sjovt!

    Det har jeg aldrig prøvet at eje.

    Jeg har tit læst om en ejershunde, men aldrig oplevet det selv.

    De racer jeg har haft er jo helt ovre i den modsatte grøft.

    Hvis ungerne skal med toget foreksempel, så tager jeg ikke min hund med, for går vi op til banegården aflever to på toget, og jeg så vil gå hjem, så har konfrontation med min hund.

    Han lægger sig ned, da han ikke vil gå førend de kommer tilbage. smiley

    Sådan er han ved alt, hvor vi gå ud af døren samlet. I hans livsopfattelse, så går man også også samlet hjem.

    Om det er den ene eller den anden der vil gå tur med ham, er ham ligegyldigt. Sådan har det egentligt været med alle de hunde jeg har haft.

    Jeg vidste ikke Schæferen var en en-ejers, den har jeg altid set som familliehund. Jo jo, man kan lære hver dag... smiley


  • #14   3. nov 2017 Hvor sjovt at læse, men ja, det er også fuldstændkig som jeg har tænkt på ved en énmandshund - Altså at den holder sig til én person eller måske ét køn.

    Men vores skiftede og det var dag til dag skift fuldstændig uden grund (hvad vi ved af). Kan selvfølgelig være det var hendes måde at give os begge opmærksomhed. Det var trods alt os der tilhørte hende, og ikke omvendt, at dømme på hendes adfærd smiley

    Men hun søgte decideret kontakt til den ene ved at snakke til personen og søge en meget intens øjenkontakt - KUN med denne. Det eneste tidspunkt hun søgte fra os begge på samme tid, var hvis vi gav hinanden opmærksomhed. Kys og kram så lavede hun sine "Hallooo...jeg er her også! Se på mig!" snakke lyde, og ignorerede vi hende lød hun enten mere og mere ynkelig, eller også begyndte hun at bjæffe smiley


  • #16   3. nov 2017 Det skal så måske nævnes at vores da heller ikke var mere afhængig af os, end at hun var alles bedste ven, såfremt de havde en godbid. Hvis ikke de havde skulle hun nok selv bedømme om de var hendes tid værd, og det var måske 0,5% af alle hun mødte.
    For en godbid lavede hun dog tricks for hvem som helst - også uden kommando smiley Jeg havde en trick rutine jeg lavede med hende: Sit, dæk, rulle rundt, sit, gi pote, den anden pote, halse og så fik hun den. Den rutine fik en ældre herre i hundeskoven en dag, hvor alt han sagde var "kan du sit?". Dét kunne hun - og mere til smiley Vi fik hende dog ud af rutinen, så hun kun gjorde det på kommando, og dermed satte hun sig kun og gav pote, samt halsede for sin godbid, uden kommando. Det galt også hvis hun mente at vedkommende havde en godbid, uden han/hun faktisk havde.


  • #17   3. nov 2017 Min bullmastiff var en enmandshund. Han elskede andre mennesker/dyr osv. Men jeg var midtpunktet i hans verden smiley
    Han lystrede sine hundeluftere fint nok, når jeg ikke var til stede. Hvis jeg var tilstede, ville han skide dem et stykke, så var jeg den eneste der duede smiley


  • #18   3. nov 2017 Begge mine er nogle røvhuller.
    Jeg lufter, fodre, leger, og træner med dem... Men de er begge 2 far's hunde.

    Intet kan måle sig med, hvis kæreste skal med på lufteture. De går helt amok!

    Melanie kan finde på stå og glo på mig i haven, når jeg forsøger at lukke hende ind. Kæresten skal fløjte en gang, fra sofaen i stuen, og hun kommer flyvende ind fra haven, forbi mig i døråbningen, og op i sofaen til ham... Og han ville slet ikke have den hund!! smiley


Kommentér på:
Énmandshund om to personer

Annonce