{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.254 visninger | Oprettet:

Hund og etage Lejlighed? {{forumTopicSubject}}

Hej, kan jeg sprøge jer om at I går tilbage til den tid hvor i stod og skulle finde jeres første hjem og ville have hund. Nogle af jer har nok måtte starte i en etage lejlighed uden have og måske bare en altan.

Hvordan fik I det til at fungere?

Her skal det noteres at jeg helst ser mig selv og fremtidige hund i et rækkehus med have til, da jeg ved at et liv i en etage lejlighed for en hund ikke er perfekt. Men håber også det bliver midlertidigt hvis jeg ikke finder et billigt rækkehus hvor jeg nu kommer til at bo og arbejde smiley

P.S. regner med at det bliver en Dansk Svensk Gårdhund jeg skal bo sammen med smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hund og etage Lejlighed?
  • #1   24. sep 2017 Jeg boede på 1 sal da jeg fik Lucky. Han var 4 mdr gammel, så han havde ikke helt samme krav som en lille hvalp på 8 uger, i forhold til at skulle ud at tisse og han var stort set renlig (han var vant til have, så der var han renlig, men vi skulle jo lige finde ud af det sammen når han ikke kunne blive lukket ud)
    Det gik fint.
    Det kræver bare at man vil bruge ekstra meget tid udenfor sammen med sin hund og at man går ned med den hver gang den skal tisse. Det er hårdt i starten fordi man nogle gange føler man skal rende hele tiden.
    Så skal man være opmærksom på størrelsen i forhold til at bære op og ned ad trapper, og på om racen generelt har brug for at være meget ude, og om man kan give den det når den ikke kan komme i haven. Der er jo kun de timer i døgnet der nu er.
    Jeg gik hjemme da jeg fik Lucky, så jeg kunne jo bare gå ud med ham. Så længe hunden bliver kørt træt udenfor så den bare skal slappe af indenfor er der ikke den store forskel tror jeg ikke. smiley
    Men de fleste hunde elsker da at have en have, men det er ikke et must for et godt hundeliv for de fleste hunde


  • #2   24. sep 2017 Jeg boede i lejlighed på 2. sal, uden have, da jeg fik mine første 2 hunde. Renlighedstræningen var en udfordring, men udover det, var det ikke noget problem.
    Vi gik ture 3-5 gange dagligt, og havde rigtigt mange gode hundevenner, som vi gik tur med. Boede i et område, hvor der var masser af hunde og grønne områder.


  • #3   24. sep 2017 Ulvar og jeg bor i en 1-værelses på 35 kvm. Ingen problemer i det, og det er ikke noget vi overhovedet tænker over i det daglige.
    Herhjemme er reglen nemlig, at der nemlig ro indendørs, og når vi er ude, så er der til gengæld fuld fart over feltet smiley

    Den eneste forskel jeg mærker er, at jeg ikke på samme måde kan fristes til at lukke hunden i haven for at tisse af. Eftersom jeg kun har 2 kvm fælles terrasse med naboen, så skal tøjet på og skoene kridtes, HVER gang ??

    Går ud med ham 3-5 gange om dagen, og er egentlig kun hjemme for at spise aftensmad, gøre lidt rent og sove. Resten af dagen går med gåture, træning og arbejde smiley

    De gamle har en ulvehund på 5 år, og han kunne også lige så godt bo hos mig i lejligheden, for han GIDER simpelthen ikke med ud i haven hjemme i deres parcelhus... Selv når vi alle er i haven, enten for at arbejde eller sidde og grille, så er køreren at finde inde i huset på sin boxmadras... Det der med have er dybt overvurderet for hans vedkommende smiley


  • #4   24. sep 2017 Ud over renlighedsudfordringerne skal du tænke over hundens vægt, lydniveau, aktivitetsniveau og pelstype.
    Meget store, aktive, pelsrige eller larmende hunde kan være en stor udfordring i lejlighed.


  • #6   24. sep 2017 Jeg fik Louie, da jeg boede på 2. sal. Det var mange ture op og ned ad den trappe og renlighedstræningen trak nok lidt ud i forhold, hvis han bare kunne være kommet i haven. Men nu har vi have - og har haft det i 9 år - og hans liv er præcis det samme, som i lejligheden. Han får sine minimum tre daglige ture og er sammen med os, når vi er ude eller inde

  • #8   24. sep 2017 Jeg bor på 3. sal med to Labrador - det fungerer fint smiley De får nogle dejlige gåture hver dag - og man kan ikke springe over og bare lukke dem ud i haven smiley Det synes jeg selv er godt for både dem og mig smiley Vi har dog altan, som begge hundene nyder i stor stil især om sommeren smiley
    Eneste minus er renlighedstræningen, der godt kan blive besværliggjort af, at man skal ned med hunden og ikke bare kan lukke den i haven.


  • #10   24. sep 2017 Milo og jeg bor på 1. sal sammen med min veninde og hendes Cairn terrier, nærmest på banegården og med altan. Vi går tre gange dagligt, og derudover hvis hundene giver udtryk for det. Det er faktisk ikke så slemt. Lejligheden her er godt nok 95 kvdrm, men indendørs slapper man af. Derudover lærer man en masse hundemennesker at kende.

    Så hvis du er god til at aktivere vaps, kan det snildt lade sig gøre. Jeg gider personligt ikke have en hvalp hernede - ikke fordi at det ikke vil kunne lade sig gøre, men fordi at det bare er for bøvlet at renlighedstræne. Der er trods alt et menneskemylder og 300 meter hen til tissestederne smiley


  • #11   24. sep 2017 Det jeg var obs på, var forøvrigt det der med hofter osv, op og ned ad trapperne. En GD ville være ualmindeligt træls at skulle slæbe op og ned fra 3. Sal. smiley

  • #12   24. sep 2017 Ingen problemer overhovedet med at bo i lejlighed. Det er jo en bolig som alt andet.

  • #15   24. sep 2017
    Jeg ventede 9 år til jeg havde råd til et hus og det var færdig renoveret så vi havde have og ingen trapper


  • #17   24. sep 2017 Isabelle - det kan være noget af en udfordring smiley Jeg har stået i nattrøje og bare tæer i badetøfler i 10 cm sne kl kvart i bamse om natten, fordi hunden skulle tisse smiley

  • #19   24. sep 2017 Hvorfor er et liv i lejlighed for en hund ikke perfekt? ;/

    Jeg bor på 3. sal med mine 3 shiba'er, det fungerer fint!!
    Vi er ude at gå 2-3 timer hver dag... Både skov, strand, asfalt osv..
    Jeg boede de første 2 år af Taikos liv på 1. sal, men har de sidste 5 år boet her.. Og jeg er sikker på, mine hunde har et helt perfekt liv smiley


  • #20   24. sep 2017 Nå ja og renlighedstræning...
    Sov med bukser på, hav en trøje hængende klar og et par klipklappere ved døren.
    Hiv hunden i armene, vend den med ryggen nedad, så hvis den tisser, tisser den opad.. Det gør de ALDRIG, jeg har i hvert fald ikke oplevet det..
    Bum, hurtig klaret smiley Ned af trappen og hunden får tisset udenfor.


  • #22   24. sep 2017 Ehm... Nu kidnapper jeg tråden til et hurtigt spørgsmål: Jer der bor i lejlighed, tænker I at vi med have ikke står klokken lort om natten i bar røv og klipklappere og venter på at hvalpen tisser/skider? Jeg har sgu aldrig lukket mine hunde alene i haven i mørke da de var hvalpe smiley

    Og jeg lufter dem også. Sådan med snor og alt muligt uden for matriklen. Flere gange om dagen, faktisk. Haven er et sted man kan nattisse og ellers er det et sted man leger, hygger, ligger og slapper af. Det er ikke et nemt hundetoilet smiley

    Ud over det, er jeg faktisk bare enig med Ida. Man behøver ikke få en hund med det samme, når man flytter hjemmefra. Der er så meget andet i livet der skal passes, ikke mindst livet! Man skal passe sin uddannelse/arbejde, helt uden at der er nogen andre der sørger for at købe ind, lave mad og gøre rent. Så det pjat skal man pludselig også selv stå med - og det tager tid.

    Ro på TS, flyt lige og se så efter et stykke tid om der kan findes overskud til en hund i dit liv, når alle de andre rutiner er kommet på plads.

    Jeg kan afsløre at jeg for et halvt år siden tog mine 2 hunde og flyttede fra manden. Jeg er endnu ikke kommet i faste rutiner (det er mest det med at købe ind og lave mad, der halter).

    Men jeg kan afsløre at jeg står op kl. 5.15, drikker kaffe, lufter hunde i 45 min., dyrker 7 minutters yoga (det skulle være så godt), går i bad, fodrer hunde, nusser hunde, ud af døren og så er jeg på job de næste 8 timer. På en god dag kan jeg snige mig til at gå lidt tidligt, og suse omkring den lokale Rema for at få fyldt skabene op.

    Vel hjemme, skal hundene nusses og krammes, måske lege lidt i haven, og så skal de i radom orden have aftensmad og luftes i 1-2 timer. Når den del af dagen er gået, er der max en time til sengetid for mig, og jeg ender alt for tit med at glemme at spise aftensmad, For der skal måske lige støvsuges, tørres vindueskarme af, vaske gulv eller noget andet der kunne trænge til lidt opmærksomhed.

    Og nu her omkring 21-21.30 er det puttetid. En tager tjansen som den der ligger foran hoveddøren og sikrer mod banditter. En anden sover i dobbeltsengen ved mig smiley


  • #23   24. sep 2017 A bom...: jo egentlig. Ellers er der ikke meget træning i det.
    Men det er stadig nemmere at gøre det i sin egen have end at løbe ned ad trappen fra 2. Sal og stå med bare tæer i gågaden kl.3 om natten.


  • Trine A
    Trine A Tilmeldt:
    aug 2017

    Følger: 1 Emner: 12 Svar: 71
    #26   25. sep 2017 Jeg vil som andre også skriver, vente til du har boet alene i er stykke tid, for der er meget der er nyt når man flytter hjemme fra. Jeg selv kom fra en familie med border collier, og alt fra 2-4 hunde af gangen. Men alligevel skulle der gå ca 10 år fra jeg flyttede til jeg fik min egen hund, fordi jeg nemlig skulle have styr på livet, og der skulle være plads til at få en hvalp, altså i livet.
    Jeg tror helt sikkert ikke det er et problem med hund i lejlighed, kender da en der havde en rottweiler på 2 sal.. Men må sige min hund elsker det at have døren står åben hos os (vi bor i rækkehus), så kan hun få små flip udenfor i have og kommer stille ind igen. Så jeg ville ikke undvære have, men har så også valgt en meget aktiv race.


  • #27   25. sep 2017 Rigtig mange tak for svarene alle sammen smiley
    Det er rigtig rart at høre hvordan andre er startet ud, så bliv bare ved med at dele jeres erfaringer smiley

    Lyder til at I har kunne få det til at fungere, at have hund på X. sal.
    Men har noteret at det kan være det bliver på bekostning af mange gå ture op og ned og på bekostning af nattesøvnen. At man skal kunne bære hunden, ingen Grand Danois med mindre der er elevator smiley haha
    Super godt råd at have natbukser på og have klipklapper klar til natte turene.

    At renlighedstræning kan blive et problem kan jeg godt se.
    Hvordan viser jeres hunde at de skal ud? Tænker det ikke er ens for alle?

    Har da kigget på sådan en lille stykke græs (se billedet) som man evt. kunne have på en (lukket) altan? Til natteturene og evt. renligheds træning? Men hvad siger I til sådan en græs plet? Tænker den nok skal rengøres dagligt, specielt for lort, ligesom når man samler op efter hunden ude i offentligheden. Men ved ikke om sådan en ville komme til at lugte meget af tis? Vil græsset fjerne lugten eller vil lugten blive hængende da det ikke kan trænge ned i jorden og er på et lille område? Hvad tror I?

    Kan se at nogle har forstået at jeg først lige er flyttet hjemmefra. Kan godt se at det kan lyde sådan. Undskylder for ikke at være klar nok i min forklaring smiley Sagen er den at jeg har boet selv i 4 år nu i Ungdomsbolig (ergo ikke mit eget) på 30 kvm (hvor man ikke må have husdyr) med mit nu 14 måneder gamle hamster. Så har lidt erfaring med at leve selv. Er færdig med min uddannelse om et halvt års tid, og så skal jeg ud og finde et nyt sted at bo og søger derfor noget hvor jeg kan få en hund. Men hunden kommer selvfølgelig først når jeg har styr på hvor jeg skal arbejde og ved hvordan min hverdag bliver.

    Kan se at nogle ikke har læst mit opslag til fulde. Jeg skal ikke have en stor hund, jeg skal ikke have en hund med massere af pels, eller en spidshund, jeg skriver tydeligt at jeg vil have en DANSK SVENSK GÅRDHUND. Det er en race jeg er vant til har haft i familien og som passer til mit temprament og fremtids planer smiley Men selvom I måske har reageret lidt for hurtigt på tasterne så siger jeg da rigtig mange tak for jeres indput.

    K&T: Jeg er selv opvokset i rækkehus med stor have og aktiv lille hund, så jeg har bare antydet at det var det beste for hunde. Men kan læse at mange får det til at fungere rigtig fint uden have og med trapper smiley Så tager det i mig igen smiley Kan dog godt frygte at der kan ske uheld eller komme urinvejs problemer hvis man ikke lige opfanger at hunden skal ud eller at man giver efter for dovenskaben smiley Men her handler det vel i bund og grund om DISCIPLIN smiley


    profilbillede
  • #28   25. sep 2017 Urinvejsproblemer, er ikke et spørgsmål om disciplin. Ziva er snart et halvt år, og har haft rigtig mange urinvejsinfektioner. Hun er stadig ikke renlig, og vi står stadig op om natten.

    Hun kan finde på at pive når hun vil ud, men hun kan lige så vel finde på bare at sætte sig og gå tilbage og ligge sig. Hun har et par gange tisset på dyrlægens bord.

    Den lille græstot til en dansk svensk gårdhund? Tror den kommer til at lugte fælt.

    Det er en ret aktiv hund, der godt kan gø meget.

    Mange lejligheder må man ikke have dyr, og de hvor man må, er ofte dyrere.


Kommentér på:
Hund og etage Lejlighed?

Annonce