Zenta og Laika. {{forumTopicSubject}}

Jeg måtte som en del herinde ved, en tur forbi vagtdyrlægen med Laika for nogle uger siden.
Lang historie kort, kom jeg hjem fra nattevagt til Laika som ikke kunne rejse sig. Med en hund på 12,5 år der ikke kan rejse sig, ja der vidste jeg at det var slut.
Nu er det en fighter jeg har, og hun ville det anderledes, så hun kom med hjem fra dyrlægen af igen .. Jeg kender ingen som hende, hun ved hvad hun vil og hun er mildest talt kold i røven.
Udfra hvad jeg fortalte vagten og udfra hvad han selv kunne se, syntes han at jeg skulle opsøge en kiropraktor med Laika.
Han gav mig ret i at hun virkede muskelfattig bagpå og at hun var lidt usikker på benene, sådan generelt.
Jeg fortalte ham at hun var begyndt at slingre på sine bagben af og til, ikke hver dag men til gengæld altid når hun havde sovet. Dette bekræftede ham bare i at kiropraktor var det rette.
Jeg tænkte bare ja ja den er god med dig. Der er sku ingen kiropraktor der vil rører en hund som Laika. 12,5 år gammel med gigt i albuer og ryg og som nu slingre på sine bagben.
Jeg gik alligevel ind og sendte en mail til den kiropraktor Zenta havde været ved for 1,5-2 år siden og spurgte om hun kunne gøre noget for Laika. Det kunne hun, men hun havde 8 ugers ventetid .. Hmm!

Nå men jeg kender jo en del herinde fra som kommer hos Charlotte Frigast og jeg tænkte at det ikke skadede at spørge hende.
Jeg sendte hende en mail i onsdags eller torsdags og forklarede og spurgte om hun kunne gøre noget for Laika og om hun ville.
Jeg fik et svar tilbage med et "Ja da!" og jeg fik så en tid igår.
Jeg spurgte om hun også ville kigge på Zenta der ikke fejler noget, for hun er alligevel med i bilen og dette sagde hun også ja til.

Afsted til Charlotte det gik igår eftermiddags kl. 16.30. Med en knude i maven. Det er ingen hemmelighed at jeg frygtede at hun ville tage sig til hovedet over Laika og spørge hvad det dog var jeg kom slæbende med. En kiropraktor ser jo om nogen alle de der ting.
Jeg parkerede og gik om til Charlotte og så startede jeg med at undskylde Laika på forhånd, forklare, bortforklare og lige fortælle hende at Laika havde en dårlig dag, for oveni alt det andet, så havde hun trukket på et forben siden lørdag. Fik også lige sagt på forhånd at Laika nok ville gå dårligt i hendes sten på gårdspladsen.
Charlotte tog det helt roligt og sagde hent du hende bare, så ser vi på det

Jeg hentede Laika og holdt vejret. Jeg kunne se at Charlotte tog det cool og straks hilste på Laika mens hun kiggede på hende .. Jeg fortalte at jeg selv kunne se at hendes højre bagben var værst og hun gav mig ret. Hun var ligesom sunket lidt sammen bagpå, ned i højre side. Charlotte lavede testen med at vende hendes bagpote om på jorden og så skal hunden selv vende poten om så snart den mærker det .. Laika reagerede langsomt med at vende højre bagpote om.
Jeg holdt stadig vejret og var rædselsslagen.
Men så siger Charlotte fandme at hun ikke syntes at Laika var så slem at se på .. Wtf? Hun ser Laika på en dum dag og jeg undskylder på stribe og så siger hun at det ikke ser SÅ slemt ud ..

Vi satte os og Charlotte gik igang med Laika. Hun var RET stiv ved bækken, lænd og bagben og Charlotte sagde jeg skulle holde hendes hoved mens hun løsnede hende. Laika peb da og ville ikke stå stille, og følte tydeligt ubehag, men hun tog det virkelig flot.
Charlotte lavede lidt mere ved hende, både ved lænd og bagben og på ryggen, og hun fik også et par nåle i.
Efter det bad hun mig at gå lidt frem og tilbage på græsset så hun kunne se hendes bevægelser eller mangel på samme og for at se hvilket forben hun trak på.
Hun bad mig løbe med Laika men jeg tøvede og sagde at jeg normalt ikke opmuntre hende til det, for jeg er bange for at hun skal komme til skade, falde eller andet. Laikas gang foregår i gå tempo eller højst luntetrav.
Hun sagde at hun mente ikke at Laika ville falde, så jeg skulle bare give efter og samtidig slække lidt på snoren så Laika kunne rører sig frit .. Ja ja good one, Laika rører sig frit?
Jeg holdt vejret og opmuntrede Laika som satte i trav ..
I ca. 3 sekunder, for så at slå hen i galop og løbe Charlotte i møde!
Jeg havde nær sat mig på røven over det syn og jeg kom derfor bagud i forhold til Laika og blev derfor nærmest trukket med i snoren
Charlotte klappede i hænderne over hende og jeg måtte lige hen og samle min kæbe op fra jorden af.
Hun synes ikke hun haltede voldsomt på et forben og kom frem til at hvis hun gjorde, så var det venstre.

Vi satte os og snakkede om Laika og hun ville vide hvad jeg lavede med Laika og omkring hendes medicin.
Jeg måtte jo så fortælle at Laika havde haft et aktivt liv indtil hun blev 11 år, men at to skader i rap gjorde at jeg måtte drosle ned. Så nu er aktiviteten sparsom. Jo hjernearbejde bruger vi meget, både med spil og søg på græs og jeg har også lige modtaget to snusemåtter, men selve motionen er kun små ture her og der. Så forklarede jeg at jeg har skåret det ned til så lidt, fordi jeg er bange for at overanstrenge hende, for hun siger jo ikke selv fra og når vi går tur, skal hun jo også kunne gå tilbage igen, jeg kan jo ikke bære hende.
Jeg forklarede også at jeg var bange for at Laika ikke ville sige fra og derfor måske går længere end hun faktisk havde lyst til. Svært at forklare, men det kan faktisk godt være svært at vurdere om Laika gerne vil eller om hun bare gør det fordi hun tror hun skal.
Charlotte kiggede på Laika som stod med hovedet inde i en busk og fik det hele med, og sagde, hun VIL jo gerne.. Se hvor hun hygger sig og se hvordan hendes øjne stråler.
Hun har jo ret.
Jeg tror at det er fint at jeg passer på Laika og fint jeg er stopklods der siger fra når jeg kan se hun køre træt, men jeg skal nok også passe på med ikke at undervurdere hende. Hun kan og vil mere end jeg lader hende gøre.
Det kan jeg faktisk godt se nu efter snakken med Charlotte.
Jeg kan sagtens se at Laika er glad, men det er alligevel rart at andre også kan se det.

Laika ligger på bagsædet i bilen når de er med. Hun kan og skal ikke hoppe op i bagagerum mere.
Laika plejer, efter opmuntring fra mig og efter et par gange hvor hun undviger bilen, til sidst at træde op på panel i bilen med forben og så støtter jeg hende bag på.
Igår hos Charlotte da Laika skulle læsses, der gik hun målrettet hen til bilen, undveg ikke, trådte direkte op på panel og jeg nåede ikke at støtte hende før hun sad på bagsædet..
Hun haltede igen da vi kom hjem, men her da morgen haltede hun ikke på sit forben. Noget hun ellers havde gjort on and off siden lørdag.

Zenta skulle tjekkes for sjov skyld.
Hun var alligevel med jo som altid når en af hundene skal noget.
Hun har hverken dårlige hofter, albuer eller gigt.
Zenta kører i højt gear sådanne steder, der er pivelyde på og hun farer rundt som en skoldet skid og er som en hoppebold på speed.
Jeg sagde til Charlotte at selvom hun er sådan, så gør hun ikke noget.
Nærmest i samme øjeblik finder Charlotte et sted hvor Zenta er helt stiv og låst og i det hun tager fat, stikker Zenta i et hyl og vender hovedet og snapper direkte ud efter Charlottes hånd! Millimeter fra at sætte et tandsæt i hendes hånd er hun og jeg troede hun fik fat. Det så sku sådan ud.
Jeg får fat i Zenta og undskylder mange gange, men Charlotte er cool og arbejder videre imens hun laver stemmen om og siger, jamen mor, det gjorde bare SÅ ondt at jeg ikke kunne gøre for det.
Hun har jo ret. Mine hunde bider ikke. Og hvis de gjorde, så ville det være fordi de var presset helt ud over det sædvanlige. Hvilket Zenta var. På smerter.
Jeg havde på forhånd undskyldt Zentas måde at være på, fordi hun kører så højt, men Charlotte sagde at hun ikke syntes det var slemt og Zenta satte sig også pænt imellem Charlottes ben og fik ordnet resten af kroppen.

Alt i alt en virkelig god og positiv oplevelse og Charlotte har klart fået en kunde her
Virkelig sød og rar dame, helt nede på jorden og som er sød ved hundene og samtidig glad og smilende
Hun kan lide hvad hun laver og hun roste hundene, selv deres udseende kommenterede hun og flere gange snakkede hun med hundene og ikke mig

Nå, det var en update på Zenta og Laika, en anbefaling af Charlotte Frigast og et forsøg på at gøre folk opmærksomme på at det er en god idé at opsøge en kiropraktor, selv med deres ellers sunde og raske hund.