min hund ikke kan med min venindes hund MERE.... {{forumTopicSubject}}
Hejsa rare hundefolk
Jeg er ked af det og håber så inderligt på at i kan give mig nogle råd. Jeg har tænkt så meget forskelligt og trænger til at nogle friske "øjne" kommer med nogle input til hvad der er bedst for os alle at gøre.
Sagen er den at min hund ikke kan med min venindes hund MERE....
Lige fra min vovse var 9 uger gammel kom min veninde og hendes hund(som er ca 6 mdr ældre) på besøg hos os og os hos dem med jævne mellemrum ca hver 2-3 uge. Vi gik tur, hyggede os og sluttede af med frokost/aftensmad hvor hundene legede og slappede af imens.
Da min hund 11 mdr. gammel kommer i løbetid ændrede det meget.
De var begge stadig glade for at se hinanden lige når vi mødtes, men lige så snart de så har hilst, vil min hund slet ikke have mere at gøre med min venindes.
Min venindes hund vil altid meget gerne lege og er meget lalleglad og "spørger" det meste af turen om min vil lege(ved at løbe hen til min og "danse" frem og tilbage).
De ture vi har gået sammen efter min hund har været i løbetid har været hårde for mig. Min hund ville nærmest ikke med på de ture(stod i den anden ende af linen og kiggede ned i jorden) så jeg fik dårlig samvittighed, og derfor udskød jeg det, at aftale yderligere gåture sammen med min veninde og hendes hund..
Efter et lang stykke tid prøvede vi igen at gå tur og det startede fint men det endte med at min hund gik med halen mellem benene bagved mig. . .
Min hund har desværre haft dårlige oplevelser med andre hunde flere gange men kan ikke forstå at hun pludselig lader til at være så bange/utryg for min venindes hund(som også er en lille hund).
Jeg ville jo ønske at vi kunne gå turer sammen som vi har gjort så meget før, men ville også ønske at jeg kunne invitere min veninde over til mig uden at få dårlig samvittighed over, at skulle sige hun ikke kan tage sin hund med(som vi jo plejede). Jeg har nu flere gange været på besøg hos hende uden min vovse og ville ønske at det samme kunne lade sig gøre den anden vej..Men er faktisk nervøs for at invitere hende over fordi jeg frygter hun siger nej.
Min adfærdsbehandler rådede mig til at sige til min veninde at hun skulle stoppe sin hund, når den ville hen og lege med min for som hun sagde skal man lytte til den der vil mindst og hun sammenlignede dernæst med, at det svare til et kærestepar hvor den ene kun vil kysse og kramme mens den anden gerne vil sove sammen. Hvis den der vil mest overrumpler den der vil mindst er det overgreb.
Dette har jeg så sagt til min veninde og hun virkede forstående men på turen handlede hun ikke efter det og det gør mig ondt for så føler jeg ikke at hun forstår eller er det mig der er gal på den?
Skal vi bare aldrig gå ture sammen mere?
Hvad ville i gøre hvis det var jer?
Hvis i klarede jer igennem hele smøren så tak for jeres tid
Jeg håber i kan hjælpe mig med nogle råd, for føler mig godt nok lettere fortvivlet og ked af det. Jeg kan mærke min veninde og jeg lige så stille glider væk fra hinanden og det er jeg også ked af..
Glæder mig til at høre fra jer
maj 2008
Følger: 6 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 30 Svar: 5.493
Tæver kan ændre sig en hel del i forb. med første løbetid. De kan have meget mindre lyst til at lege i perioden efter løbetiden, det er hormonelt betinget og kommer som regel igen, men hvis man ikke respekterer sin hunds manglende lyst til at lege / interagere med den anden hund i den periode, så kan man jo godt have ødelagt forholdet for altid. Leg skal være en fornøjelse for begge hunde, og det har det jo helt klart ikke været.
Hvis I skal forsøge at redde forholdet hundene i mellem, er det vigtigt, at din hund fra nu af kun får positive oplevelser med den anden hund. Så må I jo se om tiden kan lappe på forholdet.
maj 2007
Følger: 5 Følgere: 36 Hunde: 4 Emner: 421 Svar: 13.120
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 268 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.679
okt 2011
Følger: 4 Følgere: 6 Hunde: 3 Emner: 46 Svar: 233
Det der gør det svært er at de har kunnet sammen før og hvis hendes hund kunne lade min være i fred, ville vi sagtens kunne gå ture sammen med glade hunde begge to.
Jeg har en nabo med en stor Golden retriever, som vi går ture med ind i mellem og her er der ingen problemer, fordi den anden hund egentlig bare passer sig selv. Jeg har også en fast legekammerat til hende og de leger rigtig godt-sikkert fordi de er lige forsigtige begge to og aldrig "anmasser" hinanden.
Så dét jeg også er lidt frustreret over er, at vi godt ville kunne gå ture sammen uden problemer men det kræver en indsats fra min venindes side, som måske tænker det er min hund, der har et problem, så hvorfor skulle hun stoppe sin hund der bare vil lege...
Ja jeg er nok lidt sur på hende fordi jeg føler, at hvis hun ville det nok, kunne vi godt have de hyggelige ture sammen med hundene.
Jeg må prøve at snakke med hende igen.. Jeg er bare ikke så god til det, da jeg er bange for at såre hendes følelser.(at hun ikke kan have sin hund med hos mig)..
Og ellers håber jeg at vi kan skiftes til at være hos os hver især hvor kun den boende hund er tilstede men skiftevis for føler godt nok det kun er mig der skal efterlade min hund...
Det er ski ikke altid nemt med de hunde og venner...
Men tak for jeres råd og tak for i tog jer tid til at hjælpe mig.
Det er nu rart at komme af med det, man går og bærer rundt på engang imellem
maj 2008
Følger: 6 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 30 Svar: 5.493
Du må undskylde mig, men hvis din veninde opfører sig som du forventer, er hun ikke en ret god veninde. Det kunne lige så godt være hendes hund, der en dag fik et problem med en anden hund, og mon hun så ikke ville gøre en indsats for at der blev taget hensyn til den.
Rent bortset fra det, så har hendes hund faktisk et problem. Den er uhøflig. Enten har den et dårligt hundesprog, så den ikke fatter, at din hund siger fra, eller også tromler den bare hen over signalerner, fordi den ved, at der ingen konsekvens er. Den risikerer at rende ind i en ordentlig røvfuld, hvis den bærer sig sådan ad overfor den forkerte anden hund. Det skulle veninden måske tænke over.
Du skal tro på dig selv og at du har ret, når du fortæller din veninde, hvordan det skal være fremover.
okt 2011
Følger: 4 Følgere: 6 Hunde: 3 Emner: 46 Svar: 233
Det er også derfor at jeg ikke længere har taget min vovse med når jeg har været på besøg hos min veninde, selvom hun har sagt at jeg da sagtens kan tage min vovse med, men jeg ved jo at min ikke vil bryde sig om det og derfor skal jeg sige fra for min hund. Også derfor jeg ikke har aftalt gåture med veninden og hendes hund i lang tid...
Jeg vil prøve at snakke med hende igen, og hvis hun ikke forstår at handle på det, må det bare være uden hundene når vi skal være sammen .
Tak for hjælpen
mar 2008
Følger: 8 Følgere: 23 Hunde: 8 Emner: 24 Svar: 3.206
Du ved hvad din hund kan klare, ergo ved du hvor meget den anden hund må tage kontakt til din hund, derfor vil du være den bedste til at styre den.
okt 2011
Følger: 4 Følgere: 6 Hunde: 3 Emner: 46 Svar: 233
Min vovse er helt vild med min veninde, hun vil faktisk hellere snakke med min veninde end med venindens hund. Ja det kunne da være en idé, det vil jeg tænke over
Tak for at i deler jeres erfaringer og tak for svar
min hund ikke kan med min venindes hund MERE....